At sige,at de er sure i Ankara vil være en underdrivelse. De er skruphamrende rasende. Repræsentanternes Hus i Washington DC har nemlig fastslået, at der var tale om folkedrab på armenerne under Første Verdenskrig.
Og hvad så, kan man spørge, for der er næppe nogle øjenvidner tilbage fra dengang, og herregud, de var jo allesammen tyrkere – eller rettere sagt osmannere.
Javist var de allesammen osmannere. Det Osmanniske Rige havde udgangspunkt i det nuværende Tyrkiet og bredte sig fra Balkan i vest til Irak i øst. Alle, der boede indenfor disse grænser, var osmanner.
Det Osmanniske Rige var magten i det nuværende Mellemøsten i 450 år. Det var osmannerne, der erobrede den kristne metropol Byzans, det var osmannerne, der skamferede østkirkens catedral, der var på linie med Peterskirken i Rom, når det drejer sig om væsentlighed, og omdannede den til en moske med skrigetårne.
Det var osmannerne, der bemægtigede sig en god bid af Europa, og det var osmannerne, der belejrede Wien.
Det var osmannerne, der tvangsislamiserede overalt, hvor de kom frem, og det var osmannerne, der stod folkedrabet på halvanden million kristne armenere.
Man kan argumentere for, at det kan være ligemeget, hvad der skete for knap 100 år siden, men man er nok lige lovlig flot på den, hvis man affærdiger drabet på halvanden million mennesker, fordi de ikke delte religion med herrefolket.
Hvad kan armenerne bruge en anderkendelse til? Nok først og fremmest som en slags opbakning og en anderkendelse af, at der blev begået en blodig uret mod dem.
Jeg har en net-bekendt i Sverige. Han ankom som barn sammen med sin familie til Sverige som politiske flygtninge fra Tyrkiet. Tidsmæssigt er vi i begyndelsen af 1960′erne. Han fortalte på et tidspunkt, at selv om det var svært at lære det mærkelige sprog og vænne sig til alt det nye, så hjalp det meget, da han og familien havde lært svensk nok til at kunne fungere i samfundet.
Han fortalte, at han slap let over kulturchokket, for familiens traditioner var ikke væsentlig anderledes. Den armenske familie fejrede også jul og påske plus huskede helligdagene.
Min bekendt fortalte om sin traumatiserede bedstefar, der som stor dreng var den eneste i sin familie sammen med en håndfuld andre var eneste overlevende i landsbyen efter osmannernes besøg. Bedstefaderen fortalte om voldtægter af de unge kvinder og en sanseløs blodrus, hvor alt levende blev hakket i stykker.
Ingen nulevende er ansvarlig for, hvad der skete dengan.g. Men det er en enorm hjælp til at lægge fortiden bag sig, når omverdenen anderkender, at hvad der skete var et folkemord, ligesom den systematiske udryddelse af Europas jøder under Anden Verdenskrig.
! ……..og 1000 andet …
One Response
Stay in touch with the conversation, subscribe to the RSS feed for comments on this post.
Continuing the Discussion