Skip to content


Det må I sørme undskylde.

… ja, sådan burde klima ”forskeren” John Phil tvinges til at sige for åbent kamera over hele verden. Men det sker nok ikke. Kun hist og her i et lille hjørne af det store mediebillede offentliggøres sandheden

http://www.bt.dk/udland/forsker-chok-ingen-global-opvarmning-i-15-aar

Et lille pip hist og et lille hint her. Sådan lader man det sive ud, at hele hysteriet om menneskeskabte klimaforandringer er og var – rent fup og spin.

Klima-gate i stilhed. For hvem vil indrømme, at man er bedraget til den store guldmedalje?

Ingen har lyst til at stå frem og erkende sandheden. Eller tage konsekvensen af den. Klimaministre og Miljøkommisærer vil fortsætte som intet var hændt. Falskneriet tjener jo som legimitation for deres vældig vigtige indsats for at redde menneskeheden. De vil lovgive og regulere og dele midler ud i øst og vest. Og ende med stribevis af medaljer på brystet for deres store indsats.

Befolkningerne vil blive beskattet og reguleret , mens pengene vil drøne ud af kasserne i Vesten og ned til i bedste fald unyttige projekter i u-landene. Eller ende i lommen på korrupte regimer og tyranner.

Og så er der  alle de mennesker, der som Al Gore har tjent både millioner og milliarder på den falske teori. De vil bare råbe endnu højere for at overdøve de små pip i hjørnerne, der siger: Jamen, det er jo fup det hele!?

“Men han har jo ikke noget paa,” raabte tilsidst hele Folket. Det krøb i Keiseren, thi han syntes, de havde Ret, men han tænkte som saa: “nu maa jeg holde Processionen ud”. Og Kammerherrerne gik og bar paa Slæbet, som der slet ikke var.

Posted in Nyt på sajdet.dk.


9 Responses

Stay in touch with the conversation, subscribe to the RSS feed for comments on this post.

  1. Natteravnen says

    Jeg har nu hele tiden ment det var en “varmluftballon” båret af politiske opvinde.

  2. hemeka says

    Nu sner det igen og gæssene trækker ind over land. Fjordene er ved at lukke til, selvom der er stærk strøm.

    Jeg hørte i går, at grunden til at isen smelter uforholdsmæssigt på Grønland er havenes stigende temperatur! Jeg er også bekymret for isbjørnene, men forskellige kyndige fortalte for en tid siden, at isbjørnene flere gange havde demonstreret en ny måde at fange føde på.

    Hvad slås pingviner med nede sydpå? Glæder de sig over lidt højere temperaturer til rugearbejdet?

    Nu viser det sig så nok, at menneskene som sædvanlig er selvovervurderende Vi kan ikke ændre klimaet på hverken den ene eller anden måde, MEN VI KAN HOLDE OP MED AT SVINE.

  3. ocean says

    Også jeg er helvedes træt af klimahalløjet – det er en fis i en hornlygte – som alle fornuftige mennesker ved.

    Klodens klima ændrer sig over år – eller årtusinder – det er der ikke noget nyt i.
    Men selvfølgelig – hvis man kan snakke om det, holder det jo folk væk fra de egentlige problemer.

  4. estrid says

    The Daily Show med John Stewart ristede Al Gore forleden aften.De viste et klip med den selvudnævnte klimaguru, hvor han med hysteri i stemmen forklarede sit publikum, at takket være den globale opvarmning ville det aldrig mere sne!!!!

    I disse dage er Washington dækket af rekordtykt lag sne.

    Måske kan nogen finde klippet her:

    http://www.thedailyshow.com/

  5. ocean says

    ja det er jo også lidt morsomt at tænke på her under disse himmelstrøg, hvor vi iår oplever den længste vinter i de sidste mange år!!

  6. hemeka says

    Jeg vil stadig mener, at hvis vi tager Al Gore og alt hans væsen og griner færdigt, så kunne verden godt svine lidt mindre.

  7. ocean says

    Naturligvis hemeka, men man er jo nødt til at finde en “årsag” for at budskabet skal trænge ind. At forskrække folk, har jo altid været en god grund!

  8. estrid says

    Hemeka – hvad mener du med at svine? Hvis det er forurening sådan i al almindelighed, kan vi da godt blive enig om, at en sund, pragmatisk holdning er OK, og at man ikke skal hælde kviksølv i floderne og efterlade sig øldåser på skovturen. Jeg tror Danmark har fundet et rimeligt leje i den henseende, selv om jeg faktisk synes svineri i form af affald alle vegne er blevet et mere udbredt fænomén.
    For et par år siden gik jeg en tidlig sommersøndag-morgen fra Rådhuspladsen rundt i det indre København sammen med en bekendt, der er fotograf. Kors et SVINERI alle vegne.
    Det samme synes jeg at kunne konstatere andre steder, så som i grøfter og kanterne til motorvejene.

    Var der iøvrigt ikke noget om, at det skulle koste en bøde at smide affald? Har nogen erfaret, om det er sat iværk?

    Nå, men vedrørende klimaændringerne er der tale om en TEORI om at afbrændingen af fossile stoffer og den deraf følgende CO2-udledning medfører klimaændringer.
    Teorien er, viser det sig, bygget på ret så tvivlsomme iagttagelser, og for at få dem verificeret har man direkte forfalsket “videnskabelige” målinger og fusket med tallene. Derudover har man forsøgt at kvæle enhver modsigelse og kritik, og mistænkeliggjort hæderlige forskere som vores egen Henrik Svensmark fra DTU, hvis omhyggelige forskning mere end antyder, at klimaændringer er forårsaget af solaktiviteter.

    Det, der er det uhyggelige i denne sag er, at takket være FNs klimapanel, får den falske teori en enorm udbredelse og bliver fremført som en uantastelig sandhed. Og den kan bruges og udnyttes i lighed med andre dommedagsprofetier. Mange – deriblandt Al Gore – har tjent millioner og milliarder ved at fremstille teorien som sandhed og benhårdt udnytte potentialet for profit og politisk afpresning.
    Endnu mere uhyggeligt er det, at på trods af, at det hele er afsløret som fup og falskneri, fortsætter man i mange sammenhænge som om intet var hændt – bl.a. i EU.
    Hvorfor? Fordi der er penge og magt i det. Læs evt. om Havel Klaus her:

    http://jp.dk/klima/article1967585.ece

    Og pengene? Ja, dem betaler vi almindelige mennesker – til embedsmænd, der administrer deres selvopfundne “problemer”, til firmaer der slår igennem med ineffektive “CO2 – neutrale” produkter, til politikere, der vil regulere vores adfærd i detaljer, til den enorme svindel med CO2-kvoter – alt sammen af hensyn til klimaet, som vi reelt ikke har nogen indflydelse på alligevel.
    Ikke underligt, at mange U-lande optrådte på klimakonferencen, som de gjorde. Her er en enestående mulighed for at presse endnu flere penge ud i strømmen fra det skyldige Vesten til de uskyldige U-lande.
    Et skatte-og afgiftsfinancieret kæmpeapparat, som lever sit eget liv og er legimeteret i en falsk teori.
    Det er for mig at se det største svineri.

  9. ocean says

    jeg tror da også – uden at vide det – naturligvis, at hemeka mener det sammen som jeg, at man godt kan rydde op efter sig selv, så der ikke ligger ting og flyder rundt omkring.
    Hvorimod det med klimaet er det rene gas!



Some HTML is OK

or, reply to this post via trackback.