Vi må nok tage skeen i den anden hånd

7403224-

Stormoskeen i Rovsinggade er finansieret af Quatar og vennesælt hjulpet til verden af flertallet på Københavns Rådhus.

I forbindelse med den forestående åbning af stormoskeen i Rovsinggade kan man jo spørge sig selv og hinanden, hvem, der har fundet på, at det er en god ide.

Jeg synes, det er et kollektivt ansvar, at det er gået så vidt, at islam kan etablere sig så solidt i Europa.
Vores forfædre må jo tro, vi er blevet vanvittige. Først sender hele det kristne Europa det ene korstog efter det andet afsted for at drive den fremadstormende islam ud af kontinentet.
Det er ikke længere siden end 1683, at osmannerne forsøgte at overvinde Wien. Og til hvad nytte?
Gad vide, hvad der er gået pivgalt med generationerne, der er født efter krigen? En del af den har stampet i jorden og skabt sig som overtrætte tre-årige. Så var de imod det bestående samfund, så var de imod kønsroller, så var de imod ægteskab, så var de imod folkekirken – kan nogen huske den hysteriske debat om indoktrinering, vi havde i 70’erne?, så var de imod krig, så var de imod a-våben men glade for fredelig udnyttelse, men de blev også imod fredelig udnyttelse, så var de imod EU, så var de for EU, så var de imod professorvælde på universiteterne, nu er de for professorvælde.
De, der formåede at råbe højest, har altid fortalt, hvor meget de afskyr det samfund, deres olde-, bedste- og forældre havde skabt. Der manglede frihed, frisk luft og idealer, sagde de og gik i gang med at skabe deres eget mønstersamfund, hvor kirken, kongehuset, familiestrukturen og dansk kultur og egenart ryger ud med badevandet for at give plads og lys til eksotiske mennesker fra gudsforladte steder på jorden og deres spændende religion. Og så laver de oven i købet sådan noget dejligt mad, og hvis det ikke var for dem, så ville vi allesammen være henvist til visne grøntsager og ingen bus eller taxa juleaften.
Hvis vi vil overleve som folk, må vi til at gøre tingene på en anden måde, end vi hidtil har gjort.

Dette indlæg blev udgivet i islam. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *