For mange år siden sad vi på en færge og nød udsigten over den stockholmske skærgård. Pludselig udbrød han “Det er også her i området, at Simon har sommerhus”. Jeg kløede mig i nakken, mens jeg tænkte, så det bragede, for jeg kendte ikke nogen Simon, der havde sommerhus på de kanter, så jeg spurgte forsigtigt “Simon hvem?”. Svaret faldt prompte “Simon Spies selvfølgelig”.

Nå ja, Simon Spies selvfølgelig. Ham havde jeg hørt om, læst om og interesseret mig for, men jeg kendte ham ikke personligt, og det gjorde min bekendte heller ikke.

Jeg har altid undret mig over trangen til at være på fornavn med politikere, kongelige, skuespillere og andre kendte. Jeg vedkender mig gerne, at jeg også ligesom de fleste her til lands var på fornavn med en tidligere statsminister. Af en eller anden grund virkede det absurd at referere til ham som Jørgensen.

Anker Jørgensen var ikke en af efterkrigstidens bedste landsfædre. Underbudgettering, inflation, devalueringer og afgrundens rand  på første klasse er nogle af de begreber, der knyttes til hans tid. Uanset hvor katastofalt Danmarks situation var på den tid, så stod der en menneskelig respekt om statsminister Jørgensen.

Utallige er de vittige hoveder, der omtaler den nuværende statsminister som Helle. Bevar os, det er et smukt navn, der var på top 10 listen over pigenavne op gennem 50′erne og 60′erne, så hun skal skam ikke skamme sig over sig navn. De vittige og joviale hoveder mener heller næppe, at der er noget galt med navnet.

I dag bemærkede jeg to links på Facebook. Det ene handler om statsministerens måske, måske ikke skattesag. Det andet citerer hendes forgængers opfordring til at passe godt på nøglerne, for de er kun til låns. I begge tilfælde benytter linklæggerne sig af muligheden for at demonstrere, at de godt ved, at statsministeren hedder Helle til fornavn.

Man kan spørge sig selv, om linklæggerne har en menneskelig respekt for statsministeren, og svaret er, at det har de næppe. Jeg skal ikke føre socialdemokratisk korstog, og jeg skal bestemt ikke forsøge at forklare eller forsvare socialdemokratisk politik, så mit ærinde er ikke som en tyrk på det berømte hus at kræve respekt. Mit ærinde er en stille undren.

Undren over, hvorfor det tilsyneladende gør så godt at slynge omkring sig med for- eller tilnavne. Vi husker jo Anders Fjogh og Lars Uløkke/Ulykke eller Lille Lars fraGræsted for ikke at tale om fadbamserne.

Hvem får sidestik af grin over den slags? Hvem synes, der bare er antydningen af humor over forsøg  latterliggørelse?

Jeg tror, det handler om magtesløshed. Man kan ikke stille noget op, men man kan da altid forsøge sig med en humor, der nok kan få en gruppe børnehavebørn til at trille rundt på gulvet af grin. Hvis man da ikke går over i den modsatte grøft og omtaler de vederstyggelige med Hr. eller Fru og det fulde navn. Det er nemlig bare så chikt.

https://www.facebook.com/#!/groups/155449791232995/

Hvis nogen vil vide hvorfor Vikingmama og jeg ikke har været aktive i ‘hjertebarnet’ er ovenstående en af grundene.

Håbet om, at Europa slipper levende OG fri fra den voksende besættelse blegner. De der pr defination skulle vogte over land og borgere giver i stedet os og vores væk til stærkt betænkelige typer. Det er ikke ret vigtigt mere, hvem der fjumrer rundt i Folketinet; EUstyrer sammen med menneskerettigheder, der kun gælder for forbydere.  Det er jo ikke kun danskerne der er besat og det ses blandt andet tydeligt via alle de tusinder af halalprodukter, der optræder i vores almindelige DANSKE dagligvarebutikker. Halal er ikke begrænset til specialbutikker, men findes også i Dagli’Brugsen.

Det er ikke bare halalslagtet kød, der ikke er mærket så man kan vælge det fra; det er uoverskuelige mængder af andre varer der er syltet ind i islams ”love” og som kristne og ateister, asetroende og tilhængere af andre overbevisninger uafvidende hælder indenbords.

Der er nemlig ingen eller kun ufulstændig mærkning af halalprodukter og protester mod dette faktum vokser støt mange steder i Verden. Metoden er oplysning – et af de stærkeste våben mod islam og muslimer. Det der ikke står i koranen gør dem dejligt hysteriske.

På Facebook har vi for nylig startet en gruppe, hvis formål ikke er at stoppe halalslagtning, men at forlange alle produkter der fysisk har noget med halal at gøre tydeligt mærkede. Det drejer sig ikke kun om importeret hutelihut, men om store brands som for eksempel NESTLÉ og KELLOGS.

Hvis I vil se hvordan det ser ud så klik på de øverste link (som jeg håber virker).
Der er flere andre grupper på Facebook med overordnet de samme mål.

https://www.facebook.com/#!/pages/Nej-tak-til-halalk%C3%B8d/199023665515

https://www.facebook.com/#!/pages/Sharia-NEJ-tak/288057061241745

https://www.facebook.com/#!/pages/Nej-til-moskeer-i-Danmark/268649575940

https://www.facebook.com/#!/BOYCOTT.HALAL.EUROPE

Måske er der flere, men det er dem jeg kender til. Det murrer på verdensplan vil I kunne forvisse jer om.

Blandt andet oplevede vi arbejdsforholdene for et par betjente i Sønderborg. Om Sønderborg kan man vel sige, at det er en mellemstor provinsby med fortrinsvis ordentlige mennesker. Og så lige de andre.

Betjentene stoppede en udlejningsbil på tyske plader og genkendte øjeblikkeligt den kulturberigende chauffør, der ikke har kørekort. Seerne bliver vidne til en meningsudveksling, der for en stor del bliver ført på arabisk.

Uriasposten har pillet indslaget fra hinanden og fået oversat de følsomme passager fra arabisk til dansk, og man kan vel kun sige, at den unge kulturberiger giver udtryk for sin kultur.

Vi bringer her hele dialogen, som takket være Uriasposten nu kan bringe lys over, hvad der virkeligt skete:

Speak: Politielev Sune Kristiansen og hans vejleder Anders Kusk er på patrulje i Sønderborg. Pludselig ser de en gammel kending. Betjentene har stoppet manden mange gange tidligere, og ved at han ikke har kørekort.

Anders Kusk, Sønderjyllands Politi: Jeg tror det er 43. eller 44. gang han bliver taget for kørsel uden føreret. Så ligger han og kører rundt i et udlejningskøretøj på tyske plader.

Speak: Det er vigtigt at patruljen når frem inden manden forlader bilen, ellers bliver det svært at bevise hvem der sad bag rettet.

Anders Kusk: Jamen sørme om det ikke var ham. Så gik den ik’.

Araber I: Sådan er det nu engang.

Speak: De ved at manden ofte bliver aggressiv overfor dem.

Araber I: Hvad er det jeg har gjort – hvorfor tager du fat i mig?

Sune Kristensen, Sønderjyllands Politi: Vi taler pænt til dig, ikke også?

Araber I: Hvad har jeg gjort dig?

Anders Kusk: Hvor er udlejningspapirerne?

Araber I: Fuck din søster, din jøde! (på arabisk) … Hvad har jeg sagt til dig? Jeg har ikke sagt en skid til dig… Hvad har jeg gjort dig din fucking racist, mand. … Fuck din søster… Jeg sagsøger dig – vent og se. Du kommer til at fortryde det her. Vent og se hvad der sker med dig. Du kommer til at fortryde det her, det det dummeste du nogensinde har gjort. Du bliver fyret fra dit fucking job!

Anders Kusk: Find dine udlejningspapirer

Araber I: Her! Skal du bruge mere nu, hvad skal du bruge mere nu mand.

Anders Kusk: Du bliver også sigtet for… (afbrydes)

Araber I: - Jeg kalder dig racist en gang til.

Anders Kusk: Nej, det med bilen.

Araber I: - Racist. Du er racist. Ellers havde du ikke gjort sådan mod mig. Hvis du ikke var racist, så havde du ikke gjort sådan mod mig.

Araber II: Han er sej nu, fordi han har den blå vest på.

Araber I: Lige præcist. Ellers havde de ikke turdet været så fucking seje.

Anders Kusk: Du bliver sigtet for at køre uden føreret.

Araber I: Jeg vil skide på det.

Anders Kusk: Okay, kan du erkende det.

Araber I: Jeg skal ikke erkende noget som helst. Ikke en skid.

Anders Kusk: Du bliver også sigtet for at køre i en tysk bil.

Araber I: - Og hvad så? Det vil jeg skide på også. Et langt stykke. Om en halv time har jeg en ny én. For dine fucking skattepenge. Forstår du det? For dine skattepenge.

Speak: Nu skal betjentene finde ud af om de kan konfiskere den tyske bil.

Araber I: Det bliver ikke glemt. Husk det.

Anders Kusk: Hvordan er vi overfor dig?

Araber I: Det bliver ikke glemt. Husk det. Husk det. Jeg siger bare husk det. Jeg sværger på min mor, det bliver ikke glemt – husk det. Jeg sværger på min mor, husk det.

Speak: Manden er ikke færdig med at råbe efter betjentene.

Araber I: Bare spil smart med din blå trøje. Hvis du ikke havde haft den, havde du ikke turdet være så smart overfor mig. Tro mig. Det havde din kollega heller ikke. I havde ikke haft nosser til det. I er nosseløse.

Sune Kristensen: Du bliver så sur fordi vi passer vores arbejde.

Araber I: I er nosseløse! I har kun nosser, fordi I har det tøj på. Hvis I ikke havde den trøje, så skulle vi se.

[...]

Araber I: Han er den største racist! Han er det største svin!

Sune Kristensen: Der er ikke nogen af os der er racister.

Araber I: Jov, han er den største racist. Og den største luder.

Anders Kusk: Nu gider jeg ikke høre på det der pis mere! Kan du fatte det!

Araber I: Hej, hvad tager du fat i mig for? Jeg må godt sige racist.

Anders Kusk: Nej.

Araber I: Jeg har ikke sagt noget. Jeg må godt sige racist.

Anders Kusk: Nej. Jeg gider ikke høre på det der. Hvis du ikke forstår det, så bliver du anholdt.

Araber I: Fint. Jeg holder min kæft.

Speak: Betjentene får fat i den tyske udlejer, og får at vide, at de kan konfiskere bilen.

Anders Kusk: Vi skal have bilen.

Araber I: - Hvad.

Speak: Manden får en bøde for at køre i bil uden kørekort, for at køre i en lejet bil uden lejekontrakt, og for fornærmende tiltale af betjentene. Bilen bliver konfiskeret. Manden og hans venner må gå hjem.

Anders Kusk: I må have en fortsat god aften.

Araber III: Tag nu lige og hold kæft ikke?

Anders Kusk: Tal nu pænt.

Araber I: Jeg må lige spørge dig om en ting. Kender du et ordsprog på dansk: Når man ler sidst, man ler bedst.

Anders Kusk: Ja, noget i den retning i hvert fald.

Araber I: Jeg gider ikke sige det helt lige ud, du ved.

[...]

Anders Kusk: Det var sgu dejligt, for han er jo blevet taget absurd mange gange… det nærmer sig 50 gange. I sidste uge blev han også taget i sådan en (BMW 520). Han lærer det aldrig, han er nok ligeglad.

Her er tv-indslaget, der er en stor opvisning i kulturel folkedans.

 

Ikke mange har reageret på dette indslag, og slet ingen har sat det i relation til sagen, hvor en politimand i København nær var sat på hjul og stejle for at kalde en kulturberiger, der slet ikke havde gjort andet end at demonstrere sin hjemstavns vemodige kultur, for perle.

Det var for skrapt. Eksperter i lyd og sprog blev hidkaldt, for politimanden var under alvorlig anklage for at have kaldt berigeren for perker, og den slags kan man blive bespist af det offentlige for, eller der kan stikkes en offentlig hånd i tegnebogen og lænse den for et par ugelønninger. Vi kan jo ikke have, at landets højt skattede gæster føler sig stødte eller krænkede.

I den aktuelle sag kan man kun sige tak til Uriasposten for at orke.

Tilbage sidder man så med en underlig fornemmelse. Berigeren råber om nosser og mod. Betjentene mangler begge dele, for uden uniformen havde de ikke turdet så meget som sige godaften til den unge mand, der bare kørte en tur.

Hvem stiller spørgsmålet, hvorfor den modige mand med store nosser befinder sig i Sønderborg, hvor han viser sit mod ved at køre uden kørekort? Er han mon flygtet fra krig og undertrykkelse på sin hjemegn? Hvorfor viser han ikke mandsmod og rejser hjem og viser sit mod blandt ligemænd i stedet for at spilde det på at råbe ukvemsord efter danske politifolk, der passer deres arbejde?

I dette tilfælde er der tale om en 17-årig pige, og hendes mor er forståeligt nok fortvivlet. Hun har forsøgt at få de danske myndigheder til at reagere. Uden resultat.

Men hvad skal de danske myndigheder stille op? En bryllupsceremoni udført af en imam har ingen juridisk gyldighed. Det har heller ikke nogen juridisk gyldighed, når småpiger leger bryllup med mors blondegardin.

Alligevel ligger der et aspekt, som det nok er værd at tage ganske alvorligt.

Nogle muslimske miljøer respekterer ikke sekulær vestlig lov, så i deres øjne er et sådant ægteskab gyldigt. At den nyslåede brud ikke er muslim er ligegyldigt. Enten kan kun tage shadaen (den muslimske trosbekendelse) i overværelse af imamen, og så hænger hun på den resten af livet. Men shahada eller ej er ikke det væsentlige, for det handler om, at der skal fødes nye soldater til Allahs hær, og moderens etniske oprindelse eller religiøse tilhørsforhold er ligegyldigt. Børn født i et muslimsk ægteskab tilhører islam.

Vi har efterhånden set ikke så få tilfælde af vestlige piger, der indgår muslimske ægteskaber med Muhammed, Mustafa, Adbullah eller hvad de udvalgte brudgomme ellers hedder. En tankevækkende detalje er, at der vist ikke har været nogle europæiske gymnasiepiger, der har haft lyst til at blive fru Abdullah.

Hvad der også er værd at bemærke er, at muslimske mænd ifølge deres kultur har ret til at have op til fire koner. Imamer står gerne til rådighed for at erklære nye unge piger for hustruer, og dermed har manden mulighed for at skaffe sig mere afkom. Forsørgelsen overlades i mange tilfælde til de danske/europæiske skatteydere.

Dilemmaet i den aktuelle sag er, at det på den ene side ikke er myndighedernes opgave at være barnepiger for rebelske teenagepiger, men denne pige beskrives som meget umoden og er anbragt på et opholdssted, så man må formode, at kommunen har et udvidet ansvar.

Spørgsmålet er så, hvorfor kommunen ikke levede op til det.

Og måske fordi man er gammel er det let at komme i snak med andre gamle blandt andet ved stoppestederne eller i selve bussen. Der er jo nok at snakke om: bus og togforsinkelser, den dårlige ryg, at gamle naturligvis rejser sig for børn i bussen, vejret, børnebørn, men mærkeligt nok meget sjældent politik. Selv ikke under valgkampen. Og vi skal jo ikke partout i kassen med hinanden, så snakken er meget afslappet.

Noget af det, vi ofte taler om, er tesen om, at vi bliver klogere, altså mere erfarne med alderen. I forhold til samfundsudviklingen bliver vi faktisk dummere. Bare se på hele IT- området. Vi fatter meget lidt af mobiludviklingen eller problemet DAB eller 40 eller 80 tv-kanaler.

Og oldingen stiller flere og flere spørgsmål: Hvorfor finder vi os i det voldsomme sammenrend af storkriminelle indvandrere og rockere?
Hvorfor køber vi deres varer, altså narko? (Bare ét gram hash gør dig skyldig i at støtte banderne) Hvorfor lader man en stor gruppe mennesker svine byen til med grafitti, uden at nogen griber ind? Hvorfor eksisterer der getthoer? Hvorfor bliver flere og flere børn og unge psykisk syge? Hvorfor er man så ukritisk i forhold til forurening. Hvor er der så mange, der stjæler uden at behøve det?
Hele mysteriet med muslimerne.

Og så videre……

Jeg kommer til at tænke på stoppede strømper. Glimrende princip, men der kan også gå hul på stopningen og det bliver en knoldet affære, hvis man ideligt stopper oven i. Dertil ligner det en sok, men ingen vil have den på.

Se lige linket her som eksempel på HVAD det bruges til.

Ligesom EU var det engang en god ide, men menneskets helliggørelse af sin egen art forhindrer rationel tankegang.

Forbrydere sikres alverdens rettigheder, men almindelige endda lovlydige mennesker bliver mere og mere retsløse.

Benhård social kontrol af muslimske kvinder rager den empatiske venstrefløj en høstblomst.

Inspireret af Hammerlein, der har skrevet en blog på 24.dk om social kontrol af muslimske kvinder, synes jeg, emnet trænger til at hives frem i lyset igen.

Det var måske at tage munden for fuld at sige, ar Hammerlein havde skrevet en blog om emnet, for han har reelt kolporteret en klumme af Suzanne Bjerrehuus, der skulle have været bragt i Ekstra Bladet og som nu er en bobler på 180 grader.

Normalt kunne jeg mageligt bruge en halv regnskov på at påpege det forkerte i at copy/paste, hvad andre har skrevet i andre medier. Det er at krænke lov om ophavsret – også selv om man linker og gør alverdens kunster.

Lad det nu ligge og lad andre tage sig af juraen, for Bjerrehuus/Hammerlein tager fat i et alvorligt emne. Nemlig den ufrihed, som muslimske kvinder lever med på trods af, at de bor midt i den danske hovedstad, der er fyldt med demokratiets institutioner.

Ingen løfter en finger for disse kvinder. Heller ikke jeg, for de må kæmpe deres egne kampe, og så længe, de finder sig i at leve et liv, der bedst kan sammenlignes med slaveri, så længe gider jeg ikke forstyrre min søndagshygge.

Hvad jeg ikke forstår er, hvorfor venstrefløjen med de empatiske, menneskekærlige og rummelige mennesker, der drømmer om menneskerettigheder, accepterer at den tilslørede kvinde, der sidder ved siden af dem i bussen, lever et liv som untermensch. Frihed til at tage tørklæde på eller pakke sig ind i heldragter, de har de, men har de frihed til at tage staffagen af igen?

Det forbløffer mig, at de mennesker, der hat taget patent på verdens godhed, er så ligeglade med en stor gruppe kvinder.

Geoffrey Caine

http://politiken.dk/debat/kroniker/ECE1426194/klemperer-misbrugt-mod-islamkritikere/

Jalving

  http://blogs.jp.dk/frontalt/2011/10/19/postmaterielle-fantasier/

Manglende kommentarer – kun fordi debattørerne selv har så rigeligt på hjerte. Men jeg vil da rædsomt gerne snakke om deres meninger.

Hvad med jer andre! Er I faldet over væsentlige kommentarer til samfundet vi andre ville have rigtig godt af???

Nej, når du bliver indbudt, gå da hen og sæt dig på den nederste plads, så at han, der indbød dig, kan komme og sige: Min ven, sæt dig højere op! Så bliver du hædret i alle gæsternes påsyn. For enhver, som ophøjer sig selv, skal ydmyges, og den, der ydmyger sig selv, skal ophøjes.

Sådan siger Jesus ifølge evangelisten Lukas i kapitel 14, vers 1-11, og det kunne man høre præsten prædike, hvis man har tilbragt sin søndag formiddag i en dansk folkekirke.

Jeg er helt ny her, så jeg lister indenfor og sætter mig på den bageste bænk mens jeg betragter dem, der ophøjer sig selv. For det er jo det, de helligste gør, ikke sandt. Ophøjer sig selv.

Man møder dem overalt i debatmiljøerne, hvor de skriger sig hæse og kræver god tone. Det kan vi skam godt blive enige om, men hvor vandene skilles er, når vi når til opfattelsen af god tone.

Jeg synes, det er god tone, at give udtryk for sin mening i et sobert sprog, mens andre skriger om fucking fober og ister og kalder det god tone og medmenneskelighed.

Vi har fået en ny regering. Det lå jo i luften, allerede før valget blev udskrevet. VK-regeringen med støtte af DF var kørt træt, og den havde lavet ikke så få skæverter i løbet af de 10 år, den havde siddet på taburetterne. Underskriften, der gør os til ydmyge undersåtter i et EU, som ingen har valgt. Halveringen af dagpengeperioden, der gør arbejdsløse til jaget vildt og som gør ofre for en verdensomspændende økonomisk krise til dovne driverter, der ikke gider at arbejde.

Nye koste fejer ikke altid bedst, men fejer, det gør de. Og nu har vi fået en indisk kirkeminister, der ser det som sin vigtigste opgave at undergrave Den Danske Folkekirke. Det er jo ikke sådan at jeg ikke forstår ministeren, for hvor skulle han havde fået viden og indsigt fra?

Bøsser og lesbiske vil gerne giftes i kirken. Med den udpegede kirkeminister skal det nok også lykkes. Man kunne spørge, om jeg ikke kan være ligeglad, og med lignelsen om vingårdsbonden i erindring kan jeg jo være ligeglad med, hvad andre får, og hvad de gør.

Det kommer jo nok ikke til at betyde det helt store, for der er stærke kræfter i gang i vores samfund, der hellere end gerne vil afmontere de sidste bærende institutioner, så der kan gives plads til nye spændende og eksotiske ideer, der ikke kunne drømme om at give bøsser og lesbiske ret til andet end en plads i en galge, der dingler fra en kran.

Amen og god fornøjelse.

Hastværk er lastværk…
Fire danske indbrudstyve brød ind i en villa. De var kommet ind ved at kravle op på husets tag og ind af et åbenstående vindue. Der blev bl.a. stjålet smykker. Politiet oplyser, at de fire alle havde efterladt fingeraftryk samt dna, og at det vides, hvem de er. ”Så de kan selv vælge, om de vil komme herind på politigården og få afklaret sagen, eller om vi skal komme ud til dem. Det er altså bare et spørgsmål om hvor lang tid, der skal gå”.
Ja, så kan de jo i fred og ro nå at omsætte smykkerne til rare kontanter, så de i det mindste får noget ud af deres besvær. Og hvorfor skulle politiet også forhaste sig? De bestjålne er nok alligevel ikke interesserede i, at få deres smykker tilbage.

Oplæring
En mand fik den idé at tage sin 12-årige søn med på tyvetogt. De blev opdaget, og der blev ringet til politiet, som sendte en patruljevogn af sted. Den mødte manden og hans søn kørende i en bil. Manden blev anholdt. Udover en sigtelse for tyveri blev han også sigtet for at køre uden kørekort. Det er han nemlig tidligere blevet frakendt. Sønnen blev sendt hjem til moren. De sociale myndigheder blev underrettet.
Lyder det usandsynligt, at de sociale myndigheder nok for længst har fået kendskab til, at der er noget helt galt i den familie? Lyder det usandsynligt, at der ikke har været gjort noget effektivt for at sikre, at et barn ikke skal oplæres i kriminalitet?

I næste uge kan jeg med usvigelig sikkerhed læse flere tilsvarende historier. Her går det godt, fru kammerherreinde.