Her fortolker følsomme og frådende Maggie de onde trolde og gode feer.

Her er de så - skabekrukkerne.

Mit fjernsynet har kørt i baggrunden, og her til aften var det Toppen af poppen, hvor en række sangere er taget til Caribien for at grine og fjante og synge hinandens sange.

Det slog mig, hvor utroligt krukkede og krampagtige de er at høre på. De taler om peaks, og det handler ikke om sex men om karriere, og når man har en karriere, så performer man.

Er det deres normale måde at kommunikere på? Så forstår man bedre, at der kun skal sælges 100 cd’ere for at få en platinplade. Sådan da.

Jeg sætter stor pris på Anne Linnet, Søs Fenger og Brødrene Olsen. Jeg kan ikke stå for Sys Bjerre og hendes sang om lejligheden, der er lidt brændt af og katte, der har der godt. Lina Rafn kender jeg ikke, og Rasmus Nøhr og Joey Moe havde jeg aldrig hørt om.

Ideen med at lade dem synge hinandens sange er god og sjov. Bare de da ville lade være med at være så skabagtige og krydre deres sprog med amerikanske vendinger. De minder lidt of meget om 24′s postordrebrud, da hun var værst og desperat for at demonstrere hvor klog hun var.

Er det noget, der kendetegner musikbranchen generelt – altså at være så skabagtige?

Der er lidt dejá vúe over forløbet, men forskellen mellem de to grupper og den hedengangne After Dinner er alligevel stor. Hemeka og jeg bebudede, at vi ville slette After Dinner og vores profiler, men sådan kom det ikke til at gå, for gruppen var for god til at slette, så den blev kapret af den daværende 24-ledelse. Det videre forløb er kendt af de fleste.

Stifinder og Speakers Corner har ikke haft noget med mig at gøre – ud over at jeg har været taknemmelig for grupperne, for hvor finder man ellers guldkorn, der skal reddes for eftertiden?

Vi har selvfølgelig rss-feeds på vores yndlings blomsterbede, men nu skal vi holde øje med, hvor storleverandørerne søger hen. Vi kan jo ikke have, at noget går til spilde, og der skulle gerne komme et par bøger ud af det.

Akademikeren med de bimse børn, og som læste videre til chauffør, sidder helst i sine mudderpøle, men han kan jo ikke nære sig for at komme ud i dagslyset med mellemrum for at belære alverden om nobel adfærd. Jeg har bemærket hans trang til infantil venden vrangen ud på navne og/eller begreber.

Mine unger var ved at drive mig til vanvid i en periode, da de gjorde det samme. Min store pige fik galt fat i ordet applepie og oversatte det til æblepige, og hun nægtede at acceptere sin misopfattelse. Min store dreng fik mavekramper af grin, når han meddelte, at han ikke var trættende men fjortende. Men de var også i 12-14 års alderen dengang og havde ingen ambitioner om at blive opfattet som sprogfornyere. Eller som en type.

Ham, der er blevet pryglet som barn og som følge deraf ikke kan aktivere et hormon, uden genstanden for attråen er rigeligt pigmenteret, har den ulempe, at han keder mennesker i søvn, men sommetider popper han op og leverer en hel væg fyldt med det utroligste.

Vores allesammens lille rygeklump har opnået kultstatus og har sin egen kategori. Kan andre gøre ham kunsten efter?

Jeg kan kun opfordre jer allesammen til at gå på jagt efter gode sprogblomster.

****

Nu må I trækkes med mig herovre

Gerda Vantro havde fået en nigeriamail fra advokat Tottenhot, der kunne meddele mig, at min slægtning Peter Vantro med samt hustru og tre børn var omkommet ved en trafikulykke og efterlod mig 2,8 millioner et eller andet, som advokaten ville dele fifty-fifty med mig på en snedig måde. Det var jeg optaget af at dele i en blog på 24.dk, men da jeg trykkede Send fik jeg en uvandt tilbagemelding:  Access Denied. Nu kender jeg årsagen: Et billede – ikke andet.

Det hænger sådan sammen:

What a charmer, møz møz.

Jeg troede faktisk , at Tumpe med samt alle aliasserne var et af kammerat Weenas talrige ’’fantasifulde’’ eksperimenter med profiler og mennesker. Faktisk var jeg ærligt imponeret over hvor godt hun holdt den dårlige stil. Da jeg så modtog en mail med en avisartikel fra et boligområde ’’uden indvandreproblemer’’ sammen med den besked, at billedet forestille TUMPE og alle de andre oleboler troede jeg ikke afsenderen og det har jeg stadigvæk svært ved. Som et forsøg lagde jeg billedet ind og søgte en strikkeopskrift. Jeg ER strikker og ikke stikker(?) som Tumpe og alle olebolerne så smukt skrev.

Sikke en ballade over et billede, der kan forestille enhver funklende prototype af en pædagog fra treserne – uden navn – uden antydning af noget som helst ’’personfølsomt’’. Jeg er ikke IT-menneske nok til at vide, at man kan komme frem til åstedet = artiklen udfra et billede; det er der andre som viste de kunne og så . . . ja, hvad så?

Jeg har set den famøse artikel igennem og der står INTET om, at billedet forestiller en der kalder sig TUMPE og alle olebolerne , og er medlem af 24.dk, hvor han driver medlemmerne til vanvid og drukkenskab med sit ubegavede pludder og elendige opførsel.

Det MÅ altså være TUMPE og alle olebolerne selv, der har røbet for Support, det er ham der interviewes og er en del af billedmaterialet!!! Hvorfor mon det? For berømmelsens skyld? Af oplysningspligt? Under alle omstændigheder en imponerende åbenhed i en forbindelse, hvor alle andre mennesker ville holde tand for tunge.

Rekki er Rekki med rekkiholdninger til medlemmer og debattone, og derfor har der være gravet gange på kryds og tværs under ham i meget lang tid til dette billede dukkede op og fik gangarealet til at briste.

Diskussionerne og bevisførelser om Stifinders dårlige indflydelse på 24.dk sarte sjæle og kultiverede ånd manglede ikke i STIFTERGRUPPEN. Nu slettes Stifinder og det fryder mange gode og rosenkindede. Sådan skal det være. Happy End.

Jeg kan glæde Tagkatten og alle andre ’’interesserede’’ med, at jeg ER smidt på Paradisets komposteringsbunke, selv om min profil står endnu. Jeg ville vældig gerne have lukket mine grupper, men det er vist en fast Supportpolitik, at lade kulisser og ’døde’ profiler stå efter et raid, så reklamekunderne kan se, hvor godt det går. Gad vide hvor mange reklameafhængige sites, der dyrker den fede fidus? Kan det have noget med Dagbladspuljen og Gratisaviser at gøre?

Denne saglige, ’’salomoniske’’ netredaktørafgørelse får mig til at komme med et godt råd. Link aldrig mere til billeder eller artikler, interviews eller reportager. De deltagende eller de omtalte KAN være medlemmer af 24.dk.

Nå, men tiden var vist under alle omstændigheder ved at rende ud. Der har være mange gode stunder på 24.dk. Der er mange rigtige mennesker derovere, men i den senere tid … så nu vil jeg koncentrere mig om sajdet.dk

Posted in Nyt på sajdet.dk.

54 commentsBy frulau – 7. oktober 2011

54 Responses

Stay in touch with the conversation, subscribe to the RSS feed for comments on this post.

1. vikingmama2010 says

   En af mine profiler er da medlem af tumpegruppen. De kan smaddergodt lide mig derinde, men jeg er jo også både elskelig, empatisk og rummelig.

   10. oktober 2011, 09:10

   Edit

2. frulau says

   Det har undret mig, at Rekki har været fraværende i den grad det er tilfældet i StifinderTitanics sidste timer.
   Her for lidt siden fandt jeg den mulige forklaring og efter at have tørret øjnene vil jeg gerne dele den med interesserede.
   Lstroem skriver: Vi vil nu for at imødekomme dit svar give dig til slutningen af denne uge til at lukke gruppen ned. Hvis gruppen ikke er slettet mandag morgen, vil 24support slette den.

   Rekki kan så ikke selv slettet gruppen, da support samtidig har udelukket ham fra sitet. Inkonsekvensen i dette lader ikke til at bekymre support.

   (Afslutningvis lad os da understrege, at denne beslutning ikke står til debat. Den skal ikke bruges til yderligere brænde på et allerede betændt bål.)

   Jeg bliver mere og mere tilfreds med ikke at være en del af 24.dk mere. Rekki er altså også sat uden for døren for at forbedre sin OPFØRELSE og angre sine synder. En skam jeg ikke kan kontakte ham, så vi kunne dele mål, midler og metode.

   10. oktober 2011, 09:11

   Edit

3. vikingmama2010 says

   Kan de beslutte sig, suppehønsene? I mailen, som Rekki selv offentliggjorde, stod der, at man ville komme ham i møde og lade ham selv slette gruppen, og så udelukker de ham.

   Jeg græder tørre tårer over hesteprangeren, men det er ikke rimeligt at udelukke ham, så han ikke kelv kan slette gruppen.

   Det er egentlig fascinerende få, der har begrædt tingenes tilstand.

   10. oktober 2011, 09:33

   Edit

4. vikingmama2010 says

   Hvad med moderatorerne? De er jo medansvarlige for, hvad der er sket, så de burde jo også have et spark ind i næste uge.

   Hvem vil forresten savne den platte og småvulgære morfar eller køkkenfrisøren, der levede op til sin mors spådom om at blive til absolut ingenting?

   10. oktober 2011, 09:37

   Edit

« Tidligere 1 2 

Nu må I trækkes med mig herovre

Gerda Vantro havde fået en nigeriamail fra advokat Tottenhot, der kunne meddele mig, at min slægtning Peter Vantro med samt hustru og tre børn var omkommet ved en trafikulykke og efterlod mig 2,8 millioner et eller andet, som advokaten ville dele fifty-fifty med mig på en snedig måde. Det var jeg optaget af at dele i en blog på 24.dk, men da jeg trykkede Send fik jeg en uvandt tilbagemelding:  Access Denied. Nu kender jeg årsagen: Et billede – ikke andet.

Det hænger sådan sammen:

What a charmer, møz møz.

Jeg troede faktisk , at Tumpe med samt alle aliasserne var et af kammerat Weenas talrige ’’fantasifulde’’ eksperimenter med profiler og mennesker. Faktisk var jeg ærligt imponeret over hvor godt hun holdt den dårlige stil. Da jeg så modtog en mail med en avisartikel fra et boligområde ’’uden indvandreproblemer’’ sammen med den besked, at billedet forestille TUMPE og alle de andre oleboler troede jeg ikke afsenderen og det har jeg stadigvæk svært ved. Som et forsøg lagde jeg billedet ind og søgte en strikkeopskrift. Jeg ER strikker og ikke stikker(?) som Tumpe og alle olebolerne så smukt skrev.

Sikke en ballade over et billede, der kan forestille enhver funklende prototype af en pædagog fra treserne – uden navn – uden antydning af noget som helst ’’personfølsomt’’. Jeg er ikke IT-menneske nok til at vide, at man kan komme frem til åstedet = artiklen udfra et billede; det er der andre som viste de kunne og så . . . ja, hvad så?

Jeg har set den famøse artikel igennem og der står INTET om, at billedet forestiller en der kalder sig TUMPE og alle olebolerne , og er medlem af 24.dk, hvor han driver medlemmerne til vanvid og drukkenskab med sit ubegavede pludder og elendige opførsel.

Det MÅ altså være TUMPE og alle olebolerne selv, der har røbet for Support, det er ham der interviewes og er en del af billedmaterialet!!! Hvorfor mon det? For berømmelsens skyld? Af oplysningspligt? Under alle omstændigheder en imponerende åbenhed i en forbindelse, hvor alle andre mennesker ville holde tand for tunge.

Rekki er Rekki med rekkiholdninger til medlemmer og debattone, og derfor har der være gravet gange på kryds og tværs under ham i meget lang tid til dette billede dukkede op og fik gangarealet til at briste.

Diskussionerne og bevisførelser om Stifinders dårlige indflydelse på 24.dk sarte sjæle og kultiverede ånd manglede ikke i STIFTERGRUPPEN. Nu slettes Stifinder og det fryder mange gode og rosenkindede. Sådan skal det være. Happy End.

Jeg kan glæde Tagkatten og alle andre ’’interesserede’’ med, at jeg ER smidt på Paradisets komposteringsbunke, selv om min profil står endnu. Jeg ville vældig gerne have lukket mine grupper, men det er vist en fast Supportpolitik, at lade kulisser og ’døde’ profiler stå efter et raid, så reklamekunderne kan se, hvor godt det går. Gad vide hvor mange reklameafhængige sites, der dyrker den fede fidus? Kan det have noget med Dagbladspuljen og Gratisaviser at gøre?

