……Danmark og EU….vi vil U…!!
Der har i de senere dage på forskellige TV-kanaler været debatter hvor der er blevet vist klip fra Valgnatten sidste år, vi så Villy Søvndal holde en slags sejrstale, og udtalte at sejren var “Historisk” Ole Sohn vises i nærbillede hvor han bliver kysset på både “Mund og Kind” af en kammerat, på rigtig Honecker-maner, Helle Thorning Schmidt udskreg Sejren med et gjaldende: “VI GJORDE DET sku!!” disse glædesudbrud fik mig til at søge efter en bog jeg har læst for mange år siden hvor man talte “Modsat sprog” som f. eks. sandhed var løgn, dag var nat, sort var hvidt o. s. v. så det er måske noget man har tænkt sig at indføre i den nye “Samlingsregering”, for fakta var jo at Helles Socialdemokrati fik en tilbagegang og Villy’s Socialistiske Folkeparti, vil de fleste vel benævne det som “et Historisk katastrofevalg” hvis man absolut vil have det “Historiske” med.
Men eftersøgningen af “Modsatsproget” ledte mig ind på “Wikipedia” hvor jeg kunne læse en kort gennemgang af George Orwell’s “Kammerat Napolen” og så slog det mig at her har vi jo en fuldstændig analog historie til EU-cirkusset i Bruxelles og Strasburg.
Vi blev lovet at EU ville forhindre krig landene imellem, men at man nu er på nippet til Borgerkrig i flere af melemslandene, det tæller åbenbart ikke med, og Kommisærgrisene der selvfølgelig i fuld enighed har bevilget sig selv astronomiske lønninger og frynsegoder i millionærklassen, og alligevel svindles der med mødepligten, det er da også skønnere at sidde på businessclas på vej hjem til lang week-end og alligevel hæve sit “mødehonorar”.
“Jo, vi er alle lige, men nogen er mere lige end andre”
“Enhver lighed med nulevende Pinger er utilsigtet.
Fra Wikipedia:
Da præmieornen Gamle Major indkalder alle dyrene på Grevegården til et møde, fortæller han dem, at han har haft en drøm, hvor menneskene er væk, og dyrene er frie og kan leve i fred og harmoni. Hans idealer kan sammenlignes med den anarkistiske form for kommunisme eller endda visse sider af leninismen. Han sammenligner menneskene med snyltere og lærer derefter dyrene den revolutionære sang “Dyr i England”.
Da Gamle Major dør kun tre dage senere, overtager to andre grise, Snowball og Napoleon, magten og udvikler Gamle Majors drøm til en fuldt udbygget filosofi. De sultende dyr gør en nat oprør og driver gårdejeren, mr. Jones, hans kone og den tamme ravn, Moses, fra gården, som de omdøber til “Dyrenes Gård”.
Den nye filosofi kaldes animalismen, og den formuleres i De Syv Bud, der bliver skrevet på ladevæggen, så alle kan læse dem. Det syvende og vigtigste bud lyder: “Alle dyr er lige”. Alle dyr arbejder, men arbejdshesten, Boxer tager den største tørn og har udviklet sit eget motto: “”Jeg vil arbejde hårdere”.
I begyndelsen går alt godt på Dyrenes Gård. Snowball lærer de andre dyr at læse og skrive (selvom kun få dyr ud over grisene lærer at læse godt), der er rigeligt med mad, og hele gården bliver organiseret på en sådan måde, at alt glider glat. I mellemtiden har Napoleon i al hemmelighed fjernet gårdhundenes hvalpe og trænet dem privat. Da mr. Jones forsøger at genvinde magten over gården, besejrer dyrene ham i det, der senere bliver kendt som “Slaget ved Kostalden”. Imidlertid indleder Napoleon og Snowball en magtkamp. Da Snowball fortæller om sin idé om at bygge en vindmølle, er Napoleon straks imod. Der afholdes et stormøde, og da Snowball holder sin velformulerede tale til fordel for vindmøllen, hidkalder Napoleon ni angrebshunde, der jager Snowball væk fra gården. Nu da Snowball er væk, udnævner Napoleon sig selv til leder af gården og indfører øjeblikkeligt ændringer. Der vil ikke længere blive afholdt stormøder, i stedet vil en komite af grise afgøre, hvad der skal ske på gården.
Napoleon ændrer mening m.h.t. vindmøllen og hævder gennem sit talerør, Squealer, at Snowball i virkeligheden havde stjålet ideen fra ham. Herefter påbegyndes arbejdet med at bygge vindmøllen. Efter en voldsom storm ser dyrene, hvordan måneders arbejde er fuldstændigt ødelagt. Og selv om gårdmændene på de omkringliggende gårde siger, at murene var for tynde, så overbeviser Napoleon og Squealer alle om, at det er Snowball, der har ødelagt vindmøllen. Napoleon indleder en udrensning på gården og dræber en masse dyr, som han anklager for at være i ledtog med Snowball. I mellemtiden får Boxer endnu et motto: “Napoleon har altid ret”
Napoleon begynder at misbruge sin magt mere og mere, og tilværelsen på gården bliver hårdere og hårdere for alle andre dyr end grisene. Grisene tildeler sig selv en række privilegier og pålægger de øvrige dyr større og større arbejdsbyrder. Grisene omskriver historien således, at Snowball bliver gjort til en skurk, mens Napoleon hædres endnu mere. Hvert trin i denne udvikling legitimeres af Squealer, der ved flere lejligheder i nattens mulm og mørke ændrer de syv bud på laden. F.eks. bliver “Intet dyr må drikke spiritus” til “Intet dyr må drikke spiritus til overmål“. Sangen “Dyr i England” bliver kaldt upassende og bliver forbudt, nu da drømmen om Dyrenes Gård er blevet virkeliggjort. Den bliver erstattet af en nationalsang, der hylder Napoleon, som i øvrigt er begyndt at leve mere og mere som et menneske. Men selvom de andre dyr både fryser, sulter og slider i det, er de stadig overbeviste om, at de har det bedre nu, end da mr. Jones bestemte.
En af de andre gårdejere, Mr. Frederick, snyder Napoleon ved at betale ham med falske penge og angriber gården og sprænger den genopbyggede vindmølle i luften. Selvom dyrene i sidste ende vinder slaget, sker det med store omkostninger, da mange, inkl. Boxer, bliver såret. Boxer fortsætter med at arbejde hårdere og hårdere, indtil han til en dag falder om, mens han arbejder på vindmøllen. Napoleon sender bud efter en bil, der angiveligt skal køre Boxer til dyrlægen, men da Boxer bliver læsset på bilen, kan dyrene på siden af den bortkørende bil læse: “Alfred Simmonds, hesteslagter og limkoger”. Squealer siger hurtigt, at bilen med det gamle skilt er blevet købt af hospitalet. Senere beretter han, at Boxer døde på hospitalet på trods af den bedste pleje. I virkeligheden er Boxer, der i sin høje alder og på grund af sin ekstrahårde indsats på gården (ifølge hans naive motto) ikke længere kan arbejde, blevet sendt i døden, så grisene kunne få penge til at købe whisky for.
Der går nu mange år, og grisene lærer at gå oprejst og at gå med pisk og med tøj. De syv bud er blevet reduceret til at enkelt sætning: “ALLE DYR ER LIGE. MEN NOGLE DYR ER MERE LIGE END ANDRE.” Napoleon holder et middagsselskab for grisene og menneskene på de nærliggende gårde, der lykønsker Napoleon med , at han har de hårdest arbejdende dyr i landet. Napoleon indgår en alliance med menneskene imod de arbejdende klasser i begge “verdener”.
De andre dyr opdager dette, da de overhører Napoleons samtale, og det går endeligt op for dem, at der er sket en forandring med grisene. Under et pokerspil opstår der er skænderi mellem Napoleon og mr. Pilkington, da de begge spiller Spar Es ud, og de andre dyr kan ikke længere se forskel på grise og mennesker.


Godt set Cantor. EU som Animal Farm. Tak for det indlæg.
Jeg tror mange vælgere har strimler fra den ’’historiske’’ valgnat på baghjernen . Den ene pinlige situation efter den anden.
Hvad med Kamal Oliver Qureshi, der hoppede op og ned som en sukkerspeedet SFO-unge og havde skreget sig hæs på, at Pia Kjærsgaard og DF ikke længere var regeringsstøtteparti. At han selv ikke var noget som helst i politik efter valget er nok kommet bag på ham. Flere andre røg ved samme lejlighed.
Set fra min stol var der en del gode ting ved det valg. En af dem var, at politikere, den ene efter den anden fra lav til høj, kom til at vise deres sande ansigter.
Et andet gode er, at den besindige side af Folketinget og ny kandidater lige fik lidt tid at sunde sig i, så de kan komme igen med større vægt end den, som de mistede FØR valget.
En borgerlig konstellation, som den så ud, kan ikke redde Danmark. DF er påfaldende stille. Der er ikke rigtig bid i ugebrevene, og det er ikke ligefrem ’mærkesager’ de viser sig med for tiden. Inden og under valgkampen skuffede de mig meget ved ikke, at tage fat i EU, som de jo siger de er modstandere af. Det samme må siges om Enhedslisten. EU blev omtrent ikke nævnt.
Nu skal vi snydes igen for en folkeafstemning og hele det tamtam får også mig til at huske Kammerat Napoleon, selv om det er mange år siden. Det var godt at få et opkog, Cantor. Tak for det.
Et andet opråb rettet mod omtanke og fornuft har vi vendt før på sajdet – nemlig teaterstykket ’’Biedermann og brandstifterne’’ af Max Frisch, der handler om menneskets manglende evne til i tide at tage ved lære.
Max Frisch var schweizer, og skrev stykket i 1953-58 som en advarsel mod totalitarismer af enhver art, men med øjnene hæftede på især kommunismen, der igen tog for sig af retterne.
Hvorfor er vi tit medskyldige i vor egen ulykke? Hvorfor lukker vi selv brandstiftere ind i vore huse? Er vi så naive, at vi endda selv udleverer tændstikker til brandstifterne. Forfatteren stiller spørgsmål til os, om vi har det rette menneskesyn. Er vi umenneskelige overfor vore nærmeste, men overstrømmende menneskelige overfor fremmede. Vil de gerne have med os at gøre, når vores egne ikke gider os mere?
Hvornår ville du have stoppet brandstifterne?
Vi kan endnu vælge imellem at se virkeligheden og tale åbent – i høviske termer – om den – eller lytte til slavesjælens blodrøde trang til underkastelse. Venstrefløjen taler stadig i festtaler om frihed, lighed og broderskab; det gør muslimerne også. Det er så yndigt . . .
EU’s tilhængere – de såkaldte Menneskerettigheders støtter – bærer det fulde ansvar for det sammenbrud vi er på vej i mod – kanten vi er på vej ud over.
Cantor – tak for at friske handlingen op fra én af mine yndlingsromaner.
Jep – nogen er mere lige end andre. Sådan ender alle lighedsprojekter. I EU er det Tyskland, som er det allerligeste, mens andre får lov at sidde med bordet og lytte til, hvad Mutti har at sige til os i dag.
Hemeka – jeg synes også, der er blevet meget stille fra DF. Samler de kræfter?
PS. Har lige set Breaking news – betalingsringen er opgivet. Også i regeringen er nogen mere lige end andre. Villy Søvndal er vel at betragte som én af de skæve nu? Eller har han travlt med sit nye project “Syriens Venner”? (Med skam at melde: Jeg kan ikke lade være at grine, når jeg hører udtrykket. Kan man melde sig ind i den venneforening – og hvad er det årlige abonnement? Får man klistermærker? Og kan man købe T-shirts?)
Jeg tror, de får glansbilleder for fremmøde, og når de har samlet 10 mærker, får de et stort og flot et med Momo.
Tak for kommentarene, jeg har nu fundet forfatterens navn til det omvendte sprog, eller som George Orwell benævner det “Nysprog” i sin bog: “1984″, altså ikke “kammerat Napoleon.
I samme anledning stødte jeg på en artikel af Carsten Ringmose i Fyns Stiftstidende som jeg synes nu 27 år efter ikke er blevet mindre aktuel.
hele artiklen kan ses her: nysprog eksempler – Google
– her er en Racistisk “nysprog”
Af Carsten Ringsmose
Trykt i Fyens Stiftstidende 7.-12.-2004
Begrebet “nysprog” blev opfundet af George Orwell, da han skrev den berømte fremtidsroman “1984″ om et hyklerisk samfund, som havde udviklet denne sprogform, hvor ordene ofte havde fået en betydning, der var det modsatte af den oprindelige. Krig betød fred, sandhed betød løgn, og det er interessant at betragte, hvordan vi nu tyve år efter 1984 kan finde utallige eksempler på “nysprog”. En række begreber er således “slået over i deres egen modsætning”.
Begrebet racisme er udsat for en lignende forvandling. Tidligere var en racist en person med negative og fordomsfyldte synspunkter om mennesker af anden race eller etnisk oprindelse, medens skældsordet racist nu oftere anvendes om folk, der fremsætter fuldstændig saglige synspunkter vedrørende fremmede folk.