Religiøs respekt
På en aften, hvor tv genopfrisker vores hukommelse om drabet på Ghazala Khan, der som bekendt blev dødsdømt og henrettet af sin egen familie, dukker der en anden historie op.
Godt nok foregik denne religiøse/kulturelle begivenhed ikke i Danmark men i Tyrkiet.
16-årige Medine fik hænderne bundet på ryggen og sat ned i et hul i jorden, hvorefter jorden blev hældt ned over hende.
Obduktionserklæringen viser, at hun havde jord i mavesækken og i lungerne. Med andre ord – hun blev kvalt.
Hvem begik denne grusomme handling? Hendes far og farfar er anholdt for drabet, og faderen erklærede, at han var vred, fordi Medine havde venner af det modsatte køn.
For at komme skrighalsene i forkøbet – nej, jeg tror ikke, at alle muslimske fædre myrder alle deres døtre. Men i Tyrkiet sker det rundt regnet 200 gange om året.
I Danmark sker det også med mellemrum, og skrighalsene er ved at sparke hinanden over skinnebenene for at komme frem i rækken med påstande om, at det ikke handler om religion eller kultur, og i øvrigt myrder danske fædre også deres børn.
Jo da. Senest har vi set det tragiske drab på de to børn ved Køge. Det ene af børnene var en pige, der ville have fyldt 13 år dagen efter sin død.
Der er bare den forskel – uanset hvor grusomt drabet på de to børn i Køge var, ligesom alle de andre sager om drab på børn er – så kan sagerne ikke sammenlignes.
Der forlyder end ikke et lillebitte rygte om, at børnene i Køge er dræbt, fordi faderen var fortørnet over venner af det modsatte køn.
Da Ghazala Khan blev skudt foran Slagelse Station var det netop, fordi hun havde trodset familiens traditioner og havde giftet sig med en mand, som familien ikke havde valgt.
Den 16-årige Medine blev levende begravet, fordi hun angiveligt havde drengevenner.
Kan I huske den tyrkisk-kurdiske pige – Fadime – der for nogle år siden blev dræbt af sin far i Sverige? Hun havde gentagne gange forsøgt at råbe den svenske offentlighed op, men hensynet til de tilvandredes sarte følelser vejede tungere end denne unge kvindes nødråb.
Da det uafvendelige skete, fik Sverige er sjældent anfald af selverkendelse. Politikere, medier og mange mange mennesker gik på gaden, hvor de mindedes den unge kvinde og tændte lys for hende. Og politikere samt medier erkendte deres blinde vinkel og lovede, at det aldrig ville ske igen. Selv kongefamilien var repræsenteret ved hendes begravelse.
I Sverige er hatecrimes imod den etnisk svenske befolkning blevet et faktum, som selv Sverige anstændigvis snart må forholde sig til.
Et er kulturberigernes hærgen og raseren. Noget andet er de indfødtes voldsomme trang til dhimmificering.
Svinekød ud af børneinstitutioner. Forældremøder kun for mødre. Tilslørede kvinder i det offentlige rum. Svømmebade, der et par gange om ugen er lukket land for alle andre end muslimske kvinder – you name it.
Jeg har en nær bekendt i Canada, nærmere bestemt i nærheden af Toronto. Nu er hans søn blevet så gammel, at han har forladt mors kødgryder og fars beskyttelse og lever sit eget ungdomsliv på lige fod med alle andre unge canadiere.
Da han for år tilbage gik på highschool kunne han risikere at blive bortvist for at ønske skolekammerater god jul.
Min nære bekendt fortalte om en uhyggelig ændring i samfundet i løbet af bare en halv snes år. Han fortalte – og nu gengiver jeg efter hukommelsen – at for en halv snes år siden lignede Toronto alle andre storbyer i Nordamerika. En smeltedigel, som både USA og Canada jo er, betød at man kunne møde alle mulige slags mennesker i bybilledet. Efterkommere efter europæere, efterkommere af folk, der stammer fra Afrika, asiater, mellemøstlige, indere og alle de andre, der ikke sådan lige lader sig katalogisere.
Videre fortalte han, at bybilledet havde ændret sig, så man hovedsaligt så mennesker med oprindelse i det mellem østen og fra det indiske subkontinent.
På sønnens highschool var det forbudt at ønske god jul, og det skete af hensyn til skolens knap 10 procent muslimske elever – som i øvrigt havde fået gennemtrumfet undervisningsfri fredage, så de kunne koncentrere sig om deres bønner, der blev råbt i lokaler, som skolen velvilligt stillede til rådighed.
Julepynt, juletræ og andet, der kunne relatere til den kristne højtid blev gjort kriminelt, mens skolens daglige liv blev ændret, så det ikke greb forstyrrende ind i de knap 10 procent muslimske elevers deltagelse i ramadan og andet religiøst relateret.
Man kan selvfølgelig hævde, at muslimer er godt dumme, hvis de ikke forsøger at rage så mange fordele til sig som muligt. Og det er jo rigtig nok.
Jeg vil hævde, at et forkrøblet dhimmisamfund er endnu værre.
Det handler slet ikke om islam.
Der var ingen amerikanske tropper i Baghdad.
Tyskerne kunne aldrig forcere Maginotlinien.
