Skip to content


Jeg har aldrig forstået det

Når man står på balkonen til sit værelse på Boryspil Hotel – ved Kievs lufthavn Boryspil – og kigger ud over terrænet, ser man fire rørledninger, der løber gennem området. Hvad de bruges til, ved jeg ikke, men det er heller ikke det, der er mysteriet.

Mysteriet består i, hvorfor rørene er ført på denne måde, med disse knæk. Stod der en mand i vejen, så rørlæggerne var nødt til at lave det sådan? Og hvis der gjorde, hvorfor bad de ham så ikke bare om at flytte sig?

Eller havde de fået bestilt for meget rør og tænkte, at så kunne de da lige lave et par sving, så de fik brugt det hele?

Eller har rørlæggerne haft et kreativt øjeblik og tænkt, at det så smartere ud på denne måde?

Som sagt, ved jeg det ikke, og har aldrig været i stand til at regne det ud. Jeg har så heller ikke spurgt nogen. På hotellet ved de det jo nok ikke, og ligefrem at sætte en undersøgelse i gang er måske lige i overkanten. På den anden side har jeg jo flere gange brugt tid på at undre mig, så måske skulle jeg alligevel finde en, der kender svaret.

Posted in Nyt på sajdet.dk.


6 Responses

Stay in touch with the conversation, subscribe to the RSS feed for comments on this post.

  1. greyarea says

    Det er sikkert så der kan være plads til den rør udvidelse der sker når det er varmt

  2. Djelarov says

    Greyarea – Ja, dét er jo muligt! Den køber jeg. Da jeg tog billedet, var der 35 grader, og vejrudsigten lovede op til 45 grader de følgende dage. Det fik jeg så ikke med, da jeg om aftenen fløj til Kastrup. Men indtil andet er bevist, tror jeg på din forklaring. Og den er jo nok den rigtige. Virker logisk. Sikkert derfor, jeg ikke kom på den ;-)

  3. estrid says

    :-) pudsigt billede – hvad er der i rørene? Kunne man tænke sig at fremløbet skulle forsinkes eller tilbageløb forhindres? Det ser ud som om rørene ligger ved siden af hinanden i højre side af billedet, men at de ligger oven på hinaden på vej ind under træet.

  4. vikingmama2010 says

    Det er et skønt billede. Tak for det.

  5. Djelarov says

    Estrid – Jeg ved ikke, hvad der er i rørerne. Indtil videre tror jeg på Greayareas forklaring på rørføringen, men næste gang jeg kommer til Kiev, vil jeg prøve at finde ud af, hvad de bruges til, og hvorfor der er disse knæk.

    Det er et synsbedrag, at de under træerne ligger oven på hinanden, for de ligger side om side. De har alle forskellig størrelse, det nærmeste er mindst og de efterfølgende bliver større for hvert rør.

    Mama – Selv om billedet jo ikke indeholder noget specielt spændende, er det da ganske fint med gode linier. Også simple ting kan være fascinerende.

  6. Chris says

    Det er rør udvidelsen, har om det i naturfag lige nu.. er selv vvs’er



Some HTML is OK

or, reply to this post via trackback.