Svenskerne lemlæster døtre

Barbariske skikke stopper ikke, fordi vi græder med ofrene. Kun hvis de involverede begynder at finde skikken overflødig, vil den forsvinde.

Barbariske skikke stopper ikke, fordi vi græder med ofrene. Kun hvis de involverede begynder at finde skikken overflødig, vil den forsvinde.

Alle der har fulgt og deltaget i debatten om omskæring af drenge ved, hvor følelsesbetonet det hurtigt bliver. Den ene efter den anden – og kendisserne er de værste – står i kø for at vise, hvor gode de er, når de vil have idømt forældre lange fængselsstraffe subsidiært afhugning af forskellige kropsdele. Så kan de lære det, kan de. Basta.

En grim sag fra Norrköping har opdaget alles sind i dag. Det har vist sig, at 28 ud af 30 piger i en skoleklasse har været ude for den mest skamferende udgaver af pigeomskæring.

Det er helt på sin plads at være oprørt, for disse piger får aldrig et normalt voksenliv. Men hvad er det for forældre, der gør sådan noget. Hverken svenske eller danske medier har kunnet fortælle, om det er Svensson, Nilsson, Karlsson eller Jönsson, der er blevet ramt af et kollektivt anfald af vanvid og har slæbt deres skrigende pigebørn hen til den nærmeste børnemishandler for at ødelægge dem for livet.

Heller ikke på Facebook er der hjælp at hente. Alle græder i takt, og ingen har interesse i at fortælle, hvem der gør sådan noget.

Ingen har heller lyst til at tænke lidt længere frem til sidste Kleenex i æsken. For hvad skal der ske med forældre, der udsætter deres piger for sådan en barbarisk behandling?

Stolt fortæller både svenskere og danskere, at der skam er fængselsstraf for at gøre sådan noget. Også selv om det foregår i udlandet under en ferierejse. Jamen, så smider vi da forældrene i fængsel, og hvad skal man så gøre med børnene imens? Og har man tænkt over, om der er et bånd mellem forældre og børn, som det vil være en synd at kappe over?

Nogle har foreslået, at børnene tvangs-adopteres af voksne, der vil passe på dem. Så får de godt nok travlt på Sporløs-redaktionen, når børnene bliver voksne og vil finde deres rødder.

Mennesker, der foranstalter, at der skæres i deres børns kønsdele, gør det selvfølgelig ikke, fordi de har fået en fiks ide en torsdag aften over kaffen og wienerbassen. Der er tale om grundfæstede traditioner, der ikke bare holder op af sig selv. Der skal fokus og masser af info til, før man kan håbe på, at nogle vil tøve med at ødelægge deres børn.

Man får ikke en skik – heller ikke en barbarisk – til at holde op, fordi vi siger det. Skikken dør ud af sig selv, når de berørte parter selv begynder at mene, at den er forkert.

I Kina var det gennem mange år almindeligt at knuse småpigers fødder og snore dem ind, så hun trippede son en lille fugl. Det syntes mænd var yndigt. Pludselig holdt skikken op. Man har set søskendeflokke, hvor ældste datter fik snøret fødderne og yngste lillesøster fik lov til at lade sine fødder vokse, som de selv ville.

 

Dette indlæg blev udgivet i islam, omskæring. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *