Charlie Hedbo fik raseret deres redaktionslokaler på grund af denne tegning, og de skulle ikke regne med Jyllands Postens sympati og opbakning, for "nu må vi videre, så vi ikke får stivnede fronter".

Min telefon ringede, og en manisk glad gymnasieelev præsenterede sig som Morten fra Jyllands Posten, der så forfærdentligt gerne ville sælge mig et abonnement.

Jeg ved det godt – det unge menneske er ansat på et callcenter, og det er hans arbejde at ringe til så mange som muligt og håbe på, at bare nogle vil sige ja tak til et prøveabonnement. Men ikke om så Morten skriger og skaber sig, vil jeg sende penge til Jyllands Posten. Og det unge menneske er ikke i tivivl om hvorfor.

Jeg har nemlig altid været en af JPs varmeste tilhængere. Forsvaret avisens ide med at bede en række bladtegnere give deres bud på Muhammed – ham der profeten med lyst til småpiger og terror mod andre mennesker,

Da tøsedrengene stod i kø for at fortælle, at ytringsfrihed er vældigt godt, men den er jo ikke beregnet på at krænke andremenneskers følelser, talte jeg dunder imod tåberne.

Da de samme tøsedrenge udtrykte om ikke accept så forståelse for, at galninge ville myrde tegnere eller sprænge avisen i luften talte jeg dunder imod tåberne og forsvarede avisens ret til at bringe, hvad de har lyst til at bringe.

Da tøsedrengene i de europæiske regeringer og selvudnævnte eliter holdt sig for næsen, når Jyllands Posten blev nævnt, stod jeg parat til at kalde dem, hvad de er, nemligf tøsedrenge og forræddere mod vores historie og kultur.

Da tøsedrengene på alverdens avisredaktioner bøjede nakken og lod være med at bringe de berømte tegninger, fordi der jo ikke er nogen grund til at krænke muslimer, og der er slet ikke nogen grund til at påkalde sig muslimers vrede med bomber, drab og terror til følge, var der en behagelig undtagelse. Nemlig det franske satiriske magasin Charlie Hebdo. De turde, hvor de fleste tav.

For en måneds tid siden blev Charlie Hedbo ramt af en brandbombe, der totalt raserede bladets redaktionslokaler. Bladet havde en satirisk tegning af en vis profet – I ved ham med hang til småpiger og terror mod andre mennesker – på forsiden.

Her skulle man tro, at Jyllands Posten havde så meget anstændighed i livet, at Charlie Hedbo kunne regne med en sympatierklæring, hvor tegningen blev vist. Om ikke andet for at vise avisens læsere, hvor lidt der skal til for at krænke muslimers sarte følelsesliv.

Men nej. Tøsedrengene på Jyllands Posten har et ønske om at komme videre og brede forsvaret for ytringsfriheden ud til andre indsatser end en tilbagevendende, statisk debat om, hvorvidt nogle bestemte tegninger skal trykkes eller ej. Den debat har i sjælden grad stivnet fronterne og kortsluttet de fleste forsøg på nuancering.

Derfor, Morten fra Jyllands Posten, vil jeg ikke tegne abonnement. Aldrig i livet, og selv om jeg godt ved, at du i frokostpausen nok bruger pegefingeren til at lave cirkler ud for din ene tinding, når du skal fortælle de andre unge på callcentret om hende, der kunne skrue en vredesudbrud sammen på ingen tid, så er du velkommen til at ringe igen, hvis du har mistet detaljer i mit venlige nej tak til Jyllands Posten.

Her følte en bumset ungersvend sig kaldet til at spille bambinogladiator. Inspiration er måske direkte proportional med forstanden.

En desværre dansk gymnasieelev er kommet i problemer på en studietur til Rom, efter at han angiveligt med vilje smadrede en uerstattelig sten i Forum Romanum – den centrale plads i det antikke Rom.

I den italienske avis La Repubblica kan man læse om en dansk gymnasieelev på DANNELSESREJSE, der løftede en tung forarbejdet sten PÅ FORUM ROMANUM for at vise sig over for sine klassekammerater.

Da han slap den gik den gik i stykker og ’’en anden antik sten blev ridset’’, som der stod i avisen. Alle sten er pr definition ‘’antikke’’, men denne blev bearbejdet engang kort efter Kristi fødsel, og det gør den vigtig og uvurderlig for Rom.
Alligevel har man sat prisen på hærværket til ca. 52.000 danske kroner.

Italienerne ’’are not amused’’.

Jeg kan ikke undlade, at spekulere på hvad denne landsmand er for en kanut. Hvilket miljø kommer han fra og hvilken skole? Hvem har han haft i ‘oldævl’? Uanset hvad, så  skal der åbenbart ikke ret meget til for, at komme i gymnasiet i dag.

Da min ældste datter for en halv menneskealder siden var på sin dannelsesrejse med gymnasiet til Italien eller mere præcist ROM varede det en hel uge efter hjemkomsten før hun kunne begynde at fortælle, så betaget var hun.

Jeg skal spise middag med hende i aften og vil studere hendes reaktion på hændelsen. Hvordan ser hun på det i dag?

Et link til andre der heller ikke har været der.

Der var engang! Måske skulle metoden genoptages i tilfælde som på billedet malt af Jean-Léon Gérôme (1883).Titlen er ''The Christian Martyrs' Last Prayer.''

Pia K mener, at befolkningen har forståelse for, at dem, som ikke er skyldige i krisen, skal betale for den, mens de skyldige går fri – ja, endda belønnes. Og Pias pris for at lade de ikke-skyldige betale er en kvart-effektiv grænsekontrol. Det er dæleme flot.

Jamen, der vil i 2020 jo mangle 18 milliarder kroner! Ja måske, men de kan findes andre steder end hos de ikke-skyldige. Det er for fantasiløst at hente pengene netop der. Og det skal jo nok vise sig, at denne mangel på fantasi slet ikke kommer til at skaffe disse 18 milliarder. Med udsættelse af efterløn og forhøjelse af pensionsalder vil flere komme i situationer, som vil koste samfundet penge, så ”gevinsten” bliver sikkert til at overse.

Pia og hendes støttepartier mener, at det er helt fint, at de ikke-skyldige skal betale, mens en af de skyldige, Danske Bank, kan nøjes med at betale 2% i skat af et gigantisk milliardoverskud. Det er også helt i orden, at stribevis af udenlandske selskaber i årtier ikke har betalt en krone i skat til det land, hvor de nyder godt af en veluddannet befolkning. Uddannelse, som samme selskaber altså ikke har ydet en bøjet 50 øre til.

Brug dog fantasien, Pia. Kom dog frem med nogle visioner. Vis dog, at du kan andet og mere end at lade de ikke-skyldige betale med minimum 2 års ekstra arbejde. Men det kan du måske så heller ikke…

PS: 18 milliarder kroner divideret med antal borgere giver ca. 3.300 kr… Det sætter jo unægtelig tåbeligheden i perspektiv.

Man kan ikke gøre for, hvordan man ser ud. Det er heller ikke en forbrydelse at se usoigneret ud. Det er nok heller ikke grunden til, at England og Australien ikke vil have jamaika-canadieren og konvertiten Bibal Philips ind i landet. Udstråling derimod kan man ikke løbe fra og det ønsker denne prins charming nok overhovedet ikke.

Men det vil Danmark. Det vil stride mod ”KONVENTIONERNE” ikke at ville, siger Karen Hækkerup. Og når nu ungdommen i Islamisk Trossamfund gerne vil høre om Sharia og  hårde udfald mod shiamuslimer og homoseksuelle, så vil socialdemokraterne da ikke stå i vejen. De er så glade for KONVENTIONER i den butik.

Formand for Munida og talsmand for Islamisk Trossamfund Imran Shah siger, at han ikke er bekendt med, at Bilal Philips støtter sharialovgivning eller taler hadsk om homoseksuelle.

“Vi har inviteret ham, fordi vi mener, at han er en kapacitet. Han er konverteret, og derfor har han sandsynligvis en fod både i den vestlige verden og i islam,” siger Imran Shah til Politiken.

“Han kan sende et signal til de unge om, at de skal omfavne det samfund, de lever i, og forsøge at være så praktiserende muslimer som muligt, fordi det ikke er i konflikt med samfundet.

Den Imran Shah siger mere.

Og tænk sig – i Folketinget vækker invitationen FORARGELSE – repræsenteret ved Manu Sareen:

“Mange unge befinder sig i et kulturelt vakuum, hvor de forsøger at finde en identitet. Når der kommer en autoritet med sådanne synspunkter, er han med til at blåstemple radikale holdninger, siger de radikales Manu Sareen til Politiken.

”Ændring af fingeraftryk”. Fingeraftrykstagning er åbenbart meget lidt populært blandt de tilvandrede. Det sviner lidt, men det gør da ikke ondt, så hvorfor denne uvilje?

Varje år kommer det flera tusen asylsökande till Sverige som avsiktligt förstört sina fingeravtryck. Man gör detta främst av två anledningar. För det första så att man inte kan registreras i den EU-gemensamma fingeravtrycksdatabasen Eurodac och för det andra så man inte via Eurodac skall kunna identifieras via sina avtryck och på det viset upptäckas med försök till asylsökeri i flera EU-länder samtidigt.

Kan I huske dengang man i ramme alvor sagde, vi skyldte de fremmede respekt?

Og de har også deres Hans Boserup – ham fra Søderborg – og hvad de andre hedder.

Madeleine Seidlitz, flyktingadvokat på Amnesty och således djupt insyltad i det flyktingindustriella komplexet, är föga förvånande kritisk till Migrationsverket inköp av ny utrustning, som man hoppas skall kunna förkorta handläggningstiderna för dom med oläsbara fingeravtryck.

http://politisktinkorrekt.info/2010/07/17/tusentals-asylsokande-forstor-sina-fingeravtryck/

Indtil DR pludselig besluttede at sende ukodet via internettet, har jeg ikke skullet betale licens. At jeg skal det nu, skyldes, at folketinget for DR’s vedkommende har lovliggjort en handling, der, hvis den blev begået af enhver anden forretning, ville være at betegne som bedrageri.

Hvis DR vil modtage penge for at sende via internettet, må de gøre som alle andre medier, der ønsker at tjene penge samme sted: Sælge adgang til deres udsendelser på en måde, så kun folk med en kode, kan se dem. Hvor svært kan det være? Nå ja, hvis man har en beskidt moral, er det selvfølgelig ikke interessant, hvis man ikke kan opkræve penge for en vare, folk ikke modtager.

Jeg er naturligvis klar over, at de virkelige skurke er folketingets medlemmer, og jeg har da også tænkt mig at bede hvert enkelt medlem om en forklaring. Ikke fordi jeg tror, at det vil ændre noget, men de skal få lov til at forklare, hvorfor de har lovliggjort, hvad andre ville blive straffet for.

Men mon ikke de fleste vil undlade at svare? Det er i hvert fald min erfaring fra tidligere. I bedste fald får jeg nok blot nogle intetsigende svar, som end ikke er værd at bruge som toiletpapir. Men så må jeg jo blot spørge igen. Og igen. Og igen. Noget ”sjov” skal jeg da have for mine penge!

Var der nogen, der sagde demokratisk retssamfund? Nævn ikke disse ord i min nærhed!

Det er ikke ofte jeg foragter eller afskyr fremmede mennesker, der bare er pinlige, en dårlig fornemmelse, en psykisk sten i skoen og en absolut fejldisponering, men ovre på URBAN optrådte, i ordets negative forstand, et af ofrene for det underfrankerede Danmarks ondskab og snæversyn – Amilia Bosnae.

Amilia Bosnae var en af de få i landet, som mestrede dansk sprog og grammatik og en af de få det var umagen værd at ofre en uddannelse på. Hun var også ret ene med, at kunne tilegne sig fremmedsprog. (Det var opmuntrende) Hendes – danske – klassekammerater var mildt sagt imbecile, indavlede og formørkede – til forskel fra en anden en, der kort sagt var en bedre sag værdig. Jeg må endelig ikke glemme, at nævne hendes uforlignelige politiske begavelse, erfaring og tæft.

Jeg abonerede på hendes udgydelser. Jeg så hende som en grotesk bunke grundsten til de mest grufulde fordomme, og jeg ville se, om hun virkelig fortsatte i det sorgmuntre spor. Det gjorde hun, og blev kun værre. Hun ville ikke være Gud – hun var Gud.

Så en dag kom den glade meddelelse om, at hun forlod Danmark til fordel for England. Min øjeblikkelige respekt for englændere ligger i samme rodeskuffe som min mening om officielle svenskere, så jeg blev virkelig næsten glad.
Masser af våde lommetørklæder på paronen i eftersommerren 2010 og så ikke mere – som det altid går med oppustede personer uden personlighed og finger- og fodaftryk.

