Estrid – SAJDET

Flere og flere går ind for sharia

september 26th, 2011

Fandt lige denne på Politisk Ukorrekt:

http://info.kopp-verlag.de/hintergruende/europa/udo-ulfkotte/pleite-griechen-16-millionen-euro-aus-dem-eu-rettungsfonds-fuer-moscheebau.html

Hjælp Grækenland – byg en moské.

september 25th, 2011

I forsøget på at holde liv i den fejlslagne Euro, pumper EU millionener af Euroer i Grækenland, der reelt er fallit. Så sørger grækerne naturligvis for at bruge hjælpen til at rette skuden op og bøde på års uansvarlig økomomisk slendrian!?
Selvfølgelig gør de det. Det ville da være forkasteligt andet, da hjælpen jo er betalt af andres arbejde – tyskernes især.

Mon tyskerne er helt tilfredse, efter at de forleden kunne læse, at det græske parlament vedtog at bruge 16 millioner til at bygge en moske i Athen?

Danskerne bidrog til hjælpefonden med 11 milliarder. Dem så jeg igrunden gerne, at EUs hjælpekasse afleverer tilbage.
Nu mere end nogensinde.

http://tomjensen.blogs.berlingske.dk/2011/09/19/det-er-dig-der-er-blevet-radikaliseret-carsten-jensen/

Radikaliseret godhed

september 22nd, 2011

Jeg vil lige gøre opmærksom på en blog, skrevet af Tom Jensen på Berlingske.
Den er skrevet som svar på et indlæg, Carsten Jensen har haft i Politiken (Ikonet for selvhad – Carsten Jensen,

forfatteren og kommentatoren, som altid kaldes ind i bl.a. DR2, for at tugte de sagesløse danskere, der har den frækhed at mene noget andet end ham.)

Carsten Jensen

Tom Jensens artikel er noget af det bedste længe set.

Han har samlet og kommenteret en lang række af Carsten Jensens udsagn og påviser, hvorledes Carsten Jensen er blevet mere og mere radikaliseret i sit frådende had og nærmest psykopatiske foragt for .. danskerne, Danmark og alt dansk. Pia Kjærsgaard og DF, Israel og USA – hele den så fortærskede række af politisk korrekte hadeobjekter.

Læs selv .. det er stærke sager.

Ikke at Tom Jensens blog gør nogen forskel. CJ vil helt sikkert stadig blive hidkaldt for at udtale sig om både dette og hint i DR, og han vil sikkert stadig få rigelig spalteplads i Politiken, hvis trang til at opdrage og forbedre danskerne synes at være taget til.

10 Comments "

Ikke et ord om EU-elefanten..

september 6th, 2011

der i sin totalitære fremturen om at overtage nationalstaternes kontrol med grænserne, burde bringe sig selv øverst på dagsordenen i valgkampen.

Burde komme på dagsordenen! Som ét af de væsenligste emner, al den stund, det er i EU beslutningerne tages, og begrænsningerne for folkestyret lægges.

Uanset hvem, der vinder valget, skal de bukkende stille i Bruxelles med finansloven og spørge om Folketinget allerunderdanigst må have lov at vedtage den (alt imens EURO’en er ved at trække medlemslandene ned i en økonomisk dødsspiral).

Uanset hvem, der vinder valget og hvordan de vil regulere udlændingepolitikken, dikterer EU domstolen retningslinierne og substansen.

Osv. osv. – der er næsten intet område, som EU ikke regulerer. Idag findes der 37.877 gældende EU-retsakter. Gentager: 37.877 retsakter.Og Lissabon traktaten, som som Danmark blev lusket ind i uden folkeafstemning fastslår, at EU-retten har forrang for nationale love.

Men går det som det plejer, vil ikke engang udmeldingen om EUs forsøg på at inddrage nationernes kontrol over egne grænser få partiene til at diskutere EUs uhyrlige tiltag.

Der hersker en total enighed blandt partierne om ikke at diskutere den amokgående elefant i stuen. Når denne valgkamp er ovre, kan vi igen igen konstatere, at det så var endnu et valg uden DEN væsentligste diskussion . Måske er forklaringen den indlysende, at partierne ikke vil udstille deres egen betydningsløshed. For hvad skal vi igrunden med dem, når EU tager beslutningerne og magten?

Folkestyre?

Det bliver en blank stemme herfra.

P S. Endnu en frustreret vælger, Niels Hausgaard :

http://jp.dk/opinion/breve/article2536521.ece

Panik i moskeen

august 30th, 2011

Nej, det er ikke titlen på en film, der kan more familien en regnvejrssøndag i november. Det er overskriften i EB, der kan berette om et drab i moskeen på Amerikavej i København.

Fredens Religion, Islam, fejrer afslutningen på Ramadanen idag, og medlemmerne må igen spise og drikke mellem solopgang og solnedgang. Måske må de også slå ihjel igen? I al fald bliver en 24-årig pakistaner dræbt i en kugleregn foran moskeen, og andre vistnok såret. Nu kan politiet så bruge resourcer på at finde ud af, om drabet var banderelateret – eller om der bare var opstået lidt uenighed nogle klaner indbyrdes.

Jamen er det ikke bare festligt, farverigt og rigtig, rigtig etnisk og multikulturelt med sådan et indslag i en grå dansk hverdag? Kjortler, fuldskæg, tørklæder, pistoler og blod og lig i gaderne?

Hvor er vi heldige, at sådant farverigt sceneri får lov at udspille sig i vores gader. Det havde vi alligevel ikke drømt om for længe, længe siden, da vi gik omkring i vores grå monokultur og følte os nogenlunde sikre på at overleve en tur til bageren.

Mens Englands byer står i flammer..

august 9th, 2011

I skrivende stund meldes om det første dødsfald i forbindelse med de uhyrlige optøjer i Englands byer. Hvis jeg var mor eller søster eller kæreste med den 26-årige unge mand, ville jeg sandsynligvis nære vrede mod dem, der har myrdet ham. Jeg ville sandsynligvis også nære vrede mod de “unge”, som hærger i flere og flere bydele i London og efterhånden i adskillige andre engelske byer.

En ung kvinde må springe for livet ud af et brændende hus. Hvis jeg nu enten var hende eller kendte hende, ville jeg sandsynligvis nære stor vrede mod dem, som havde sat ild til huset og forvoldt, at jeg/hun kom i livsfare.

Hvis mit hus blev brændt af og jeg mistede alt, ville jeg sandsynligvis nære vrede mod dem, som havde sat ild til det.

Hvis min forretning blev ødelagt og plyndret og jeg mistede min indtægt og livsgrundlag, ville jeg sandsynligvis nære vrede mod dem, som havde forårsaget det.

Hvis min bil blev brændt af eller smadret, ville jeg sandsynligvis nære vrede mod dem, som havde gjort det.

Hvis jeg så politi og brandfolk magtesløse overfor de hærgende horder, ville jeg sandsynligvis miste tilliden til at myndighederne kunne beskytte mig.

Hvis jeg udefra så på ødelæggelserne og volden, uden personligt at blive ramt, ville jeg måske kunne sætte mig så meget i ofrenes situation, at jeg blev vred på dem som forårsagede det. Jeg kunne blive bekymret for mit lands og mine landsmænds fremtid.

Hvis jeg så en såret dreng blive udplyndret, mens han forvirret forsøgte at orientere sig, ville jeg sandsynligvis blive dybt forarget og føle vrede mod dem, som kunne handle så usselt.

Nu er det sådan, at en sådan vrede ikke er tilladt. Skulle man formaste sig til at sætte sig til modværge eller gøre modstand mod voldsmændende, vil en straf for selvtægt ramme en hurtigere end lynet.

