Mens Vestens lusede 68-kulturrevolution har vist sig at vært effektiv, så vi i dag lider af kollektivt hukommelsestab og er ved at kaste det sidste af vores eget overbord, har den rigtige, blodige kulturrevolution haft modsat effekt andetsteds i verden:



Jamen, Herre du milde. Lignelsen om vingårdsbonden, også kendt som pas dig selv-lignelsen.
Tak for info om Bibelen i Kina. Det er dejligt at se, at mennesker leder efter værdier efter noget så frygteligt som kulturrevolutioner og lignende.
Selvom jeg ikke er troende, må jeg sige, at Bibelen er en meget spændende bog, som jeg med stor interesse har læst flere gange. Når man har læst den, er man klar over, at der er blevet gjort lige så frygtelige forbrydelser i Guds navn, som i Maos. (Og andre despoters).
At religion er opium for folket, er vist ret indlysende. Således også i Kina kan jeg se.
Religion og politik er søskende, og de rummer begge både det gode og det grusomme. Og begge egenskaber kan beruse deres tilhængere.
Egentlig har vi vel ikke så meget brug for disse religiøse og politiske branderter, som har indflydelse på hele samfund. Skal vi beruse os, er det ærligt talt bedre i ny og næ at snuppe en vodka eller fem. Eller en stråhat, eller hvad folk nu bruger.
Men når vi nu er inde på det med hellige skrifter, vil jeg lige lægge et link til de fem dødehavsruller, der er lagt på nettet. Der er en funktion, så man kan få teksterne oversat. Så for hvem, der ikke har set dem, kan de findes her:
http://dss.collections.imj.org.il/isaiah#66:24
Matthæus, kapitel 20 (vers et eller andet) :”Sådan skal de sidste blive de første, og de første de sidste.”
En alt for forvirrende salgsreklame. Hvad er der i vejen med de der automater, hvor man trækker et nummer?
Det har altid moret mig – udtrykket om opium til folket. Ligegyldigt om det er religion eller former for filosofi, politik eller kroballer er det lige farligt HVIS det er surrogat og ikke et tilskud.
Sådan kan man se på det brumbasse. Eller man kan vælge at se lignelsen som et synmol på noget andet.
Ikke så megen sødme eller gru i en rulle med numerisk forløb, men smag og behag . . .
Mama – jeg tror på, du har gået i søndagsskole ..!
Djelarov – vel er der begået forbrydelser i Guds navn, men nævn mig noget der bare kommer i nærheden af, hvad kommunismen (med Mao som absolut vinder i afdelingen for drab på egne landsmænd) og nazismen har præsteret. Iøvrigt – intet i kristendommen legitimerer forbrydelser, mens ideologierne uanset om det er nazisme, kommunisme eller islam, har indbygget: MÅLET helliger midlet – hvad enten det er Lebensraum til den ariske race , proletariatets diktatur eller det islamiske verdensherredømme. De troende har altid RET og RET TIL.
Lige akkurat dér skilles vandende. Hvis religion er opium for folket, er drømmen om paradis på jord sandelig også.
Men ellers er jeg enig i, at det er sundere at beruse sig på kroen – jeg mener, Churchill advarede mod mennesker, der ikke drak alkohol. Jeg er ikke utilbøjelig til at give ham ret.
Afholdenhed fra livets goder kan få de frygteligste følger.
Hitler er det mest kendte eksempel. Vegetar og afholdsmand.
Lidt mere om emnet:
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/380753:Udland–Kristendom-forandrer-Kina–Kina-forandrer-verden
Estrid – Hvis man med kristendom forstår, hvad Jesus sagde, er der ikke noget, der legitimerer forbrydelser. Kristendom er dog mere end det – f.eks. den tidligere romerske soldat Paulus’ lære. Søndag efter søndag citeres han i kirkerne, dog har man i dag udeladt den del af hans lære, som afspejler hans forbryderiske væsen. Det passer nemlig ikke ind i tidsånden (eller loven) at diskriminere kvinder. Paulus, der til trods for at han aldrig så meget som mødte Jesus, er gjort til en af de ypperste i kristendommen, skønt jeg vil vædde en stegt rødspætte på, at Jesus aldrig ville have godtaget hans grove diskrimination af og ringeagt overfor kvinder.
Hvad angår senere begåede forbrydelser kan bl.a. nævnes dem, der overgik alle de mennesker, der led en frygtelig død i de kristne torturkamre anklaget for kætteri. Eller afbrændingen af hekse. Handlinger, der på ingen måde står tilbage for, hvad der f.eks. skete i de nazistiske udryddelseslejre. I antal var de færre, men i grusomhed fuldt på højde.
Når vi taler om Bibelen, taler vi jo ikke kun om Det Nye Testamente – og dermed kristendom. Det gamle rummer frygtelige beretninger om udryddelse af hele folkeslag – mænd, kvinder og børn.
Naturligvis er drømmen om Paradis på Jorden også det rene opium. Som nævnt, er religion og politik søskende.
PS: I øvrigt har også jeg gået i søndagsskole. Jeg fik endda bogen ”Ben Hur” for flittigt fremmøde.
