Lad mig skynde mig at sige, at jeg altid har haft en stor respekt for Aamund, der ofte har været i stand til at pege på nogle tendenser, før vi andre opdagede dem. Han blev interviewet, fordi han er medlem af Trykkefrihedsselskabet, og jeg må sige, det var meget tankevækkende at se ham dolke sin formand i ryggen for rullende kameraer.

Det var også tankevækkende hvor lidt Aamund i virkeligheden har forstået af den islamiske kultur.

Lad os gå tilbage til essensen. Hedegaard siger i et “dogmeinterview” med håndholdt kamera, at vestlige piger og kvinder i stigende grad voldtages af muslimske mænd, og han nævner Sverige som eksempel. Her viser statestikkerne, at antallet af voldtægter er steget dramatisk gennem de senere år.

Vi har set en lignende tendens her i landet. Kan I huske sagen fra Vorbasse Marked for et par år siden, hvor fire voksne mænd skændede en 14-årig (dansk) jomfru? Kan I huske andre voldtægtssager med muslimske gerningsmænd? Kan I også huske, at ofrene uden undtagelse blev betegnet som ludere og beskidte? Ikke bare af gerningsmændene men også af gerningsmændenes familier og øvrige netværk.

Kan I huske, da politiet stormede flere lejligheder i Vollsmose for et par år siden? Det skete i den meget omtalte terrorsag, men hvad der er værd at huske er, at der var et vældigt leben i miljøet, fordi politiet havde tiltvunget sig adgang og dermed havde set kvinderne uden slør.

Det er et godt gammelt krigsvåben at voldtage kvinderne. Det handlingslammer mændene, og samtidig er resultatet en stribe børn med sejrsherrernes dna.

At Asger Aamund kan leve et helt liv uden at vide noget så elementært, kommer bag på mig. Og at han benytter et pøbeltrick og forlanger, at Hedegaard skal undskylde for noget, som han aldrig har sagt men er blevet fejlciteret for, virker heller ikke sundt.

Voldtægter og andre seksuelle overgreb finder sted i såvel muslimske som andre familier. Aamund har ret i, at mødommen er vigtig i den muslimske kultur, og den skal så vidt muligt bevares. Men seksuelle overgreb kan også have andre udtryk end egentligt samleje.

Jeg kender et par stykker, der har været udsendte nødhjælpsarbejdere i muslimske områder i Afrika. Efter et stykke tid begyndte de at se et mønster i pigernes adfærd. De blev indadvendte og virkede skræmte. Og ved første tegn på pubertet blev pigerne omskåret og syet sammen, så ægtemanden på bryllupsnatten skulle skære dem op for at få adgang.

Mine bekendte har en næsten til sikkerhed mistanke om, at pigerne misbruges seksuelt af familiens mandlige medlemmer, og når de er gamle nok til, at en graviditet kunne blive resultatet, kom landsbyens koner med kniven.

Hvis Lars Hedegaard har sagt, at samtlige muslimske mænd voldtager alle deres pigebørn eller andre piger i deres familier, så vil jeg gerne se det sort på hvidt, så jeg også kan sige buh om ham. Jeg gider ikke se andres gætterier eller (over)fortolkninger. Giv mig den rene og uforfalskede vare. Vis mig, hvor han har sagt sådan noget, og jeg vil tage afstand fra ham.

Indtil det sker, har Hedegaard min opbakning.

Tilbage til Aamund. Han vil have Hedegaard til at lægge sig ned og sige undskyld. Undskyld for hvad? For at folk ikke kan høre eller læse? For at visse ikke bryder sig om at høre, hvad Hedegaard har at sige? For at Hedegaard siger, hvad han siger og mener, hvad han mener?

Aamund mener, at Trykkefrihedsselskabet skal brede sig lidt mere ud, så det ikke kun handler om islams (vellykkede) forsøg på at stække vores frihed til at sige, hvad vi mener. Aamund mener, selskabet også skal beskæftgige sig med manglende ytringsfrihed i Kina, Afrika og Mellemøsten. Samt Vesten, der er ved at sande til i selvcensur.

Jamen herregud, Trykkefrihedsselskabet beskæftiger sig i høj grad med, hvad manglende ytringsfrihed gør ikke bare i Danmark, i Europa og i andre vestlige lande. Og til Aamunds information kan det oplyses, at Mellemøsten er muslimsk domineret, ligesom Afrika bid for bid bringes ind under ummaens paraply. Og så er der Kina – tjo, der er nok en del at gøre også, men har vi ikke nok allerede?

I mine øjne ser det ud som om, at Aamund har påtaget sig at frelse verden. Bare hans børn ikke dør af sult imens.

Imellemtiden har pigens far fundet ud af datterens aktiviteter og han er en handlekraftig herre! Da den forhåbningsfulde mandlige chatter ankommer venter der ikke en yndig ung pige på 15 – til gengæld møder han sit livs røvfuld, hvorefter han tages i hoved og røv og kyles i en kanal.
For at sige det rent ud … havde det været min 15-årige datter havde jeg også ønsket at han fik en røvfuld og en afkølende dukkert!
Faktisk kan jeg ikke sige mig fri for – at jeg grinede noget af historien

Tæv var hævn for sex-chat

Hvad siger I? Selvtægt er det jo … men jeg kan ikke finde ud af, at forældre ikke skulle have lov at stikke en røvfuld i sådan et tilfælde.

Hvis ikke, så har jeg, idet jeg ikke tror at vigtige nyheder er datomærkede.
Se engang her fra kamelens egen mule. Altså i Danmark:

Citat: I rapporten beskriver studievejledere i gymnasiet og på universiteter flere episoder, hvor stærkt religiøse muslimer har presset andre, mindre religiøse piger med muslimsk baggrund til at gå med tørklæde og til at efterleve andre religiøse forskrifter. Pigerne er blevet mobbet og truet til ikke at give udtryk for egne meninger, fordi de ifølge mobberne ikke var ordentlige muslimer.

På et gymnasium har stærkt religiøse unge udspredt usande rygter om en piges seksuelle adfærd, fordi hun ikke indordnede sig under en ortodoks levevis i forhold til islam.

LINK: http://jp.dk/indland/article1639719.ece

Muslimsk ægtefælle
Det betyder bl.a., at de unge muslimske piger – I DANMARK – prioriterer det, at deres kommende ægtefælle skal være muslim, over alle andre kriterier i valget af ægtefælle.

Eksempelvis bliver 13 gymnasiepiger spurgt, hvad der er væsentligt for dem, når de skal vælge en fremtidig ægtefælle. Samtlige 13 siger, at mandens muslimske tilhørsforhold er afgørende, mens det for halvdelen af pigerne er mindre væsentligt, om han kommer fra samme etniske befolkningsgruppe som de selv – bare han er muslim.

Til gengæld spiller kriterier som kærlighed og romantik ikke nogen rolle for de unge muslimske gymnasiepiger i den del af undersøgelsen; kun én af dem mener, at det er vigtigt.

Vel er det er SÅ synd for tøserne, men Danmark har ikke overskud til den slags fænomener.  Antagelig rodet sammen på dansk jord støttet af  ”frivillig dansk velvilje”.

I dagens Jyllands Post blogger Mikael Jalving om jihad for begyndere og fortæller om dengang borgerskabet kom op af Wegner-stolene, da Ekstra Bladet dokumenterede, at Islamisk Trossamfund på deres hjemmeside docerede over emnet børneopdragelse, og hvilket legetøj, ordentlige muslimske forældre skulle acceptere og hvilket, de absolut skulle forkaste.

“Krigslignende legetøj i små børns hænder vil blot resultere i udtryk af ikke-kontrolleret vold. Sådant legetøj bør begrænses til de ældre drenge, der har passeret stadiet ‘at skyde indianere’ og hvis militær leg kan blive ledet ved begrebet om islamisk jihad, som er givet af deres forældre.”

Det er over fire år siden, man kunne læse den slags på hjemmesiden. Men det betyder ikke, at Islamisk Trossamfund er kommet på bedre tanker, for det står der stadig. Bare et andet sted.

På siden, som man finder her, går man videre til DSM, der betyder dansksprogede muslimer, og her finder man linket Gratis bøger til print, og her findes linket til bogen Barn af muslim forældre.

Her kan gode og omsorgsfulde muslimer læse om vederstyggeligt og upassende legetøj, der skal undgås, form for eksempel:

Legetøj som udtrykker ikke-islamiske værdier og holdninger såsom dukker og påklædningsdukker, der ligner modeluner, og som har til hensigt, at barnet lærer, at være forudindtaget i klæder eller sex. Dette indbefatter dukker af begge køn, hvilket er uforeneligt med den islamiske tanke om anstændighed.

Ligeledes make-up, frisør-sæt, parykker og lignende, som opmuntrer piger til interesser og holdninger, som er upassede for muslimer.

Det er ikke kun barbie-dukker, frisørsæt og lignende, som muslimske forældre skal være opmærksomme på. Også de danske helligdage og skikke, bør medføre skærpet årvågenhed.

I bogen, der gratis kan downloades, hedder det for eksempel om de danske helligdage og skikke, at  muslimske børn aldrig må glemme, at de er pionerer for islam i Europa.

