Skip to content


Reclaim our streets

Engang for længe siden var gadefester på mode. Vi skal  helt tilbage i 60′erne og 70′erne.  Der var også noget med grisefester, selv om de vist mest foregik  på Mallorca.

Det var nu slet ikke så tosset en idé. God mad, som hver især bidrog til i form af kartoffelsalater, blandede salater på basis af kinakål, frikadeller, koteletter og pølser til den fælles grill, som med kyndig hånd blev passet af  den lokale amatørkok.

Øl og vin hentet fra grænsekioskerne blev indtaget mens stemningen steg. Børnene legede og spillede fodbold til langt ud på den lyse sommernat.

Musik fra et anlæg , der i dagens anledning var flyttet ud i det fri og ved hjælp af et par  forlængerledninger forsynede deltagerne i asfaltballet med dansktop og disko, og alle  deltog og dansede med hinanden.

Som nytilflyttet kom man hurtigt til at kende andre i kvarteret efter sådan en fest, og det gav som regel anledning til almindelig underholdning og lidt god sladder efterfølgende, når Fru Madsen i no. 27 fik for meget under vesten og måtte bæres  hjem i seng af kvarterets stærke mand – og når nogen vistnok havde  flirtet heftigt med en anden end sin egen kone.

Jeg ved ikke, hvornår  og hvorfor det stoppede med gadefester. Der kom jo andre former for fester og festivaller, men måske holdes det stadig rundt omkring? Men noget tyder på, at det kan være blevet ligefrem  kontroversielt med gadefester.

For visse steder er der flyttet mennesker til, som ser med afsky på indtagelse af både alkohol og svinekød og løssluppenhed. Og visse steder er de forargede så mange, at  de vil forbyde en sådan foreteelse. Ja, i Frankrig bliver det oven i købet betragtet som en utilladelig, provokerende  opfordring til uroligheder, og politiet må nedlægge forbud fordi de frygter uro og optøjer.

http://politiken.dk/udland/article996520.ece

En fransk minister kalder initiativet for “hateful, racist and xenophobic”.

Der kan man bare se!  Det vidste vi ikke noget om i 70′erne, når vi sang og skålede med naboer i den lyse sommernat. Det ville vi ha’ grinet en hel del af dengang.

Men mon ikke det er værd at overveje, om vi skal til at arrangere  gadefester igen? Jeg mener,  vi lever vel fortsat i et frit land og kan feste og spise og drikke, som vi vil?

Jeg tilbyder min frivillige hjælp til en gadefest i Tåstrupgård. Jeg og min hund vil gerne passe fadølsanlægget.

Posted in Nyt på sajdet.dk.


2 Responses

Stay in touch with the conversation, subscribe to the RSS feed for comments on this post.

  1. vikingmama says

    Sjovt nok faldt jeg også over artiklen i Politiken og har spundet en ende på Urban – http://vikingmama2008.urbanblog.dk/

  2. hemeka says

    Hvis fred på jord og fri gadefester afhænger af, at Danmark plastres til med moskeer, så tak for mad.

    http://www.danskkultur-debat.dk/?p=314#more-314

    Vi linker ”til hinanden”



Some HTML is OK

or, reply to this post via trackback.