Charlie Hedbo fik raseret deres redaktionslokaler på grund af denne tegning, og de skulle ikke regne med Jyllands Postens sympati og opbakning, for "nu må vi videre, så vi ikke får stivnede fronter".

Min telefon ringede, og en manisk glad gymnasieelev præsenterede sig som Morten fra Jyllands Posten, der så forfærdentligt gerne ville sælge mig et abonnement.

Jeg ved det godt – det unge menneske er ansat på et callcenter, og det er hans arbejde at ringe til så mange som muligt og håbe på, at bare nogle vil sige ja tak til et prøveabonnement. Men ikke om så Morten skriger og skaber sig, vil jeg sende penge til Jyllands Posten. Og det unge menneske er ikke i tivivl om hvorfor.

Jeg har nemlig altid været en af JPs varmeste tilhængere. Forsvaret avisens ide med at bede en række bladtegnere give deres bud på Muhammed – ham der profeten med lyst til småpiger og terror mod andre mennesker,

Da tøsedrengene stod i kø for at fortælle, at ytringsfrihed er vældigt godt, men den er jo ikke beregnet på at krænke andremenneskers følelser, talte jeg dunder imod tåberne.

Da de samme tøsedrenge udtrykte om ikke accept så forståelse for, at galninge ville myrde tegnere eller sprænge avisen i luften talte jeg dunder imod tåberne og forsvarede avisens ret til at bringe, hvad de har lyst til at bringe.

Da tøsedrengene i de europæiske regeringer og selvudnævnte eliter holdt sig for næsen, når Jyllands Posten blev nævnt, stod jeg parat til at kalde dem, hvad de er, nemligf tøsedrenge og forræddere mod vores historie og kultur.

Da tøsedrengene på alverdens avisredaktioner bøjede nakken og lod være med at bringe de berømte tegninger, fordi der jo ikke er nogen grund til at krænke muslimer, og der er slet ikke nogen grund til at påkalde sig muslimers vrede med bomber, drab og terror til følge, var der en behagelig undtagelse. Nemlig det franske satiriske magasin Charlie Hebdo. De turde, hvor de fleste tav.

For en måneds tid siden blev Charlie Hedbo ramt af en brandbombe, der totalt raserede bladets redaktionslokaler. Bladet havde en satirisk tegning af en vis profet – I ved ham med hang til småpiger og terror mod andre mennesker – på forsiden.

Her skulle man tro, at Jyllands Posten havde så meget anstændighed i livet, at Charlie Hedbo kunne regne med en sympatierklæring, hvor tegningen blev vist. Om ikke andet for at vise avisens læsere, hvor lidt der skal til for at krænke muslimers sarte følelsesliv.

Men nej. Tøsedrengene på Jyllands Posten har et ønske om at komme videre og brede forsvaret for ytringsfriheden ud til andre indsatser end en tilbagevendende, statisk debat om, hvorvidt nogle bestemte tegninger skal trykkes eller ej. Den debat har i sjælden grad stivnet fronterne og kortsluttet de fleste forsøg på nuancering.

Derfor, Morten fra Jyllands Posten, vil jeg ikke tegne abonnement. Aldrig i livet, og selv om jeg godt ved, at du i frokostpausen nok bruger pegefingeren til at lave cirkler ud for din ene tinding, når du skal fortælle de andre unge på callcentret om hende, der kunne skrue en vredesudbrud sammen på ingen tid, så er du velkommen til at ringe igen, hvis du har mistet detaljer i mit venlige nej tak til Jyllands Posten.

I dette tilfælde er der tale om en 17-årig pige, og hendes mor er forståeligt nok fortvivlet. Hun har forsøgt at få de danske myndigheder til at reagere. Uden resultat.

Men hvad skal de danske myndigheder stille op? En bryllupsceremoni udført af en imam har ingen juridisk gyldighed. Det har heller ikke nogen juridisk gyldighed, når småpiger leger bryllup med mors blondegardin.

Alligevel ligger der et aspekt, som det nok er værd at tage ganske alvorligt.

Nogle muslimske miljøer respekterer ikke sekulær vestlig lov, så i deres øjne er et sådant ægteskab gyldigt. At den nyslåede brud ikke er muslim er ligegyldigt. Enten kan kun tage shadaen (den muslimske trosbekendelse) i overværelse af imamen, og så hænger hun på den resten af livet. Men shahada eller ej er ikke det væsentlige, for det handler om, at der skal fødes nye soldater til Allahs hær, og moderens etniske oprindelse eller religiøse tilhørsforhold er ligegyldigt. Børn født i et muslimsk ægteskab tilhører islam.

Vi har efterhånden set ikke så få tilfælde af vestlige piger, der indgår muslimske ægteskaber med Muhammed, Mustafa, Adbullah eller hvad de udvalgte brudgomme ellers hedder. En tankevækkende detalje er, at der vist ikke har været nogle europæiske gymnasiepiger, der har haft lyst til at blive fru Abdullah.

Hvad der også er værd at bemærke er, at muslimske mænd ifølge deres kultur har ret til at have op til fire koner. Imamer står gerne til rådighed for at erklære nye unge piger for hustruer, og dermed har manden mulighed for at skaffe sig mere afkom. Forsørgelsen overlades i mange tilfælde til de danske/europæiske skatteydere.

Dilemmaet i den aktuelle sag er, at det på den ene side ikke er myndighedernes opgave at være barnepiger for rebelske teenagepiger, men denne pige beskrives som meget umoden og er anbragt på et opholdssted, så man må formode, at kommunen har et udvidet ansvar.

Spørgsmålet er så, hvorfor kommunen ikke levede op til det.

Det hele begyndte vist med dette foto.

Det er nok ikke pænt af mig, men jeg morer mig storslået. På 24.dk har de en profil, der smides ud og bannes næsten i samme sekund, som han opretter en profil, men det tager ikke gejsten af pågældende, for han logger bare ind og laver en ny profil fra en ny computer med det resultat, at nok halvdelen af de sjællandske biblioteker har acces denied.

Et eller andet sted forstår jeg ham godt. Om der er begået en tort og uretfærdighed eller ej, skal jeg ikke gøre mig klog på, men da den tidligere webredaktør følte trang til at skærme for diagnosernes, misbrugernes, de tiloversblevne og de uelskedes skrøbelige følelsesliv og sikre, at de aldrig blev konfronteret med deres egne udtalelser, blev der også smidt en acces denied i hovedet på Hemeka, Havgassen og jeg selv.

Vores brøde? Vi ville slette en aktiv og populær gruppe samt vores profiler, og det skulle vi ikke bryde os om. Gruppen var unik og måtte ikke slettes. Det var den gruppe, der blev linket til, når 24.dk forhandlede med annoncører. Jeg ved det, for jeg kender en på et reklamebureau, der forhandlede med 24.dk. De valgte at bruge deres penge et andet sted. Og så var der floskeltråden, der var forløberen for The Wall.

Vi fandt selvfølgelig hurtigt ud af at omgås et ip-ban, og jeg har ikke tal på de profiler, vi oprettede i de glade dage. En af dem blev hjerteven med Frau Kickel, da hun blev fyret som moderator i en af Rekkis grupper og vist også smidt ud. En anden var slyngveninde med Bimse og fik på den måde uvurderlig viden om phugle med storm i kysen, perverse Krusse, rygeklumpen og andre farverige personer.

En af de profiler, der blev oprettet dengang er stadig stifter i en omend skindød gruppe men den gav adgang til stiftergruppen, hvor stedets empater og humanister højlydt demonstrerer, at det vist er for tidligt at slippe medicinen og antabussen.

Jeg har bemærket profilen Tumpe, da han optrådte under eget navn, men der var kun sjældent en lille godbid til The Wall, så han gik i et med tapetet.

Så kom historien med billedet. Hvem, hvad, hvornår og hvorfor overlader jeg til de implicerede. Frulau deltog dengang, så hvis hun vil fortælle historien bag, så er det fint.

Hele affæren endte med, at også Tumpe blev smidt på porten, og det er han rasende over, hvilket jeg godt forstår. I dag skriver han (som udmeldt igen igen) i Udsyn, at Support har meddelt, at Det er for kompliceret at finde ud af med al den chikane, som – naturligvis ikke må finde sted, men vi magter ikke at finde ud af det, da det er for omfattende.

Næh, det magter de vel ikke. Jeg mener, at når de også skal passe deres skolearbejde, så er der ikke krudt til at sætte sig ind i, hvad der sker under dere næse. Min gamle kammersjuk, Niels Thimmer, der jo er uddannet fra RUC, kunne passende demonstrere, hvad han har læst af analysemetoder, indsamling af info med mere og så skille skæg fra snot.

Jeg har ikke været involveret i hele denne historie, men den  har medført, at der er en person, der føler sig dårligt og uretfærdigt behandlet, og noget tyder på, at han har noget at have sit raseri i.

Som de fleste andre danske folke- og friskoler tilbyder Regnbueskolen også en udlandsrejse for de ældste elever, og dennegang gik turen til London.

London er en fantastisk by, der med en kliche af de værre byder på alt, hvad hjertet kan begære, og så er det ikke engang løgn. Byen har det dér sus, som hovedstaden i et imperium giver. Pragtbygninger, storslåede kirker, fantastiske museer, imponerende koncertsale, restauranter, hvor man kan spise fra hvilket som helst køkken, man kan begære – fra Gordon Ramseys fine mad over sofistikerede curries til fish and chips.

Som dansk skoleelev kunne statuen af Lord Nelson nok have en vis interesse, idet han jo stod bag bombardamentet af København i 1807, der efterlod vores hovedstad med ikke så få ruiner. I øvrigt var der også tale om historiensførste terrorbombardament af en hovedstad.

Alt det var ikke på programmet. Det vigtigste punkt på programmet var at besøge London Central Mosque.

“Det var en stor oplevelse. Det var at opleve religionen indefra, og det gav os en indsigt i islam, der er helt forskellig fra, hvad vi havde forventet. Vi synes, at alle skulle prøve det, især dem, der er skeptiske overfor andre religioner. Det var en oplevelse, som vi aldrig glemmer.”

“At besøge moskeen gjorde, at vi forstår, at mennesker let kan leve side om side og respektere hinanden uden uden at have samme religion” har de to elever Kristine Frandsen og Alma Fjeldsted efterfølgende fortalt.

Besøget var planlagt på forhånd, og en imam tog imod de danske elever ved ankomsten. Halvdelen af eleverne var piger, og de fik tørklæde på – selvfølgelig kun af respekt for religionen. I bedesalen tog alle skoene af.

Den stolte og rolige imam fortalte begejstret og med humor om islam, og han besvarede spørgsmål fra eleverne, så de alle fik et positivt indtryk.

Historien om de østjyske skolebørns besøg i London stammer fra Europe News.

Her fortolker følsomme og frådende Maggie de onde trolde og gode feer.

Nej, når du bliver indbudt, gå da hen og sæt dig på den nederste plads, så at han, der indbød dig, kan komme og sige: Min ven, sæt dig højere op! Så bliver du hædret i alle gæsternes påsyn. For enhver, som ophøjer sig selv, skal ydmyges, og den, der ydmyger sig selv, skal ophøjes.

Sådan siger Jesus ifølge evangelisten Lukas i kapitel 14, vers 1-11, og det kunne man høre præsten prædike, hvis man har tilbragt sin søndag formiddag i en dansk folkekirke.

Jeg er helt ny her, så jeg lister indenfor og sætter mig på den bageste bænk mens jeg betragter dem, der ophøjer sig selv. For det er jo det, de helligste gør, ikke sandt. Ophøjer sig selv.

Man møder dem overalt i debatmiljøerne, hvor de skriger sig hæse og kræver god tone. Det kan vi skam godt blive enige om, men hvor vandene skilles er, når vi når til opfattelsen af god tone.

Jeg synes, det er god tone, at give udtryk for sin mening i et sobert sprog, mens andre skriger om fucking fober og ister og kalder det god tone og medmenneskelighed.

Vi har fået en ny regering. Det lå jo i luften, allerede før valget blev udskrevet. VK-regeringen med støtte af DF var kørt træt, og den havde lavet ikke så få skæverter i løbet af de 10 år, den havde siddet på taburetterne. Underskriften, der gør os til ydmyge undersåtter i et EU, som ingen har valgt. Halveringen af dagpengeperioden, der gør arbejdsløse til jaget vildt og som gør ofre for en verdensomspændende økonomisk krise til dovne driverter, der ikke gider at arbejde.

Nye koste fejer ikke altid bedst, men fejer, det gør de. Og nu har vi fået en indisk kirkeminister, der ser det som sin vigtigste opgave at undergrave Den Danske Folkekirke. Det er jo ikke sådan at jeg ikke forstår ministeren, for hvor skulle han havde fået viden og indsigt fra?

