Tillykke Europa

41100538-b25dc7e6c7ebf565f89d072349b0d97f

Hvis nogen er i tvivl – her er en vinder. EU-valgets absolutte topscorer, DF’s Morten Messerschmidt.

Det var næsten umuligt at trække vejret, da stemmerne søndag aften blev talt op, og det blev tydeligere og tydeligere, at de etablerede partier havde fået et par velplacerede lussinger.

Morten Messerschmidt fra DF var aftenens mand i skysovs, og hyldesten af valgets absolutte sejrsherre havde nærmest karakteristik af en kroning, men hvad Messerschmidt manglede af hermelinskåbe, æble og scepter hentede han ind på en tydelig misundelse og væmmelse hos socialdemokrater, radikale, SF’ere og de revolutionære darlings på den ekstreme venstrefløj personificeret i smukke Johanne Schmidt-Nielsen, der ikke er så smuk endda med forvrænget mund og had i sine øjne.

Knap 27 procent af stemmerne fik DF fra de vælgere, der mener, at EU godt kan tage og klappe kaje og koncentrere sig om frihandel og den slags i stedet for at blande sig i kanelsnegle, lakridspiber og børnepenge til fremmede mennesker.

Var det så kun i Danmark, at EU-modstandere og -skeptikere forenede stemmerne, så kunne de siddende pinger måske have held til at snakke sig ud endefulden ved som Duracell-kaniner at snakke om fred, frihandel og godt vejr. Men det er ikke kun i Danmark, at EU er blevet for meget af det gode. UKIP i Storbritannien sender chokbølger gennem de etalerede partier. I Sverige lykkedes det Sveriges Demokraterne at få omkring 10 procent af stemmerne og dermed for første gang at blive repræsenteret i EU med to mandater.

I Frankrig stormede Marine le Pens parti frem – som de også har gjort ved det nyligt overståede lokalvalg. I Østrig fik et EU-kritisk parti mere end en fjerdedel af stemmerne. Samme tendens og godt en fjerdedel af stemmerne kan man konstatere i Grækenland, hvor det ikke er et borgerligt men et venstreorienteret parti, der rendte med de mange stemmer.

Nu kommer spørgsmålet, hvad al den EU-skepsis kan bruges til, for politik er jo det muliges kunst. Men vælgerne har givet deres traditionelle politikere en endefuld af de hårde, og makker de ikke ret, så kan det jo være, de får noget, de for alvor kan græde over.

På den hjemlige front tabte regeringspartiet Socialdemokraterne pænt meget, men de er så vant til at tabe, så de gør en dyd ud af det og skælder og smælder – især på DF. Man kommer uvægerligt til at tænke på dengang en anden S-formand frejdigt erklærede, at DF aldrig ville blive stuerene. Dengang var DF i hvalpealderen, og alle, der har haft en hundehvalp ved, at der sker ret mange uheld i starten, men efterhånden går det bedre og pludselig en dag er hvalpen blevet så stor, at den er stueren.

Noget andet er det så med de gamle, der med tiden ofte bliver inkontinente og har svært ved at holde på affaldsstofferne, hvad enten de er flydende eller i fast form.

Og Venstres Lars Løkke Rasmussen? Måske vinder han på, at han erkendte sit ansvar – måske ikke. Det helt store spørgsmål er, hvem der plantede bilagshistorien – både den forrige og den nuværende.

Man kan kun beundre den “Deep throat”, der kan spytte, når det passer ind i nogens kram.

Dette indlæg blev udgivet i Politik og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *