Hønen og en flagrende fjer

Share

 Venlige mennesker har gjort mig opmærksom på, at jeg igen er til debat på 24.dk, og tak til jer, der har mailet, sendt sms og ikke mindst tak for de underholdende blogs. De har gjort min søndag rigere.

Og besøgstallet her på sajdet.dk er banket i vejret, og det siger vi tak for. Især Fruitcakes totale sammenbrud har været  morsomt, men bimsen er heller ikke uden evner. Det må jeg lade dem. Skal man sammenligne de to, vinder bimsen med flere længder. Hun har trods alt ædru perioder omend de er sparsomme.

Det forlyder, at jeg skulle have sneget mig ind på 24.dk, hvilket er noget fordrukkent sludder. Jeg sniger ikke, og de tre profiler, der futter rundt derovre, er alle oprettet i sommeren 2008.

En af dem er medlem af stiftergruppen, og jeg skal ellers nok lige love for, at paranoiaen har været til at skære igennem. Nu var de ellers lige faldet til ro efter, at de rabiesbefængte hunde forsøgte at bide lunser af Arhusmodel, og så gyngede hele gruppen som en usikker mosebund ved tanken om, at en bestemt profil skulle være Hemeka. Det var fornøjeligt at se, hvordan Dennis fik nogle kongelige øretæver af support-profilen. Jeg tror ikke, jeg kunne have drejet det sjovere selv.

Nu forlyder det, at jeg skulle være både den ene og den anden, og hvem ved? Men hvad jeg ved er, at webredaktøren selvfølgelig holder sin del af aftalen og holder snitterne væk fra mine profiler. I stiftergruppen er de ved at skrue sig op igen, og det skal blive morsomt at følge med i, hvor meget de de går op i limningen denne gang.

For en god ordens skyld lægger jeg lige det indlæg, jeg skrev kort efter nytår, for så behøver jeg ikke gentage mig selv.

Mange har spurgt, hvad det var, der skete i sommer, da jeg igen-igen blev forment adgang til 24.dk, og jeg har været tilbageholdende med at fortælle den rigtige historie, men nu er der gået tilpas lang tid, så det må også være på tide, at denne sandhed lægges frem i dagslyset. Jeg hader løgn og bedrag. 

Nye koste fejer … ikke bedst, men de har et ubetvingeligt behov for at feje. Sådan var det med Gert K. Nielsen, og sådan var det for Niels Thimmer. Begge karismatiske webredaktører på 24.dk. 

Jeg fik en intern mail fra Niels Thimmer, der hændervridende bad om råd. Stedets diagnoser, misforståede genier og dem med hang til delekærve, urter, pulvere og væsker, teede sig som tyrkere på skidehuse. De følte sig klemt af min tilstedeværelse. 

Jeg erkender blankt, at jeg offentligt har flået betrækket af de fleste. Både dem med hang til urter, pulvere, væsker og delekærve og dem med psykiatriske diagnoser samt dem, der har lullet sig selv i søvn i forvisning om, at de var betydningsfulde for andre end sig selv. Også ham, der i egen indbildning var en stor kanon men som viste sig bare at være en lille bøsse. 

Nå men, der blev udvekslet nogle interne mails, og langsomt tog en plan form. Redaktøren skulle gentage sin forgængers stunt og kyle Vikingmama på porten. Vikingmama lovede at te sig som en vanvittig, og redaktøren kunne offentligt vaske sine hænder … altså skrive offentligt, at det havde gjort ham ondt, men han havde set det som nødvendigt.

 Diagnoserne og dem med hang til hvad som helst, følte sig beroligede og kunne ranke ryggen i bevidstheden om, at de havde opnået en sejr.

 Prisen var, at mine tre andre profiler er fredet i al evighed – især den, der er medlem af den superhemmelige loge, stiftergruppen.

 På den måde er alle glade. Det er jeg også, for noget tyder på, at en gammel legekammerat vender tilbage. Det bliver sjovt.

 Det er ellers ikke meningen, at sajdet.dk skal bruges til beretninger fra det socialpædagogiske værested, men jeg synes, jeg skylder så mange at fortælle sandheden.