https://www.facebook.com/#!/groups/155449791232995/

Hvis nogen vil vide hvorfor Vikingmama og jeg ikke har været aktive i ‘hjertebarnet’ er ovenstående en af grundene.

Håbet om, at Europa slipper levende OG fri fra den voksende besættelse blegner. De der pr defination skulle vogte over land og borgere giver i stedet os og vores væk til stærkt betænkelige typer. Det er ikke ret vigtigt mere, hvem der fjumrer rundt i Folketinet; EUstyrer sammen med menneskerettigheder, der kun gælder for forbydere.  Det er jo ikke kun danskerne der er besat og det ses blandt andet tydeligt via alle de tusinder af halalprodukter, der optræder i vores almindelige DANSKE dagligvarebutikker. Halal er ikke begrænset til specialbutikker, men findes også i Dagli’Brugsen.

Det er ikke bare halalslagtet kød, der ikke er mærket så man kan vælge det fra; det er uoverskuelige mængder af andre varer der er syltet ind i islams ”love” og som kristne og ateister, asetroende og tilhængere af andre overbevisninger uafvidende hælder indenbords.

Der er nemlig ingen eller kun ufulstændig mærkning af halalprodukter og protester mod dette faktum vokser støt mange steder i Verden. Metoden er oplysning – et af de stærkeste våben mod islam og muslimer. Det der ikke står i koranen gør dem dejligt hysteriske.

På Facebook har vi for nylig startet en gruppe, hvis formål ikke er at stoppe halalslagtning, men at forlange alle produkter der fysisk har noget med halal at gøre tydeligt mærkede. Det drejer sig ikke kun om importeret hutelihut, men om store brands som for eksempel NESTLÉ og KELLOGS.

Hvis I vil se hvordan det ser ud så klik på de øverste link (som jeg håber virker).
Der er flere andre grupper på Facebook med overordnet de samme mål.

https://www.facebook.com/#!/pages/Nej-tak-til-halalk%C3%B8d/199023665515

https://www.facebook.com/#!/pages/Sharia-NEJ-tak/288057061241745

https://www.facebook.com/#!/pages/Nej-til-moskeer-i-Danmark/268649575940

https://www.facebook.com/#!/BOYCOTT.HALAL.EUROPE

Måske er der flere, men det er dem jeg kender til. Det murrer på verdensplan vil I kunne forvisse jer om.

“jeg er overbevist om, at muslimske mænd i meget stort omfang verden over både voldtager, mishandler og slår deres døtre ihjel. Dette skyldes efter min mening en defekt menneskefjendsk kultur, der bygger på en defekt menneskefjendsk religion, hvis lærebog Koranen om muligt er endnu mere umoralsk, forkastelig og vanvittig end de andre 2 verdensreligioners manualer tilsammen.”

Sådan noget må en hvid mand fra en kristen kultur ikke sige, for så kommer statsadvokaten efter ham. Den slags er racistisk og dømmes efter den berømte 266B.

Hvad nu, hvis en brun dame rundet af en muslimsk kultur siger det samme offentligt? Er hun så også racist? Næppe. For hun er jo brun og rundet af en muslimsk kultur.

Firoozeh Bazrafkan er født i Iran og bor i Danmark. Hun er uddannet fra Det Jyske Kunstakademi. Hun er foredragsholder og udøvende kunstner og har siddet i bestyrelsen for Trykkefrihedsselskabet. Ved flere lejligheder har hun talt den pæne tone midt imod og senest har hun ladet sig fotografere uden en trævl på kroppen i solidaritet med den egyptiske kvinde, der er hjemfalden tilstraf for at lade sig fotografere nøgen.

Firoozeh Bazrafkans landsmand, Farshad Kholghi, har også talt den pæne tone imod. Han har været så øretæveindbydende, at han har fortalt om, hvordan han blev opsøgt på gaden og udsat for chikane, intimideringer og deciderede trusler. De truende var ikke rødblonde Brian eller Dennis men i høj grad sorthårede Muhammed, Mustafa eller Abdullah.

Han kunne ikke være bekendt ikke at pakke tingene lidt bedre ind og have nøjedes med at omtale overfaldsmændene som utilpassede unge mennesker.

I sin blog i Jyllands Posten i dag skriver Firoozeh Bazrafkan med rene ord, at hun er enig med Lars Andersen, og hun spørger, om hun nu bliver tiltalt for racisme. Læs selv bloggen.

Firoozeh Bazrafkan henleder også opmærksomheden på den shiamuslimske fest, Muharram, og at det er Imam Ali moskeen på Vibevej, der arrangerer optoget. Her skal blodet flyde – også fra småbørn.

Geoffrey Caine

http://politiken.dk/debat/kroniker/ECE1426194/klemperer-misbrugt-mod-islamkritikere/

Jalving

  http://blogs.jp.dk/frontalt/2011/10/19/postmaterielle-fantasier/

Manglende kommentarer – kun fordi debattørerne selv har så rigeligt på hjerte. Men jeg vil da rædsomt gerne snakke om deres meninger.

Hvad med jer andre! Er I faldet over væsentlige kommentarer til samfundet vi andre ville have rigtig godt af???

Hastværk er lastværk…
Fire danske indbrudstyve brød ind i en villa. De var kommet ind ved at kravle op på husets tag og ind af et åbenstående vindue. Der blev bl.a. stjålet smykker. Politiet oplyser, at de fire alle havde efterladt fingeraftryk samt dna, og at det vides, hvem de er. ”Så de kan selv vælge, om de vil komme herind på politigården og få afklaret sagen, eller om vi skal komme ud til dem. Det er altså bare et spørgsmål om hvor lang tid, der skal gå”.
Ja, så kan de jo i fred og ro nå at omsætte smykkerne til rare kontanter, så de i det mindste får noget ud af deres besvær. Og hvorfor skulle politiet også forhaste sig? De bestjålne er nok alligevel ikke interesserede i, at få deres smykker tilbage.

Oplæring
En mand fik den idé at tage sin 12-årige søn med på tyvetogt. De blev opdaget, og der blev ringet til politiet, som sendte en patruljevogn af sted. Den mødte manden og hans søn kørende i en bil. Manden blev anholdt. Udover en sigtelse for tyveri blev han også sigtet for at køre uden kørekort. Det er han nemlig tidligere blevet frakendt. Sønnen blev sendt hjem til moren. De sociale myndigheder blev underrettet.
Lyder det usandsynligt, at de sociale myndigheder nok for længst har fået kendskab til, at der er noget helt galt i den familie? Lyder det usandsynligt, at der ikke har været gjort noget effektivt for at sikre, at et barn ikke skal oplæres i kriminalitet?

I næste uge kan jeg med usvigelig sikkerhed læse flere tilsvarende historier. Her går det godt, fru kammerherreinde.

Sajdet ønsker vinderen tillykke.

Klokken er knap 23, og det endelige landsresultat er endnu ikke kommet, men prognosen er ikke til at tage fejl af.

Derfor skal der lyde et stort tillykke til Helle Thorning-Schmidt med valgsejren. Demokratiet har talt, og flasken peger på rød blok.

Nu skal det blive interessant at opleve rød blok ophæve blokpolitiken og søge brede forlig.

Nej, der er ikke tale om en forbrødring mellem det liberale parti Venstre og den yderste revolutionære venstrefløj. Der er tale om, at en VVS-mester lod sig inspirere af denne tids valgplakater, der gav ham en god idé. Vel ikke helt lovligt, men absolut kreativt tænkt. Dagen efter jeg tog billedet, var VVS-plakaterne da også nedtaget. Af kommunen vil jeg tro. Og sikkert på mesterens regning. Men den betaler han nok gerne.

Femen go reaping

Under Mamas indlæg om Femens støtte til saudiske kvinder stillede Estrid spørgsmålet, om håb og fornyelse i disse tider kommer fra øst. Jeg tror det, for det er i øst, at tingene spirer og gror frem, hvor vi i vest sidder fast i gamle normer og ditto tankegange, der for længst er groet mug på.

Nu skulle man tro, at indbyggerne traller fra gry til kvæld af bare henrykkelse, men det er ikke tilfældet. Langt fra.

En del af Berlins (tyske) indbyggere ønsker ifølge den engelsksprogede tyske onlineavis The Local at bevæbne sig, andre vil have lov til at patruljere. Politiet indrømmer svigt, og borgere vil lave selvtægt.

Berlin er ramt af en bølge af bilafbrændinger. Borgerne har fået nok, og nu tales der om bevæbnede borgergrupper, der patruljerer i de problematiske kvarterer. Bilafbrændinger er en yndet fritidsbeskæftigelse blandt multikultifolket.

En bølge af bilafbrændinger har fået nogle til at planlægge at patruljere. Mere end 300 biler er blevet brændt af i løbet af 2011. Bare i Berlin. Fem af dem blev brændt natten til søndag. Flere berlinere har udtalt til The Local, at de er parate til at slutte sig til grupper, der om nødvendigt vil gå i kamp mod bilafbrænderne, og det vil de gøre, fordi politiet ikke gør nok.

En 72-årig,  der bor sammen med sin kone i Berlins Westend sagde til Die Welt, at indbyggerne har talt om at gå sammen i grupper og patruljere et par timer i løbet af natten. De vil rapportere til politiet, hvis de obeserverer noget mistænkeligt. Han tilføjer, at ikke alle ser på det på samme måde, for der er nogen, der vil sørge for at være bevæbnede. Han siger, at de taler for at danne deciderede bevæbnede militsgrupper.

Den 72-årige peger på den model, man har haft succes med i Londons betændte kvarterer, hvor der ikke er den store tillid til politiet. Her har man dannet grupper af årvågne lokale, der deltager i bekæmpelsen af kriminalitet.

Centrum-højre politikeren Burkhard Dregger er talsmand for, at politiet opretter grupper af frivillige, der uniformeres og udstyres med håndjern.

Vi har lige set, hvordan London næsten blev smadret. Det var en blandet flok af tilrejsende og fastboende briter, der gik til angreb på den engelske hovedstad. Balladen blev startet af afrikanske og vestindiske tilrejsende, og de har det til fælles med de muslimske tilrejsende, at der er tale om stammekulturer, der ikke giver fem potter morgenurin for demokrati og respekt for omgivelserne.

I både London og de andre engelske byer, der blev ramt af stammekultur, var afbrændinger af biler og bygninger vigtige visitkort til at fortælle omgivelserne, hvad stammernes alfa-hanner mener at kunne tillade sig.

Kan nogen huske optøjerne i Paris og andre franske byer for et par år siden. Også her var multikultien den lunte, der startede branden.

Vi har set det samme her i landet i kølvandet af politiets rømning af Jagtvej 69, hvor den retmæssige ejer ikke kunne få adgang til sin ejendom. Biler i brand, hærværk og raseren fra de rummelige, empatiske og menneskekærliges side, og i ly af dem, gik multikulti folket i gang.

Jeg vil gerne minde om Nicolai Sennels blog Kulturkløften fra efteråret 2009. Her beskriver han blandt andet, hvordan han tror, Tredje Verdenskrig vil udforme sig.

God læselyst.

Folketingets formand, Thor Pedersen (V) har meddelt, at der ikke bliver nogen middag i folkestyrets lokaler for at fejre ramadanens slutning den 22. august.

Hüseyin Arac: - Dansk Folkeparti skyder på hvad som helst, hvad enten det er positivt eller negativt, bare det har med flygtninge og indvandrere at gøre. De er jo allergiske over for det.

Aflysningen kommer ifølge Jyllands Posten efter en klage fra Dansk Folkeparti, der mener, at en sådan middag ville stride i mod reglerne for brugen af Christiansborgs lokaler, og det får Hüseyin Arac til at lange ud efter Folketingets formand.

- Jeg tror ikke, det er Thor Pedersens eget ønske. Men når han har et forligsparti, der har styret regeringen med en fjernbetjening de sidste 10 år, er det ikke overraskende, at de får medhold i den her sag,” siger Hüseyin Arac til jp.dk.

Hüseyin Arac accepterer beslutningen, men han har stadig svært ved at se, hvad Dansk Folkeparti skulle have imod sådan en middag, hvor alle de politiske partier, pressen, sportsfolk og mange andre er inviteret.

- Dansk Folkeparti skyder på hvad som helst, hvad enten det er positivt eller negativt, bare det har med flygtninge og indvandrere at gøre. De er jo allergiske over for det,” siger folketingsmedlemmet med rødder i Tyrkiet.

Tyrkiets islamistiske premierminister Tayip Ergodan sammen med Özlem Sara Cekic.

Sidste år stod Hüseyin Arac og avisen Zaman Scandinavia med landsmanden Özlem Sara Cekic (SF) som vært bag en lignende middag, hvor Arac anslår, at omkring 170 gæster dukkede op – bl.a. med deltagelse fra mange af Folketingets partier.

Man kan med rette spørge, hvad en tyrkisk avis har at gøre med at arrangere middage i Danmark. Men Zaman Scandinavia er ikke en hvilken som helst avis. Ifølge Ralf Pittelkow, så særdeles magtfulde tyrkiske religiøse bevægelse, hvis overhoved hedder Fethullah Gülen.

Bevægelsen er tæt sammenflettet med det islamistiske styre i Tyrkiet, medlemmer af den sidder på nøgleposter i statsapparatet, og den har et internationalt imperium af uddannelsesinstitutioner på alle niveauer. Dertil kommer besiddelse af en række medier som Zaman. Fetullah Gülen styrer det hele fra USA.

Han søger at fremstå som moderat. Men hans ærinde er ikke bare at arbejde for islam som tro. Han bruger sine enorme ressourcer på at styrke islams magt i forhold til de verdslige kræfter og institutioner. Han vil islamisere.

Man kan med lige så stor rette spørge, hvad SF’eren Özlem Sara Cekic og socialdemokraten Hüseyin Arac har at gøre i det selskab.

22. juli sætter Norge på en alvorlig prøve, og det lover ikke godt, mener redaktør på document.no Hans Rustad

Den norske weblog Document.no blev efter Breivik-massakren udskreget som “højreekstrem”. Læs Document-redaktør Hans Rustads egen beretning om de norske reaktioner på massakren.

Artiklen er sakset fra Sappho – naturligvis med tilladelse.

Artiklen er på norsk, men mon ikke det går alligevel.

Hva sker i Norge?

Det skjedde noe forferdelig i Oslo 22. juli 2011 kl.15.26. Det var ikke bare terroren som kom til Oslo, det gjorde også demonene. Ikke de fremmede, men de hjemmeavlede. Europas egne. Det er en tanke Norge har problemer med å forsone seg med.

Hvordan kan det demoniske oppstå i dette sosialdemokratiske overflodssamfunn?

Mange vil forsøke å besvare dette spørsmål, også i utlandet. Norge kommer ikke til å bli overlatt til seg selv.

Ground Zero i Oslo
Men foreløpig er blikket vendt innover. Stemningen rundt Ground Zero i Oslo er meget spesiell. 22/7 har utløst noen sorgreaksjoner og et sorgrituale som vi så tendenser til da Einar Gerhardsen og kong Olav døde.

De er religiøse, men uten kristelig innhold: det bygges altere av blomster og hilsener flere steder i byen, foran domkirken, ved gjerdene rundt åstedene (gatene er avsperret) og rundt i byen.

Selv ramte 22/7 meg da jeg støtte på et blomsteralter foran en bar i Kristian Augusts gate. Slike altere har man sett tidligere ved brutale trafikkulykker eller voldelige forbrytelser. Men dette var noe annet.

Den unge mannen het Kai, det var bilder av ham i sin ungdoms skrud, han smilte til livet. Rundt hang hilsener fra venner, et siste farvel. Det var måten disse hilsene var skrevet på. De visste hvordan han døde, og den som leste visste. Ett enkelt menneske fortalte hva Anders Behring Breivik var i stand til.

De store ansamlingene og blomsterhavet kan skygge for denne erkjennelsen. Sorgen vokser og blir kollektiv og det er noe annet. Da er man i gang med fortolkning, med å gi sorgen en retning.

Politikerne har pålagt seg en sorgperiode og har utsatt valgkampen. Men mediene startet politiseringen sekunder etter at Anders Behring Breivik var identifisert.

Åpenheten brukt mod document.no
Siden det straks ble klart at han hadde diskutert på document.no, spesielt høsten 2009, ble det besluttet å legge ut alle hans innlegg, 75 i alt. Den forbindelsen hadde mediene funnet ut likevel. Men åpenheten ble brukt mot oss: skjermdumpbilder i aviser og TV lenket vår logo til Breiviks navn. Det var bekvemmelig, det var opportunt, og alle gjorde det, så why bother?

Ved en stor hendelse vil journalister løpe i flokk, og i flokken finnes ikke de moralske anfektelser.

Jens Stoltenberg har tydeligst sagt at svaret på 22/7 ikke må bli et mer lukket samfunn, at toleranse og ytringsfrihet må stå enda sterkere. Men ordene er ikke gitt innhold.

Mediene er ved å gi dem innhold, og det er foruroligende tegn.

Tilfellet ville at jeg befant meg i Danmark og kunne derfor observere danske medier, samtidig som vi lyttet til norsk radio og snakket med utenlandske journalister. Det var lærerikt.

Det var en skuffelse å se at danske journalister lot seg friste til den samme type generaliseringer som norske kolleger: svaret på Breviks handlinger lå å finne i blogosfæren, i de høyreekstreme blogg. Man benyttet seg av billig retorikk: høyreekstremisme og høyreradikal er ord som fremdeles er ladet.

Det var – a priori – kun høyreekstreme som kunne tenkes å utføre slike forbrytelser, og hvis handlingen var høyreekstrem måtte de han delte tanker med også være det.

Denne type tilbakekobling var innlysende, den rommet sin egen overbevisningskraft. Derfor var den også farlig. Den sjaltet ut den kritiske fornuft.

Fristelsen til å bruke association by guilt var uimotståelig. Mediene greide ikke la være. Samtidig kunne man ramme brysomme kritikere som hadde sparket dem på skinnleggen.

Flerkulturelle Norge
Norske journalister har aldri forstått eller brydd seg om å forstå en kritikk av det flerkulturelle som spenner langt ut over blogosfæren. I Norge er ikke bare Melanie Phillips og Daniel Pipes ukjent, men også navn som Roger Scruton, Christopher Caldwell og Wafa Sultan.

Paul Bermans første bok om terror og liberalisme kom på norsk, men ikke den siste The Flight of the Intellectuals, som tar for seg forbindelsen mellom antisemittisme og islamisme. Den rammer Tarig Ramadan hardt som er en av heltene i det flerkulturelle Norge.

Han har vært her utallige ganger og snakker til fullsatt sal på Litteraturhuset. Dette huset er finansiert av staten. Det er et senter for radical chic ledet av en marxist-leninist, Aslak Sira Myhre, tidligere leder av Rød Valgallianse, som var en mutasjon av AKP (m-l).

Hvis dansker skal forestille seg Norge må de se for seg et land uten Jyllands-Posten, der det ikke eksisterer én konservativ avis, der det eneste reelle opposisjonsparti, Fremskrittspartiet, blir behandlet som en tålt paria, og de andre tilhører Den store familie.

Et slikt demokrati er ute av balanse, det får ikke tilstrekkelig korreksjon.

Det har ikke vært noe oppgjør med venstresidens eksesser i Norge. Maoistene kunne stille og rolig avblåse proletariseringen, gjenoppta sine karrierer og sitter nå sentralt plassert i medier og kulturliv. De hyller ikke lenger Pol Pot, men refleksene er der.

Da den liberale tankesmien Civita for et par år siden påpekte at mens nazismen fremheves i lærebøkene står det nesten ingen ting negativt om sovjetsystemet og kommunismen, slik at mange elever har positive forestillinger om kommunismen. Den vil vel. Aslak Sira Myhre stilte fornærmet til debatt og befant seg fremdeles i et landskap der Stalins massemord var “feil” og benektet indignert noen likhet mellom nazisme og kommunisme.

Venstrereaksjonær
For et par år siden holdt den kjente forfatter Dag Solstad et foredrag på Litteraturhuset, med hele kultureliten til stede, der han slaktet den hellige ku ytringsfriheten. Det var Solstads kommentar til karikaturstriden: han var fed up av mennesker som forsvarte den vestlige ytringsfrihet, han ville være kommunist.

Der satt forlegger William Nygaard som publikummer, han som nesten ble drept av Teherans kuler. Foredraget avfødte ingen sterk reaksjon. Solstad er en av våre. Han nektet for øvrig en fotograf å filme foredraget fordi det var på vegne av Human Rights Service, og fikk sagt at han aldri kom til å lese en eneste blogg. En ekte venstrereaksjonær. Nylig fikk han en pris av kulturministeren som hyllet av som en av de største nålevende forfattere.

Kanskje Solstad fortjener en pris, men han fortjener også motstand. Det får han ikke i dagens Norge.

Ordet som har gått igjen i den offentlige debatt siden 22/7 er ordet “klima”. Det er de forferdelige bloggerne som har skapt et klima hvor Breivik var mulig. Det er uhyrlige påstander, men så finnes det jo uhyrlige sitater man kan belegge dette med: mennesker som under dekke av anonymitet lar sin eder og galle få utløp. Internett gjør slikt mulig.

Denne debatten som gjelder internetts natur og menneskets muligheter til grenseløshet, blandes sammen med “klima”debatten og konklusjonen må bli sensur hvis man følger premissene man selv legger, og det gjør mange.

De sier gjerne i samme åndedrag at de er for frie meninger, men det er mer som helgardering og avlat så lenge de ikke avklarer motsigelsene i deres egen argumentasjon.

Det man ikke spør seg om er Det store klima, skapt av de som styrer samfunnsdebatten: medier, kulturmennesker og politikere. Kan det tenkes at de har skapt et klima som har bidratt til en Breivik? Spørsmålet er utenkelig, og det er akkurat dette trekk ved den norske elite som er foruroligende.

I stedet trykker man på knappene som finner syndebukker på en ytre høyreside som knapt nok eksisterer i Norge.

Raseri
Men der finnes raseri og hat, i all hovedsak rettet mot muslimer. Grunnen til denne vrede er todelt: der finnes mennesker for hvem antipati er en livrett. Så finnes der mennesker som helt rasjonelt observerer fenomener i samfunnet som de både personlig og på et nasjonalt plan blir bekymret over.

Måske har de hatt erfaringer som gjør dette til mer enn politiske meninger. Det handler om bekymring for barnas fremtid, for nabolag, skole, trygghet, for frihet til å være en fri pike feks.

Der var ved å åpne seg mot en større debatt i Norge. 22/7 har slått døren igjen. Man sier nå på fullt alvor at det ikke lenger er legitimt å stille spørsmål ved det flerkulturelle samfunn på prinsipielt grunnlag.

Når regjeringen samtidig vil skrive menneskerettigheter inn i Grunnloven og begrunner det med at det kunne være flertallet fikk merkelige ideer, og har oppnevnt en kommisjon som skal utarbeide en ny nasjonalfølelse foran 200-årsjubileet i 2014, så er resultatet en voksende polarisering.

Et voksende antall nordmenn føler at deres norskhet ikke har noen større gyldighet enn en hvilken som helst annen person som innvandrer med sin kultur. Det er offisiell politikk: De er alle norske. Når denne definisjonen skal beskyttes av meningskontroll, vil man skjerpe motsetningene. Snakker man samtidig høyt om toleranse og ytringsfrihet avler man kynisme.

Mister balansen
22/7 setter Norge på en alvorlig prøve. Signalene så langt lover ikke godt. Mediene “rir” på begivenheten – de kjører den for alt den verdt, og da er også the blame game god å ha. Nå viser politikerne tegn til å miste balansen.

Høyres leder Erna Solberg sier idag til VG at muslimer i Norge behandles som jødene på 30-tallet. Hun gjenkjenner den samme konspirasjonstenkning og reduksjonisme: alt galt skyldes muslimene.

Hvem sprer dette? Igjen er det de høyreekstreme nettsteder – uten spesifikasjon – og lukkede debattfora. Hvordan kan de få så stor innflytelse? Jo, ved små drypp lekker det ut i samfunnsdebatten. Dette er retorikk hentet fra ikke-demokratiske samfunn, som ikke stoler på fri meningsutveksling.

Solberg kobler dette til hverdagsrasismen, at muslimer ikke likebehandles, og sier det er grunnen til at noen blir ekstremister.

Man skulle forsverge at det ville være mulig å være så banal i 2011. Det er som om 10 års debatt er blåst vekk. I går sa Solberg at det fra nå av ikke var tillatt å kritisere innvandrere for manglende integrering. Rette adressat var politikerne.

Ved å koble antisemittisme og hverdagsrasisme og motsetningen mellom islam/muslimer og vestlige samfunnsnormer, har Solberg greid å maksimalisere alle motsetninger. Det er vanskelig å forstå at dette er sagt av en erfaren politiker.

Hvorfor har Solberg gått fra forstanden? Det viser seg at Breivik Behring i 14 år bodde i samme hyggelige boområde på Oslos vestkant som hennes familie, og gikk på skole med barna hennes.

Det må være en utålelig tanke for Solberg: han er en av oss. Hvor kommer ondskapen fra?

Hun burde lyttet til Theodor Dalrymple: man vil straks ha svar på spørsmål som ikke en gang Shakespeare kunne besvare.

Breivk representerer en ondskap så radikal at den skremmer vannet av oss, men vi kjenner den fra Europas historie. Den satte ganske ferske avtrykk på Balkan for bare 15 år siden.

Også en nordmann. Det sitter langt inne å erkjenne det.

Som utenriksminister Jonas Gahr Støre sa: politisk vold har i Norge kommet fra ytre høyre.