Bøsser og lesbiske vil gerne giftes i kirken. Med den udpegede kirkeminister skal det nok også lykkes. Man kunne spørge, om jeg ikke kan være ligeglad, og med lignelsen om vingårdsbonden i erindring kan jeg jo være ligeglad med, hvad andre får, og hvad de gør.

Det kommer jo nok ikke til at betyde det helt store, for der er stærke kræfter i gang i vores samfund, der hellere end gerne vil afmontere de sidste bærende institutioner, så der kan gives plads til nye spændende og eksotiske ideer, der ikke kunne drømme om at give bøsser og lesbiske ret til andet end en plads i en galge, der dingler fra en kran.

Amen og god fornøjelse.

****

Nu må I trækkes med mig herovre

Gerda Vantro havde fået en nigeriamail fra advokat Tottenhot, der kunne meddele mig, at min slægtning Peter Vantro med samt hustru og tre børn var omkommet ved en trafikulykke og efterlod mig 2,8 millioner et eller andet, som advokaten ville dele fifty-fifty med mig på en snedig måde. Det var jeg optaget af at dele i en blog på 24.dk, men da jeg trykkede Send fik jeg en uvandt tilbagemelding:  Access Denied. Nu kender jeg årsagen: Et billede – ikke andet.

Det hænger sådan sammen:

What a charmer, møz møz.

Jeg troede faktisk , at Tumpe med samt alle aliasserne var et af kammerat Weenas talrige ’’fantasifulde’’ eksperimenter med profiler og mennesker. Faktisk var jeg ærligt imponeret over hvor godt hun holdt den dårlige stil. Da jeg så modtog en mail med en avisartikel fra et boligområde ’’uden indvandreproblemer’’ sammen med den besked, at billedet forestille TUMPE og alle de andre oleboler troede jeg ikke afsenderen og det har jeg stadigvæk svært ved. Som et forsøg lagde jeg billedet ind og søgte en strikkeopskrift. Jeg ER strikker og ikke stikker(?) som Tumpe og alle olebolerne så smukt skrev.

Sikke en ballade over et billede, der kan forestille enhver funklende prototype af en pædagog fra treserne – uden navn – uden antydning af noget som helst ’’personfølsomt’’. Jeg er ikke IT-menneske nok til at vide, at man kan komme frem til åstedet = artiklen udfra et billede; det er der andre som viste de kunne og så . . . ja, hvad så?

Jeg har set den famøse artikel igennem og der står INTET om, at billedet forestiller en der kalder sig TUMPE og alle olebolerne , og er medlem af 24.dk, hvor han driver medlemmerne til vanvid og drukkenskab med sit ubegavede pludder og elendige opførsel.

Det MÅ altså være TUMPE og alle olebolerne selv, der har røbet for Support, det er ham der interviewes og er en del af billedmaterialet!!! Hvorfor mon det? For berømmelsens skyld? Af oplysningspligt? Under alle omstændigheder en imponerende åbenhed i en forbindelse, hvor alle andre mennesker ville holde tand for tunge.

Rekki er Rekki med rekkiholdninger til medlemmer og debattone, og derfor har der være gravet gange på kryds og tværs under ham i meget lang tid til dette billede dukkede op og fik gangarealet til at briste.

Diskussionerne og bevisførelser om Stifinders dårlige indflydelse på 24.dk sarte sjæle og kultiverede ånd manglede ikke i STIFTERGRUPPEN. Nu slettes Stifinder og det fryder mange gode og rosenkindede. Sådan skal det være. Happy End.

Jeg kan glæde Tagkatten og alle andre ’’interesserede’’ med, at jeg ER smidt på Paradisets komposteringsbunke, selv om min profil står endnu. Jeg ville vældig gerne have lukket mine grupper, men det er vist en fast Supportpolitik, at lade kulisser og ’døde’ profiler stå efter et raid, så reklamekunderne kan se, hvor godt det går. Gad vide hvor mange reklameafhængige sites, der dyrker den fede fidus? Kan det have noget med Dagbladspuljen og Gratisaviser at gøre?

Denne saglige, ’’salomoniske’’ netredaktørafgørelse får mig til at komme med et godt råd. Link aldrig mere til billeder eller artikler, interviews eller reportager. De deltagende eller de omtalte KAN være medlemmer af 24.dk.

