- her mandag aften er jeg endelig ved at være restitueret, men alligevel trænger jeg til at få et trøstens ord, derfor:
Sagen er at jeg ville se TV-aviserne, og der tonede Camilla Bros søster op og skulle fortælle “hvad hun følte da” og “hvad hun tænkte da” og det var så rørende og den stakkels datter der havde savnet sin mor, ren tragedie, og så ribbede man op i Camillas historie da var det jeg begyndte at græde, tænk hvad hun har gennemgået, fra et liv i sus og dus med en elsker i nogle år der havde højeste rang i en bande narkosmuglere, og hun havde bare lige hentet en pakke i Holland med 100000 tabletter til forbrugere i USA, er man virkelig så onde i Amerika, denne smukke blonde pige der gør sin ven en tjeneste, hun var endda kommet væk fra elsker og Amerika, men da de amerikanske myndigheder gerne vil snakke med hender møder hun en endnu ondere myndighed, nemlig de Danske, da græd jeg som pisket, hun blev udleveret og retssagen gik i gang, og hun skrev under på at hun havde smuglet som anklagen lød, men så dukkede heldigvis forældelsesfristen op, og jeg kunne tørre øjnene og ånde lettet op med tanken om at nu vil hun da heldigvis blive forgyldt af en stor erstatning fra den Damske stat, så det eventyr skal nok ende godt.
- men jeg havde næsten lige fået tørret øjnene, så kom jeg til at slå ind på “21 Søndag” med Reimer Bo, og så måtte jeg have lommetørklædet frem igen, den fine fru Zobel fortalte hvor brutalt hun var blevet anholdt bare fordi hun havde fået noget heroin af en gammel ven, også politiets brutale afhøring med trusler om mange års fængsling, fik mine tårer til frit løb, og mine tanker gik til alle de fine mennesker i hendes omgangskreds, selv kongehuset, og jeg tænkte de må da kunne gøre noget, for sådan kan man da ikke behandle fru Zobel.
Hvad med alle de bestyrelsesposter hun har, mon de også slår hånden af hende, ja helt igennem en sørgelig historie, men et lyspunkt er det da at hun slap med en bod på 20.000 kr. for besiddelse af 1 (ET) gram kokain, så lidt retfærdighed er der da når man er oppe i de højere kredse.
I aften skal jeg ikke se TV-aviser.


-Ja agurkerne trives sq i stor stil i vinterdrivhusene i øjeblikket.
Det er til at kaste op over …. en lille tyk kvinde i blomstret sommerkjole der havde passeret sin første ungdom havde næppe fået samme bevågenhed, i forbindelse med en udvisning, ligesom Lajla fra stenbroen også kunnet ha´sejlet sin egen sø med et gram kokain i lommen. Hold kæft hvor hyklerisk……
Ja Cantor,man bliver rørt til tårer,når man ser hvor uretfærdigt det danske retssystem er.Hvad ligner det,at straffe ordentlige mennesker,bare fordi man vil tjene en skilling på at smugle narkotika.
Det er også uhørt,at man ikke må holde et lille party i Nordsjælland,med lidt sjov pulver til næsen,uden at en emsig politimand,skal blande sig i det.
Jeg forstår dig godt, Cantor. Det er hårdt at se disse lidelser eksponeret på fjernsyn. Men godt at ofrene får taletid i fjernsynet, så folket kan få indblik i uretfærdighederne.
Hvad ligner det, at loven gælder for alle? Nogen er jo mere lige end andre, og sådan noget ulækkert noget som politi, straf og fængsel – det hører virkelig ikke hjemme nord for København – og slet ikke blandt guldfasaner. Skulle man ikke have lov at ta’ en streg uden politiet blander sig?
Klaus Riskjær er også yderst oprevet. Kreditorerne vil ha’ deres penge – nu hvor man lige er blevet husejer – rystende.
Livet er en jammerdal, og jeg kan næsten ikke trække vejret for bare ulykkelighed, for det viser sig, at Camilla Broe alligevel ikke bliver løsladt som planlagt. Anklagemyndigheden har anket. Jeg ved ikke, hvad det ligner sådan at benytte sig at lovens muligheder.
Vedrørende Rigmor Zobel, så interesserer det mig ikke det fjerneste, hvad jetsettet i Nordsjælland ødelægger deres næseslimhinder med. For min skyld kan de ødelægge sig selv og deres helbred, som de lyster.
Jeg skimmede lige webaviserne her til aften og så, at der havde været en aktion i Kastrup Lufthavn, hvor en flok landsforræddere ville forhindre hjemsendelse af to afviste irakere.
Pia Qu får som sædvanligt fugtige slimhinder ved tanken om arabere på afveje, så hun har travlt med at opfordre til boycot af de flyselskaber, der helt lovligt sælger en flybillet.
