januar 22nd, 2012
Jeg har hele tiden givet udtryk for, at jeg er meget skeptisk, når der uddeles statsborgerskaber. Det skulle gerne være sådan, at når man får et statsborgerskab, så er det, fordi man er knyttet til det pågældende land, som var man indfødt. F.eks. i Danmark, så er det dansk, der kommer i første række, når man tager stilling til problemer, ikke hvad man er kommet fra. Når jeg så ser, at der er skandinaviske statsborgere, der er blevet anklaget for undergravende virksomhed i Pakistan, så kan jeg ikke lade være med at tænke på, om det mon er pakistanere, der har fået skandinavisk statsborgerskab?
Som etnisk dansker har jeg ikke det fornødne kendskab til Pakistans styre eller til den pakistanske befolkning, så det vil være næsten umuligt for mig, at skabe de kontakter der skal til for at kunne drive den slags virksomhed.
Det står for mig, som om vi nu skal lægge navn til den ufred, som måske i første omgang var årsagen til, at den pågældende søgte til Skandinavien/Danmark.
Skulle det være etniske danskere eller andre skandinavere, så er jeg endnu mere måbende. Hvordan skaffer man sig den fornødne viden til at deltage på det plan?
2 Comments "
januar 2nd, 2012
Jeg mødte Cecilia for første gang, da hun var 5 år. Hun kunne dengang tegne og lave forskellige små gaver af diverse materialer. Det, jeg hæftede mig ved, var, at det lignede det, hun havde planlagt, det har jeg aldrig formået, at få mine små arbejder til.
Nu er hun 11 år, og i år har jeg fået en lille figur af filt og ståltråd. Den er helt fantastisk lavet. Den er 10 cm høj og har et lille rundt hoved, men hun har fået ansigtet til at udtrykke alvor. Vel at mærke alvor på en blid og venlig måde.
Jeg undrer mig over, at en pige på den alder kan udføre den slags, hun må bestemt have et talent, som blot skal plejes for at udvikle sig rigtigt.
Jeg kan selvfølgelig ikke bedømme den slags talent, det skal der fagfolk til, men bare det, at hun kan give mig en gave, som kan overraske mig, og som jeg bliver glad for, det betragter jeg som noget særligt. Alt for mange bedsteforældre må slås med, at deres børnebørn udformer noget, der ikke ligner hverken buh eller bæh, og som det er en plage at vise frem. Sådan er det ikke med den lille figur, jeg har fået.
Nu hedder den Julie og står fremme.
Jeg ser frem til at få flere af den slags. Når man har en ”lille kunstner” i familien, så har man virkelig noget at glæde sig over.
Jeg har haft en dejlig jul med familien, og det håber jeg, at alle har haft.
1 Comment "
december 20th, 2011
Marcel Lychau Hansen er nu dømt skyldig.
Så skal der tages stilling til hvilken straf, han skal have.
Vi er mange, der mener, at den straf kan ikke blive hård nok, men sådan er vore love ikke. Han får formentlig en straf, så han kan genoptage sin ulovlige færden om nogle få år.
Nu er det snart på tide, at lovene tager hensyn til ofrene og ikke til lovovertræderen. Det må være uhyggeligt at møde sin voldsmand på gaden pom nogle få år. Hvem føler sig sikker i den situation?
1 Comment "
december 5th, 2011
Danskerne tør ikke bruge penge, og det er selv om vi alle godt ved at forbruget sætter gang i samfundsøkonomien.
Men, men, men – vi ved godt, hvordan det er at have en socialdemokratisk regering. Der kommer nye skatter og afgifter hurtigere, end vi kan tjene pengene, og derfor gør man klogt i at holde igen med forbruget.
Det var lidt nemmere, da der var skattestop, lige er der ingen der ved, hvad de har, efter at skattefar har været i lønningsposen. Sådan er det at have en socialdemokraatisk regering, og det ved vi af erfaring. De tror ikke på, at pengene har det bedst i borgernes lommer.
