Skip to content


Én af dem..

1944_Svend_Barholin_M_llers_mindemur.thumb[1]der ofrede livet for Danmarks frihed, var Oberst Paludan-Müller, hvis mindemur i Gråsten ligger i umiddelbar nærhed af Gråsten Slot.

Det sker med jævne mellemrum, at der ligger blomster ved muren.

 Hver gang, jeg går eller kører forbi det sted,  bliver jeg berørt ved tanken om det drama, der fandt sted her d. 26.maj 1944.

 

Paludan-Müller var oberst og chef for grænsegendarmeriet, og boede i en villa i Gråsten, hvor han også havde sit kontor. Han lagde aldrig skjul på, at han var en skarp modstander af samarbejdspoltikken.

Den 26. maj 1944 gennemførte tyskerne den såkaldte politimesteraktion, og i de tidlige morgentimer blev der hamret på Paludan-Müllers dør. Han var ikke i tvivl om, hvem der bankede og i hvilket ærinde.

Følgende er fra Grænseforeningens korte beretning:

Da tyskerne dundrede på døren til tjenesteboligen på Slotsbakken i Gråsten, var Paludan-Müller ikke i tvivl om, hvad der forestod. “Hvis De ønsker at tale med mig, kan jeg træffes på mit kontor klokken 10. De, der trænger herind uden min tilladelse, skyder jeg”, svarede obersten indefra.

Den første tyske soldat, der trådte ind gennem den sprængte dør, blev dræbt af et revolverskud. Paludan-Müller sendte derefter sin hustru, ægteparrets unge datter og husassistenten ned i kælderen, mens han selv barrikaderede sig på loftet, hvorfra han skød på tyskerne, der svarede med maskinpistolsalver.

Gråsten vågnede ved skudvekslingen på Slotsbakken, og politimester A.M. Bjerre anmodede sognepræst C. Hvidt, der boede nabo til obersten, om at søge at få kampen standset. Præsten fik også tyskernes tyilladelse til at gå ind i huset, men Paludan-Müller nægtede at overgive sig. Derimod bad han præsten sørge for at få kvinderne ud, ligesom han knælende modtog velsignelsen. Herefter blev klampen genoptaget, og en sprængkkommando, tyskerne khavde tilkaldt, satte huset i brand. Først efter tre timers skyderi blev der stille på det brændende loft, og op ad formiddagen fandt brandfolk oberstens lig.

Gråstens borgere viste deres følelser ved at hejse flaget på halv, mens butikkerne lukkede. Dette ophidsede tyskerne, som stillede hos politimesteren og søgte at true ham til at beordre flagene taget ned og forretningerne genåbnet. Bjerre nægtede.

På dødsattesten over Paludan-Müller skrev lægen som dødsårsag: ”Pro patria mortuus est” – “Død for fædrelandet”. Obersten blev begravet i sin barndomsby Snesere på Sjælland, og på Slotsbakken i Gråsten blev der efter befrielsen rejst en mindemur.

Hans død gjorde et meget stort indtryk i Sønderjylland og det øvrige Danmark og bidrog til at styrke modstandsviljen mod besættelsesmagten. 

Læs  også Søren Espersens artikel, der er langt mere uddybende, bl.a. om selve kampen, hvor Paludan-Müller ene mand holdt henved 50 tyskere stangen, og tog 5  af dem med i døden: 

http://www.milhist.dk/besattelsen/paludan_muller/paludan_muller.htm

Posted in Nyt på sajdet.dk.


0 Responses

Stay in touch with the conversation, subscribe to the RSS feed for comments on this post.



Some HTML is OK

or, reply to this post via trackback.