Denne saglige, ’’salomoniske’’ netredaktørafgørelse får mig til at komme med et godt råd. Link aldrig mere til billeder eller artikler, interviews eller reportager. De deltagende eller de omtalte KAN være medlemmer af 24.dk.

Nå, men tiden var vist under alle omstændigheder ved at rende ud. Der har være mange gode stunder på 24.dk. Der er mange rigtige mennesker derovere, men i den senere tid … så nu vil jeg koncentrere mig om sajdet.dk

Posted in Nyt på sajdet.dk.

54 comments

By frulau – 7. oktober 2011

Edit

Nicolai Sennels har taget initiativ til en indsamling for at betale Lars Hedegaards bøde.

Nicolai Sennels, psykolog, forfatter til bogen Blandt kriminelle muslimer. En psykologs erfaringer fra Københavns Kommune, udgivet af Trykkefrihedens Bibliotek i 2009, folketingskandidat for DF i Århus Storkreds, skribent og debattør har netop udsendt en pressemeddelelse, og da Sajdet er en del af det danske mediebillede, så bringer vi den her. I uredigeret form.

YTRINGSFRIHEDENS GRÆSRØDDER: Da Lars Hedegaard blev dømt efter den kontroversielle paragraf 266b, sms’ede jeg med tre andre venner om det. Vi var alle dybt skuffede, og hos os alle fire var den første tanke: “Den bøde hjælper vi ham med”. Dommen var jo ikke kun en bøde på 5.000 kr. til Lars, men en dom, der stadfæster dybt problematiske grænser for vores alle sammens ytringsfrihed. I denne sag er vi alle Lars.

Dem af os, der har lidt penge, har allerede spyttet i kassen. Flere har hjulpet med at lave hjemmeside, Facebook-gruppe, kontaktet venner og bekendte osv. Initiativet kalder vi “Vi er Lars”.

Der er allerede en del andre, som også har indbetalt på donationskontoen. Alle kan være med ved at bidrage til at udbedre den økonomiske skade, som staten stik imod den demokratiske ånd har forvoldt på Lars – og være med til at financiere appelsagen, som Lars tålmodigt og idealistisk vil gå igennem for vores alle sammens skyld.

Vi gør det for at vise vores foragt for dommen, racismeparagraffen og for at markere vi almindelige borgeres vilje til at beskytte ytringsfriheden. Vi gør det også for at vise solidaritet med en frihedskæmper i nød. Politikerne og domstolene skal vide, at vi danskere står sammen om ytringsfriheden, uanset hvad magthaverne mener. Som den franske filosof Voltaire sagde: “Jeg er uenig i hvad De siger, men jeg vil forsvare til døden Deres ret til at sige det.”

Vi har kontaktet Lars Hedegaard, som var tydelig taknemmelig for både den moralske og økonomiske støtte. Han skrev tillige et kort takkebrev: “Mange tak for støtten til mig og vores fælles kamp for ytringsfriheden. Jeg kan forsikre, at ethvert beløb der kommer ind, vil gå ubeskåret til at forsvare den frie tale. Der vil komme andre kampe, og derfor er vi nødt til at være forberedte. Med venlig hilsen, Lars Hedegaard”

Ja, der vil komme andre kampe. Vi kan tilsyneladende ikke vente meget hjælp fra vores naive og politisk korrekte politikere og medier. Værdier som solidaritet, venskab og idealisme er derfor vigtigere end nogensinde.

For det frie ord i en fri verden.

Centret lyder som en støvet reminicens fra en svunden tid, hvor et dansk dagblad med største selvfølgelighed berettede, at en neger var blevet observeret på hovedgaden. Det er dog ikke tilfældet, for centret er i høj grad noget nutidigt, og noget, man bør tage med i sine overvejelser.

Det gør Ulla Dahlerup, tidligere teenagerebel, rødstrømpe, nuværende forfatter og foredragsholder. I en klumme i onlinetidsskriftet Sappho fortæller hun, at hvis det en sen nattetime buldrer på døren, så er det centerleder Niels-Erik Hansen, der vil sikre sig, at man ikke har en racist skjult under sengen eller i en mørk krog.

