Kloge arbejder mod problemerne.

Nu giver vi lige Jacobth en mulighed for at få kigget på alt det, vi andre ikke kan finde ud af. Midlertidigt har jeg lagt dette layour ind, men det er ikke optimalt.

Lad os se, hvad webredaktøren finder ud af.

Sommerekspedition til Polarcirklen

Foreløbig mange tak Jacob

Måske kommer der et geni forbi, som lige ved, hvad der skal gøres.

taby 1

Jeg kender hverken ham eller hans musik særlig godt,  og jeg  har vel  bare anset ham for et farverigt og  spektakulært fænomen  i popverdenen, som man ikke  kunne vente sig noget større af.

Men måske skal jeg revurdere min opfattelse.

Mens hele verden fordømmer Israel på grund af den iscenesatte tragedie og  mediestuntet med “humanitær hjælp” til Gaza, holder Elton John hovedet koldt midt i hysteriet og  spiller for fuld udblæsning i Israel.

http://kpn.dk/article2101886.ece

Andre, som the The Pixies og Elvis Costello (?) har aflyst deres koncerter, men Elton John lader sig ikke sådan vælte omkuld:

“De aflysninger skal ikke forhindre mig i at spille her, baby”  sagde han til publikum.

Sådan siger en mand. Bøsse eller ej.

Det var nu slet ikke så tosset en idé. God mad, som hver især bidrog til i form af kartoffelsalater, blandede salater på basis af kinakål, frikadeller, koteletter og pølser til den fælles grill, som med kyndig hånd blev passet af  den lokale amatørkok.

Øl og vin hentet fra grænsekioskerne blev indtaget mens stemningen steg. Børnene legede og spillede fodbold til langt ud på den lyse sommernat.

Musik fra et anlæg , der i dagens anledning var flyttet ud i det fri og ved hjælp af et par  forlængerledninger forsynede deltagerne i asfaltballet med dansktop og disko, og alle  deltog og dansede med hinanden.

Som nytilflyttet kom man hurtigt til at kende andre i kvarteret efter sådan en fest, og det gav som regel anledning til almindelig underholdning og lidt god sladder efterfølgende, når Fru Madsen i no. 27 fik for meget under vesten og måtte bæres  hjem i seng af kvarterets stærke mand – og når nogen vistnok havde  flirtet heftigt med en anden end sin egen kone.

Jeg ved ikke, hvornår  og hvorfor det stoppede med gadefester. Der kom jo andre former for fester og festivaller, men måske holdes det stadig rundt omkring? Men noget tyder på, at det kan være blevet ligefrem  kontroversielt med gadefester.

For visse steder er der flyttet mennesker til, som ser med afsky på indtagelse af både alkohol og svinekød og løssluppenhed. Og visse steder er de forargede så mange, at  de vil forbyde en sådan foreteelse. Ja, i Frankrig bliver det oven i købet betragtet som en utilladelig, provokerende  opfordring til uroligheder, og politiet må nedlægge forbud fordi de frygter uro og optøjer.

http://politiken.dk/udland/article996520.ece

En fransk minister kalder initiativet for “hateful, racist and xenophobic”.

Der kan man bare se!  Det vidste vi ikke noget om i 70′erne, når vi sang og skålede med naboer i den lyse sommernat. Det ville vi ha’ grinet en hel del af dengang.

Men mon ikke det er værd at overveje, om vi skal til at arrangere  gadefester igen? Jeg mener,  vi lever vel fortsat i et frit land og kan feste og spise og drikke, som vi vil?

Jeg tilbyder min frivillige hjælp til en gadefest i Tåstrupgård. Jeg og min hund vil gerne passe fadølsanlægget.

De to områder, hvor man mest synligt kan konstatere ovenstående er islam og Israel.

Kritiserer man islam kan man være sikker på ikke blot at få de krænkede muslimer på nakken, men også de moralsk forargede udenfor islam, der som en automatreaktion beskylder én for racisme og xenofobi og meget andet af samme skuffe.

At islam ikke er en race (dyrkerne findes i alle farver – se eks. vores leverpostejfarvede imam Pedersen) men en politisk ideologi med religiøs overtrækschokolade, gør intet indtryk. Man ved det ikke eller gider ikke vide det. Forargelsen udløses ganske  pr automatik.

Forsvarer man Israel, udløses  forargelsen også ganske  pr samme automatik. Senest set og ikke mindst hørt, da det vel iscenesatte  mediestunt løb af stabelen, og den såkaldte humanitære hjælp til Gaza blev stoppet af israelerne.

Hele ni velegnede lig af martyrer og gode mennesker blev fremvist som bevis på Israels grusomhed, og automatreaktionen udeblev da heller ikke. Samtlige medier svælgede i fordømmelsen af Israel og tårevædet beklagelse af  det isolerede Gaza og hjælpen, der ikke måtte komme frem.

Om og om igen, og vores egen konservative udenrigsminister var da også ude med den EU-dikterede beklagelse.

Kendsgerninger,  baseret på selv overfladisk viden stod ikke i vejen for nogen anden vurdering af begivenhederne end den åh så forudsigelige.

Derfor er det så velgørende at læse et indlæg som det Poul Erik Andersen bragte i Berlingske forleden.

Jeg deler til fulde hans harme og kvalme over automatreaktionerne og den manglende historiske viden.

http://www.berlingske.dk/kommentarer/ulidelig-hetz-mod-israel

Men jeg gætter på, at Vesten ikke skammer sig det mindste, og at viden og erfaringer ikke kommer på mode, før de politisk korrekte selv får ørerne i maskinen og opdager, at den kamp Israel fører, er vores egen kamp. Frihedens og demokratiets kamp mod mørke, middelalder og  undertrykkelse.

Wilders bliver ofte fremstillet som rabiat, ekstrem, fremmedhader og -frygter og islamhader, men om han er nogen af delene afhænger i høj grad af øjnene, der ser og ørerne, der hører.

Hvad der er væsentligt her er, at situationens alvor så småt er ved at gå op for europæerne. Hvis ikke vi står sammen og gør noget, så kan vi vinke farvel til vores fælles værdier, vores symboler, vores rettigheder, vores frihed og ikke mindst vores velfærdssamfund.

Kloge hoveder har for ikke længe siden regnet ud, at mislykket integration koster os op mod 40 milliarder kroner om året.

Krisen kradser lige nu, og vi skal spænde livremmen ind og spare 24 milliarder kroner, og det er især børnefamilier og arbejdsløse, der kommer til at betale den største pris.