Øv, er gik det bryllup i vasken

slør– Hej Helle, du taler med Jonas fra Energiselskabet Strøm til Alle.
– Hej Jonas.
– Jeg ringer til dig, fordi jeg sikkert kan hjælpe dig. Ville det ikke være dejligt med nogle flere penge til dig selv? Ser du, hvis du har det ligesom de fleste her i landet, så har du en dyr el-regning, og den kan jeg hjælpe dig med at gøre ret meget billigere.
– Det siger du ikke søde Jonas. Skal vi gifte os og dele regningen?
– Ja, det lyder da ikke så dårligt. Hvad siger du? Om jeg også klarer halvdelen af huslejen? Ja selvfølgelig da.
– Åh Jonas, jeg klarer brudesløret til på lørdag. Jeg er allerede begyndt at glæde mig.
– Det er jeg også, men sig mig engang Helle, hvad betaler du egentlig pr. kilowatt-time for din strøm?
– Det aner jeg virkelig ikke. Sidst jeg kiggede på en el-regning slog det mig, at mit forbrug ikke var alarmerende, og hvis jeg kunne nøjes med at betale en afgift til selskabet, der distribuerer strømmen, samt mit forbrug, så ville jeg give mig til at synge arier midt på Hovedgaden. Så søde Jonas, hvis dit tilbud også omfatter, at du lige skærer broderparten af afgifterne, skatten og momsen, så har vi en aftale.
– Altså søde Helle, det kan jeg desværre ikke. Jeg kan tilbyde dig en billigere kilowatt-time, men afgifterne kan jeg ikke gøre noget ved.
– Vil det så sige, at vi ikke skal giftes?
– Vi kan godt gifte os, men du klarer afgifterne.
– Nå, men så må jeg finde en anden at gifte mig med. Det var da ærgerligt, for du lyder ellers så sød.
– Det gør du også. Kan du have en god dag.

Stakkels Jonas, der ikke fik sat checktegn ud for mit telefonnummer.
Det fik mig til at tænke lidt over, hvor forargeligt det er med alle disse skatter og afgifter på en nødvendighed som strøm.
Ned med skatten på arbejde og op med skatten på forbrug. På den måde kan forbrugerne selv være med til at påvirke deres skattetryk, har mantraet lydt fra begge politiske fløje i mange år. Men det er jo sandheder med ikke så få modifikationer.
Og hvad går alle disse penge egentlig til? Børnehaver, skoler, ordentlig hjælp til ældre med særlige behov, plejehjem og alt det andet, vi gerne betaler til?
Eller går en stor del af vores penge til at servicere fremmede mennesker, der i virkeligheden ikke kan fordrage os men holder meget af vores penge?

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *