Jeg lægger ud med denne godbid. Jeg kan hjælpe lidt – bloggeren er bedstemor og vil gå i krig for freden.

Uden retfærdighed – ingen fred!

Jeg har bestemt at jeg fortrinsvis vil anvende min blog som en mulighed for at bringe info. Jeg forbeholder mig retten til at fjerne indhold på min blog uden varsel. Jeg forbeholder mig retten til at nægte enhver, uden begrundelse, at være en del af min blog. Personlige angreb og forfølgelse vil blive betragtet som en gyldig grund til at effektuere ovenstående!
Kæmp for alt hvad du har kært!

Jeg tager ikke særligt ofte i kirke mere …

Denne søndag gjorde jeg dog, og af helt nye grunde. Og denne gudstjeneste var så vigtig, at jeg tog turen helt fra Vendsyssel til København for at opsøge den. I den anden ende af landet havde Estrid og hendes gemal taget samme beslutning.

En dansk folkepræst er blevet fordrevet fra sin kirke og sin gerning, af kræfter, der vel på de kanter nærmest har fået lov at blive en besættelsesmagt. Om det var fordi han var kristen, fordi han er bøsse, eller fordi han sagde fra overfor chikanerierne  – det ved kun han og lømlerne. Uanset har uanstændigt FÅ vist vilje til at forsvare både ham og vores folkekirke.

Hovedet på sømmet var et lille klip fra TV2s dækning i sidste uge. En af de unge lømler, på knallert stopper op og spørger på gebrokkent dansk ”Har i fået LOV at filme her?”. DANG!!! Fået lov??!!?? Med andre ord, lømlerne skal give tilladelse, det er deres territorie!

I Tingbjerg er de i knæ, det ses tydeligt, selv på lokale politikere. Som en af dem siger i interviewet i dag til DR – ”jeg bor her, jeg skal ikke have noget sagt”. Vi bor der jo så netop IKKE, og så må vi vel rykke sammen omkring dem, tænkte vi.

Så jeg kørte fra Vendsyssel, stoppede umiddelbart efter Lillebælt og fulgtes resten af vejen med Estrid og hendes gemal. Sammen gjorde vi noget så dansk, fredeligt og helt igennem almindeligt som at deltage i en gudstjeneste. – Sammen med kirkegængerne fra Tingbjerg.  

Glade blev vi, da vi opdagede, at statsministeren havde gjort samme valg, det var et vigtigt signal at få sendt! Så i Tingbjerg Kirkes lille kirkerum sad man tæt i dag, og rundt om de, der fik siddeplads stod man tæt. Imens vi lyttede til søndagens prædiken og sang om blus der bæres med glæde igennem mørke tider, fordi de lyse altid følger efter.*

De lokale kirkegængere må have følt sig helt pakket ind, i alle os der stod rundt om sæderne i det lille kirkerum.

Jeg overkommer ikke at køre tværs over landet hver søndag, men jeg håber mange i Kbh. vil vælge Tingbjerg det næste lange stykke tid, hver søndag. Lige indtil de rette forstår, at vi ikke lader os kolonisere af en flok uvorne bøller!

*Skyerne gråner, og løvet falder
Mel.: Thora Borch 1866
N.F.S. Grundtvig 1847

Det vil sige, lykkepillespiseriet må vente lidt endnu. En gammel og bovlam krikke er blevet hevet ud af stalden. Israel skal boycottes. Og det skal ske i morgen – især på Kultorvet i København, hvor der angiveligt ligger en Tiger butik, der formaster sig til at handle med israelske varer.

Hver gang disse aktioner sætter liv i kludene, tænker jeg, at de er fattigt.

Kan I huske dengang Franktig ville sprænge en underjordisk a-bombe? Lad mig skynde mig at sige, at jeg bestemt ikke synes, det er i orden, at sådanne kræfter bruges. Af nogen.

Men reaktionerne var til at græde af fortvivlelse over. En efer en kom alle de hjertensgode og hældte fransk vin i klokakken. Nogle påstod, at de aldrig ville bruge fransk parfume mere. Der var sikkert også nogle, der for altid lod gåseleverpostejen blive i dåsen og i delikatesseforretningen, hvor de også sælger pesto og andre selvforkælelsesgodter.

Det koster jo ikke noget at boycotte fransk vin. Man kan få fremragende vin, der ikke er produceret i Frankrig. Personligt er jeg begejstret for italiensk parfume. Og så videre og så videre.

Nu vil de hjertensgode empatiske med et menneskesyn, så Gud må sig forbarme, boycotte israelske varer. Og hvad gør de? De kaster sig frådende over hudplejeserier, frugt og marmelader.

Hvis de virkelig mener noget med en boycot, kunne de passende smide deres computere med Intell-processorer i containeren. De bør fluks skille sig af med mobiltelefonen, for den blev opfundet af det israelske militær.

Og fjernbetjeningen. Og cowboybukserne – især Levis.