“Ved at diskutere de danske helligdage og skikke bør vi muslimer huske på den kendsgerning, at vi ikke bor her i landet blot for at glemme vore egne islamiske værdier og vor identitet og blindt glide ind i strukturen af den fremherskende kultur. Snarere er vi pionerer på dette kontinent, og vort arbejde er at bevare islam ren og at bringe dens budskab til andre.

Læs Mikael Jalvings blog her Jihad for begyndere.

Heldigvis er der ikke udelukkende dårlige nyheder derfra, nogle gange lykkes det faktisk! – De historier bringer mine arme helt op over hovedet!

Leonida gjorde det, selvom hun er født Tutsi-prinsesse ..

Historier som hendes gør mig glad i låget :-D

Leonida

Det er to yderst velopdragne piger på hhv. 11 og 9 år, og medens vi sad og spiste spurgte den yngste: “Var der nogen i din klasse med sjove navne?”

Der gik lidt før jeg opfattede spørgsmålet, som det var stillet. Hun mente ikke fx. Orla og Egon, men “fremmede” navne.

“Æhh – nej du, da farmor var barn var der ingen fremmede i landet, der var kun danskere og så man endelig en neger på gaden, så vakte det opsigt!”.

Hun gloede på mig, somom jeg fortalte hende et eventyr, somom jeg stammede fra en anden tidsalder – men det gør jeg jo igrunden også.

“Er det rigtigt?” – sagde hun så med undren i stemmen.

Tja – jeg kunne også have fortalt hende, at er ikke heller var nogen narkomaner, ingen knivdrab, ingen ghettoer, ingen afbrænding af biler og ingen bander, rockere og ingen bistandslov – men jeg lod det være godt, med denne ene oplysning, som åbenbart gjorde indtryk på hende.

Datoen var iøvrigt 11. september og da jeg fortale dem om Tvillingetårnenes skæbne hin 11. september, sagde den store: “Det skal du ikke fortælle hende, så kan hun ikke sove”.

Det undrede mig faktisk, at de ikke vidste noget om “den sag” om ikke andet fra skolen, for det er jo en “historisk dato”, men det skyldes måske netop det faktum, at det er en “blandet” klasse, og man kan jo ikke have, at der skabes problemer – så hellere fortie - i den hellige konfriktskyheds navn!

Hvert år i netop denne weekend er der marked, det er stadig stort for de unge og en årligt tilbagevendende familiebegivenhed. Her på egnen kommer udflytterne tilbage til jul og til marked.

Så i weekenden har jeg, som hvert år, været belejret af unge mennesker, der er kommet sent hjem og har sovet længe dagen efter.

En af dem er min datters veninde gennem hele barndommen. Hun er kommet her siden hun var ganske lille – hun har ikke altid haft det lige sjovt derhjemme og har siden hun var ganske lille været fjernet og boet et par andre steder. Det er længe siden hun sidst fandt sin foldemadras frem fra skuret og smed tasken herind. Hun gik lidt rundt her da hun ankom – kommenterede på et par forandringer jeg har lavet og afsluttede med; “nå men, det er også længe siden jeg har været hjemme”.

Ganske uventet stod den store søn, natten til lørdag, så pludseligt i døren til mit soveværelse og spurgte efter en ekstra dyne, han frøs inde i stuen på sovesofaen. Det er længe siden han har overnattet hos mor!

Teenagerne forlod jeg lørdag, for at tage ned og passe min brors børn på 3 og 5. Det er ikke så tit jeg har haft dem for mig selv, så det nød jeg. Når nu mine egne er gået hen og blevet voksne, så er sådan et par små terrorister fantastiske at låne! Kl. 21 kunne jeg sætte mig i sofaen, med to nybadede børn, der faldt i søvn på hver side af faster under et uldent tæppe. De syntes det var monster hyggeligt, at få lov at falde i søvn i sofaen. Og så er de jo ikke større, end at jeg kunne bære dem ind i deres senge lidt senere.

Nu er de alle taget hjem, på nær en enkelt. De kom tidsnok op i dag, til at de kunne vaske og tørre lidt tøj, inden de tog til deres respektive adresser. Jeg indstillede for nogen tid siden mit “hjemmevaskeri”, og erstattede det med et opslag på væggen i bryggerset, med anvisninger om hvordan man sorterer og vasker. De må gerne vaske her, men jeg gør det ikke mere for dem.

Næste år, samme weekend, om ikke før, så er jeg invaderet igen. Jeg må jo kunne li’ det.

/Gassen
- mor, faster og lånemor