Racisme eller rettere sagt kampen mod racisme har udviklet sig til at blive en lukrativ business, der lever af at få så mange som muligt dømt for racisme eller i det mindste for “forhånende og nedsættende tale” mod muslimer.

Den selvejende institutionen lever økonomisk af racister samt formodede racist-sympatisører, for uden racister, intet vellønnet direktør- eller lederjob, ingen karrieremuligheder. Morten Kjærum er f.eks. en værre en.

Som tidligere direktør for Institut for Menneskerettigheder, har Kjærum gjort karriere som rejsende i racisme og fået snuppet et internationalt topjob som chef for EU’s Agentur for Grundlæggende Rettigheder.

Jeg husker, da jeg som førskolebarn var på en lang rejse fra Odense til København og retur samme dag. Jeg husker ikke, hvad vi skulle i hovedstaden, men jeg husker den anstrengende rejse og det skræmmende i at skulle med et kæmpestort skib.

Vi indtog lidt fast føde på en restaurant på Københavns Hovedbanegård, og da sulten var stillet og vi børn endog havde fået en rød sodavand, kunne vi nyde det eksotiske sted i fulde drag. Der var en automat, hvor man kunne stikke sit lommetørklæde hen til en dims, putte 25 øre i automaten, og så fik man et strejf parfume på lommetørklædet.

Pludselig hørte jeg min mors milde røst dirre af ophidselse:

- Se piger, der går en neger. Og det gjorde der. Negeren var sort som den afrikanske nat og den første, jeg nogensinde havde set. Det var lidt skuffende, at han ikke havde bastskørt på.

Senere skulle jeg komme til at se mange flere negre. Og folk fra eksotiske lande, hvor kameler er almindelige.

I 1960′erne, hvor Martin Luther King had a dream, var vi drøn forargede. Hvad lignede det at sorte og hvide ikke kunne køre med samme bus, gå på samme skoler eller spise på samme restauranter. I Sydafrika var den helt gal.

I Europa herskede fred og tolerance i efterveerne af Anden Verdenskrig. Der skal såmænd nok have været isolerede bjerg- eller marksbønder, der ville dåne ved tanken om en sarascener, en eksotisk araber – eller en neger, men stort set alle var enige om, at uanset oprindelse, så skulle folk behandles med venlighed og imødekommenhed.

Det er værd at bemærke, at samfundsstrukturerne ændrede sig efter Anden Verdenskrig. I 1946 blev der født historisk mange børn i Danmark. Henved 100.000 nye børn så dagens lys for første gang i 1946, og derefter fulgte andre store årgange, og det var klart, at der ikke var brug for så mange i landbruget eller fiskeriet, så der blev sat massivt ind med uddannelser.

Efterkrigsårgangene sætter rekord på mange måder – blandt andet ved at være de bedst uddannede nogensinde. Veluddannede der kræver job og prestige.

Dokumentations- og Rådgivnings¨centret for Racediskrimination lever af racister og formodede racistsympatisører, for som Ulla Dahlerup udtrykker det, så uden racister, intet vellønnet direktør- eller lederjob, ingen karrieremuligheder. Morten Kjærum er f.eks. en værre en.

Som tidligere direktør for Institut for Menneskerettigheder, har Kjærum gjort karriere som rejsende i racisme og fået snuppet et internationalt topjob som chef for EU’s Agentur for Grundlæggende Rettigheder.

Et fint, fint agentur, som har afløste det så summende lystige Europæiske Center for Overvågning af Racisme og Fremmedhad (EUMC), hvis formål var at tvinge massernes bevidsthed i én retning.

Anmeldelser og gerne anonyme anmeldelser gør godt mange steder. Kommuner beder borgerne om at angive deres naboer. DRC har på sin hjemmeside en formular, hvor man kan angive racister, formodede racister eller eventuelle racister.

Racismelobbyen favner blandt mange andre forskruede bedstemødre, der kæmper for fred, bøsser med løse håndled, dyrevenner og autodidakte psykoterapeuter med speciale i misbrug plus foreningerne til kirkerummenes bevarelse og orgelklatreres fanklubber.

Eneste hjælp I får er, at bloggeren er hankøn og vist ikke bryder sig om DF. Jeg ved godt, den er svær, men kom nu ind i kampen og leg med.