Men så til morgen i posten lå DETTE: http://amilabosnae.urbanblog.dk/

Lav en ekstra kop kaffe, smid benene op og ”nyd” de 22 kommentarer!!!

Den rød-grønne alliance af venstrefløj, vestlige regeringer, journalister, eksperter og stærkt troende muhammedanere fejrer nye triumfer

Israelernes opbringning af fredsflotillen på vej til Gaza har fået en lang række eksperter ud af hullerne, og glade journalister i de trykte og elektroniske mainstream medier står klar med mikrofonerne for enhver, der har noget at udsætte på jødestaten.

Det er der mange, der har. F.eks. har man på TV2 News kunnet nyde kommentarer af en række hidtil upåagtede mellemøst-eksperter. Blandt de nyudsprungne kendere af regionens komplicerede politik er pressekoordinator ved Rehabiliterings- og Forskningscenter for Torturofre, Tue Magnussen, der på ingen tid havde fået koordineret sine tanker, således at han med sikkerhed kunne fastslå, at Israel havde gjort sig skyldig i alvorlige forbrydelser. En bemærkelsesværdig indsats i betragtning af at søslag normalt ligger uden for centrets kernekompetence.

Mindre overraskende var en udtalelse af islam-fuskeren, professor Jørgen Bæk Simonsen, der ligeledes på TV2 News kunne fastslå, at det ser sort ud for freden i Mellemøsten, og at det er Israels skyld. Det tænkte vi nok, for enhver, der har sat sig ind professorens samlede værker, ved jo godt, at islam, som Gazas magthavere påberåber sig, er fredens religion og derfor aldrig ville gøre en flue fortræd, hvis ikke muslimerne blev så grusomt forfulgt af de satans jøder.

De humanitære hensigter bag den maritime udflugt fremgår i øvrigt af denne korte video, hvor nogle af fredsflotillens mest aktive aktivister opmuntrer hinanden med en lille fællessang inden afsejlingen: “[Husk] Khaibar, Khaibar, oh jøder. Muhammeds hær vil vende tilbage.” For de læsere, der ikke har hørt efter i skolen, skal det oplyses, at Khaibar hentyder til en af Muhammeds talrige fredsmissioner. I 629 lovede han jøderne i oasen Khaibar, at de kunne redde livet, mod at de årligt afleverede halvdelen af deres landbrugsproduktion til muslimerne. Der blev dog først rigtigt fred i oasen, da jøderne blev smidt ud nogle år senere.

En anden af TV2′s stjernekommentatorer er en sur dame fra Københavns Universitet, som ofte bliver indkaldt for at forklare, hvorfor det går så godt i Tyrkiet. Men nu er det fredselskende tyrkiske folk blevet gram i hu, og det er – De gættede rigtigt – Israels skyld.

Det er nok forklaringen på, at lederen af Tyrkiets kristne biskopkonference, Luigi Padovese, netop er blevet stukket ihjel af sin chauffør.  Ifølge de tyrkiske myndigheder havde drabet intet med noget at gøre. Chaufføren led af psykiske forstyrrelser, og det er tydeligvis et udbredt problem i landet, idet biskoppens afgang fra denne jord følger i kølvandet på mange lignende angreb på kristne. På TV2 News vil den sure dame snart levere forklaringen på disse mystiske fænomener: Zionisterne har gjort tyrkere så fortvivlede, at det er slået klik for dem.

Den danske regering, der arbejder for tyrkisk medlemskab i EU, vil givetvis gribe biskoppens ulykkelige afgang som bevis på, at Tyrkiet hører til i Europa, hvor det heller ikke er på mode at være kristen.

På journalistuddannelserne og de højere læreanstalter kan de glæde sig over, at de studerende har hængt i med studiet af den zionistiske verdenssammensværgelse. Også i folkeskolen går det godt. Som en nylig undersøgelse kunne bekræfte, tror halvdelen af danske skoleeveler ikke, at Holocaust har fundet sted, eller at den i hvert fald ikke har haft nær det omfang, der blev påstået for få år siden.

Alle gode kræfter, hvor forskelige de end måtte formodes at være, står nu sammen – fra den danske udenrigsminister og til bådaktivisterne – om at fordømme Israel. Fællesnævneren, der sammenbinder denne bemærkelsesværdige forbrødring, er erkendelsen af, at jødestaten er en falsk tone i den internationale koncert, og at israelerne derfor ikke har ret til at forsvare sig.
En lignende velsmurt konsensus opviste bemærkelsesværdige resultater i midten af forrige århundrede.

For at fejre den nye afsløring af den zionistiske fare har nogle af fredsaktivisternes venner skrevet en sang på  melodien “We are the world”.

Hedegaards klumme i Sappho.

Pakistaneren er sigtet for at forsøge at sprænge en bilbombe på Times Square down town Manhattan.

Her er, hvad Helle Merete Brix skriver i det norske Human Rights Service. Vi bringer artiklen uforkortet med tilladelse:

“Han var en normal fyr, så begyndte han at opføre sig lidt mærkeligt”. Sådan lød overskriften for nylig i New York avisen, Daily News, som jeg nåede at købe med hjem i Newark lufthavn til flyturen over Atlanten. Den normale fyr, der blev mærkelig er naturligvis Faisal Shahzad, der for nylig blev arresteret i forbindelse med det fejlslagne bilbombe-terrorangreb på Times Square, en af Manhattans største turistattraktioner. Videre fortæller avisen os, at Shahzad havde en “MBA, en kone og to, små børn og en lidenskab for Ping-Pong”.

Det er i øvrigt nu anden gang, jeg opholder mig i USA, samtidig med at der finder et terrorangreb/forsøg sted. Sidst jeg var i New York sad jeg i forfatteren Phyllis Cheslers dagligstue og fulgte dækningen af nedskydningen af amerikanske soldater på Fort Hood. “Hvorfor er vi ikke overraskede over at høre det”, mumlede Chesler, da det blev bragt frem, at den ansvarlige for drabene på militærbasen havde muslimsk baggrund. Major Hassan Nidal dræbte 13 mennesker og sårede 32.

Denne gang, et halvt år efter, kunne jeg fra tv stuen i mit lille hotel i East Village følge med i diverse spekulationer om bilbombemandens identitet; i første omgang blev han udråbt til at være midaldrende og hvid. Det var han selvfølgelig ikke. Ikke alle muslimer er terrorister, men alle terrorister nu om stunder synes at være muslimer. Også denne gang var gerningsmanden altså en mand med muslimsk baggrund, der havde levet et helt normalt liv, før han begyndte at “opføre sig lidt mærkeligt”, som Daily News skrev.
  
Massakre og et lykkeligt par

Hvad var årsagen til Fort Hood massakren i november 2009? Hvad skabte det skift i Nidal Hasans personlighed, der gjorde ham til jihadist? En fætter til Hasan erklærede, at han var blevet generet af soldaterkolleger på grund af sin etnicitet. Fætteren mente, at det var årsagen til at Hasan ville ud af militæret og, måtte man forstå, også noget der kunne forklare Hasans forfærdelige gerning. En tante fremførte som støtte for påstanden, at Hasan havde indgivet en klage på grund af den chikane, han i militæret var blevet udsat for på grund af sin islamiske tro. En talsmand for hæren kunne ikke bekræfte noget sådant; men om det så var sandt? Jeg erindrer hvordan Phyllis Chesler rystede på hovedet, da det blev nævnt på tv: “Jeg er også blevet chikaneret på grund af min baggrund, (Chesler er af jødisk afstamning, red.) men jeg farer ikke ud og skyder mennesker ned af den grund”.

Men tilbage til Daily News og Faisal Shahzad. Avisen har – som så mange andre – forsøgt at få klarhed over, hvordan sønnen af en tidligere top officer i det pakistanske luftvåben kunne finde på at anbringe en bombe i en bil på Manhattan.

Shahzad er født i Pakistan og har gået i skole i blandt andet Saudi Arabien. Han kom til USA på et studentervisa i slutningen af 1990erne. Han studerede på diverse universiteter uden at udmærke sig på nogen mulig måde.

På et tidspunkt blev han kæreste med Huma Mian, der er født og opvokset i USA af pakistanske forældre. Åbenbart levede parret papirløst sammen – vel ret usædvanligt for unge med pakistansk baggrund – før de i 2008 giftede sig. Parret, der har to små børn, flyttede på et tidspunkt til Shelton i Connecticut, men kunne ikke betale afdragene på huset. Parret måtte derfor sidste år flytte til Bridgeport, en mindre fin del af Connecticut. På et stort billede i Daily News ses det lykkeligt udseende par foran St. Patricks Cathedral i New York City. Hun bruger ikke hovedtørklæde.
  
Terrorprædikanten

Naboer har til pressen sagt lidt af hvert om Shahzad. At han forlod hjemmet hver morgen for at gå på arbejde – det sagde han ihvertfald – på Wall Street. At han bragte kasser ind i huset midt om natten. At han nogle gange iførte sig traditionel, islamisk klædedragt. At han virkede nervøs og ligesom altid så sig over skulderen.

Det er svært at konkludere noget egentligt ud fra naboernes observationer. Og åbenbart arbejdede Shahazad som junior finansanalytiker. Hvad der er væsentligt er derimod, at han – ligesom Hasan og gruppen Revolutionary Muslim, der for nylig vitterligt truede mændene bag tegneserien South Park – havde kontakt med en livsfarlig prædikant, når det gælder om at påvirke muslimer til at udføre jihad: Den amerikanskfødte imam Anwar al-Awlaki, der i dag har søgt tilflugt fra de amerikanske myndigheder i Yemen. 

Shahzad havde også kontakt med pakistansk Taleban og har indrømmet at have modtaget terrortræning i Pakistan. Også de amerikanske myndigheder siger nu, at det var Taleban i Pakistan, der hele tiden har har udtalt at de orkestrerede angrebet via Shahzad, der stod bag bilbomben.

I februar 2010 vendte Shahzad hjem til USA fra træning i Pakistan. Det er også kommet frem, at Shahzad trak på et netværk af jihadister, herunder Awlaki. Det er også kommet frem, at han – naturligvis – ikke arbejdede alene. En række familiemedlemmer er således blevet arresteret, herunder Shahzads far, der i 1998 flyttede til USA for at arbejde som finansieringsanalytiker.

Major Nidal Hasan, den ansvarlige for Fort Hood massakren, udvekslede en række emails med imamen Awlaki, som også i 2001 stod for prædikerne i den moské Hasan frekventerede. I en af disse emails skriver Hasan: “I can’t wait to join you” (i livet efter døden, red.). Hasan spurgte også Awlaki hvornår jihad er på sin plads, og om det er tilladt at dræbe uskyldige i et selvmordsterrorangreb. Det er også kommet frem, at Hasan øgede sin kontakt med prædikanten i månederne op til Fort Hood massakren. 
  
Vejen til Paradis

Daily News har i forbindelse med sin dækning af sagen om bilbomben på Times Square opremset en række terrorangreb, succésfulde som fejlslagne, i verden inden for den seneste årrække. Avisen nævner følgende episoder fra USA siden 2003: 
  
I 1993 planlagde en lastbilchauffør fra Ohio, Lyman Farris, i samarbejde med Al Qaeda, at sprænge Brooklyn Bridge i New York i luften.
    
I maj 2007 afslørede FBI, at seks mænd fra New Jersey – inspireret af bin Laden- planlagde at angribe Fort Dix.

I maj 2009 blev fire New Yorkere – alle konvertitter til islam – arresteret for planer om et angreb på Riverdale Synagoge.
  
I september 2009 blev Najibullah Zazi og to andre mænd, som han kendte fra Flushing, Queens, arresteret i forbindelse med afsløringen af et Al Qaeda plot om at bombe New York Citys subway.
  
I december 2009 forsøgte “undertøjsbombemanden” Umar Farouk Abdulmutallab at overtage et Nortwest Airline fly med kurs mod Detroit. (Han blev overmandet, før han kunne sprænge flyet i luften, red.)  
  
Bemærkelsesværdigt er det i øvrigt, at Fort Hood massakren ikke er med; men det er så i tråd med Barack Obamas modstand mod at betegne gerningen som jihad. Trods det at Nidal Hasan råbte “Allahu Akhbar”, da han fyrede sit våben af.   

Nu kunne det være interessant at vide noget om, i hvilke moskeer og hos hvilke imamer, disse konvertitter, undertøjsbombemænd med flere hang ud. Det er min tese, at der altid står en imam og en moské bag. Samt nogle specifikke koranvers og specielle hadith-henvisninger.

Hvad der gør præcist gør disse normale muslimske drenge og mænd modtagelige for det voldelige budskab ved vi ikke. Men en faktor må være vældig væsentlig, og den nævnes sjældent af terrorforskerne: At jihad i islam anses for den hurtigste og sikreste vej til Paradis. Og hvem vil ikke gerne ende dér?