Så er den gal igen med en af kulturberigerne, der bekender sig til fredens religion. Denne gang er det tidligere medlem af Borgerrepræsentationen i Københavm, Hamid el Mousti, der er ramt af islamisk hovmod.
Som bekendt har DF’eren Jesper Langballe skrevet en kradsbørstig kronik om pigers og kvinders forhold i muslimske familier. Jeg har læst kronikken meget nøje igennem, men jeg har ikke kunnet finde passagen, hvor han skriver, at alle muslimske mænd voldtager og dræber alle deres døtre og niecer.
Jeg erkender, at Langballes måde at formulere et ømfindigt problem i islam på lader meget tilbage at ønske i ynde og elegance. Men ikke destro mindre har vi bare her i landet været vidne til, at unge kvinder er blevet dræbt af deres fædre eller andre familiemedlemmer.
Jamen, der er også danskere, der dræber børn og hustruer, indvender de rosenkindede humanister, der elsker menneskeheden og dialogen. Og det har de så inderligt ret i. Piger og kvinder lever livet farligt i snart sagt alle kulturer. Men jeg har aldrig hørt om en dansk familie, der sætter sig ved kakkelbordet og planlægger drab på en datter, en søster, en modvillig hustru eller en anden nærtstående slægtning. Og jeg har aldrig hørt om en dansk mand, der genskaber sin ære og igen kan vise sig i den lokale kirke ved at dræbe en datter, der havde andre meninger om sig selv end familiens og miljøets opfattelse af dydige piger.
Rundt omkring på krisecentre i hele landet, sidder de modige, der tog benene på nakken og kom væk fra en nedværdigende tilværelse. Ikke så få af dem frygter med rette for deres liv.
Så selv om Langballe udtrykte sig klodset, så har han jo en pointe, ikke sandt?
Den pointe skal nu druknes i en ny krise, hvor vilde og rabiate kræfter igen skal stå og skrige uartikuleret i Mellemøstens gader, mens de konkurrerer om, hvem der kan brænde flest danske flag og ambassader af samt dukker, der skal forestille vores statsminister.
Hvor platte kan de muslimer blive? Tilsyneladende er der intet lavmål. Og nu er ingen ringere end den vragede socialdemokrat på banen for at skade det land mest muligt, som har taget sig af ham og hans og givet ham en mulighed, han næppe havde kunnet opnå i oprindelseslandet Marokko.
Mousti er naturligvis velkommen til at være uenig med Langballe. Han er også velkommen til at tage afstand fra Langballes kronik. Ja, han må såmænd også være vred, såret og nedbøjet over den. Han må endog så hjertensgerne få et migræneanfald af bare frustration. Det er almindelig fremgangsmåde i et demokratisk land med ytringsfrihed.
Her i landet har vi tradition for, at man ikke kan binde ånd.
Mousti nøjes ikke med vrede eller migræne. Nu har han startet en sms-kæde i Mellemøsten med opfordring til at skabe så meget tumult om Danmark som muligt. Altså landsforrædderi med kors og bånd og stjerner på.
Lad os se lidt på kulturberigeren fra fredens religion.
Allerede i 2005 var han på banen med et forvarsel om, hvad man kunne forvente fra hans side.
Frederiksberg Kommune holdt nemlig integrationsdag den 4. juni det år for at byde velkommen til de af kommunens borgere, der havde opnået det eftertragtede statsborgerskab. Det skulle fejres med en fest, og blandt andre var skuespilleren og forfatteren Farshad Kholgi inviteret til at underholde.
Det passede ikke Mousti, der i bramfri vendinger forlangte, at Farshad Kholghi blev fjernet fra arrangementet, fordi han var bahai. Ellers ville Mousti give sit “netværk” besked på at boykotte arrangementet.
Lars Hedegaard (ja, den Hedegaard) skrev efterfølgende en artikel i internettidsskriftet Sappho på basis af et interview med Mousti.
Mousti benægtede, at han havde forlangt Kholgi fjernet på grund af dennes bahai-religion, men fordi “han er en idiot“.
I øvrigt skulle Kholgi fjernes for at beskytte ham. På Hedegaards spørgsmål spørgsmål om, hvorfor Kholgi skal beskyttes, svarer Mousti: “For hver gang, han taler dårligt om islam, det vil jeg ikke have. Sådan er det.”
Allerede i begyndelsen af dette årtusinde havde Hamid el Mousti våde drømme om at skabe en organisation, der skulle have til formål at presse den danske regering til at undlade stramninger i udlændingepolitikken.
Man må lade, at Mousti har været lokalpolitiker i mange år og derfor er lidt mere håndfast end de fleste, når det drejer sig om at forsøge at få sin vilje. Men at se samme Mousti i nyhederne på tv her til aften, hvor kan er ved at krumme sig sammen i konvulsiviske trækninger ved tanken om det stunt, han er ved at sætte i scene, er direkte kvalmende.
Mellemøstens uartikulerede folkemasser skal atter fodres med had til Danmark, så Mousti kan få opfyldt sin hedeste drøm om at få frataget DF deres indflydelse.
- Statsministeren bør kalde DF og Langballe til orden, tordner Mousti og afslører, at en menneskealders ophold i et demokratisk europæisk land ikke har haft nogen effekt.
Himlen skal vide, at min sympati for Socialdemokraterne kan ligge i udskrabet fra en nedbidt lillefingernegl, men ingen regel uden undtagelse. Jeg har stor respekt for den københavnske vælgerforening, der valgte ham fra.
Mousti bør gøre sig selv og Danmark den tjeneste at pakke sin kuffert og rejse hjem til Marokko. Her vil han føle sig bedre tilpas, for her kender han kulturen og sædvanerne.
Og hvad bedre er for ham – der er hverken en Langballe eller et DF i Marokko. Så kan han vist ikke komme tættere på Paradis, vel – altså når man ser bort fra de manglende 72 jomfruer og et udefinerligt antal hårløse drenge.
Men de kan jo komme senere.
! ……..og 1000 andet …
http://www.youtube.com/watch?v=bB492bSe0L0
Hvad siger den?
“Egen begravelsesplads…egen moské på Amager… Rom blev ikke bygget på én dag..”
Noget tyder på, at Mousti her ikke har tænkt sig at pakke sammen og rejse. Han har travlt med at bygge… men hvad? Næppe Rom, men man kan jo gætte …. khalifatet blev formentlig heller ikke bygget på én dag.