Herfra: http://www.facebook.com/?ref=tn_tnmn#!/photo.php?fbid=236554653067276&set=a.212356272153781.52976.212102705512471&type=3&theater

Jeg kan se, at  min ultimative våde drøm også er kommet hertil. Pas på hende, for hvis hun ikke er under opsyn konstant, så laver hun ballade.

Her er prototypen på mit mausoleum ud.

I den sidste tid har jeg tænkt en del over mit mausoleum. Som nogle af jer måske husker, så har jeg storslåede byggeplaner, men jeg har endnu ikke fundet den grund, det skal bygges på.

Noget andet er, at det nok er de færreste, der ved nogen om den slags. Frulau, jeg bemærkede for nyligt, at Disko er tilbage på 24. Han må om nogen vide sådant noget, så kan du ikke være sød at spørge ham.

Du må da godt fortælle, at jeg i bededagsferien kørte forbi hans  forretning, og den ser stor og flot ud.

Jamen, så holder vi os da væk! (Ved Kongebrogården, Middelfart).

Vi har hørt om it-boblen og boligboblen – her er så endnu en boble. En pigeboble? (Ved Kongebrogården, Middelfart).

Havets Brus – af den japanske kunstner Jun-Ichi Inoue. (Middelfart Havn).

Sejlskibsmodeller. (Middelfart Havn).

På porten står der bl.a.: ”Redest regnskab. Varigst venskab”. ”Spe og spot gør ingen godt”. (Middelfart).

Hjemme igen. Fra min terrasse.

En herlig forårsaften fik den lille udkantsby ved sundet fornemt besøg.  En dame – eller rettere en Dame –der kom fra det fjerne udland for at synge for et spændt og oplagt publikum i byens  flotte koncertsal.

Undertegnede havde købt billet, så snart nyheden om, at hun ville komme, havde nået mine ører.  En veninde var så flink at stille sig i køen en formiddag og købe billetter, så vi var helt sikre på at komme med.

For mig, som ikke er særligt orienteret om musiklivet rundt omkring, var navnet Dame Kiri Te Kanawa alligevel så kendt, at jeg bare måtte se og høre hende – koste, hvad det ville. (og det kostede, skal jeg hilse og sige).

Fulgt af en pianist (og dirigent)ved navn Julian Reynolds, sang hun med sin helt vidunderlige stemme for det sønderjyske publikum, og bestemt ingen gik skuffede derfra. Hun var klædt i en lang sort kjole og udenpå en sølvfarvet, lang frakke med slæb.  Hendes udseende (hun er en Dame!) og små, charmerende bemærkninger tog publikum med storm.

Programmet var alsidigt med ældre komponister som Händel, Puccini, Strauss – men også nyere ting, som jeg  ikke kendte.

En helt speciel og morsom ting var en monolog, om kunsten og musikken af Maria Callas, som var sat i musik af en (mig) ukendt amerikansk komponist, Jake Heggie. Det fungerede næsten som en slags ”klassisk rap”, og Kiri Te Kanawas charmerende fremførelse var helt fantastisk.

Her er et par prøver på hendes sang, men intet overgår naturligvis ”at være der selv”.

.. lidt Mozart

http://www.youtube.com/watch?v=F5HWqMbqqow&feature=related

og lidt Paul McCartney:

http://www.youtube.com/watch?v=Pi8ZnfLedkc&feature=related

Er I så heldige at få mulighed for at høre hende, må I endelig ikke gå glip af det.  Hun er intet mindre end betagende, Dame Kiri Te Kanawa

Når det lille galleri, der har som sit slogan, at de gør meget for de få i stedet for lidt for de mange, er interessant, så er det, fordi galleriejer Erik Guldager turde, hvor andre tøvede.

Kurt Westergaards Haiti-tegning blev solgt for 100.000 kroner gennem Galleri Draupner. Westergaard er en af de seks udstillere, hvis værker man fra på lørdag kan se på Galleri Draupner. Billedet er sakset fra galleriets hjemmeside - med tilladelse.

I kan sikkert godt huske katastrofen på Haiti, hvor rundt regnet 300.000 mennesker mistede livet enten direkte eller som følge af det store jordskælv for lidt over et år siden – i januar 2010 for at være præcis.

Mange ville gerne gøre noget især for de mange børn, der blev forældreløse, og forskellige events for at rejse penge blev sat i værk. Tegneren Kurt Westergaard blev spurgt, om han ville lave en tegning, der kunne sælges på auktion til fordel for de forældreløse børn, og Westergaard sagde prompte ja og spidsede blyanten.

Auktionshuset Lauritz.com meddelte, at de ikke skulle have noget klinket ved at sælge Westergaards tegning, for det ville være respektløst og fornærmende overfor muslimer, der har Kurt Westergaard lige så højt på hadelisten som Pia Kjærsgaard.

Erik Guldager trådte ind på scenen, og Kurt Westergaards tegning blev solgt gennem Galleri Draupner, og der blev sendt en pæn sum penge til de nødstedte børn i Haiti.

Det vides ikke, om dette billede af Henning Büllier er med på påskeudstillingen, men det er enten udstillet eller har været udstillet på Galleri Draupner. Billedet er hentet på galleriets hjemmeside - selvfølgelig med tilladelse.