Nu vi er ved det, så må vi håbe, at de hjertensgode empater ikke får behov for medicin mod influenza. Eller et hjertestop, for de vil vel ikke lade sig genoplive af en maskine, der er opfundet af de onde zionister. Vel?

Mens vi allesammen glæder os over, at polio næppe er noget, vi behøver at bekymre os over, så lad os ikke glemme, at det var en jøde, der opfandt vaccinen.

Jamen, end ikke de fredselskende empater med smukke menneskesyn har noget imod jøder. Det er kun de grumme zionister, der er så ondskabsfulde, at de agter at forsvare deres land og deres befolkning, der skal boycottes – eller helst fjernes.

Ikke uventet har fredsvagten og dens soldater heller ikke styr på den side af sagen.

Jeg vil gerne opfordre til, at I læser vedlagte link. Det er godt nok på engelsk, men få Google til at oversætte. Skidt med de fine semantiske delikatesser – det er vigtigere at forstå indholdet.

Nu er det kommet frem, at en af dem, som Kirkeasyl kæmper så hårdt for, er dømt til udvisning efter endt afsoning af en ubetinget fængselsstraf.

Hvad har denne snut dog foretaget sig, siden han blev bespist på statens regning i to og et halvt år. Han har såmænd voldtaget en 14-årig dansk pige for nogle år siden.

Dommen er afsonet, men han blev også dømt til udvisning, og denne del af straffen er ikke effektueret – blandt andet fordi de hjertensgode synes, det er synd for manden. Herregud, hvad betyder det, at en bare 14-årig dansk pige blev udsat for voldtægt? Det var næppe sket, hvis hun havde båret tørklæde, slør eller burka.

Tre andre af dem, som Kirkeasyl og fodvarmere kæmper så hårdt for, er dømt for grove berigelsesforbrydelser, brandstiftelse og narkohandel.

Der var en sag, der ikke fik voldsom meget opmærksomhed midt i dramaet om rydningen af Brorsons Kirke.

I Vestre Landsret sat i Kolding fik fire irakere stadfæstet byrettens domme på ubetinget fængsel for voldtægt af en anden 14-årig dansk pige.

Denne pige mødte kulturberigerne på Vorbasse Marked sidste sommer. Pigen er i dag dybt traumatiseret og lever med sin familie på et hemmeligt sted med hemmelige telefonnumre og andet hemmelighedskræmmeri.

Da byrettens dom faldt i det tidlige forår, var der jubel foran retsbygningen. Vel blev de fire idømt et par år på vand og brød, men byretten afsagde desuden en betinget udvisningsdom.

Det vil sige, at hvis de fire kulturberigere fremover lader være med at voldtage andre, så kan de frit leve her i landet.

Der var bare det aber dabai, at loven var blevet skærpet, så en voldtægtsdom automatisk udløser en udvisning. Og det var denne skærpelse, som Vestre Landsret tog til indtægt og afsagde dom efter.

De dømte og deres familier og venner teede sig som vanvittige, og luften i retslokalet var fortættet af trusler. En råbte om at ville slå ihjel, og dommere samt advokater måtte gelejdes ud af en anden dør.

Det er selvfølgelig ikke alle irakiske mænd, der voldtager mindreårige piger. Selvfølgelig ikke. Det er heller ikke alle irakere, der har fået en dansk førtidspension, der hæver fyrstelige gager som toppolitikere i Irak. Det er helker ikke alle irakere, der iført de bare underhylere klatrer rundt i danske kirkeorgler, mens de udstøder mærkelige strubelyde.

Men der begynder at danne sig et billede. Og det er ikke pænt.

Jeg er ikke den, der bebrejder irakerne, at de snyder, bedrager, klatrer i orgler eller voldtager piger i konfirmationsalderen.

Hvis det er det, der skaffer dem mad på bordet og tag over hovedet samt en aldrig svigtende omsorg for en flok derangerede, der ellers ikke har noget at byde på, så er det sådan.

Jeg bebrejder os selv, at vi har ladet det komme så vidt, at vi er blevet så dhimmificerede, at problemet knap kan identificeres.

Empaterne og rosenkinderne har ved hjælp af deres perverse menneskesyn skaffet os allesammen et problem på halsen.

Mig og min fætter skul’ til Danmark, ik – med en lil’  flyvemaskine. Den har 4 motorer – men da vi had’ fløjet lidt, holdt  ene motor op med at virk’.

Piloten sa: Så blir vi forsinket 10 minutter.

Nå, sa’ min fætter

Lidt efter  anden motor holdt op med at virke.

Piloten sa’: Desværre – nu bliver vi ½ time forsinket

Øv, sa’  min fætter.

Lidt efter holdt  tredje motor op med at fungere.

Piloten sa’: Kedeligt, men nu bliver vi 2 timer forsinket

Min fætter ble’ utåmodig og råbte til piloten:

Alså – hvis du blir ved sån, kommer  vi jo ik’ til Danmark før  imorn!!!