Medievante personer skal ikke nurses. De kender vilkårene, og man behøver ikke pakke spørgsmålene ind i en masse kandiseret flødeskum. Uden omsvøb, tak.
Lars Hedegaard – ja, den Lars Hedegaard – formand for Trykkefrihedsselskabet skriver et indlæg i Berlingske Tidende, som opkalder opmærksomhed.
Som det nok er en del bekendt, så er jeg ikke tilhænger af, at medievante personer behandles som sarte mimoser, men jeg er ved Gud i Himmelen heller ikke tilhænger af beskidte kneb og fordrejninger fra mediernes side, og jeg er stødt på mine professionelle manchetter over den behandling, Lars Hedegaard har fået.
Her er hans egen beretning, der med hans tilladelse er sakset fra Tidskrifter Sappho:
I slutningen af en artikel i dagens Berlingske Tidende (31.1.) – samme dag som avisen bringer min kronik om min tale i Bruxelles – skriver Christian Brøndum:
“Lars Hedegaard skriver i et indlæg i Berlingske Tidende i dag, at »hvis staten svigter eller mangler kræfter til at forsvare friheden (mod muslimsk undertrykkelse, red.), må civilsamfundet træde til.
Berlingske Tidende ville gerne have spurgt Lars Hedegaard, om der ligger en opfordring til at bruge voldelig modstand mod »islamisering«, men Lars Hedegaard ønskede ikke at svare på henvendelser.”
Kendsgerningen er, at Brøndum ringede midt i en telefonsamtale, så jeg bad ham ringe tilbage om ti minutter. Det gjorde han ikke. Derefter ringede jeg to gange til Berlingske Tidende for at snakke med ham, men fik at vide, at han ikke var at finde på redaktionen. Jeg var hjemme hele dagen.
Det er en infam beskyldning, at min opfordring til civilsamfundet om at træde i karakter, hvis staten ikke vil eller magter det, skulle indebære en opfordring til vold.
De sidste to hundrede års Danmarks-historie kan nemt tolkes som én lang beretning om et civilsamfund, der har skabt sine egne institutioner, når grupper af borgere ikke mente, at det officielle Danmark varetog deres interesser: Tænk på højskolebevægelsen (bøndernes og arbejdernes), brugsforeningsbevægelsen, andelsbevægelsen, arbejderkooperationen, frimenighederne, partimedierne eller arbejderorganisationer som “Røde hjælp”. Det var hvad jeg ville have sagt til Brøndum, hvis han ellers havde været interesseret.
, Steffen Mortensen, Facebook
Jeg ved ikke, hvad der foregår på Berlingeren i disse vintermåneder, men nedrigheder og perfiditet stortrives som svampe i en mødding i det nuværende, kolde klima. Det kan man bl.a. også forsikre sig om i linket nedenunder, hvor Mads Kastrup exellerer i – tjah, ren ondskab er vel det, der kommer nærmest.
Formålet er vistnok at forklare Lars Hedegaards udmeldelse af Dansk Folkeparti. Jeg gengiver:
“Lars Hedegaard vedkender sig, at hans udtalelser har lettet på masken, der skal skjule, at Dansk Folkeparti gemmer et fundamentalt had til muslimer i almindelighed og ikke blot nogle i særdeleshed. Med Hedegaards handling og begrundelsen for den kan partiet igen lade masken slutte tæt i hårdt tilkæmpet ro. Mens Hedegaard selv trækker sig lydløst, bukkende og undskyldende tilbage som en tjener, der har tabt hovedretten.”
Resten af giftsammenkoget kan læses her:
http://kastrup.blogs.berlingske.dk/2010/01/29/lars-hedegaard-synes-han-er-belastende/
Alt i alt ligner det ren personforfølgelse af Hedegaard. Den ondeste vilje til at misforstå og fordreje alt, hvad han skriver, siger og gør.
Ingen løgn er for lav, ingen fordrejning er for ussel og ingen mistænkeliggørelse for fej.
Tanten er gået helt amok i sin dydighed og anstændighed.
Du siger, det ligner personforfølgelse af Lars Hedegaard. Jeg vil gå et skridt længere og påstå, at det er personforfølgelse.
Når jeg læser en historie, som den, der kom frem i dag, så kan jeg ikke lade være med at tænke Robert Redeker, Pim Fortoyum (eller hvordan det er det staves), Gert Wilders og ikke mindst Kurt Westergaard.
Jeg synes, det er beskidt, og jeg vil snakke højt overalt, hvor jeg kan komme afsted med det.
Dydighed og anstændighed er udvandede begreber efterhånden.
I øjeblikket er jeg ved at læse Sov sødt Europa. Det er faktisk en flov historie, for jeg kan godt huske, at jeg bestilte bogen – og modtog den.
Så lagde jeg den i stakken over bøger, der skal læses, breve, der skal svares på og alt det løse – og glemte alt om den indtil jeg hev den ud af bunken.
Hvis der er interesse for det, vil jeg da gerne skrive en anmeldelse af bogen, selv om den udkom for vel nok et halvt år siden. Men det er den ikke blevet dårligere af.
Mama – selvfølgelig er det personforfølgelse. Der er ingen saglige formål eller interesser med hverken Brøndums eller Kastrups indlæg.
Ingen af dem tror selv på, at han har opfordret til vold eller har meldt sig ud af DF for at skjule partiets had til muslimer.
Det er VILLEDE mistolkninger.
Der skal kastes l.. på ham, så han kan udelukkes af det gode selskab, fordi han lugter. Udstødelse .. dæmonisering, stigmatisering.
Jeg ved ikke, om han gjorde klogt i at melde sig ud af DF. Hvorfor lade sig dirigere af et mediehysteri, som allegevel er glemt om kort tid?
Jeg har også købt og læst “Sov sødt Europa” – og jeg synes du skal skrive en anmeldelse! Den er jo ikke forældet endnu… desværre.
viking – nu du nævner “Sov sødt Europa”, så har jeg lige fået forærende Ralf Pittelkows ” Vesten og Islam” (den redigerede udgave fra 2006), som jeg så småt er begyndt at læse – ikke så ringe!
Så vidt jeg ved, er RP socialdemokrat – (var han ikke “Rasmussen-den-tidligeres” spindoktor??), så man kan vel næppe skyde ham i skoene, at han skulle nære sympatier for DF.
Jo Ocean, du har ret i det med Pittelkow og Nyrup, men derfor kan han jo være et udmærket menneske.
Jeg læste hans og fruens bog, og den kan jeg ikke anbefale nok.
Jeg får det nogen gange med den type bøger, at jeg ikke orker at læse flere, for det er så deprimerende, og så lægger jeg dem langt væk og læser madopskrifter i stedet. Men så griber jeg en af børgerne igen.
Hvad jeg også synes er utroligt grænseoverskridende, er den retorik der bruges og ikke mindst tankegangen bag.
Uden at nævne navne – for personerne er irrelevante men tankevirksomheden er ikke – forestil dig en person, der har en akademisk overbygningsuddannelse og nu er kvalificeret til at føre et køretøj. Denne person har en datter, og hun fortjener selvfølgelig at leve et helt almindeligt pigeliv, som det leves på disse breddegrader.
Forestil jer det unævnelige tankeeksperiment, at denne pige en dag ligger gennemtævet og krænket på jorden, og gerningsmanden spytter på hende og kalder hende en dansk luder, der højst er 25 øre værd.
Hvem vil farmand rette sin vrede imod? Jeg vil vædde en sodavandsis på, at det ikke bliver mod den kulturberigende gerningsmand men mod alle, der i årenes løb har tænkt og sagt noget, der kunne krænke hans sarte følelser.
Af andre ufattelige kan nævnes kristne præster, der synes, imamer skal have lov til at retlede folkekirkemedlemmer i kirkerummet, politiske bøsser, der tror, at ayaherne om, hvordan bøsser skal behandles, er til pynt og kun til abstrakt brug. For debattens skyld selvfølgelig.
Heldigvis er der nogen, der taler imod denne galskab. Fra min side kan der ikke lyde en stor nok tak til Hedegaard, Brix, Kholgi, Jensen, Pittelkow, Jespersen og hvad de ellers hedder allesammen.
Skal nok lave en anmeldelse af Sov sødt Europa, når jeg bliver færdig med den. I andre må også hjertens gerne fortælle om de bøger, I har læst og kan anbefale. Eller ikke anbefale.
Der er gået Duracell i Berlingeren – de bliver ved og ved og ved og ved og ..
Nu er Tom Jensen osse kommet på banen, for han har nemlig gennemskuet
Lars Hedegaards skumle motiver, og han sidestiller LHs hensigter med Kirkeasyls blæsen på lov ret.
http://tomjensen.blogs.berlingske.dk/2010/02/02/kirkeasyl-og-lars-hedegaard-%25e2%2580%2593-to-alen-af-et-stykke/
Jeg har ikke orket at læse hele af Tom Jensens indlæg – overskriften er nok til, at jeg hovedrystende noterer mig, at de har kuller på Berlingeren og at den VILLEDE misforståelse og mistænkeliggørelse ingen ende vil tage.
Bevar mig vel for en farlig mand ham Lars Hedegaard…ifølge kaninerne på Berlingeren.