Kirsten Andersen,
tak for din kommentar – den rammer fuldstændig i plet.
Efter jeg skrev mit indlæg kom jeg i tanker om den danske kvinde der sad eller måske sidder endnu i et Thailandsk??? fængsel med udsigt til afsone en dom på 15 (femten) års fængsel fordi hun gik på posthuset for sin søn, og sendte en pakke til Amerika med nogle piller, vist egentlig ikke rigtig narko da de kunne købes receptfrie på ethvert Apotek.
Hvis nogen ved og husker udsendelsen er man velkommen til at verificere ovenstående.
Der hvor jeg vil hen, er at godt nok blev der lavet en TV-udsendelse om forholdene og sagen i det hele taget, men det var så det, og der kom ingen tårepersende breve og indlæg om hvor synd det var for hende, men hun var også bare “en lille kone i en blomstret sommerkjole”
Så er det om man helst vil være husket, som ~en storblomstret idiot~ med en idiot af en søn eller en zobel i nertz med dårlige venner. Men det er en interessant vinkel at se lighed for loven fra for hvad nu, hvis forbryderne havde byttet plads? Hvor store anstrengelser havde Danmark så gjort sig for at få Rigmor Zobel ud og hjem? Og hvis der var forskel på ihærdighedsniveauet – hvad er så den helt korrekte grund? Forskellen i skønhed eller årsindtægt?
Hovsa – jeg glemte – midt i den retfærdige harme – at sige goddag til Kirsten Andersen. Undskyld.
-Jamen tak
Hemeka, jeg behøver nu ingen særlig velkomst. Jeg giver mit pip med når en gang imellem jeg får skrivekløe,
, det er ikke så tit – og nogle gange taber jeg også pusten her inde, for I er alle meget velformulerede og alle meget skarpe både i pæren tror jeg
og i pennen. Alt hvad jeg ville have sagt er som regel udtrykt, på en bedre måde end den jeg selv ville ha´ fundet på
Tilbage til uretfærdigheder og ytringer vedr. Broe-sagen. Hvis man må referere til et indlæg fra 24-timer, så var der en blogger der skrev; Jeg bliver så edderspændt rasende over måden man behandler Camilla Broe på !!!!! – Drevet af nysgerrighed gik jeg ind og kiggede. Jo damen var godt nok meget harmdirrende – og der var da også en del tilkendegivelser om hvor synd og uretfærdigt det hele er for hende, at kigge ud over næsetippen ligger åbenbart meget fjernt. Jeg pippede lidt med der, men så gik det ligesom i stå ….og det gør det jo i den overvejende del af bloggene.
Det jeg faldt over var *Edderspændt rasende* Et stærkt udtryk vil jeg mene. Jeg kunne finde de første 50 andre ting der berettigede mere til den slags udtryk. Min pointe derinde og også her er at vi råber op om retfærdighed, skik følge eller land fly, folk skal tage deres straf og kende konsekvenserne af deres handlinger – Men det gælder åbenbart kun for dem udefra i forhold til vores eget land – Den anden vej, da er den offentlige mening så, at danske borgere skal beskyttes, at de lande der vil hævde deres lovgivning er ude på et skråplan – ellers er der nogen der bliver edderspændt rasende!!
-Og ja Cantor, du har ret – Hende i Thailand sælger ikke billetter
Det gør derimod en lyshåret engel med et mindre barn og en storbarmet jetsetkvinde fra whisky-bæltet.
Kirsten – også velkommen fra mig af og tak for dine kommentarer. Du er da selv særdeles skarp både i pære og pen
Selvfølgelig kan du referere til en blog på 24.dk, jeg tror såmænd at jeg selv så overskriften, men jeg orker altså ikke alle de hjertevarme og hjernedøde blogs hvor folk i deres ophøjede menneskekærlighed udnævner helgener og uddeler glorier.
Jeg har ikke det fjerneste ondt af narkohandlere. Camilla Broe har erkendt sin forbrydelse og hvad der sker hende er mig underordnet.
Kirsten, har du overvejet at registrere dig her? Som registreret bruger kan du oprette dine egne indlæg, og du er så meget velkommen. Du er også meget velkommen til at invitere andre gode debattører indenfor her.
Her er højt til loftet og ingen emsige stiftere, der basker folk i hovedet med en sammenrullet Information, og her er heller ikke følgagtige moderatorer. Det eneste, der skal overholdes her på stedet er dansk lovgivnin
..ups…
der skulle stå … dansk lovgivning og et minimum af høflighed. Andre synspunkter end vores egne er meget velkomne.
Hvis du ikke kan hitte rede i registrerings-proceduren, så smid en mail afsted, så skal jeg nok hjælpe.