Nå, men tiden var vist under alle omstændigheder ved at rende ud. Der har være mange gode stunder på 24.dk. Der er mange rigtige mennesker derovere, men i den senere tid … så nu vil jeg koncentrere mig om sajdet.dk

Posted in Nyt på sajdet.dk.

54 commentsBy frulau – 7. oktober 2011

54 Responses

Stay in touch with the conversation, subscribe to the RSS feed for comments on this post.

1. vikingmama2010 says

   En af mine profiler er da medlem af tumpegruppen. De kan smaddergodt lide mig derinde, men jeg er jo også både elskelig, empatisk og rummelig.

   10. oktober 2011, 09:10

   Edit

2. frulau says

   Det har undret mig, at Rekki har været fraværende i den grad det er tilfældet i StifinderTitanics sidste timer.
   Her for lidt siden fandt jeg den mulige forklaring og efter at have tørret øjnene vil jeg gerne dele den med interesserede.
   Lstroem skriver: Vi vil nu for at imødekomme dit svar give dig til slutningen af denne uge til at lukke gruppen ned. Hvis gruppen ikke er slettet mandag morgen, vil 24support slette den.

   Rekki kan så ikke selv slettet gruppen, da support samtidig har udelukket ham fra sitet. Inkonsekvensen i dette lader ikke til at bekymre support.

   (Afslutningvis lad os da understrege, at denne beslutning ikke står til debat. Den skal ikke bruges til yderligere brænde på et allerede betændt bål.)

   Jeg bliver mere og mere tilfreds med ikke at være en del af 24.dk mere. Rekki er altså også sat uden for døren for at forbedre sin OPFØRELSE og angre sine synder. En skam jeg ikke kan kontakte ham, så vi kunne dele mål, midler og metode.

   10. oktober 2011, 09:11

   Edit

3. vikingmama2010 says

   Kan de beslutte sig, suppehønsene? I mailen, som Rekki selv offentliggjorde, stod der, at man ville komme ham i møde og lade ham selv slette gruppen, og så udelukker de ham.

   Jeg græder tørre tårer over hesteprangeren, men det er ikke rimeligt at udelukke ham, så han ikke kelv kan slette gruppen.

   Det er egentlig fascinerende få, der har begrædt tingenes tilstand.

   10. oktober 2011, 09:33

   Edit

4. vikingmama2010 says

   Hvad med moderatorerne? De er jo medansvarlige for, hvad der er sket, så de burde jo også have et spark ind i næste uge.

   Hvem vil forresten savne den platte og småvulgære morfar eller køkkenfrisøren, der levede op til sin mors spådom om at blive til absolut ingenting?

   10. oktober 2011, 09:37

   Edit

« Tidligere 1 2 

Nu må I trækkes med mig herovre

Gerda Vantro havde fået en nigeriamail fra advokat Tottenhot, der kunne meddele mig, at min slægtning Peter Vantro med samt hustru og tre børn var omkommet ved en trafikulykke og efterlod mig 2,8 millioner et eller andet, som advokaten ville dele fifty-fifty med mig på en snedig måde. Det var jeg optaget af at dele i en blog på 24.dk, men da jeg trykkede Send fik jeg en uvandt tilbagemelding:  Access Denied. Nu kender jeg årsagen: Et billede – ikke andet.

Det hænger sådan sammen:

What a charmer, møz møz.

Jeg troede faktisk , at Tumpe med samt alle aliasserne var et af kammerat Weenas talrige ’’fantasifulde’’ eksperimenter med profiler og mennesker. Faktisk var jeg ærligt imponeret over hvor godt hun holdt den dårlige stil. Da jeg så modtog en mail med en avisartikel fra et boligområde ’’uden indvandreproblemer’’ sammen med den besked, at billedet forestille TUMPE og alle de andre oleboler troede jeg ikke afsenderen og det har jeg stadigvæk svært ved. Som et forsøg lagde jeg billedet ind og søgte en strikkeopskrift. Jeg ER strikker og ikke stikker(?) som Tumpe og alle olebolerne så smukt skrev.

Sikke en ballade over et billede, der kan forestille enhver funklende prototype af en pædagog fra treserne – uden navn – uden antydning af noget som helst ’’personfølsomt’’. Jeg er ikke IT-menneske nok til at vide, at man kan komme frem til åstedet = artiklen udfra et billede; det er der andre som viste de kunne og så . . . ja, hvad så?

Jeg har set den famøse artikel igennem og der står INTET om, at billedet forestiller en der kalder sig TUMPE og alle olebolerne , og er medlem af 24.dk, hvor han driver medlemmerne til vanvid og drukkenskab med sit ubegavede pludder og elendige opførsel.

Det MÅ altså være TUMPE og alle olebolerne selv, der har røbet for Support, det er ham der interviewes og er en del af billedmaterialet!!! Hvorfor mon det? For berømmelsens skyld? Af oplysningspligt? Under alle omstændigheder en imponerende åbenhed i en forbindelse, hvor alle andre mennesker ville holde tand for tunge.

Rekki er Rekki med rekkiholdninger til medlemmer og debattone, og derfor har der være gravet gange på kryds og tværs under ham i meget lang tid til dette billede dukkede op og fik gangarealet til at briste.

Diskussionerne og bevisførelser om Stifinders dårlige indflydelse på 24.dk sarte sjæle og kultiverede ånd manglede ikke i STIFTERGRUPPEN. Nu slettes Stifinder og det fryder mange gode og rosenkindede. Sådan skal det være. Happy End.

Jeg kan glæde Tagkatten og alle andre ’’interesserede’’ med, at jeg ER smidt på Paradisets komposteringsbunke, selv om min profil står endnu. Jeg ville vældig gerne have lukket mine grupper, men det er vist en fast Supportpolitik, at lade kulisser og ’døde’ profiler stå efter et raid, så reklamekunderne kan se, hvor godt det går. Gad vide hvor mange reklameafhængige sites, der dyrker den fede fidus? Kan det have noget med Dagbladspuljen og Gratisaviser at gøre?

Denne saglige, ’’salomoniske’’ netredaktørafgørelse får mig til at komme med et godt råd. Link aldrig mere til billeder eller artikler, interviews eller reportager. De deltagende eller de omtalte KAN være medlemmer af 24.dk.

Nå, men tiden var vist under alle omstændigheder ved at rende ud. Der har være mange gode stunder på 24.dk. Der er mange rigtige mennesker derovere, men i den senere tid … så nu vil jeg koncentrere mig om sajdet.dk

Posted in Nyt på sajdet.dk.

54 comments

By frulau – 7. oktober 2011

Edit

Jeg tror godt, jeg ved, hvor hans had til sajdet.dk og til Hemeka og undertegnede stammer fra. Hemeka må tale for sig selv, men jeg kan sige, at jeg aldrig er blevet tilgivet, at jeg ikke har beundret Kenneth Wilson og hans Mingler-venner, der alle uden undtagelse befinder sig så langt ude på den rabiate venstrefløj, at det er et Guds under, at de ikke er faldet i afgrunden for længe siden.

Og så skriver han verdens kedeligste blogs. Engang brugte han en hel blog til at fortælle absolut ingenting om en bænk.

Kenneth Wilson må tro, tænke og skrive lige, hvad han vil. Og han gør det. Han har det dejligt, når fingrene bevæger sig over tastaturet, for tanken om klik får hans lille magnetiske dims til at dirre. Kenneth Wilsons glæde knuses totalt, hvis andre gerne vil have samme ret.

Måske skyldes Kenneth Wilsons modvilje også hans irl-ven – akademikeren, der læste videre til chauffør, og som ikke har været helt heldig med avlen. Det var hjerteløst af mig at sætte irl-vennens egne oplysninger sammen, så de gav mening.

Modviljen kan også skyldes det tylsindsvøbte idol, der efter sigende skulle være både åndrig og en type. Det var ikke pænt af mig at oprette en fake profil og spørge den tylsindsvøbte, om der var nogen, der havde drysset sand i vaselinen.

Her på sajdet.dk lider vi ikke af berøringsangst. Vi har tidligere inviteret Margrethe S. Hansen og Pia Kagekone hertil, så vi kan tage debatten og hvem ved, måske kunne vi nå til en eller anden form for accept.

Derfor skal det runge ud over hele nettet: KOM FRIT FREM KENNETH WILSON!

Jeg kan se, at  min ultimative våde drøm også er kommet hertil. Pas på hende, for hvis hun ikke er under opsyn konstant, så laver hun ballade.