7 Comments "
december 4th, 2011
Hvor er vi heldige, at have fået en statsminister, der helt har fod på de danske love. Man har valgt en kvinde for første gang, men har glemt at høre, hvad hun siger.
http://politiken.dk/politik/politikfakta/ECE1026165/overblik-helle-thorning-schmidts-skattesag/
Lige nu kan man læse, at hun foretrækker privatskoler til egne børn, men anbefaler folkeskolen til alle andre.
Hun leaser en bil i Tyskland, da det er billigere, men dette støtter ikke det danske erhvervsliv. Det er ellers en næsten daglig anbefaling, at alle danskere bør tænke på vækst i det danske erhvervsliv.
Hun har oplyst forkert til skat og har derfor fratrukket 2 personfradrag i 9 år, men da de 6 år er forældet, har hun kun betalt skatterestancen for de sidste 3 år. Derfor betragter hun sig som værende uskyldig i skattesvig, de første 6 år er jo forældede, og der kan derfor ikke kræves skat og skattebøder for denne periode.
http://www.bt.dk/politik/thorning-fik-uberettiget-fradrag-i-seks-aar
Så spørger jeg, er det nu det eneste, vores statsminister har på sin samvittighed, eller er det blot det eneste, vi har hørt?
Jeg advarede mod hende før valget og under valget. Efter valget sagde jeg, at det var et yderst betænkeligt valg.
Men hvem vil høre på en socialdemokrat, der har meldt sig ud af Socialdemokratiet.
Nu kan vi så snakke op ad stoper og ned ad vægge om det rimelige i, at pressen lækker historien efter oplysninger fra et folketingsmedlem fra et andet parti. Det skjuler dog ikke statsministerens mærkværdige forhold til de danske love.
4 Comments "
december 2nd, 2011
Lige nu er debatten varm, og alle har en mening om kontanthjælpsmodtagere.
Når det drejer sig om mennesker, så er der nok lige så mange årsager, som der er individer.
Sidst har jeg hørt, at mange har en utrolig svag baggrund og derfor ikke kan klare sig på arbejdsmarkedet.
Er det så her, vi skal tage fat?
Forældrene til disse arbejds-uegnede?
Skal vi har forældre kurser, således at man igen kan forvente, at de nye årgange bliver opdraget som samfundsborgere og ansvarsfulde, solidariske arbejdere?
Noget kunne tyde på det, alle har travlt og en del får vel også børn fordi “det skal man“. Men ved disse forældre også, at børn tager tid og kræver omsorg. De skal ikke sidde foran en PC oppe på deres værelse. De skal deltage i familiens gøremål og samtaler. De skal have deres part i hjemmets drift, og frem for alt så skal de lære at yde føre de kan nyde. Det vil de så tage med sig ud på arbejdspladserne.
Jeg har mødt unge mennesker, der i enhver given situation påstår, at – det er deres ret. Hvad er det nu for en måde at være arbejder på?
I min verden er det ham, der betaler for arbejdet, der bestemmer, hvad der skal udføres.
Ligeledes skal man heller ikke tælle om man har haft sygedage nok, det mistænkeliggør alle, selv om det kun er en enkelt, der opfører sig sådan.
Lige nu skal man nok ikke forvente den helt store omvæltning på kontanthjælpsområdet, idet Enhedslisten mener, at alle skal nyde, uanset om de har ydet.
2 Comments "
december 1st, 2011
Så er vi igen i gang med at tage stilling til om valgretsalderen skal nedsættes.
Jeg vil med det samme sige, at jeg ikke mener, at man er moden til at vælge en regering, der skal tage ansvar for en hel befolkning, så længe man kun har været barn og aldrig haft en voksens ansvar. I en alder af 16 år er det stadig forældrene, der bestemmer væsentlige begivenheder og vilkår i den unges liv. De fleste er under uddannelse og er vant til at modtage information til efterfølgelse. Man lærer, og hvad de i givet fald vil vælge, vil i høj grad være afhængig af, hvad de får af information af deres skolelærere.
De har ikke haft mulighed for at blive orienteret bredt som man bliver det på en arbejdsplads.
Sidst og ikke mindst, hvad er det så der rumsterer i hovedet på en 16-årig?
Det andet køn?
Den flotte fyr eller pige, man dansede med i lørdags?
Venindens fyr?
Hvad skal jeg tage på til næste fest?
Jeg tror ikke man beskæftiger sig så voldsomt med politik og landets styring, det overlader man til sine forældre, og det er vel i virkeligheden det mest naturlige.
I forvejen har det vist sig at valgdeltagelsen er meget ringe for de helt unge, så hvorfor skal de nu tvinges til at at stilling og blive voksne. De har snart ingen barndom tilbage. Som ganske små skal de klædes i modetøj og vises frem som popstjerner, hvad med at klatre i træer og blive rigtig godt træt og snavset.
Det var lidt af mine overvejelser i forbindelse med forslaget om at nedsætte valgalderen til 16 år.
16 Comments "
november 28th, 2011
Jeg har været til efterundersøgelse og er blevet erklæret frikendt for denne gang. Nu skal jeg til undersøgelse igen til marts, og så håber jeg på samme gode resultat.
Det er ikke, fordi jeg føler mig helt rask, og jeg har da stadig smerter og går med smerteplaster. Samtidig spiser jeg 8 smertestillende tabletter i døgnet, så jeg føler mig ikke rask, men at der ikke er aktive cancerceller er vældig optimistisk.
Jeg er for første gang blevet helt klar over, hvad det vil sige at få en diagnose, som i mange tilfælde er forbundet med døden. Jeg skal tage stilling til – hvad så nu? Jeg skal hele tiden tænke på, at nu er det måske sidste gang, jeg skal fejre fødselsdag, jul og andre mærkedage. Jeg skal også hele tiden tænke på, hvordan det påvirker mine børn og alle andre som holder af mig. Når jeg skriver her er det måske også, fordi jeg trænger til at nogen skal tale med mig om min situation, idet det ikke er muligt at snakke med mine nærmeste om det. Jeg har meget svært ved at give udtryk for, at jeg er meget bange, og når jeg har smerter, så føler jeg at tiden er kommet, og at det snart er slut. Så må jeg tale med nogen.
Det er ikke alle dage der er lige slemme, men når tiden nærmer sig for en undersøgelse, så er det faktisk hver dag. Og nu i tiden lige efter så er det også hver dag. Og nu hvor julen nærmer sig.
Hvordan forener man sig med tanken om, at man måske snart skal herfra?
Jeg ved det ikke og jeg ved ikke hvordan jeg skal gribe situationen an.
Det hjalp lidt at skrive om det, også selv om jeg godt ved, at det er der nok ingen, der kan hjælpe mig med. Men herinde er der mange, der gennem de sidste år har været gode til at tage emner op, der måske ikke var lige nemme at håndtere. Så I bliver forhåbentlig ikke forskrækkede over, at jeg skriver om noget så alvorligt som angsten for at dø.
11 Comments "
november 19th, 2011
Hvis bageren søger en svend til at hjælpe med at bage, så antager han ikke en skomager.
Hvis du skal købe en gave til en dreng der sidder i rullestol, så køber du ikke fodboldstøvler.
Men – når det gælder landets statsminister, som dog skal være en virkelig velinformeret og dygtig person, så antager man glad og gerne en ikke-egnet. Man antager én, der ønsker stillingen på trods af, at det er meget tydeligt, at vedkommende ikke er egnet.
Når så skaden er sket, og man indser, at noget er gået galt, man fik ikke, hvad der blev lovet, så skulle man mene, at man ville indrømme og forsøge at omgøre det uheldige resultat. Men nej. Man gør alle mulige krumspring for at forsvare alle disse dårlige eller manglende resultater. Det eneste, man ikke vil indrømme, er, at vi har fået en regering, der ikke er egnet.
Når det nu går op for alle disse venstreorienterede, at de har taget fejl, så er der desværre sket så megen skade på den danske lovgivning, at man skal investere enorme summer på at genoprette systemet. Vort indvandringssystem var lige ved at fungere efter landets økonomiske formåen, nu skal det ændres, uden at der er økonomisk dækning, og uden at man på forhånd har taget højde for effekten af den lempeligere indvandringsordning.
Ligeledes skal der indføres gratis ydelser til ønsker og ikke til behov.
Hvem skal så betale?
Det skal alle dem som stemte på disse venstreorienterede, det var nok ikke lige det, man havde forestillet sig. Men med en lille smule omtanke er det vel meget logisk, idet statens indtægt kommer fra skatter, og hvem er det nu, der betaler skat?
Det vil altid undre mig, at man kan finde på at stemme uden at forsøge at sætte sig ind i konsekvensen af, hvad der vil ske, hvis man får det, man stemmer på.
Nåh – indtil videre kan man da give den tidligere regering skylden – så bliver det spændende, hvem der skal have skylden, når vi får den nye finanslov. Det må for alt i verden ikke være den nye regering, dem har man stor tillid til.
Nu vil jeg blot spørge, er der ikke kommet en lille tvivl ind i den glædelige begivenhed, – den begivenhed som vælgerne var nærmest ekstatiske af lykke over, dengang vi fik en ny regering.
Er man ikke begyndt at undre sig over oppositionens fremgang?
7 Comments "
oktober 28th, 2011
Vi husker sikkert alle sammen, dengang da ”Kemiske Ali” blev omdøbt til ”Komiske Ali”.
Danskerne er rigtig gode til at finde øgenavne til personer i det offentlige. Nu har vi fået en ny regering, og derfor er der igen materiale til nye rammende navne.
Det sidste, jeg hørte, var, at vores nye statsminister bliver kaldt ”Komiske Helle”. Ikke fordi hun ser morsom ud, men fordi hendes optimistiske tale ligner den ”Komiske Ali” kom med, når han stod foran kameraet og påstod, der var fred overalt, mens der blev skudt og tanksene kørte rundt om ham.
Den samme situation står vores statsminister nu i, det går fint, siger hun, alt går efter planen – men ingen kender den plan og ingen synes noget går overhovedet.
Er der nogen af jer andre, der har hørt om nogen øgenavne til vores nye regering?
5 Comments "
oktober 26th, 2011
Hvem skulle nu have troet, at Ritt Øhh Bjerregaard ville møde sin overmand.
Den nye øhh sundhedsminister øhh slår hende med flere længder.
Øhh det var bare det, jeg undrede mig over, at man ikke sørgede for at regulere, inden man bliver minister.
4 Comments "
oktober 14th, 2011
Nu har vi fået vores første kvindelige statsminister, og det er i sig selv en nyhed i dansk politik.
Når man således bliver den første kvinde, skal man konkurrere med både fordomme og mænds anderledes tankegang, (kvindens plads er i hjemmet) så kræver det et særligt talent.
Vi har ligestilling her i landet, men spørgsmålet er, om det fungerer på højeste plan?
Nu skal Helle Thorning Schmidt så være den, der beviser, at kvinder er lige så gode som mænd eller måske bedre. Kan hun det?
Er hun den rette eller skulle det hellere være Margrethe Vestager?
Indtil videre har hun ikke bevist andet end, at det er for nemt at love alt muligt og bagefter sige – Det har jeg aldrig sagt!
Hun har fået stillet adskillige relevante spørgsmål til sin stilling som landet politiske overhoved og ikke evnet at svare på et eneste.
Jeg er bange for, at danskerne har valgt den forkerte til at beklæde denne stilling. Det kræver andet end ønsket om at få denne taburet.
Nu skal hun så føre borgerlig politik som socialdemokratisk politiker. Det skal man når verden er i økonomisk krise. Alle de gyldne løfter til dem på overførselsindkomst kan nok ikke realiseres.
Verden er nok anderledes, end fruen havde tænkt sig.
Hilsen louise
5 Comments "
september 14th, 2011
Jeg har fulgt med i tv’s debatter mellem de forskellige partiledere.
Det har været en livlig omgang, ikke altid med noget særligt indhold, men temperamentet fejler ikke noget hos diverse ledere.
Det, der har undret mig, er, at man ikke har været bedre forberedt på at skulle forsvare sit valgoplæg. Det har været en gang snakken udenom hele tiden.
Lige her på det sidste har Villy Søvndal mistet sin selvbeherskelse. Han har nu også måtteet afgive mange tilhængere til Enhedslisten. Jeg synes også hun er køn, men hun er altså kommunist.
2 Comments "
august 23rd, 2011
Om jeg begriber, at der hele tiden skal være den evindelige kritik af et medlem, som ikke tager til genmæle. Dengang da der var lejlighed til at sige vikingen imod, så hørte man aldrig al den kritik.
Nu er det åbenbart blevet moderne at tage bladet fra munden, når man bare kan sidde og være – åhh så enige.
Hvis man så drister sig til at være “Rasmus modsat”, så falder der brænde ned. Jeg har nu ikke noget imod det , når jeg ser, hvem det er.
Hvordan kan alle disse medlemmer, som aldrig har kendt eller debatteret med vikingen, snakke med?”
Denne gang var det vikingen, men det kan være hvem som helst. Jeg har også været på tapetet, men det er længe siden.
9 Comments "
januar 15th, 2010
Jeg har ofte undret mig over, at der er nogle af debattørerne, der omtaler den indre svinehund. Dette foregår i et nedsættende tonefld.
Når så DF kommer på tale, så lukker de en indre svinehund ud gennem munden på størrelse med en middelstor elefant.
Gad vi de hvorfor, kan det være dumhed- nej.
8 Comments "
januar 8th, 2010
Er der en tendens til, at man bare skal tolerere alt og alle, kan man ikke længere sige fra?
Det spørgsmål er efterhånden blevet et problem. Vi skal alle skønne på hvor forskellige vi er, og hvor forskellige vore meninger er. Det skulle vel ikke være nødvendigt at tolerance skal forhindre os i at protestere mod åbenlyst uretfærdige tiltag. Det kan meget vel være som en helhed og ikke som en særskilt gruppe.
Når man nu skal udvise så megen tolerance, kan det så ikke bare blive til ligegyldighed. Så fremmer vi egoismen i vores hverdag, og det vil være til stor skade for det samfund, som er bygget op på solidaritet.
Vi splitter i stedet for at samle, og vi danner små grupper, der bekæmper hinanden i stedet for at hjælpe hinanden.
Så kommer spørgsmålet, hvordan er det kommet så vidt?
Har vi det for godt?
Skal vi have noget at kæmpe for, for at indse at vi bør holde sammen?
Vi skulle fungere som et folk, men det er ikke det, man ser i dag. Det, der er det mest fremherskende, er, at folk klager over at en gruppe får mere end en anden. Det udtaler man uden at undersøge om baggrunden til denne fortjeneste, er en velfortjent ydelse. Alt ender på den måde i penge.
I stedet skulle man satse på en større tilfredshed også blandt de grupper, der er adskilt af materielle grunde.
Er tolerancen også en årsag til misundelsen?
Hvorfor misunde andre, hvis man i virkeligheden, får det, man har fortjent. Der er ingen grund til at misunde andre de goder som man måske, når alt kommer til alt, alligevel ikke ønsker sig.
Hvis det blot er for at overgå hinanden, eller fordi man tror, man bliver flyttet til en ”klasse ovenover”, så virker det nok ikke efter hensigten.
Ubegrænset tolerance – eller tolerance med omtanke.
8 Comments "
, Steffen Mortensen, Facebook
Archive for Hovedet på sømmet »
Politiken
Nye kommentarer