Hvad skal den arme pakistaner gøre? Det er ikke let. Her havde han lige fået ny kjole og glædede sig til at flashe den til dronningens bal, og så kommer der en ufølsom DF’er og kalder den for et klovnekostume.
Som jeg har forstået det, så var Kamal “Oliver” Qureshi iført en pakistansk festdragt. Jeg synes, den er mægtig flot, og den gør sig helt givet til pakistanske bryllupper og andre fester. I Pakistan altså. Men ikke til et hofbal i Danmark.
Kamal “Oliver” Qureshi vildleder mange at se nydelig ud og være i stand til at tale dansk, så man tror, han forstår sproget. Hans danske statsborgerskab gør ham ikke det fjerneste dansk, for så ville han som et minimum kende dresscoden for hofbal hos majestæten.
Han fik på hattepulden, da han i 2004 også mødte op til hofbal i sit hjemlands vemodige festdragt. I mellemtiden har han fået en ny, eller også har han hele klædeskabet fyldt med pakistanske festdragter. En dansker af hjertet ville orientere sig om, hvad der er passende påklædning til et hofbal.
Jeg kan godt se hans dilemma, for hvis han ankom i en til lejligheden passende påklædning, så ville man rundt omkring ved kakkelbordene godte sig lidt og erklære, at nu havde han omsider lært at klæde sig passende.
Og når man nu så gerne vil demonstrere, at man ikke har lært en hujende fis, så er man jo nødt til at fremture.
Som sagt synes jeg, den pakistanske festdragt er flot, og den gør sig helt givet på de bonede gulve i Pakistan.
Jamen, hvad så med grønlænderne, kommer de ikke i anorak? Ja, hvad så med grønlænderne. De har lige fået et udvidet selvstyre, og grønlænderne er grønlændere og ikke danskere.
Jamen, hvad så med alle de farverige klædedragter, som afrikanere, asiater, sydamerikanere og folk fra små lande, man knap kender eksistensen af bærer til ambassadørfesterne? Ja, hvad med dem? De er her i landet som repræsentanter for deres lande, og de mødes til en festlig stund med dronningen og hendes familie hvert år. De er ikke danske statsborgere og ikke medlemmer af det danske folketing.
Kamal “Oliver” Qureshi har en trist evne til at demonstrere, at dansk er han ikke. Og gudskelov for det.

Selvfølgelig kommer et medlem af Folketinget i en dansk påklædning til bal ved hoffet.
Selv gammelkommunisten Ole Sohn mødte benovet op i kjole og hvidt.
Kamal Qureshi demonstrerer med sin kjole, at han har et andet tilhørsforhold, nemlig pakistansk. Så kan han være nok så meget dansk statsborger.
Tvetunget og tvetydig –
Jeg citerer lige, hvad en medstuderende har sagt om ham, da han havde udgivet sig for “Oliver” (og på baggrund af, at han under medicinstudiet havde stjålet en eksamensopgave fra en anden):
“En anden læge, der også dengang læste med Kamal Qureshi, fortæller til avisen:
Affæren viste os, at Kamal har en personlig brist. Han har svært ved at skelne mellem rigtigt og forkert. Det viser den aktuelle sag om hans navne-falskneri jo også tydeligt. Desværre, siger lægen.”
Hans person er ligeså broget og broderet som hans pakistanske kjole, og jeg har svært ved at forstå, at SF vil opstille ham.
SF er jo ikke så karrige. Har de ikke også overtaget Ole Sohn?
Prøv at vende situationen om .. og tænke et par tanker om det.
En dansker (eller hvem som helst anden), bliver indbudt til en officiel højtidelighed i bobobobob – lad os bare sige Pakistan. Det kunne for den sags skyld være hvor som helst.
Hvad gør man så? Eller hvad ville de fleste gøre.
Man vælger nok som regel at finde ud af, hvad der forventes af en, og I HVERT FALD hvad der ville være det mest respektfulde at gøre, i forhold til værten. At man første gang, inden man ved bedre, kan træde helt ved siden af, det ville de fleste nok forstå. Men mon ikke de fleste ville vælge at følge værtens skik og brug? – af respekt.
Det er egentlig ikke synderlig svært at finde ud af – for det forekommer hele tiden. Ikke mindst når det drejer sig om medlemmer af nationale parlamenter og andre betroede. Ellers er der garanteret hjælp at hente hos værterne. At man som kvinde ikke lægger benene over kors i hvilke lande, er nogle af de ting der er taget hensyn til. For ikke at nævne tildækket hår. Denne histories vært, tager altid hensyn til skikkene hos andre – jeg synes hun fortjener samme respekt fra sine egne gæster.
Jeg ville have haft forståelse for kjolen, hvis han ikke havde vidst bedre, men det gør han! Hvilket gør det utrolig respektløst!
Jeg kan ikke forstå det pakistanske tilhørforhold kun flashes, når der er hofbal.
http://www.merishopping.com/men-formal-shalwar-kameez.html?cid=10&show_per_page=24
og til fruen, hvis der er sådan en.
http://www.merishopping.com/men-formal-shalwar-kameez.html?cid=10&show_per_page=24
hemeka
– lige i rette tid til Fastelavn!….