Ville man offentligt give udtryk for sin vrede i medier, vil en skylle af moralsk forargelse ramme én fra den elitære moralske mafia, som har bemægtiget sig hele den vestlige verden.

Tjah – hvor mange “højreekstremister” frembringer flammerne i Englands multikulturelle byer i disse dage?

Naturlove som “tryk avler modtryk” lader sig ikke ophæve – selv ikke af selvgode meningsdannere og opportunistiske politikere. Den undertrykte vrede akkumuleres, og vil før eller siden komme til udtryk.

Mens vi venter, kan vi tale om .. hmm, sociale problemer. Det er vistnok stuerent og tilladt endnu.

http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/414015:Danmark–Religionsfrihed-ikke-afgoerende

Hvad dælan havde hun regnet med?

april 1st, 2011

Lene Espersen er meget forbavset.

Jo, for nu viser det sig, at de Libyske oprører nok kæmper for et demokratisk Libyen, men samtidig et muslimsk Libyen.

Oprørernes talsmand, Guma El-Gamaty, har ved en pressekonference i London erklæret følgende:

“Deklarationen om Libyens fremtid indeholder ikke referencer til religiøs frihed, fordi Libyen er et 100 procent muslimsk land. Det er meget homogent samfund.Et af punkterne i planen siger specifikt, at Libyen skal være en stat, “som henter styrke fra vor stærke religiøse tro på fred, sandhed, retfærdighed og lighed.”

Ja, undertegnede bondekone fra det sydlige Udkantsdanmark havde da ikke forventet andet. Min nabo er helt sikkert heller ikke overasket. Men det kommer bag på udenrigsministeren – ifølge Kristeligt Dagblad:

Muslimsk?? Jamen skulle det ikke være en sekulær stat?

Natos ledelse er bekymret over forlydender om, at visse personer i oprørernes Overgangsråd har forbindelse til al-Qaeda og Hizbollah.

Hvorfor kommer de forbindelser heller ikke som nogen overraskelse her i hytten?

Jamen er det ikke ejendommeligt, at personer, som sværger til EU, globalisering, internationalisme osv. osv. ikke ved, hvad de har med at gøre i de lande, hvor over-befolkningen nu gør oprør? Aner fru udenrigsministeren ikke noget om Islam? Har hun ikke den mindste smule viden og indsigt i disse landes kulturer og magtstrukturer?

Har hun ladet sig gribe af mediernes eufori ved oprørernes kamp for ”demokrati og frihed”?

Det er mildt sagt meget lidt betryggende, at magten og beslutningerne ligger i hænderne på den slags ”overraskede” damer.

Hvorfor kommer jeg jævnligt i tanke om dronningens fromme nytårsbøn : Gud bevare Danmark!?

5 Comments "

Løkke lover folkeafstemning om den nye EU-pagt.

april 1st, 2011

Lars Løkke har nu erkendt, at der er tale om en betydelig overdragelse af dansk suverænitet til EU med den nye pagt. Han fortryder og undskylder, at han på EU’s nylige topmøde har meddelt Danmarks tilslutning – uden en folkeafstemning.

”Jeg fortryder, at jeg har forsøgt at bedrage det danske folk og underløbe folkets klare nej til EUROEN.

- Med den nye europagt sætter EU meget klare retningslinjer for den økonomiske politik med budgetlofter, løntilbageholdenhed, forhøjelse af pensionsalder og udvikling af fælles skattepolitik. En tilslutning til pagten er et farvel til selvstændig dansk økonomisk politik. Men jeg har jo bare fulgt trenden siden 1972. Lissabontraktaten tilsluttede vi os også uden folkeafstemning”.

Lars Løkke Rasmussen udtaler til Sajdet.dks udsendte, at han er lettet over sin beslutning.

“Det skal være slut med at føre danskerne bag lyset. Fremover skal folket naturligvis høres i alle sager, hvor der er tale om suverænitetsafgivelse. Vi har erfaret, at modstanden mod EU er så udtalt selv blandt regeringens egne vælgere, at vi må tage vores medlemsskab op til fornyet overvejelse. Danmarks skæbne skal ikke afgøres af embedsmænd i Bruxelles, der arbejder for en afskaffelse af de europæiske nationalstater.

Brudevals med berigerne

februar 2nd, 2011

Berlingske har i øjeblikket en serie artikler om endnu et indslag i den never ending story om multikulturens velsignelser.

Det drejer sig om unge piger, som lader sig “Islamisk vie” til muslimske mænd. “Vielsen” foretages af herboende imamer. Pigerne er ikke myndige, og de har heller ikke forældrenes tilladelse til at indgå den slags “ægteskaber”, som naturligvis ikke er juridisk gyldige i henhold til dansk lov.

Det er alt andet end paradiske tilstande, der venter de naive piger. Læs:

http://www.b.dk/nationalt/han-slipper-mig-aldrig#

For selv om “ægteskaberne” er juridisk ugyldige”, tager den muslimske ægtemand og hans familie åbenbart sagen dybt alvorligt. Nu er pigen efter beskrivelserne hans ejendom, og han skal herefter have styr på hende. Ellers vanker der…

Det er naturligvis helt uacceptabelt, at den slags kan forekomme. Ingen har overblik over, hvor mange tilfælde, det drejer sig om. Man må håbe der skabes et overblik over omfanget, men ét tilfælde er ét for meget.

DF har forlangt, at imamer, der foretager den slags vielser, udvises. Helt enig, men med den erfaring med myndighedernes indgriben eller mangel på samme, som vi har konstateret de seneste 30 år, er håbet ikke stort.

Iøvrigt – hvad er der blevet af den mand, som har mishandlet pigen og holdt hende indespærret? Skal vi gætte på, at han ikke er blevet straffet, men går frit omkring og lader sig underholde af de danske skatteydere?

1 Comment "

Tysk griseri

januar 23rd, 2011

Ifølge en artikel i JP er politikere og politi i Tyskland bekymrede, fordi der inden for det sidste ½ år er anmeldt flere overgreb mod muslimer i form af forsøg på brandattentater på moskeer, trusselsbreve og bemalinger af moskeer med anti-muslimske slagord .

Ofte bruges døde dyr eller svineblod til at opnå den størst mulige krænkelse, fremgår det. ”I oktober svinede fire unge mænd en moské under opførelse i Elsenfeld til med svineblod og smed dyreøjne mod facaden. Få uger efter ankom en pakke med afhuggede grisetæer til en moské i Ehrenfeld ved Köln. I december 2010 og 2011 ankom anonyme breve med afskårne griseører til fem forskellige islamiske foreninger. Sammen med ørerne lå en pamflet med ordene: Her modtager De nogle af Islams kostbareste relikvier: dele af profetens forhud. ”

Politiet fandt heldigvis frem til sidstnævnte forbrydelses ophavsmand: En 73 – årig akademisk pensionist fra Marburg. Han blev idømt en bøde på 12.000 Euro (90.000 kroner) for forbrydelsen.

Ak ja, og det hele tilskrives naturligvis Thilo Sarazzins bog, der ifølge Berlins indenrigssenator Ehrhart Körting har forværret klimaet overfor muslimer.

Nu sætter man 70 politibetjente ind for at beskytte muslimske bygninger i Berlin. De skal måske overvåges døgnet rundt, fremgår det.

Jo – det er jo forståeligt at man beskytter bygninger mod brandattentater, men hvem beskytter muslimerne mod griseblod, griseører som forhud og grisetæer? Disse uhyggelige og krænkende remedier, som fortrinsvis skal findes på landet, skal vel forbydes i lighed med Molotov-cocktails ?

Må jeg foreslå tæt overvågning af Die Deutsche Bauern und ihren Schweine? Og pensionerede akademikere, der muligvis har familie i Güllendorf.

En opmuntrende begivenhed –

januar 22nd, 2011

I en ussel tid, hvor der er langt mellem de gode nyheder, var demonstrationen mod Hizb-ut-Tahrir og deres møde i Dronningesalen på Det Kongelige Bibliotek en opmuntrende begivenhed.

Omkring 350- 400 mennesker var mødt op for at demonstrere mod den modbydelige organisation og det skændige i, at Det Kongelige Biblioteks direktør Erland Kolding Nielsen, udlejer lokaler til den.

I det smukke, frostklare vejr, blev der holdt taler af bl.a. Karen Jespersen, Bertil Haarder , Astrid Krag og andre politikere, som utvetydigt tog afstand fra Hizb-ut –Tahrir.

Man kunne godt ønske sig, at de selvsamme politikere i det daglige var lige så utvetydigt afstandtagende, som ved denne begivenhed, og at det afspejlede sig i lovgivningen. Og man kunne måske godt have ønsket sig endnu flere politikeres tilstedeværelse. Der sidder 179 medlemmer i Folketinget, og man må gå ud fra, at de alle vil forsvare demokrati og frihed!?

Den tale, der måske gjorde størst indtryk , blev holdt af en dansk soldat , som har gjort tjeneste i Afghanistan 2 gange. Han holdt en barsk tale, hvori han påpegede det groteske i, at Hizb-ut- Tahrir benytter sig af de demokratiske friheder, som de danske soldater forsvarer med livet som indsats. Og at mørkemændene bruger selvsamme friheder til at opfordre til drab på danske soldater.

Der var i alt 8-9 ministre, som deltog i demonstrationen, og det var dem pressen efterfølgende fokuserede på. Ærgerligt, for det var først og fremmest en folkelig demonstration. Der var folk i alle aldre og af forskellige politiske observanser, og der blev snakket og diskuteret på kryds og tværs. Der blev viftet med skilte med ”Ligestilling”, ”Demokrati”, ”Hizb-ut-Tarir = Nazisme ” og også danske flag, og flere steder blev der sunget. Både nationalsangen og ”Altid frejdig ” kunne høres .

Sajdet.dk.s udsendte talte med flere iranske flygtninge, som gav udtryk for deres ængstelse for og modstand mod, at den selvsamme totalitære ideologi, som de er flygtet fra, får frit spil i Danmark. En anden demonstrant påpegede det groteske i, at Hizb-ut-Tahrir kan leje landets fineste lokaler og frit opfordre til drab på danske soldater, mens Jesper Langballe og Lars Hedegaard bliver tiltalt efter § 266 – racismeparagraffen. En tredje gav med mindre urbane meldinger udtryk for sit syn på Erland Kolding Nielsens mangel på moral, og en fjerde at Hizb-ut-Tahrir skulle forbydes. Flere var inde på, at også den skarpe opdelingen mellem kønnene ved mødet i Dronningesalen var ulovligt og i hvert fald dybt forkasteligt.

Der var for så vidt ingen meninger eller holdninger, som ikke var hørt før,men overalt føltes folks harme og en vis beslutsomhed på protest og at ”nok er nok”.

Alt forløb i god ro og orden, og demonstrationen blev opløst da Hizb-ut-Tahrirs medlemmer og andre mødedeltagere var ankommet til mødet på det Kongelige Bibliotek.

Da var Sajdets udsendtes fødder også blevet iskolde og det var tid at vende den ligeså kolde næse hjemad.

Men en opmuntrende oplevelse . Demokrati, når det er bedst. Et tegn på, at vi ikke vil lade os løbe overende af en middelalderlig, totalitær ideologi? Man har lov at håbe.

[1] http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2010/NR418.pdf

Morten Uhrskov: Dansk udlændingepolitik undermineret af EU-regler

oktober 18th, 2010

Går du rundt og tror, at der særligt efter den borgerlige regerings stramning i 2002 er styr på og kontrol med hvor mange indvandrere, der kommer ind i Danmark? Vi fik jo bl.a. 24-års reglen .. !?

Desværre, så må jeg rykke dig ud af din vildfarelse: Stramningen må anses for ikke-eksisterende og fuldstændig undermineret af EU-regler. Eller man kan udtrykke det sådan: Den borgerlige regerings udlændingepolitik er på grund af EU-regler slået fuldstændig fejl.

Følgende er Morten Uhrskov Jensens redegørelse for og status over ”dansk” udlændingepolitik, f hold som foredrag i Nomos i september i år. Den er gengivet i sin helhed, og jeg kan anbefale at læse den grundigt igennem. Vi kan ikke være tjent med ikke at kende sandheden om tilstrømningen i form af kædeindvandringen – og hvem der bestemmer dansk udlændingepolitik.

Den danske udlændingepolitik 2010 – en status

– af Morten Uhrskov Jensen

Der finder i disse år en betydelig indvandring sted til Europa, herunder til Danmark. Denne indvandring finder især sted fra den tredje verden, herunder ikke mindst fra muslimsk dominerede lande. Lande som Frankrig og Sverige – men også Tyskland, Belgien, Holland og Storbritannien – oplever betydelige problemer i bestemte områder, og kriminaliteten, især voldskriminaliteten, er høj og voksende. Således anmeldes f.eks. mere end 86.000 [1] tilfælde af vold årligt i Sverige (for året 2009) mod godt 18.000 [2] i Danmark (for året 2008). [3]

I Danmark ser billedet til dels anderledes ud. Også hos os er der tale om betydelige ghettodannelser, og religiøse særkrav imødekommes i stigende grad. Men antallet af personer med især muslimsk kulturbaggrund er lavere end i de nævnte lande, både i absolutte tal og som procentandel af den samlede befolkning. Årsagen hertil skal bl.a. søges i, at Danmark relativt sent (fra 1983) begyndte at føre en lempelig udlændingepolitik, der gjorde det muligt for at stort antal personer at søge og få bevilliget asyl. Endvidere har det givetvis spillet en rolle, at Danmark modtog relativt få såkaldte gæstearbejdere fra midten af 1960´erne og frem til indvandrerstoppet i 1973 som følge af den økonomiske krise. Det var derfor en mindre gruppe – godt 20.000 personer indvandret frem til 1973 – [4] der kunne påbegynde den kædevandring gennem familiesammenføringer, som er så almindelig for en stor del af de indvandrere, som Danmark har modtaget og fortsat modtager.

Med den markante ændring i det politiske landskab ved folketingsvalget i 2001 blev det muligt at gennemføre stramninger i udlændingepolitikken, der havde til formål at dæmme op for både flygtningestrømmen og den kædeindvandring, der følger med tilvandringen af borgere fra tredjeverdenslande. Resultatet af forhandlingerne mellem regeringspartierne Venstre og de

[1] http://www.bra.se/extra/measurepoint/?module_instance=4&name=Sammanfattning anmälda brott år 2009&url=/dynamaster/file_archive/100630/a1611c24569f95b93ecb7f7d71623adf/Slutlig%2520anm%25e4lda%2520brott%252d2009.pdf

[2] Samfundsstatistik 2009, s. 21, Forlaget Columbus

[3] Se også: http://www.dst.dk/pukora/epub/upload/13467/indv.pdf (se især side 134, der viser en overkriminalitet blandt forskellige etniske grupper, se også side 125)

[4] http://www.pladstilosalle.dk/grdinpligt/indvan10/index.html

konservative og støttepartiet Dansk Folkeparti mundede ud i især to stramninger på familiesammenføringsområdet: Dels en 24-årsregel, hvorefter en person med ophold i Danmark (dansk statsborger eller ikke), der ønskede familiesammenføring, og personen fra tredjeland skulle være fyldt 24 år, dels et tilknytningskrav, hvorefter personen i Danmark og den sammenførte person skulle sandsynliggøre en større samlet tilknytning til Danmark end til oprindelseslandet. På flygtningeområdet afskaffedes endvidere den såkaldte »de facto«-regel, således at kun såkaldte konventionsflygtninge (personligt forfulgte) i fremtiden kunne få asyl. [1]

Den officielle begrundelse for disse stramninger var et ønske om at komme såkaldte tvangsægteskaber til livs. Den reelle grund var et ønske fra især Dansk Folkeparti om at begrænse den ikke-vestlige indvandring, herunder især den muslimske indvandring.

Umiddelbart så stramningerne ud til at være ganske effektive. Ikke mindst tilknytningskravet så virkningsfuldt ud, idet en udlænding bosiddende i tredjeland i princippet kunne have meget vanskeligt ved at dokumentere nogen grad af tilknytning til Danmark overhovedet, hvorfor den samlede tilknytning aldrig kunne blive større end tilknytningen til oprindelseslandet. De to stramninger på familiesammenføringsområdet rummede således rent umiddelbart set en kraftig opfordring til personer i Danmark med rødder i andre lande til i det mindste at gifte sig »internt« i Danmark, altså inden for egen etniske og/eller religiøse gruppe. Allermest håbede man vel på, at ægteskab i stigende grad ville blive indgået på tværs af kulturer, især mellem den muslimske og den danske.

Inden jeg går videre med mit hovedanliggende – nemlig den del af udlændingepolitikken, der har at gøre med familiesammenføringer mellempersoner, der allerede bor i Danmark og personer fra tredjelande – vil jeg kort komme nærmere ind på stramningerne i flygtningepolitikken samt i de lempelser, der er givet i reglerne om opholdstilladelse på grundlag af arbejde eller studier. [2]

[1] Folketinget 2001-02, Lovforslag nr. L 152, s. 1

[2] http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/studier/videregaaende_uddannelser/videregaaende_uddannelser.htm og http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/arbejde/arbejdsophold.htm

Fjernelsen af de såkaldt de facto flygtninges retskrav på asyl har kraftigt sænket antallet af opholdstilladelser til flygtninge. Det er dog nu igen stigende [1], men der er stadig et godt stykke op til niveauet før stramningerne i 2002. Dette lavere antal har i sig selv betydet et lavere antal familiesammenførte, da et lavere antal opholdstilladelser efter asylreglerne betyder færre ansøgninger om familiesammenføring fra godkendte flygtninge.

Imidlertid vil det såkaldte Stockholm-program, hvis det på initiativ af EU-kommissionen bliver vedtaget med effekt fra 2014, fjerne Danmarks mulighed for at føre en selvstændig flygtningepolitik. I et papir fra DIIS (Dansk Institut for Internationale Studier) nævnes, at det meget vidtgående forslag, programmet indeholder, ikke nødvendigvis vedtages i den skitserede form, måske især på grund af modstand fra de øst- og centraleuropæiske medlemslande. Men EU-kommissionen lægger dog op til at fjerne medlemslandenes muligheder for at føre en selvstændig flygtningepolitik. Tanken er således, at de flygtninge, som godkendes af Kommissionen, skal fordeles til medlemslandene. [2] EU´s regler om den frie bevægelighed vil dog antagelig indebære, at et land som Danmark med høje sociale ydelser kan forvente en betydelig tilstrømning fra en række af de andre medlemslande. Med andre ord – EU afgør i fremtiden, hvor mange og hvilke personer, der kan opholde sig inden for EU’s grænser samt fordelingen af disse flygtninge de enkelte medlemslande imellem. Men på sigt må det forudses, at mange af de nytilkomne vil søge til Danmark, så snart de får muligheden for det, grundet vores velfærdydelser, som det dermed bliver svært at fastholde.

Opholdstilladelser til studier og arbejde

Som en del af det ovenfor omtalte forlig med VK-regeringen måtte Dansk Folkeparti acceptere, at der kom betydelige lempelser i reglerne om studie- og arbejdstilladelser i Danmark for udlændinge.

Det blev i den forbindelse af både Venstre, de konservative og Dansk Folkeparti fremhævet, at der nu var sket i skifte i indvandringen, så det ikke var dårligt integrerbare flygtninge og

[2] http://www.ugebrevet-europa.dk/artikel.asp?AjrDcmntId=953

familiesammenførte, der kom til landet, men mennesker, der ville yde en indsats i Danmark. Den 29. marts 2010 havde Venstres Eyvind Vesselbo imidlertid en kronik i Berlingske Tidende, hvor han satte et stort spørgsmålstegn ved, om dette nu også var tilfældet. Vesselbo hæftede sig således ved, at der i årene 2002 til 2009 var blevet givet et samlet antal opholdstilladelser på godt 370.000 personer, dvs. næsten 100.000 flere end under Nyrup-regeringerne, der sad fra 1993 til 2001. Af disse var de 14 procent givet til flygtninge og familiesammenførte, mens de resterende 86 procent, godt 318.000 personer, var kommet til Danmark på andre måder. Eyvind Vesselbo pointerede, at der slet ikke var den samme grad af kontrol med de 86 procent som med flygtningene. Det var og er med andre ord uklart, om de berørte udlændinge rent faktisk er udrejst efter endte studier eller arbejde. [1]

Det skønnes da også, at der i dag er væsentligt flere illegale indvandrere i Danmark end før regeringsskiftet i 2001 som følge af den liberale politik i forhold til studie- og arbejdstilladelser. [2]

Usikkerheden om, hvor disse mange mennesker befinder sig i dag, bidrager i sig selv til at skabe uklarhed om, hvorvidt stramningerne i udlændingepolitikken er effektive. Det skal dog understreges, at en del af forklaringen på det nævnte høje tal på godt 370.000 skyldes, at det såkaldte opholdsdirektiv fik virkning i EU-landene fra 2004, hvorefter enhver EU-borger frit kan indrejse til Danmark for at søge arbejde.

Indtil dette er blevet undersøgt nærmere, må konklusionen være, at tallene giver anledning til at tro, at tilstrømningen til Danmark på dette område er stor, og at kontrollen modsvarende ser ud til at være begrænset.

EU´s opholdsdirektiv

Den såkaldte Metock-dom fra 2008 afsagt af EF-domstolen (i dag EU-domstolen) fastslog, »at en tredjelandsborger har ret til ophold, uanset at denne ikke tidligere har haft gyldigt ophold i et EU-land, hvis vedkommende gifter sig med en EU-borger, der har udnyttet den frie bevægelighed ved

[1] http://www.berlingske.dk/kronikker/udlaendingepolitikkens-tabu

[2] http://vbn.aau.dk/da/clippings/flere-udlaendinge-arbejder-ulovligt-herhjemme_bd9d6da5-2bf2-4a81-9f7b-21539679ac56.html

ophold i et andet EU-land«. [1] Dommen var en udløber af opholdsdirektivet, der trådte i kraft i 2004 [2] I en pressemeddelelse fra EU-kommissionen fra den 2. juli 2009 forklares det, at opholdsdirektivet af 2004 skal forstås sådan, at et nært »afhængigt« (dependent) familiemedlem fra tredjeland skal have »visas and residence cards«, altså visa og opholdstilladelse. [3] I pressemeddelelsen defineres »afhængig« på den måde, at »material support for that family member is provided by the EU citizen or by their spouse/partner«. Det må forstås sådan, at indgåelse af f.eks. ægteskab er tilstrækkeligt til at skabe afhængighed.

Opholdsdirektivet vurderes af EU-kommissionen og EU-domstolen at være en central forudsætning for etablering af et indre marked, der var grundtanken bag Rom-traktaten fra 1957. Det danske retsforbehold gælder derfor ikke i denne relation, da opbygningen af det indre marked i EU antages at have en højere prioritet end retsforbeholdet og noget, som ingen medlemslande kan undslå sig. [4] Opholdsdirektivet og etableringen af det indre marked overtrumfer med andre ord uden videre det restforbehold, som den danske befolkning vedtog ved folkeafstemningen i 1993. Og denne tolkning bakker et flertal i det danske folketing op om. Det er derfor en umiddelbar klar følge af de ovenstående kilder, at det enkelte medlemsland ikke kan opstille nogen begrænsninger i retten til f.eks. familiesammenføring mellem en EU-borger og en person fra tredjeland. Når blot parret er villig til at tage et kortere (reelt) ophold i et andet EU-land – set fra et dansk perspektiv kunne det være Sverige eller Tyskland – kan parret uproblematisk rejse tilbage til Danmark efter kort tid. Er man altså dansk statsborger, og dermed EU-borger, er det ikke muligt for Danmark at forhindre familiesammenføring for denne statsborger med en person fra tredjeland.

Det er i den sammenhæng væsentligt at pointere, at der ikke kan stilles bestemte krav til den person fra tredjeland, der kommer til Danmark via EU-reglerne. Krav om en eller anden form for uddannelse kan således ikke kræves, eftersom retten for EU-borgeren til at blive familiesammenført med en person fra tredjeland er betingelsesløs, såfremt parret blot i en periode har boet i et andet

[1] http://www.eu-oplysningen.dk/nyheder/euidag/2009/Juli/opholddirektiv/

[2] http://www.eu-oplysningen.dk/nyheder/euidag/2008/December/rapport/

[3] http://europa.eu/rapid/pressReleasesAction.do?reference=MEMO/09/311&format=HTML&aged=0&language=EN&guiLanguage=en

[4] http://webcache.googleusercontent.com/search?q=cache:4TmDQAPHL9MJ:www.ipmonopolet.dk/old/synspunkt3.html+indre+marked+tilsides%C3%A6tter+retsforbeholdet&cd=1&hl=da&ct=clnk&gl=dk (se svaret på spørgsmålet »Men det er vel netop denne symbolik der gør det så svært for danskerne at ville skille sig af med kronen?«, MUJ)

Rapporten fra SFI

SFI – tidligere Socialforskningsinstituttet, nu Det nationale forskningscenter for velfærd – udgav i oktober 2009 en rapport med titlen Ændrede familiesammenføringsregler – hvad har de nye regler betydet for pardannelsesmønstret blandt etniske minoriteter? [1] Som titlen lyder, har rapportens forfattere sat sig for at undersøge, om personer i Danmark med rødder i andre lande har ændret ægteskabsmønster som følge af 24-årsregel og tilknytningskrav. Et ændret mønster ville betyde, at en stigende andel inden for de forskellige minoritetsgrupper var begyndt at gifte sig med andre herboende, eventuelt fra samme etniske og/eller religiøse gruppe, men ud fra et integrationsperspektiv allerhelst med danskere. Undersøgelsens fokus var unge i alderen 15 til 30 år med oprindelse i et af følgende lande: Tyrkiet, Eksjugoslavien, Irak, Libanon, Pakistan, Somalia, Iran, Sri Lanka, Marokko og Afghanistan. [2] Med undtagelse af Sri Lanka og delvist Eksjugoslavien er der altså tale om muslimsk dominerede lande. Hvad angår Libanon gælder, at langt de fleste med libanesiske rødder i Danmark er palæstinensere med muslimsk baggrund.

Forfatterne til rapporten har dels trukket statistiske oplysninger fra dansk og svensk statistik, dels interviewet en række personer som f.eks. de unge selv, deres forældre, men også f.eks. danske

[1] Ændrede familiesammenføringsregler, Garbi Schmidt m.fl., København 2009

[2] Ibid. s. 9

sundhedsplejersker. Endelig har forfatterne til rapporten inddraget et antal såkaldte survey-undersøgelser, der spørger bestemte grupper om f.eks. holdninger til det danske samfund.

For at lægge ud med konklusionen i rapporten, så er den meget klar. For gruppen med oprindelse i Tyrkiet kan der iagttages en ændring af en vis signifikans, idet et stigende antal gifter sig »internt« i Danmark. Dette kan, som rapporten skriver, skyldes, at gruppen med tyrkisk oprindelse er den største af indvandrergrupperne med næsten 60.000 personer. For ingen af de øvrige grupper har forskerne ved SFI derimod kunnet konstatere en markant ændring. Det hedder således, at

»Regelændringerne har til gengæld [der kan konstateres en senere registreret ægteskabsalder, MUJ] ikke betydet, at markant flere etniske minoriteter med baggrund i ikke-vestlige lande gifter sig med en herboende person med anden etnisk minoritetsbaggrund eller med en etnisk dansker. For 20-23-årige etniske minoritetsunge gælder det, at både andelen, der gifter sig med en person med anden etnisk minoritetsbaggrund, og andelen, der gifter sig med en person med etnisk dansk baggrund, er under 3 pct. før og efter regelændringerne. For de 24-27-årige er andelene, der gifter sig med en etnisk dansker eller en herboende person med anden etnisk baggrund, næsten lige så små både før og efter regelændringerne som for de 20-23-årige«. [1]

Umiddelbart er der altså ikke nogen tvivl om, at stramningerne på familiesammenføringsområdet ikke har haft den ønskede effekt. Folk fra tredjelande henter altså fortsat deres ægtefælle i udlandet – med andre ord kædevandringerne blandt de etniske minoriteter fortsætter stort set uændret til Danmark. For at forstå grundene hertil skal man have EU´s regler i baghovedet og givetvis også det stærke ønske om at fortsætte kædeindvandringen (som vi i øvrigt skal se også gælder for dem, der ikke er danske statsborgere, og som altså ikke kan benytte sig af EU´s regler).

Danske statsborgere

Det skal erindres, at da stramningerne i form af 24-årsregel og tilknytningskrav blev vedtaget af Folketinget i 2002, var EU´s opholdsdirektiv endnu ikke trådt i kraft, og Metock-dommen, der har fastlagt en væsentlig del af indholdet af opholdsdirektivet, blev først afsagt i 2008. Det har betydet,

[1] Ibid. s.15f

at personer med dansk statsborgerskab, der har ønsket familiesammenføring i perioden 2002 til 2008, har været nødt til at forsøge andre veje end den, direktivet og dommen åbner.

Først og fremmest er den såkaldte »Malmø-model« blevet taget i anvendelse. Når netop Malmø (eller Sydsverige generelt) har været og givetvis fortsat er central i sammenhængen, skyldes det, at en væsentlig del af de personer i Danmark, der har baggrund i den tredje verden, herunder især i muslimsk dominerede lande, er bosiddende i Københavnsområdet.

I kapitel 6 i SFI-rapporten, „Ægteskab, udvandring og pendler-ægteskaber“, konstateres det på baggrund af kapitel 5, at der har været »en markant stigning i antallet af etniske minoriteter fra Danmark, som tager til Sverige for at blive familiesammenført«. Det nævnes, at det særligt er unge med baggrund i landene Pakistan, Tyrkiet, Eksjugoslavien, Libanon og Marokko, der benytter sig af denne mulighed. En forælder med pakistansk baggrund beskriver situationen således: »Der er bryllup hver anden uge, og de flytter alle sammen til Sverige«. [1] Udsagnet bekræftes af, at der i SFI-rapporten står, at »Alle interviewede forældre har dog kendskab til unge, som er flyttet, enten gennem familiemedlemmer, venner eller bekendte«. [2] Rent praktisk forløber en flytning til Sverige således:

»Dette [flytningen] sker ved registrering hos Folkbokkföringen og Skatteverket. Dernæst søger ægtefællen fra oprindelseslandet Migrationsverket om visum til Sverige, som giver mulighed for et kortere ophold. Det er ofte i den periode, at parret indleder deres ægteskab. Ægtefællen ansøger så Migrationverket om opholdstilladelse på baggrund af familiesammenføring, som i dag gives i en periode på 5 år. Herefter kan ægtefællen søge om permanent opholdstilladelse og om svensk statsborgerskab. Efter erhvervelsen af svensk statsborgerskab kan ægtefællen frit slå sig ned i Danmark«. [3]

Allerede før Metock-dommen slog fast, at der ikke krævedes andet end et kortere ophold i et andet EU-land for at opnå familiesammenføring i det ønskede EU-land, har det altså været muligt lovligt at omgå stramningerne fra 2002. Det var godt nok besværligere end efter reglerne for EU´s opholdsdirektiv fra 2004 og Metock-dommen fra 2008. Men var ønsket om kædevandring til stede,

[1] Ibid. s. 114

[2] Ibid. s. 122

[3] Ibid. s. 116f

var det også muligt at få det opfyldt. Den pakistanske forælder overdriver muligvis, når han/hun taler om, at »alle sammen« flytter til Sverige. Men SFI-rapportens konklusion gør det berettiget at tro, at endog mange har benyttet sig af muligheden.

Og med opholdsdirektivet og Metockdommen er det nu blevet langt lettere. Det fremgår af et svar fra integrationsminister Birthe Rønn Hornbech, at det ikke længere er nødvendigt at vente fem år på at blive svensk statsborger, idet »EU-borgere, herunder danske statsborgere, kan efter EU-rettens regler udøve retten til fri bevægelighed og i den forbindelse opnå ret til familiesammenføring… Det er ikke et krav, at ansøgeren opnår statsborgerskab i det andet EU-land«. [1]

SFI-rapportens kapitel 6 skriver, at de interviews, der er foretaget, viser, at proceduren ved at blive familiesammenført i Sverige er blevet lettere, som årene er gået, »fordi „Sverigesløsningen“ er så udbredt, at der er hjælp og vejledning at hente fra især netværker og fordi en begyndende industri af private firmaer i indvandrermiljøet, der mod betaling hjælper med bolig, visum og opholdstilladelse i Sverige [, er opstået(?), MUJ]«. [2]

I Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 195, 4. maj 2010 kan det da også ses, at der »For tredje år i træk flyttede markant flere fra Skåne til Østdanmark i 2009«. [3] Tallene fra Danmarks Statistik viser, at tilstrømningen fra Sverige til Danmark i 2009 var næsten lige så stor, 5.120, som vandringen den anden vej, 5.426. Danmarks Statistik oplyser desuden, at »Personer født i andre lande end Danmark og Sverige udgør en stadig stigende andel. Tilbage i 2001 udgjorde personer fra øvrige lande 15 pct. I 2009 udgør de 32 pct. af det samlede antal flytninger i denne retning [fra Skåne til Østdanmark]«.

Der er ikke nogen nødvendig sammenhæng mellem Malmø-modellen og de seneste tal fra Danmarks Statistik. I princippet kunne det bero på en tilfældighed. På den anden side er det nærliggende at se en sammenhæng imellem SFI-rapportens konstatering af, at der for de udvalgte ti etniske grupper (på nær for en mindre del af gruppen med tyrkiske rødder) ikke kan påvises en forøget tilbøjelighed til at gifte sig internt i Danmark og den relativt enkle mulighed for at bruge EU-reglerne til at opnå familiesammenføring i Danmark med en person fra tredjeland. Når det kan

[1] Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik, Ministeren for flygtninge, indvandrere og integrations besvarelse af spørgsmål nr. 238 (alm. del)

[2] Ændrede familiesammenføringsregler, s. 118

[3] http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2010/NR195.pdf

konstateres, at folk fra de etniske minoriteter I Danmark fortsat henter deres ægtefælle i udlandet, må disse komme ind på en eller anden måde. Derfor er det særligt interessant, når Danmarks Statistik oplyser, at 32 procent af de fra Sverige til Danmark tilflyttede hverken er født i Danmark eller i Sverige. Det er ikke urimeligt at antage, at de resterende 68 procent for en (hel) dels vedkommende har benyttet EU´s regler ved at blive gift med en person fra tredjeland og derpå tage ophold i Sverige i kortere eller længere tid for derpå at vende tilbage til Danmark.

Der er således overordnet en meget stærk indikation for, at stramningerne i udlændingepolitikken fra 2002 i form af 24-årsregel og tilknytningskrav systematisk omgås. Ikke sådan at forstå, at der er tale om svindel i forhold til de danske regler. De danske regler er underlagt EU-reglerne, og det er disse regler, der benyttes af de personer, der ønsker familiesammenføring med en person fra tredjeland. Det kan derfor konstateres, at EU-reglerne bruges til at gøre de danske stramninger af 2002 reelt virkningsløse. Dette gælder, hvad enten de mere liberale svenske regler for statsborgerskab benyttes, eller om der gøres brug af rettighederne efter EU´s opholdsdirektiv. Det skal tilføjes, at personer, der benytter EU-reglerne til at undgå de danske stramninger, ikke vil optræde i statistikken over familiesammenførte, når de bosætter sig i Danmark, men som vandrende EU-borgere.

Pendlerægteskaber

For personer uden dansk statsborgerskab, men med opholdstilladelse i Danmark stiller sagen sig vanskeligere, hvis der ønskes familiesammenføring med en person fra hjemlandet. EU´s regler kan ikke benyttes, og i stedet opstår ifølge rapporten fra SFI fænomenet »pendlerægteskaber«, hvor personen fra tredjeland i en periode, der kan strække sig over flere år, kommer til Danmark på turistvisum en gang om året og derpå rejser tilbage til hjemlandet eller bliver i Danmark efter visummets udløb, nu som illegal. Det hedder således i SFI´s rapport:

»Regler på familiesammenføringsområdet har medvirket til nye måder at leve sammen som familier og ægtefæller – ofte på tværs af grænser. På grund af reglerne ser vi bl.a. forekomsten af

„pendlerægteskaber“, som er ægteskaber, hvor den ene part lever i Danmark og den anden (oftest) i

oprindelseslandet. I disse ægteskaber lever parret adskilt i kortere eller længere perioder og er typisk kun sammen i den tid, et turistvisum tillader. Pendlerægteskaber er ofte turbulente, ikke mindst for de børn, der lever i dem. Undersøgelsen kan ikke fastsætte omfanget af

pendlerægteskaber, men de kvalitative interview tyder på, at denne type ægteskaber er at finde

blandt en række etniske minoritetsgrupper, og at de er opstået som konsekvens af de ændrede regler på familiesammenføringsområdet«. [1]

Denne konklusion drages i rapporten primært på baggrund af tre kilder: a) interviews med etniske minoritetsunge og deres forældre, b) sundhedsplejersker, der har kontakt med børn født af sådanne par og c) fra de danske ambassader i de berørte lande. Vedrørende ambassaderne hedder det, at

»Ansatte ved ambassaderne i Tyrkiet, Marokko og Eksjugoslavien fortæller således, at de har oplevet en stigning i antallet af personer, som gentagne gange ansøger om at komme til Danmark på et turistvisum i den maksimale periode:

„Vi udsteder mange af de her 90-dages-viseringer, og folk pendler. Pendlerne er ikke nødvendigvis under 24 år, måske kan der være andre grunde til, at de ikke har fået familiesammenføring – fx tilknytningskravet […] Vi har mange gengangere [der søger om turistvisum med jævne mellemrum]“ (Ansat, ambassade i Tyrkiet)«. [2]

En sundhedsplejerske fortæller om statsløse palæstinensere, der uanset 24-årsregel fortsat gifter sig i 18-20-års-alderen med ægtefæller fra forældrenes hjemlande. Rapporten fortæller, at det, når det drejer sig om unge kvinder, bliver disse

»… gravide måske to eller tre gange, får børn, som så vokser op med den her alenemor, typisk installeret hos bedsteforældrene i en lejlighed, mens vi venter på ‘farmand’, der så kommer hertil

efter nogle år. […] For kvinderne får jo ikke lov til at komme ud og bo alene i en lejlighed, når manden ikke er der (sundhedsplejerske)«. [3]

[1] Ændrede familiesammenføringsregler, s. 11

[2] Ibid. s. 127f

[3] Ibid. s. 128

De interviewede fagfolk bekræfter i øvrigt, at der meget tænkeligt er opstået en voksende gruppe af såkaldte »spøgelsesborgere«, der kan være gift både med danske statsborgere og personer med opholdstilladelse i Danmark. [1] Det må altså vurderes, at antallet af illegale er steget som følge af 24-årsregel og tilknytningskrav.

Med hensyn til den person i et pendlerægteskab, der pendler frem og tilbage (eller forbliver i Danmark som illegal), kan det formodes, at vedkommende på et eller andet tidspunkt vil søge om opholdstilladelse i Danmark med den begrundelse, at han eller hun nu har en eller anden grad af tilknytning til Danmark som følge af f.eks. brug af turistvisum i et antal år. Jeg har forsøgt at få svar fra integrationsministeren vedrørende denne antagelse, og dette lød, at det »beror på en konkret og individuel vurdering af de samlede omstændigheder i en sag. Om parret opfylder tilknytningskravet afhænger af deres samlede tilknytning til Danmark på baggrund af en konkret og individuel vurdering af alle omstændighederne i den enkelte sag. Et pendlerægteskab kan ikke i sig selv bevirke, at tilknytningen til Danmark er størst. Den herboendes tilknytning til og integration i Danmark er selvsagt også vigtige momenter i denne vurdering«.

[2]

Svaret må forstås sådan, at det ikke er givet, at der gives opholdstilladelse til personen fra tredjeland, da den herboendes tilknytning til Danmark også vil bliver vurderet, men muligheden foreligger. Det gør den vel især, da tilknytningskravet er udformet således, så en familie med et eller flere børn formentlig kan hævde en ret stærk grad af tilknytning til Danmark.

Også for så vidt angår personer uden dansk statsborgerskab er der altså en stærk indikation af, at stramningerne af 2002 ikke længere har nogen effekt, hvis det i virkeligheden har været tilfældet på noget tidspunkt.

Konklusion

Ud fra de kilder, jeg har haft til rådighed, kan jeg konkludere, at stramningerne i udlændingepolitikken i form af 24-åresregel og tilknytningskrav kan omgås. Det skal ikke forstås derhen, at der er tale om ulovlig omgåelse. Det er der kun i de tilfælde, hvor et familiesammenført par f.eks. ikke reelt bor i Malmø, eller hvor personen fra tredjeland i et pendlerægteskab forbliver i Danmark, efter at turistvisummet er udløbet. I de øvrige tilfælde anvendes fuldt lovligt enten EU´s regler, eller også bruges pendlermodellen, formentlig med den forhåbning, at det efter nogle år er muligt at opnå opholdstilladelse, fordi personen fra tredjeland kan påvise en vis tilknytning til Danmark.

Konklusionen i SFI´s er meget klar og fortjener gentagelse. Af de ti undersøgte landegrupper kan forfatterne til rapporten kun for en mindre del af dem med tyrkisk baggrund konstatere en forøget hyppighed i retning af at gifte sig »internt« i Danmark. For alle de øvrige ni grupper kan noget sådant ikke iagttages. Det må derfor være altovervejende sandsynligt, at disse grupper (samt fortsat en væsentlig del fra gruppen med tyrkisk baggrund) i vid udstrækning fortsætter kædevandringen, hvor ægtefællen hentes i oprindelseslandet. En helt plausibel forklaring på dette forhold er givetvis, at Danmark som en del af den rige verden fortsat er et overordentlig attraktivt land at komme til. Den kendsgerning skal givet ses i sammenhæng med et kulturelt mønster i mange familier med udenlandske rødder, der vægter den samlede families velfærd højere end enkeltindividernes.

Hvad end grundene kan være, er konklusionen ganske klar. Stramningerne i den danske udlændingepolitik er, hvad angår familiesammenføringer, i vid udstrækning ophørt med at virke.

[1] Ibid. s. 124

[2] Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik, Ministeren for flygtninge, indvandrere og integrations besvarelse af spørgsmål nr. 238 (alm. del)

http://gfx.aftonbladet-cdn.se/multimedia/archive/01279/jagade_1279148w.jpg

Skoleafbrænding..

september 13th, 2010

Det har undret mig, at ingen har taget emnet op tidligere. Men selvfølgelig, bedre sent end aldrig.
Det viser sig, at vi siden 1997 har haft omkring 100 skolebrande … OM ÅRET.
D.v.s. at ca. 100 gange om året sættes der ild til en skole i Danmark, og brandvæsenet må rykke ud. Tallet er sandsynligvis højere, fordi nogle af brandene når at blive slukket inden de rigtig får fat, og fordi kommunerne har ikke har indberetningspligt om påsatte brande.
Se:

http://www.berlingske.dk/danmark/knap-100-skoler-staar-i-flammer-aarligt

Ærlig talt en alarmerende statistik i mine øjne. Men som vanligt er vores egne Gutmenschen parat med forklaringer og gode råd.
Her er ét af dem, fremsat af Finn Kjær Jensen, administrerende direktør i European Institute for Risk Management (hvad det så end er for noget).
” Vi skal gentænke skolen som en dynamisk faktor i lokalsamfundet og skabe ejerskab omkring skolen.”
Jo, og det tror vi da på er en indlysende
løsning.
Måske kombineret med denne her:
“Noget tyder på, at det ikke kun er Hassan på 15 år. Jeg mener, at vi skal kigge mere bredt. Jeg arbejder med eksempler, hvor nogle af gerningsmændene er piger, men der er alligevel fællestræk. Eleverne er i en eller anden form for anspændthed og har ofte sociale problemer. Derfor mener jeg, at forebyggelsen af skolebrande ligger i en bedre pædagogisk strategi over for børn med sociale problemer”, fastslår Helle Rabøl Hansen fra DPU.”

Hvor er det godt, at skatteyderne financierer den slags vellønnede eksperter. Vi har jo indlysende gavn af dem.
Eller er der nogen, der ved sig selv tænker, at problematikken ligger et helt andet sted – og løsningen ligeså?

7 Comments "

Multikulturelle Sverige.

september 9th, 2010

Er der nogen, som tvivler på, at vort broderland er multikulturelt? Så se blot listen over de 16 mest eftersøgte forbrydere:

Azed Abdelkarim,
Omar Hassan,
Dejan Dodos,
Galak Osman,
Oday Almohamadawi,
Ramunus Buzunas,
Naser Saiti,
Donald Roskic,
Denho Acar,
Victor Rousomberg,
Sergei Albiev,
Kok Wing Chan,
Pasi Miettinen,
Victor Olsson
og
Jonas Lundén.

Her kan man nyde de multikulturelle billeder:

Et herligt galleri, som afspejler multikulturens lyksaligheder.

Indlandsbanan

august 3rd, 2010

Tag toget til Kiruna.. og klap en ren, en bjørn og en elg. I heldigste fald også en los.

Sommerekspedition til Polarcirklen

En mand ..

juni 19th, 2010

I en mørk tid præget af politisk korrekthed og ikke mindst fejhed og dumhed, viser der sig undertiden nogle lysglimt fra uventet side.

Jeg kender hverken ham eller hans musik særlig godt, og jeg har vel bare anset ham for et farverigt og spektakulært fænomen i popverdenen, som man ikke kunne vente sig noget større af.

Men måske skal jeg revurdere min opfattelse.

Mens hele verden fordømmer Israel på grund af den iscenesatte tragedie og mediestuntet med “humanitær hjælp” til Gaza, holder Elton John hovedet koldt midt i hysteriet og spiller for fuld udblæsning i Israel.

http://kpn.dk/article2101886.ece

Andre, som the The Pixies og Elvis Costello (?) har aflyst deres koncerter, men Elton John lader sig ikke sådan vælte omkuld:

“De aflysninger skal ikke forhindre mig i at spille her, baby” sagde han til publikum.

Sådan siger en mand. Bøsse eller ej.

Reclaim our streets

juni 16th, 2010

Engang for længe siden var gadefester på mode. Vi skal helt tilbage i 60′erne og 70′erne. Der var også noget med grisefester, selv om de vist mest foregik på Mallorca.

Det var nu slet ikke så tosset en idé. God mad, som hver især bidrog til i form af kartoffelsalater, blandede salater på basis af kinakål, frikadeller, koteletter og pølser til den fælles grill, som med kyndig hånd blev passet af den lokale amatørkok.

Øl og vin hentet fra grænsekioskerne blev indtaget mens stemningen steg. Børnene legede og spillede fodbold til langt ud på den lyse sommernat.

Musik fra et anlæg , der i dagens anledning var flyttet ud i det fri og ved hjælp af et par forlængerledninger forsynede deltagerne i asfaltballet med dansktop og disko, og alle deltog og dansede med hinanden.

Som nytilflyttet kom man hurtigt til at kende andre i kvarteret efter sådan en fest, og det gav som regel anledning til almindelig underholdning og lidt god sladder efterfølgende, når Fru Madsen i no. 27 fik for meget under vesten og måtte bæres hjem i seng af kvarterets stærke mand – og når nogen vistnok havde flirtet heftigt med en anden end sin egen kone.

Jeg ved ikke, hvornår og hvorfor det stoppede med gadefester. Der kom jo andre former for fester og festivaller, men måske holdes det stadig rundt omkring? Men noget tyder på, at det kan være blevet ligefrem kontroversielt med gadefester.

For visse steder er der flyttet mennesker til, som ser med afsky på indtagelse af både alkohol og svinekød og løssluppenhed. Og visse steder er de forargede så mange, at de vil forbyde en sådan foreteelse. Ja, i Frankrig bliver det oven i købet betragtet som en utilladelig, provokerende opfordring til uroligheder, og politiet må nedlægge forbud fordi de frygter uro og optøjer.

http://politiken.dk/udland/article996520.ece

En fransk minister kalder initiativet for “hateful, racist and xenophobic”.

Der kan man bare se! Det vidste vi ikke noget om i 70′erne, når vi sang og skålede med naboer i den lyse sommernat. Det ville vi ha’ grinet en hel del af dengang.

Men mon ikke det er værd at overveje, om vi skal til at arrangere gadefester igen? Jeg mener, vi lever vel fortsat i et frit land og kan feste og spise og drikke, som vi vil?

Jeg tilbyder min frivillige hjælp til en gadefest i Tåstrupgård. Jeg og min hund vil gerne passe fadølsanlægget.

http://www.berlingske.dk/kommentarer/ulidelig-hetz-mod-israel

Automatreaktionen..

juni 14th, 2010

Kendsgerninger, erfaringer, historisk viden- alt sammen i laveste kurs i dag. Hvad det gælder om, er at have en følelsesbaseret holdning til begivenhederne, og vel at mærke en politisk korrekt følelsesmæssig holdning.

De to områder, hvor man mest synligt kan konstatere ovenstående er islam og Israel.

Kritiserer man islam kan man være sikker på ikke blot at få de krænkede muslimer på nakken, men også de moralsk forargede udenfor islam, der som en automatreaktion beskylder én for racisme og xenofobi og meget andet af samme skuffe.

At islam ikke er en race (dyrkerne findes i alle farver – se eks. vores leverpostejfarvede imam Pedersen) men en politisk ideologi med religiøs overtrækschokolade, gør intet indtryk. Man ved det ikke eller gider ikke vide det. Forargelsen udløses ganske pr automatik.

Forsvarer man Israel, udløses forargelsen også ganske pr samme automatik. Senest set og ikke mindst hørt, da det vel iscenesatte mediestunt løb af stabelen, og den såkaldte humanitære hjælp til Gaza blev stoppet af israelerne.

Hele ni velegnede lig af martyrer og gode mennesker blev fremvist som bevis på Israels grusomhed, og automatreaktionen udeblev da heller ikke. Samtlige medier svælgede i fordømmelsen af Israel og tårevædet beklagelse af det isolerede Gaza og hjælpen, der ikke måtte komme frem.

Om og om igen, og vores egen konservative udenrigsminister var da også ude med den EU-dikterede beklagelse.

Kendsgerninger, baseret på selv overfladisk viden stod ikke i vejen for nogen anden vurdering af begivenhederne end den åh så forudsigelige.

Derfor er det så velgørende at læse et indlæg som det Poul Erik Andersen bragte i Berlingske forleden.

Jeg deler til fulde hans harme og kvalme over automatreaktionerne og den manglende historiske viden.

Men jeg gætter på, at Vesten ikke skammer sig det mindste, og at viden og erfaringer ikke kommer på mode, før de politisk korrekte selv får ørerne i maskinen og opdager, at den kamp Israel fører, er vores egen kamp. Frihedens og demokratiets kamp mod mørke, middelalder og undertrykkelse.

10 Comments "

Bispens gipsgebis..

maj 30th, 2010

må være faldet ud, for det er da en omgang nærmest uforståelig blød og våd

snak, Elisabeth Dons Christensen leverer i JP i dag:

http://jp.dk/opinion/kronik/article2082571.ece

Det er lidt uklart, hvor konen vil hen med sit indlæg. Jeg kan forstå så meget, at hun ikke er så meget for side-ni-piger og den allesteds nærværende nøgenhed. Skrækeksemplet er Tinna fra Hemmet, en lokal Vesterhavsnymfe, der for 1000 kr smider tøjet og lader sig fotografere til liderlige Ekstrablads-læsere

Og at bispen nærmest godt kan forstå, hvis den lille burkaklædte kigger ud gennem sprækken fra sit fængsel og tænker: uha – en sådan kultur skal jeg sandelig ikke integreres i.

Fru bisp’en skriver lidt ubegribeligt frem og tilbage om ytringsfriheden, der bliver misbrugt og at dansk kultur i dag er lig med forbrug. Underforstået, at det kan hun sandelig godt forstå, at mennesker der sætter pris på familie og ærbarhed ikke vil lade sig integrere i.

Nå? Jowjow..

Egentlig kan jeg ikke tage fru biskoppens ord alvorligt. Særligt indsigtsfulde er de ved Gud ikke (undskyld).

Jeg konstaterer bare endnu engang, at de Herrens tjenere,som burde gå forrest mod en indtrængende dødelig trussel mod deres egen tro, kultur og folk, retter deres forargede blik mod – ja, dem de skulle forsvare.

Og det er jo helt risikofrit. Hverken Tinna fra Hemmet eller jeg kunne drømme om andet end at trække på skulderen af bispen.

Men vi ville sandelig have større respekt for fruen i Ribe, hvis hun ville gøre sig den ulejlighed at putte gipsgebisset tilbage i munden , og klart gøre op med den fascistiske og undertrykkende ideologi, som påbyder den lille kvinde at vandre rundt i sit fængsel. Og kun venter på, at kunne stoppe Tinna fra Hemmet i et lignende.

Men det kunne jo koste den Herrens tjener noget.