Israelske teenagere har været væk i en uge

20140617_abducted_Israelis_courtesy

De tre israelske teenagere, der har været savnet i en uge.

Nuke them, stod der udfor en FB-vens status på Facebook. Hans raseri over islamisterne havde nået et punkt, hvor selv en pæn, velartikuleret, særdeles velbegavet og meget nobel mand havde ramt en mur.
Jeg nævnte forsigtigt, at det er en meget dårlig ide at “nuke” nogen som helst, for man kan aldrig vide med vindretninger og sådan noget, og man kan komme til at skade dem, man vil hjælpe.

– Jeg er fløjtende ligeglad. Jeg er så rasende,  og nu kan det fandme være nok. Nuke them, lød svaret.

I løbet af dagen og aftenen havde han kølet så meget af, at han ville afstå fra at “nuke” nogen, men han ville gå ind for, at enhver bygning, tilbygning eller hønsehis i Gaza, Judæa og Samaria skulle splittes af for at finde de tre israelske teenagere.

Det ene øjeblik var de på vej hjem. De var med stor sandsynlighed optaget af, hvad mor havde fundet på til aftensmad, om der vankede dessert, nye måder at drille små søskende på og måske endda havde der også sneget sig tanker om underskønne piger ind i deres tanker.

Men 19-årige Eyal Yifrah, den 16-årige Gil-Ad Shayer og den 16-årige Naftali Frenkel fandt ikke ud af, hvad deres mødre havde fundet på som aftensmad, eller om der vankede dessert sidste torsdag. For de kom ikke hjem.

Når civilpersoner forsvinder i Israel, er det ikke kun en sag for politiet. Hæren involveres også, men på trods af intensiv eftersøgning efter de tre teenagere, er stadig ikke fundet. Det menes påvist, at Hamas står bag kidnapningen.

Araberne i Judæa og Samaria er rasende over anholdelser af folk, der kan være involveret på den ene eller anden måde, og herboende arabere følger op med uartikulerede anklager mod Israel og de israelske myndigheder.

I København samledes en gruppe for at give udtryk for deres sorg over de kidnappede israelske teenagere.

I København samledes en gruppe for at give udtryk for deres sorg over de kidnappede israelske teenagere.

Men heldigvis har der også været danske stemmer, der har fordømt kidnapningen. Nogle af dem mødtes i aftes på Gammel Torv i København for at give deres mening til kende.

Der er mange gætterier om, hvorfor de tre er blevet kidnappet. Var man ude efter netop disse tre? Var de det forkerte sted på det forkerte tidspunkt? Var sidste torsdag aften også deres sidste aften? Eller skal de bruges til at presse Israel til at løslade endnu flere mordere og terrorister. Der er mange, der ved meget mere om det, end jeg gør, så jeg undlader at gætte videre.

Min første tanke, da jeg hørte om de kidnappede teenagere, var sagen i 2001 om 13- årige Koby Mandell og 14-årige Yosef Ishran fra Tekoa i nærheden af Bethlehem. De to venner pjækkeede fra skole og havde planlagt den fedeste pjækkedag langt væk fra bekymrede mødre, irriterende søskende og krævende lærere.

Da de to drenge ikke kom hjem efter skoletid, tænkte forældrene, at drenge er drenge, og at de måske havde taget en bus til Jerusalem og på grund af lokale optøjer ikke kunne komme tilbage.

Da drengene ikke var kommet hjem til spisetid, var der bekymrede panderynker, men forældrene slog sig til tåls. Naboer sagde “velkommen til livet som forældre til teenagere”, men da de senere på aftenen stadig ikkevar kommet hjem, var der bange anelser, og politiet blev tilkaldt.

Politiet og hæren søgte, det bedste, de kunne uden dagslys. De var også inde i en stor hule men uden at finde spor af drengene.

Næste morgen blev de fundet. Kobys baghoved var knust med en sten på størrelse med en bowlingkugle. Hans blod og hjernevæv var tværet ud på stenen, og der var også blod og væv sprøjtet på hulens væg. Også Yosef var dræbt ved stening, og begge drenge var ukendelige efter gerningsmændenes rasende huggen med knive.

Kobys forældre trøster sig i håbet om, at han ikke opdagede, hvad der skete. Yosefs forældre trøster sig med, at han havde kæmpet for sit liv. Der blev nemlig fundet hud og væv fra mindst én gerningsmand.

Kobys forældre, Sherri og Seth Mandell har skabt organisationen  Koby Mandell Foundation, der giver støtte til forældre og børn, der har lidt tab efter terror.

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *