….for hvad vi efterhånden skal acceptere og forstå i vores grænseløse humanistiske indstilling? Seneste eksempel er en blogger der på 24-timer efterlyser kriminelles syn på deres side af hegnet. I al vores forståelse, empati og godhed skal vi lade disse mennesker, hvoraf nogle af dem har ret så alvorlige ting på samvittigheden ytre sig omkring hvorvidt de synes deres straf er i orden!!!
En meddebattør udtaler at ; hvis nogen slog hans/hendes dejlige datter ihjel, så var vedkommende enten syg og skulle behandles eller også havde datteren nok nedgjort vedkommende der havde slået hende ihjel!!!
-Jamen det skriger jo til himlen.
-Er der ikke nogen der kender forskel på ret og vrang mere? Er vi helt derude hvor det a-normale bliver normalt, hvor der skal findes en undskyldning for alting, hvor vi skal tage et større hensyn til dem der ikke kan finde ud af at tilpasse sig et normalsamfund? Er der da ikke grænser for disse pladder-humanisters fremturen?
Politiken
- Indien afviser folketingspolitikere 3. februar 2012
- Køges borgmester nægter at gå, selv om hun taber 3. februar 2012
- Redaktører: Bred energiaftale bliver ikke til noget 3. februar 2012
Jyllandsposten
- Koldeste februar-nat i 26 år 5. februar 2012
- Mange læsere giver X Factor kniven 4. februar 2012
- Censorformand angriber indspisthed 4. februar 2012
Det er fordi de danske dommere,simpelt hen lever i en anden virkelighed,end os andre almindelige dødelige.
Kirsten, jeg bemærkede både bloggen og den enslydende tråd i en af grupperne.
Jeg kan ikke sige,at jeg kender bloggeren og skal ikke udtale mig om personen, men generelt vil jeg sige, at det ikke lyder sundt alt det der med, at forbryderen i virkeligheden er et offer.
Aage, jeg tror ikke, at danske dommere lever i en anden virkelighed, men de skal operere indenfor nogle juridiske rammer. Alle domme afsiges med et øje på retspraksis – det vil sige, at man skeler til, hvilken dom, der er faldet i lignende sager.
Man kan argumentere for, at det er plat, men det synes jeg ikke. Jeg mener ikke, det vil være rimeligt, hvis den samme forteelse dømmes efter forskellige standarder alt efter dommeren og hans humør og hans holdning til sagen.
-Jeg er helt med på det juridiske system – jeg har tillid til, nogen gange mere berettiget end andre, til vores retssystem, jeg bøjer mig for de regler der gælder på området, accepterer de domme der bliver afsagt, det er ikke der jeg vil hen…. Der hvor min kæde hopper af, er når velmenene danskere, begynder på den slags pladder… og jeg mener pladder. Ærligt talt…. jeg giver fu.. og fan…. i hvad disse uslinge måtte mene om deres straf, jeg er hamrende ligeglad med om de synes det er retfærdigt, jeg kunne ikke interessere mig mindre for hvad der foregår inde i deres forkrøblede hjerne. De af dem der har taget et andet menneskes liv, fortjener ikke at være her på jorden. Kald det øje for øje, tand for tand – men det er sådan jeg har det. Når så nogle af mine medborgere i dette land begynder at plædere for at de i virkeligheden er ofre, når hensynet til de virkelige ofre bliver sat i baggrunden, så bliver jeg sq bragt i det røde felt… For min skyld kunne de sidde i vestre, vridsløse og alle andre steder og rådne op …. det ville endda være mildt, set i lyset af det de havde gjort. Hvad er det disse barmhjertige samaritanere har så fandens travlt med at redde … ???? Jeg forstår simpelthen hverken dem eller nogle af disse uhyrer de taler varmt for!
Kirsten.
Jeg synes vi skal udstyres med et ‘klippekort’- en ‘livsbilet’ ved fødslen. Den første tid kan det blive i skuffen, men noget tyder på, at det skal være klar til brug ved 10-12 års alderen.
Der er åbenbart ikke så megen naturlig anstændighed tilbage i den moderne, globaliserede verden, så forældrer mener det er deres job, at opdrage deres børn.
Så må samfundet jo synge en lille komigangsang og præsentere klippekortet for familierne. Jog i spinaten ud over det rimelige og du får et klip i kortet. Der er plads til så og så mange klip. Det er op til forældre og indehavere, hvor længe det skal holde.
Jeg er euforisk optaget af 0-tolerance.
Kirsten – vi er mange, der har det som dig. Jeg synes også det er ude i perversioner, hvis en mor tænker sådan.
Hvis nogen slog mit barn ihjel, ville jeg reagere som Marianne Bachmann i Tyskland gjorde. Hun skød den seksualforbryder, som havde voldtaget og dræbt hendes datter, og som var løsladt fra fængslet efter en lignende forbrydelse.
Jeg er også totalt ligeglad med forbryderens evt. sygdomme og elendige barndom og mening om og med deres dom. Tingene er i dag helt vendt på hovedet. Offeret er der ingen, der kerer sig om, men alle står parat til at ynke forbryderen. Det driver ned ad væggene med fugtig forståelse for hans handlemåde og interessante person i det hele taget.
Jo, det virker som om folk helt har mistet sansen for ret og vrang.
Thank you rosenkinder.