Djelarov – nu skal jeg vist være forsigtig med at begive mig ud i teologiske diskussioner med alle jer, der har gået i søndagsskole og fået glansbilleder og bøger, jeg, der blev sendt hjem første gang
Nå, men så meget ved jeg dag, at Jesus døde på et kors for at frelse mennesket, mens Muhammed, Lenin, Stalin, Mao , Hitler, Pol Pot – alle til hobe slog mennesker ihjel for sagens skyld – eller slet skjult, deres egen skyld. Det er immervæk en forskel der vil noget.
Paulus’ forbryderiske væsen? Det har jeg ikke hørt om.
Mht. hekseafbrændinger og kættere – så er der intet i kristendommen, der legitimerer det – tværtimod. Spørg eksempelvis Helle – kirken forsøgte faktisk at forhindre det, men det var så at sige folkekrav med de frygtelige hekseafbrændinger.
Jeg ved ikke om du har læst Dostojevskijs “Brødrene Karamazov” – vel det største litterære værk verden så!? Kan i den grad anbefales.Læs “Storinkvisitorens tale” i den.
Rigtigt at GT hører med i Kristendommen, men det kan da ikke lastes kristendommen hvad dér er foregået eftersom kristendommen jo da først opstod efter Jesus. Men en grum tid var det da – også den gang.
Tilgiver dem, thi de vide ikke hvad de gør.
frulau ……just præcis … og det var hverken Muhammed, Stalin, Hitler eller Mao, der sagde sådan.
Der er ret stor tvivl om, hvorvidt Jesus døde på korset. Faktisk findes der endog meget stærke indicier på, at det gjorde han ikke. Man kan læse om det i bogen ”Jesus døde i Indien”, der bl.a. bygger på pergamentruller fundet i grotter i Grækenland.
Med hensyn til at slå ihjel, er det nok helt utænkeligt, at man kan bede en grusom despot om at træde tilbage i god ro og orden. Sådan en – og vedkommendes medløbere – er man nok nødt til at bortskaffe på en lidt mere kontant måde. Her tænker jeg f.eks. på tsaren af Rusland, som drev et af verdenshistoriens mest rædselsvækkende regimer.
Nu er jeg jo ikke den, der vil forsvare forbrydelser, uanset om de blev begået af Paulus, Mao, Nixon eller andre. Det er kun den blinde del af politiske ideologiers og religioners tilhængere, der gør det. Hvis altså forbryderne er deres egne.
Med min henvisning til det russiske tsar-regime kunne nogen måske tro, at jeg alligevel forsvarer forbrydelser, men det vil være en fejltagelse at tro det. Visse former for eliminering af mennesker, er ikke forbrydelser. Kan en despot ikke fjernes af folket via stemmeafgivning, findes der ikke andre metoder end væbnet oprør. FN tillader jo i øvrigt også, at undertrykte folk laver væbnet oprør. I øjeblikket støttes et væbnet oprør i Libyen, og skulle det komme til at koste Gaddafi livet, vil kun hans tilhængere kalde det en forbrydelse.
Man kan så sætte spørgsmålstegn ved, hvad det er for styrer, der kommer bagefter væbnede oprør. I Sovjetunionen blev der begået mange forbrydelser mod folket, og det bliver spændende at se, hvad der kommer til at ske i Libyen. Oprørerne har jo erklæret, at det nye styre skal bygge på sharia. Demokratisk sharia? Findes noget sådant virkeligt?
Hvis man ikke synes, at grov diskrimination af kvinder er en forbrydelse, er det naturligvis en holdning, man kan have. Jeg deler den så ikke, og det gør heller ikke dansk lovgivning. Jeg må derfor fastholde min påstand om, at den romerske soldat Paulus var af forbryderisk natur.
Jeg har gennemset, hvad jeg tidligere skrev og ser ikke, at jeg nævnte kirken. Det er rigtigt, at kirken i vid udstrækning fordømte hekseafbrænding, men bl.a. den spanske inkvisition foretog dem. Og ingen vil vel påstå, at kirken ikke stod bag inkvisitionen, som også kostede mange kættere livet.
Lad mig også lige nævne en af kirkens fremmeste mænd. Som bekendt opfordrede Luther til, at nogen skulle slås ned som gale hunde. Og for hvem havde han så det fromme ønske? Såmænd de fattige og sultende bønder, der gjorde oprør mod de grusomme herremænd. Hyggelig fyr, ham Luther. Folkekirken holder meget af ham.
Jeg har læst det meste af, hvad de store russiske forfattere (Dostojevski, Tolstoj, Gogol m.fl.) har skrevet. Gennem deres bøger får man et udmærket billede af, hvilket forfærdeligt liv befolkningen havde, og hvor forrygende ekstravagant herremændene og tsarerne levede.
De fleste af os stammer fra underkuede og fattige bønder, så kun få har grund til at være på herremænds og kongers side.
Jeg laster på ingen måde kristendommen for, hvad der skete før den. Jeg nævner blot, at der i den hellige bog beskrives frygtelige folkemord udført i Guds navn.
Jeg har jo altid opført mig eksemplarisk, så jeg blev ikke smidt ud af søndagsskolen. Jeg gik selv, da det gik op for mig, hvad det var for noget vrøvl, de forsøgte at proppe ind i hovederne på sagesløse børn. Da jeg meddelte, at jeg ikke ville komme mere, spurgte en af disse fromme mænd, om jeg da ikke huskede, at jeg havde fået foræret en bog? Det huskede jeg naturligvis, men jeg havde ikke været klar over, at der var tale om bestikkelse.