Den hellige by Slagelse

Gang på gang hører vi om hellige krigere, der drager til Syrien for at kæmpe den gode sag. Og tårerne kan fylde hele Gudenåen, når en hellig kriger drager til paradis, hvor 72 jomfruer og et udefinerligt antal hårløse drenge venter på at behage martyren, når han da ikke lige ligger i skyggefulde haver og nipper liflig vin.

hellig anders

Hellig Anders’ Kors på Vårby Bakke udenfor Den Hellige By Slagelse i retning mod Korsør.

Begrebet hellig kriger er så rodfæstet, at det notorisk gentages som et mantra. Hellig kriger, hellig kriger, hellig kriger.

Da Danmark sammen med de andre allierede kæmpede i Afghanistan for at stække terrorbevægelsen Talebans magt, hørte vi den ene gang efter den anden om hellige byer. Og vi fik aldrig nogen forklaring på, hvorfor mellemøstlige byer skulle være hellige.

Hellige Anders
Da det hellige tilsyneladende er vældigt mondænt, vil jeg ikke undlade at henlede opmærksom på Den Hellige By Slagelse. Vestsjællændere kender selvfølgelig historien om præsten Anders fra Sankt Peders Kirke. Og overalt i Slagelse mindes man om hans eksistens. Hellig Anders Kilde, Hellig Anders Park, spejdergruppen Hellig Anders Gruppe, Hellig Anders Bageri – for at nævne nogle stykker.

attraktioner_sydsjaelland_visitsydvestsjaelland_naturomraader_hellig-anders-kilde_1

Hellig Anders Kilde i bydelen Landsgrav i Den Hellige By Slagelse.

Og hvem var denne Anders? Man ved, at han var præst i Sankt Peders Kirke, og han døde i 1205. Han var på god fod med kongen, for det fortælles, at han på et tidspunkt bad Kong Valdemar om, at Slagelse kunne få noget mere byjord, og Kong Valdemar tilstod Anders så meget jord til Slagelse by, som han kunne omride på et ni nætter gammelt føl, medens kongen var i bad. Under dette ridt tabte han sin ene handske og herefter udsprang der en kilde, Hellig Anders Kilde. Kilden ligger bare to kilometer fra Slagelse Centrum og kan ses den dag i dag.

Om Valdemar var Den Store eller Sejr, fortælles ikke, men anekdoten fortæller, at Anders var en betydningsfuld præst.

I 1100-tallet og i begyndelsen af 1200-tallet var det at foretage en rejse både dyrt, besværligt og farligt, så det er ret modigt, at indleder en pilgrimsrejse til Jerusalem. Ganske vist rejste han sandsynligvis, da korsridderne sad på magten i verdens helligste by. De mistede den til Saladin i 1187.

Nå men,  påskedag , hvor Anders sammen med sine rejseledsagere besluttede at begynde hjemrejsen, lod kan fællerne tage i forvejen. Han ville lige have morgengudstjenesten i Jerusalem med inden afrejsen. Således vederkvæget af Guds ord i den helligste by af alle, begyndte han at traske mod nord. Han fik et lift af en medrejsende, faldt i søvn og vågnede på Hvilehøj på Vårby Bakke lidt uden for Slagelse i retning mod Korsør.

I sandhed et mirakel
Mens han lå der i vejgrøften og kom til hægterne efter turen, hørte han Sankt Peders klokke ringe til bøn. Det var i sandhed et mirakel. Morgengudstjeneste i Jerusalem og aftengudstjeneste i Slagelse. Og så endda på en hellig påskedag. Hvem kan slå den – helt uden brug af fly og blot på kamel- eller hesteryg?

På Hvilehøj  rejste bønderne herefter et kors med en inskription. Men da de lod det forfalde, blev egnen ramt af kvægsyge. Kvægsygen stoppede først, da de rejste et nyt kors. Ingen bonde med respekt for sig selv, sine afgrøder, husdyr og tyende skal have noget klinket med at lade korset forfalde, så det står der den dag i dag. I forbindelse med en vejregulering var det på et tidspunkt fjernet, men de ansvarlige skyndte sig at sætte det på plads, inden onde kræfter fandt ud af, at korset manglede.

Der er mere end god grund til fremover med stor veneration konsekvent at kalde Slagelse for Den Hellige By Slagelse og mindes den mirakuløse Anders, der aldrig blev helgenkåret. Det er en fejl, som Pave Franz passende kan rette op på.

Dette indlæg blev udgivet i hellig by. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *