april 29th, 2010
Ytringsfriheden kan pr. definition ikke misbruges – og det er på misbrugene at den skal kendes. Altså skal den bruges til at sige det, som andre ikke har lyst til at høre. Grænsen for brugen af den ligger der, hvor man samtdidig har brudt loven – og så er det dén man har forbrudt sig imod.
Ytringsfrihedens formål er ikke kun at angribe og afsløre magthavere, men i langt højere grad at udfordre vedtagne sandheder og afsløre talende klassers hykleri og give mulighed for at tage livtag med meningsdannerne.
Det er omtrent essensen af indledningen til dagens leder på Jyllandsposten, som er noget af det klareste og bedste jeg har læst længe om emnet. Og inden nogen skriger nynazist, så er det måske værd at påpege, at en af kilderne f.eks. er John Stuart Mill, der var engelsk filosof og forfatter til “Om frihed”. Værket er fra 1869 og handler bla. om ikke at underkaste sig den offentlige menings tyranni.
Mange dage drukner man i ligegyldige ledere uden egentligt indhold, den her var ikke en af dem: Frihedskæmper
4 Comments "
marts 22nd, 2010
Jeg er nok ikke den eneste, der har fulgt en smule med i Adams mors fortrædeligheder, da hendes søn blev bortført af Adams far til Syrien. Khadar blev den store helt, da han tog ned og hentede drengen, imens moderen sad grådkvalt herhjemme.
Indtil for få år siden ville jeg ha’ grædt sammen med hende og tænkt at hun havde en ond og ufortjent skæbne, men den medfølelse kan jeg simpelthen ikke mobilisere mere! Til gengæld har jeg så uendelig ondt af drengen, der indtil voksenalderen kan se frem til at være lovlig vildt, for den far der vil ha’ ham opdraget muslimsk. Og da man herhjemme har mere travlt med at tilgodese forældrenes rettigheder, fremfor barnets, så ser det ud til, at Adams far snart får almindelige “far-weekends” sammen med ham igen. Så Adam risikerer altså igen, at blive bortført til Syrien – arme unge 
Når jeg ville ha’ grædt med moderen for ti år siden, så var det vel fordi, at de færreste dengang havde forestillet sig, i hvor stort omfang danskfødte børn ville blive bortført af udenlandske fædre. Men i dag er der SÅ mange historier om det samme.
Kærlighed gør blind, og sikkert også en smule dum (det er en del af gamet, det har de fleste af os sikkert prøvet). Men når man vælger at sætte børn i verden, så skal hjernen ikke længere være på standby! Den skal være på ON. Så skal man være så klar i hovedet, at man ikke kun kan tænke på sig selv og HAM – men også på det barn man sætter i verden! Jeg forstår ikke, at en dansk kvinde ved sine fulde fem kan finde på at få et barn, med en mand fra den kultur som f.eks. Adams far kommer fra. Det kan være at han vil sætte barnet højest og ikke rende af med det, hvis de skilles. Men efterhånden er der vel så mange eksempler på noget andet, at det burde komme børnene tilgode! Altså de børn man påtænker at få. Jeg ville ikke sætte mit barn på spil på den måde!
At der lige nu er 57 danske børn, der er bortført til udlandet, det hørte jeg netop i nyhederne.
8 Comments "
december 13th, 2009
Var du en af de anholdte – så skriv til os!
Sådan skriver BT netop nu, hvor de åbenbart har brug for lidt til overskriften i morgen og journalisterne er trætte. Og der er med statsgaranti masser der kan levere stof til dét spørgsmål!
Det er fint nok og HELT ok med mig. Men jeg mangler modspørgsmålet;
Var du med i den RIGTIGE demonstration, med titusinder af andre – og fik I lov at demonstrere i fred, uden at ballademagerne fik lov at ødelægge det for jer?
3 Comments "
november 29th, 2009
Scenariet:
En 32-årig mand går på nettet, hvor han leder efter og finder en sød 15-årig pige at chatte med. Han udgiver sig for at være caster til et modelbureau, hvilket han på ingen måde er! Det lykkes ham at overtale pigen til et møde – det er jo hørt før.
Imellemtiden har pigens far fundet ud af datterens aktiviteter og han er en handlekraftig herre! Da den forhåbningsfulde mandlige chatter ankommer venter der ikke en yndig ung pige på 15 – til gengæld møder han sit livs røvfuld, hvorefter han tages i hoved og røv og kyles i en kanal.
For at sige det rent ud … havde det været min 15-årige datter havde jeg også ønsket at han fik en røvfuld og en afkølende dukkert!
Faktisk kan jeg ikke sige mig fri for – at jeg grinede noget af historien 
Tæv var hævn for sex-chat
Hvad siger I? Selvtægt er det jo … men jeg kan ikke finde ud af, at forældre ikke skulle have lov at stikke en røvfuld i sådan et tilfælde.
15 Comments "
november 17th, 2009
Jeg faldt lige i staver over denne lille artikel i Jyllandsposten ; Tyrkisk snak gav valgforvirring
Når jeg faldt i staver, så var det fordi jeg forsøgte at forestille mig, hvordan søren man foretager et informeret og bevidst valg i Danmark, hvis man overhovedet ikke taler en stavelse dansk??? Jeg mener, stemmesedlen kan da ikke give meget mening og på hvilen baggrund har man truffet sit valg? – for informationer fra aviser, TV og radio kan det vel ikke være.
No Comments "
november 13th, 2009
Hvis der fandtes sådan en pris, så er Ulrik Hauger en oplagt kandidat! Herren er også kandidat for Enhedslisten i Vejle.
På et af de lokale plejehjem fornøjede nogle af de ældre damer sig med, at vandre ned i køkkenet og deltage i madlavningen. For nogle blev det til at skrælde et par kartofler, men de hyggede sig med det.
Nu har Hr. Hauger så forlangt, og retten har vedtaget, at damerne ikke skal betale for tilberedningen af maden (altså bidraget til løn) de dage de deltager i fremstillingen. Nu er det jo sådan, at man ikke kan have to ansat i køkkenet den ene dag, tre den næste og en den tredje – alt efter hvor mange kartofler Fru Jensen og Fru Nielsen kan skrælde de pågældende dage.
Så udkommet af den dom er ikke svær at regne ud – damerne er bortvist fra køkkenet fra årsskiftet. Gæt lige om de er Hr. Hauger taknemmelig.
Sikke et fjols!
3 Comments "
november 11th, 2009
På vej hjem fra byen i dag hørte jeg som vanligt radio i bilen – tror det var P3 den var landet på.
Jeg ramlede ind midt i et interview med SF’s spidskandidat i Gentofte. Den unge mand havde stillet forslag om, at kommunen gik over til udelukkende at bruge el-biler.
Journalisten, fra Gentofte stillede spørgsmålet; ”mener du virkeligt, at medarbejderne skal køre i radiobil???”
Da var jeg ved at køre i grøften af grin! – første gang.
Dernæst foreslog han, at man i stedet udstyrede medarbejderne med en pels, hvortil kandidaten svarede, at det var fint med ham, for så kunne de jo alle holde varmen og skifte el-bilen ud med en cykel.
Den efterfølgende dialog om, hvordan gartnere kunne komme omkring med pels, river, spader og trillebør – på cykel, var ikke mindre morsom. En ironisk journalist er ikke at kimse ad!
Valgkamp er en alvorlig ting … men jeg sætter pris på den slags småting.
No Comments "
november 9th, 2009
Som nogle af jer ved er jeg for tiden i gang med uddannelse. Stoffet er ind imellem noget tørt, så man må koncentrere sig lidt for at tankerne ikke skal drible på afveje.
I dag var temaet didaktik, så jeg havde sat næsen op efter en spændende dag, med en dygtig underviser. Jeg mener – hvis man er ekspert ud i kunsten at undervise, så mestrer man vel disciplinen i en eller anden udstrækning, ikke? NOT! Jeg siger jer, aldrig har jeg da mødt så uinspirerende undervisning. Kender I den der fornemmelse af, at man til sidst slet ikke kan høre hvad vedkommende siger? Det hele bliver bare til blah blah blah blaaaaaaah .. blah blaaaah. Sådan lidt som lærerinden i radisserne.
blah blah blah
4 Comments "
oktober 26th, 2009
Som barn kom jeg mere end ofte i kirke. Min farmor var organist og farfar sognefoged, så kirken var et sted jeg havde tilknytning til. Oppe på pulpituret sad jeg som lille på stablen af farmors nodebøger, ved siden af hendes plads ved orglet, hvor jeg kunne se ned på hele menigheden. Helt frem til restaureringen af pulpituret i 2000 kunne man se min lille tegning på væggen foran ”min” plads. Sikke en lille vandal jeg dog var!
Jeg tager ikke særligt ofte i kirke mere …
Denne søndag gjorde jeg dog, og af helt nye grunde. Og denne gudstjeneste var så vigtig, at jeg tog turen helt fra Vendsyssel til København for at opsøge den. I den anden ende af landet havde Estrid og hendes gemal taget samme beslutning.
En dansk folkepræst er blevet fordrevet fra sin kirke og sin gerning, af kræfter, der vel på de kanter nærmest har fået lov at blive en besættelsesmagt. Om det var fordi han var kristen, fordi han er bøsse, eller fordi han sagde fra overfor chikanerierne – det ved kun han og lømlerne. Uanset har uanstændigt FÅ vist vilje til at forsvare både ham og vores folkekirke.
Hovedet på sømmet var et lille klip fra TV2s dækning i sidste uge. En af de unge lømler, på knallert stopper op og spørger på gebrokkent dansk ”Har i fået LOV at filme her?”. DANG!!! Fået lov??!!?? Med andre ord, lømlerne skal give tilladelse, det er deres territorie!
I Tingbjerg er de i knæ, det ses tydeligt, selv på lokale politikere. Som en af dem siger i interviewet i dag til DR – ”jeg bor her, jeg skal ikke have noget sagt”. Vi bor der jo så netop IKKE, og så må vi vel rykke sammen omkring dem, tænkte vi.
Så jeg kørte fra Vendsyssel, stoppede umiddelbart efter Lillebælt og fulgtes resten af vejen med Estrid og hendes gemal. Sammen gjorde vi noget så dansk, fredeligt og helt igennem almindeligt som at deltage i en gudstjeneste. – Sammen med kirkegængerne fra Tingbjerg.
Glade blev vi, da vi opdagede, at statsministeren havde gjort samme valg, det var et vigtigt signal at få sendt! Så i Tingbjerg Kirkes lille kirkerum sad man tæt i dag, og rundt om de, der fik siddeplads stod man tæt. Imens vi lyttede til søndagens prædiken og sang om blus der bæres med glæde igennem mørke tider, fordi de lyse altid følger efter.*
De lokale kirkegængere må have følt sig helt pakket ind, i alle os der stod rundt om sæderne i det lille kirkerum.
Jeg overkommer ikke at køre tværs over landet hver søndag, men jeg håber mange i Kbh. vil vælge Tingbjerg det næste lange stykke tid, hver søndag. Lige indtil de rette forstår, at vi ikke lader os kolonisere af en flok uvorne bøller!
*Skyerne gråner, og løvet falder
Mel.: Thora Borch 1866
N.F.S. Grundtvig 1847
10 Comments "
september 24th, 2009
Min bror og svigerinde bor i Århus vest, måske bedre kendt som Brandbrand – hvor Gellerup ligger.
Heldigvis er der ikke udelukkende dårlige nyheder derfra, nogle gange lykkes det faktisk! – De historier bringer mine arme helt op over hovedet!
Leonida gjorde det, selvom hun er født Tutsi-prinsesse ..
Historier som hendes gør mig glad i låget :-D
Leonida
7 Comments "
september 16th, 2009
Der er mange bidder af hverdagen, der fortæller gode og dårlige historier – sådan er det sikkert for os alle. Fortællingen af hverdagen kan aldrig gøres til en ophøjet sandhed, men de bidder vi oplever, er dog vores individuelle sandhed. Jeg har gode og dårlige ting i min hverdag. Jeg starter med den styggeste, måske fordi den plager mig mest. Den betød unødvendige plager for mit barn. Plager som jeg, set i bagklogskabens klare lys, burde have stoppet. Aldrig før eller siden har jeg haft så dårlig samvittighed.
Den lille bid, der handlede om min datters første skoleår:
Min datter startede i børnehaveklasse, glad og stolt som de fleste andre børn der gør det. Og som alle andre forældre, så syntes jeg, at hun var ALT for lille, til at skulle slippes ind på en stor skole. Men som storebroren før hende, så gik hun ind ad døren med stor selvtillid og helt tændt på at skulle gå i skole!
De kom igennem børnehaveklassen, og barnets vidnesbyrd var at ”hun er en god kammerat, der bekymrer sig om de andre”. Nøj hvor var jeg stolt!
I første klasse fik vi så fortalt, at den gruppe kurdiske børn, der var lavet special-klasser for, hver især var blevet tilknyttet en dansk klasse. Jamen det lød da fint og integrationsmæssigt FLOT. Til min datters klasse blev der først tilknyttet to, det var dog kun den ene vi nogensinde hørte om. Måske kom den anden aldrig, måske faldt han/hun bare ind.
Der var store kræfter sat ind, for at sikre integrationen. En del af skolen var afsat til kurder-klasser. Den del blev moderniseret, de fik musikterapi og alt andet der kunne hjælpe dem. Resten af skolen havde man så ikke råd til at gøre så meget ved. Men vi var faktisk ret stolte af, at have en kommune, der kunne afse overskud til den slags. Imens tilbød en del af os forældre, at male, sy gardiner og små-renovere resten af skolen – det satte fagforeningerne en stopper for. Man må ikke tage fagligt arbejde fra nogen – det er nok også ok.
I de små klasser kom de tilknyttede kurdiske børn så mere og mere i deres danske kontaktklasser – og her startede min datters mareridt. Det stod på ALT for længe, og har ekkoer helt op i hendes nuværende liv. Det kostede hende faglige bagslæb, som hun næsten har indhentet. Men hendes følelsesmæssige overlast tumler vi stadig med.
Min datter fik en stor del af sin barndom og hele sin tryghed ødelagt af misforstået hensyntagen til én eneste kurdisk dreng – og ikke mindst koret af mennesker der fortalte os, at vi skulle FORSTÅ, at drengen og hans familie jo havde haft det svært. Det er garanteret rigtigt, de har haft det stygt! Det betvivler jeg ikke ét sekund.
Alt alt alt for længe levede hun med prygl og nedværdigelser, imens vi forsøgte DIALOG med skolen og lærerne. Ingen vil jo være racistisk og ufølsom og den tone lå hele tiden over det – at det ville være racistisk at gøre noget ved det.
Efter al for lang tids dialog tog de kontakt til drengens familie. SÅ skete der noget!!! For kort efter stod der en mand fra drengens familie i fritidsordningen og truede med at ”den næste der klager over XXXXX slår jeg ihjel!” – da meldte vi pas og opgav dialogen. Vi flyttede hende simpelthen til en anden skole.
Det kan være svært at være taknemmelig i den slags sammenhænge, men lige hér var jeg taknemmelig for, at hun faktisk ikke var iblandt den flok drenge, som han havde fået samlet i et hjørne, imens han afgav sin trussel. Det gik ud over helt uforvarende drenge i hendes alder.
Gud ske tak og lov havde de ikke røbet hvem XXXXX’s offer var.
I dag ejes vores lille by af 2.g’s libanesere og kurdere, ingen af vores unge færdes der mere. Vi viger når vi ser dem komme, for vi tør ikke andet.
De færdes i den smule natteliv der er her, som ejere. De går ind på de 3-4 værtshuse der findes, rækker ind over baren og tager hvad de skal bruge i kassen. Ingen gør noget, for ingen tør. Det er slut med at ringe til politiet, for de kommer sent herude og det straffes prompte med tæv. Da den første værtshusejer var slået gul og blå af “ejerne”, så holdt de op med at ringe efter hjælp.
Og DET er virkelighed! Det er ikke smukt eller skønt – og I guder hvor ville jeg ønske at det var anderledes. Men det ér virkeligheden her! I vores lille provinsby.
3 Comments "
september 8th, 2009
Det forlyder, at så sikkert som metereologer nu kan forudse det, så bliver de næste dage SOMMERDAGE! Jeg ved ikke med jer, men min sommerferie faldt netop, så der var regn de fleste dage, så det her skal nydes! Mon der ikke er lagt op til et par aftener på terrassen – og heldigvis er grillen endnu ikke pakket væk!
Og så er det snart tiden for noget af det andet bedste ved dansk sensommer, nemlig danske æbler!
4 Comments "
september 8th, 2009
Jeg har nu fodret familien med brunkål i to dage … gad vide om det går ud over CO2-kvoterne???
No Comments "
september 8th, 2009
Min weekend har været i selskab med både mine egne og lånebørn.
Hvert år i netop denne weekend er der marked, det er stadig stort for de unge og en årligt tilbagevendende familiebegivenhed. Her på egnen kommer udflytterne tilbage til jul og til marked.
Så i weekenden har jeg, som hvert år, været belejret af unge mennesker, der er kommet sent hjem og har sovet længe dagen efter.
En af dem er min datters veninde gennem hele barndommen. Hun er kommet her siden hun var ganske lille – hun har ikke altid haft det lige sjovt derhjemme og har siden hun var ganske lille været fjernet og boet et par andre steder. Det er længe siden hun sidst fandt sin foldemadras frem fra skuret og smed tasken herind. Hun gik lidt rundt her da hun ankom – kommenterede på et par forandringer jeg har lavet og afsluttede med; “nå men, det er også længe siden jeg har været hjemme”.
Ganske uventet stod den store søn, natten til lørdag, så pludseligt i døren til mit soveværelse og spurgte efter en ekstra dyne, han frøs inde i stuen på sovesofaen. Det er længe siden han har overnattet hos mor!
Teenagerne forlod jeg lørdag, for at tage ned og passe min brors børn på 3 og 5. Det er ikke så tit jeg har haft dem for mig selv, så det nød jeg. Når nu mine egne er gået hen og blevet voksne, så er sådan et par små terrorister fantastiske at låne! Kl. 21 kunne jeg sætte mig i sofaen, med to nybadede børn, der faldt i søvn på hver side af faster under et uldent tæppe. De syntes det var monster hyggeligt, at få lov at falde i søvn i sofaen. Og så er de jo ikke større, end at jeg kunne bære dem ind i deres senge lidt senere.
Nu er de alle taget hjem, på nær en enkelt. De kom tidsnok op i dag, til at de kunne vaske og tørre lidt tøj, inden de tog til deres respektive adresser. Jeg indstillede for nogen tid siden mit “hjemmevaskeri”, og erstattede det med et opslag på væggen i bryggerset, med anvisninger om hvordan man sorterer og vasker. De må gerne vaske her, men jeg gør det ikke mere for dem.
Næste år, samme weekend, om ikke før, så er jeg invaderet igen. Jeg må jo kunne li’ det.
/Gassen
- mor, faster og lånemor
3 Comments "
, Steffen Mortensen, Facebook
Archive for Hovedet på sømmet »
Politiken
Nye kommentarer