De seks kunstnere, der feriserer på Galleri Draupner på lørdag er Henning Büllier, HINA, Kurt Westergaard, Vibeke Meng, Mark Breindahl
og Carsten Hansen.

Udstillingen er den mest omfattende og vidtforgrenede til dato
Glas, bronze, olie, akvarel, jern, stål, og lak – dog uden læder!

Udstillingen åbner klokken 11, og flere af kunstnerne vil være til stede samt tidligere statsminister og nuværende generalsekretær for Nato, Anders Fogh Rasmussen plus tidligere hmm øhmm Stein Bagger.

Udstillingen varer til og med lørdag den 7. maj.

Galleri Draupner finder du her: kør af ved motorvejens afkørsel 52 og kør mod Skanderborg. Drej til venstre i andet lyskryds (ved Skanderborg station) op ad Låsbyvej.  Galleri Draupner ligger 400 m. oppe på venstre hånd.

Kommer I med tog, er der 2 minutters gang til galleriet fra stationen.

Her er Draupner.

Læs mere om udstillingen og galleriet her.

Og så selvfølgelig chips og cola. Og pomfritter til aftensmad. Og selvfølgelig is til dessert.

Derhjemme er han et stakkels mishandlet barn. Tænk, han må ikke sidde foran computeren lige så meget som han vil. Hans onde børnemishandlende forældre insisterer på, at han skal ud og røre sig i frisk luft – føj i dagslys – og han skal også spise sunde madvarer.

Nu er det stakkels vanrøgtede barn ankommet, og hos farmor er der ingen smalle steder, for her kan han bare tage den bærbare, og han behøver ikke slukke den, før han drager hjem igen på søndag.

Selvfølgelig skal den bærbare stå tændt i døgndrift, for hvis man nu vågner om natten, er det rart at kunne spille et lille spil, inden man falder i søvn igen.

Behøves det at blive nævnt, at det ikke kunne falde os ind at spise dynger af grøntsager hele weekenden. De grøntsager vi skal have, får vi i remouladen.

Det kræver en smule forhistorie.

For det første har jeg næsten lige holdt et mindre, pænt selskab i anledning af min fødselsdag, som iøvrigt var meget vellykket.

Jeg holdt det hos min svigerfar, da han så ikke behøvede at stige op af alle mine trapper og ligeledes min gamle mor.

Jeg fik en hel del gaver, men min søde svigerfar begavede mig yderlige med et større beløb (efter min målestok), og nu kommer vi så til anden del af historien, nemlig at min kære veninde og jeg tager på vores årlige tur til Prag på lørdag, og så synes han at jeg skulle have noget at “snolde” for, det kære menneske.

Nu ligger det imidlertid sådan, at jeg har forelsket mig i et stort fad, og det ville jeg købe, så der ligesom var en ting, til syn for sagn, istedet for bare at klatte pengene væk.

Igår gav jeg mig så småt til at pakke kuffert, og vile finde mit pas frem, der eller har sin plads i mit pengeskab.

PASSET VAR VÆK!!!

Jeg ledte og ledte, medens jeg tænkte – hva´ gør jeg??

OK, jeg kunne måske få udstedt et midlertidigt pas, og så gav jeg mig til at lede efter mine private papirer – I ved attester, eksamenspapirer o.lign. – De var også pst. væk.

Jeg plejer at have pinlig orden i mine sager og ved ganske nøje hvor alt befinder sig, men nu var det hele kaos og jeg blev mere og mere panisk.

Så greb jeg telefonen og ringede til “borgerservice” og forelagde dem sagen.

Det var ikke noget problem at få udstedt et midlertidigt pas, jeg skulle bare komme, så kunne de orde det med det samme.

Det koster naturligvis 600,- kr. + et nyt billede, så summa sumarum, der bliver ikke noget fad i denne omgang.

Jeg fik et midlertidigt pas, men hvor i himlens navn er mine private papirer?

Jeg leder stadig!

Så er der lige det pudsige: Lige nu i oktober står såvel julekaktus som påskekaktus med store knopper – i næste uge blomstrer de alle.

Hvad er der lige sket? Hvorfor vil de alle  blomstre nu  – uden for sæsonen?

Har mennesket et hoppe-instinkt, der sættes i gang, når der skal demonstreres forventning og glæde?

Jeg har lagt mærke til det gennem længere tid. Når mennesker samles over glædelige eller festlige anledninger, så hoppes der. Hoppe hoppe hoppe.

Yes, vores hold vinder fodboldkampen. Hoppe hoppe hoppe.

Yes, vores by bliver vært for OL. Hoppe hoppe hoppe.

Wow, vi kunne se toppen af Obamas limosine. Hoppe hoppe hoppe.

Vores by skal vinde, for det er vores tur. Hoppe hoppe hoppe. Og indtil vi har resultatet, så fester vi igennem for at vise vores glæde. Hoppe hoppe hoppe.

I dag blev det først til et overraskende øv til Chicago. Så blev det til et øv til Tokyo.

Så måtte vi vente i en pinefuld time, inden kuverten blev åbnet, og det blev afsløret for alverden, at Rio de Janeiro skal holde OL i 2016.

Gvordan reagerede mon de begejstrede brasilianere på Copa Cabana og på Rådhuspladsen?

Hoppe hoppe hoppe.