Kendsgerninger, erfaringer, historisk viden- alt sammen i laveste kurs i dag. Hvad det gælder om, er at have en følelsesbaseret holdning til begivenhederne, og vel at mærke en politisk korrekt følelsesmæssig holdning.
De to områder, hvor man mest synligt kan konstatere ovenstående er islam og Israel.
Kritiserer man islam kan man være sikker på ikke blot at få de krænkede muslimer på nakken, men også de moralsk forargede udenfor islam, der som en automatreaktion beskylder én for racisme og xenofobi og meget andet af samme skuffe.
At islam ikke er en race (dyrkerne findes i alle farver – se eks. vores leverpostejfarvede imam Pedersen) men en politisk ideologi med religiøs overtrækschokolade, gør intet indtryk. Man ved det ikke eller gider ikke vide det. Forargelsen udløses ganske pr automatik.
Forsvarer man Israel, udløses forargelsen også ganske pr samme automatik. Senest set og ikke mindst hørt, da det vel iscenesatte mediestunt løb af stabelen, og den såkaldte humanitære hjælp til Gaza blev stoppet af israelerne.
Hele ni velegnede lig af martyrer og gode mennesker blev fremvist som bevis på Israels grusomhed, og automatreaktionen udeblev da heller ikke. Samtlige medier svælgede i fordømmelsen af Israel og tårevædet beklagelse af det isolerede Gaza og hjælpen, der ikke måtte komme frem.
Om og om igen, og vores egen konservative udenrigsminister var da også ude med den EU-dikterede beklagelse.
Kendsgerninger, baseret på selv overfladisk viden stod ikke i vejen for nogen anden vurdering af begivenhederne end den åh så forudsigelige.
Derfor er det så velgørende at læse et indlæg som det Poul Erik Andersen bragte i Berlingske forleden.
Jeg deler til fulde hans harme og kvalme over automatreaktionerne og den manglende historiske viden.
http://www.berlingske.dk/kommentarer/ulidelig-hetz-mod-israel
Men jeg gætter på, at Vesten ikke skammer sig det mindste, og at viden og erfaringer ikke kommer på mode, før de politisk korrekte selv får ørerne i maskinen og opdager, at den kamp Israel fører, er vores egen kamp. Frihedens og demokratiets kamp mod mørke, middelalder og undertrykkelse.
, Steffen Mortensen, Facebook
De her lig er til gengæld ikke blevet vist frem for nogen – måske fordi de ikke pirker til automatreaktionen?
Hamas gør kort proces med politiske modstandere (Fatah):
http://video.google.com/videoplay?docid=-6041204945834291260&hl=en#
Fed Up!
We love the Jewish people!
Get it,
vapid public commentators,
and various members of ‘think-tanks’,
high on yourselves from intellectualization
and abstraction on theory,
and not physical involvement,
for the survival of the state of Israel,
ready as you are to condemn an out-post of freedom,
surrounded by religious insanity.
We love the Jewish people!
Get it,
European and US political cowards,
denying from your deep, comfortable couches,
or safe, protected, tax-payer offices,
the right of Israel to defend itself
against surrounding Muslim enemies
wishing only a second Holocaust for Israel.
We love the Jewish people!
Get it, Muslims?
You have a long way to go,
and a lot of religious insanity to make up for,
before you’ve earned the right to claim membership
in our global community of hard-won democracies;
in fact, you have about 1400 years to go,
so stop acting-out like children denied toys,
and get your Allah-crazed act together!
The civilized world is just about fed up
with your juvenile antics and temper-tantrums,
so grow the hell up,
and in the mean-time,
get back on your ADHD medication!
Så enkelt kan det siges.
Hej J.P. Christiansen – er det et digt, du selv har forfattet? Eller..?
Uanset, det udtrykker ganske præcist hvad mange af os føler. Vi er “fed up” med både Vestens slappe, føjelige politikere og de voldelige, hysteriske muslimer, der tér sig som gale når ikke vi udviser “respekt”, dvs. underkaster os islams forrykte krav.
Hej vikingmama og Estrid.
Ja, jeg skriver fra USA,
hvor jeg følger Islamiseringen af Danmark, Sverige, og Norge.
Jeg bruger poesi til at udtrykke min vrede.
Her er et digt til,
og jeg ønsker jer god kamp mod idiotien!
==============================================================
Democracy Calling Islam.
If you prefer freedom for thought, word, and deed,
of the kind not physically destructive to others,
and not silencing or intimidating to mind,
you must be concise, and to the point,
of not allowing the theistic thugs of Islam their way,
and you must be the thinker not afraid to show
your displeasure and condemnation of a ‘holy book’,
i.e., their all-revered Koran of hate and infamy;
you must argue that their theistic impulse
is nothing less, or more, than mind’s bankruptcy,
and you must bear witness to the facts,
and then on to religion, in general, as it goes.
Those of contemporary European culture
who believe this is a debate for armchair philosophers,
wishing to leave bad enough alone,
likewise display a bankruptcy of mind.
They come across as intellectual cowards,
forgetting what we owe those who down through centuries
were tyrannized, tortured, burned, and killed,
directly as a result of religion and its thug-popes,
thug-prophets, and their henchmen thugs.
What do we owe them for their suffering,
which today ensures that we are free in mind and body?
How dare the apologists distance themselves from, e.g.,
an artist and his cartoon depicting a mentally disturbed man,
whose followers today are challenging our European values?
These theorists argue that the debate must move on,
and that accommodation must be found
for the inanities of the religion of Islam.
No ~
those who must move on are the Muslims,
the adherents of a belief-system incompatible with freedom,
and freedom is what this is all about preserving,
in honor and memory of those whose lives were taken.
No ~
compromise on the part of Western culture isn’t required;
only a clear and unequivocal “No, to yours!”,
and if it takes the re-printing, again and again,
of a cartoon of a mentally imbalanced individual
with a lit bomb in his turban, let it be so,
until finally his head is blown off.
Now,
dear sisters and brothers of Islam,
it isn’t easy to shed an identity
fed on the offal of a doctrine 1400 years old,
but you must grow up, and fast;
as the children of Aristotle,
and still in your juvenile years,
the civilized world is waiting,
and Democracy is calling!
========================================================
Hej J.P. – over there!
tak for endnu et digt.
“and freedom is what this is all about preserving,
in honor and memory of those whose lives were taken”
Ja, det er hvad det hele handler om. Også i USA, der som jeg ser det i henseende til islam er lige så naive som i Europa. Kommentarerne og avisoverskrifterne efter den muslimske militærpsykiaters amok viste i al fald, at ingen havde fattet problemstillingen. Eller turde man ikke skrive sandheden?
Kan du skrive tilsvarende digte på dansk?
Hej Estrid.
Jeg tænker og skriver på engelsk,
men har et på dansk om vores emne.
Tak for din interesse!
======================================================
Mohamed Og Hans Kone.
Da Mohamed kom hjem fra arbejdet,
efter en lang dag med sine danske kolleger,
mødte der ham et syn han aldrig havde set før.
Hans kone, Leili, sad foran fjernsynet-
i en kort, nedringet, og stram kjole;
på bordet stod et glas dansk brændevin,
en skål med flæskesvær,
og i hendes slanke fingre hvilede en smøg.
Børnene var der sågar ikke til a bukke for ham.
Den som regel underdanige kvinde ignorerede ham
ved at fortsætte med sin udsendelse,
og nu begyndte Mohameds ansigt at flamme.
Han fór hen mellem Leili og skærmen,
og indtog en meget truende stilling,
med knyttede næver, og glødende øjne.
Med stor besvær fik han spurgt hende
hvad fanden det var hun havde gang i,
og Leili svarede roligt sin ægtefælle:
”Nu skal du lige slappe lidt af, mand,
og jeg ønsker du gør det ved at gå ned
på vores lokale værtshus og drikke en bajer.
På vejen hjem går du forbi sandkassen
og henter vores to dejlige unger,
og siger pænt til dem at vi skal ud og spise.
Når I så er kommet tilbage til lejligheden,
vil I finde mig parat i min nye kjole,
og på vejen ned, kan du hjælpe mig
med at bære et par poser ud til skralden.
De indeholder visse klæder fra min fortid,
og de kunne muligvis omskæres til andet brug,
men jeg er faktisk træt af at se på stoffet,
så ud skal de, sammen med denne bog,
som jeg sgu har læst og hørt længe nok om.
Du kan få lov til at bestemme
hvilken restaurant vi skal spise på,
og når vi sidder og hygger os efter maden,
skal jeg fortælle dig hvem kvinden nu er
du har gift dig med, og ikke omvendt!”
==============================================
Hej J.P.
Tak for det. Du skal være velkommen til at lægge flere – både engelske og danske herind på Sajdet.Eller evt. tage amerikanske problemer og vinkler op i prosa. Det ville være meget interessant.
Er det med vilje, du stopper der? Jeg sidder med en frysende fornemmelse af, at Leili nu er på krisecenter sammen med børnene – eller det, der er værre? Mohamad har jo hele klanen at trække på, hvis Leili skal tilbage i tøjfængslet og den ydmyge attitude. Og det skal hun, hvis ikke Mohammad skal rammes af SKAMMEN, der vil sætte ham udenfor det gode, muslimske selskab.
Læs Ayaan Hirsi Ali, om netop den meget afgørende faktor i islam, at mandens, familiens og klanens SKAM og ÆRE er bundet op på kvinden, hendes jomfruelighed og underdanighed.
Forhåbentlig lykkes Leili med sit oprør.
Det ville være dødsstødet for islam, om alle kvinderne gjorde oprør.
Hører vi nogensinde noget til kvindebevægelserne herhjemme i forhold til muslimske kvinder?
Kan I huske historien om Lysistrate?
Hej JP, hvis du klikker på registrer ovre til højre og følger vejledningen, så bliver du oprettet som bruger og kan på den måde selv oprette nye indlæg.