Du sår had mod muslimer.
Således var der en, der skrev i en kommentar i et af mine tidligere blogindlæg, og det vil jeg gerne afvise på det bestemteste. Jeg sår ikke had mod muslimer, men jeg beder folk om at tænke over, hvad det er for en ideologi, som dem, der kalder sig humanister, antiracister, tolerante, rummelige og med ædle menneskesyn, mener har krav på respekt.
Jeg taler udelukkende om ideologien og den, der med vold og terror fører den sags ud i livet.
Som det vil være nogle bekendt har jeg i min nærmeste kreds en, der definerer sig selv som min datter på trods af, at vi ikke har fælles dna. Hendes vugge stod i et af de mellemøstlige lande, der har leveret hovedparten af indvandrerne i Danmark.
Denne kvinde er – om ikke praktiserende – så alligevel muslim. Og til alle dem, der tror, det hele handler om hudfarve, så lad mig tilføje, at om jeg så bruger hele næste måneds kostpenge i det nærmeste solarium, får jeg aldrig en så smuk nougatbrun farve som min tilvalgte datter.
Hver eneste gang denne debat er oppe at vende, kommer argumenterne med den flinke grønthandler, den hårdtarbejdende taxavognmand eller kioskejer, og fælles for dem er, at de er noget af det flinkeste, man kan forestille sig. Og ja, det tror jeg gerne. Jeg har selv haft naboer af anden etnisk oprindelse end dansk, og de var dejlige mennesker.
Hvad der har slået mig er, at første gang nogensinde, hvor muslimer i Danmark gik på gaden for at kræve deres ret, var dengang, hvor de krævede, at dødsdommen over Salman Rushdie blev ført ud i livet.
Vi har set Hitzb ut-Tahrir gå på gaden med krav om, at deres ideologi bliver respekteret. Vi har set, hvordan en fredelig demonstration til støtte for Israel, hvor ingen så meget som smed et stykke brugt tyggegummi fra sig, blev overdøvet og truet væk af en flok kulturberigere, der rasende skreg Ned med Amerika, ned med Israel, ud med demokrati. På samme tidspunkt skete noget lignende i Malmø.
Vi har set krigeriske fredsvagter og kirkeasyl-støtter, der opfordrer til larme-demonstrationer foran en ministers private hjem. De brød sig ikke om hendes afgørelser.
Man kan nok ikke gøre så meget ved disse mennesker, men man kan konstatere, at hvor der er en voldelig ideologi, er de humanistiske og rummelige på plads til at hjælpe den på vej.
Jeg savner, at de fredelige og ordentlige muslimer i Europa, USA, Canada og Australien tager afstand fra de voldsfikserede sharia-elskere. Selvfølgelig går hver eneste muslim ikke rundt med våde drømme om at komme til at hakke hænderne af naboen eller skære halsen over på en vantro. Det er jo absurd at tro sådan.
I mellemkrigstiden, hvor nazismen var i sin vorden, var det kun ganske få tyskere, der var nazister. Men mange var vist ikke utilfredse med at få genoprettet den nationale ære efter det smertelige nederlag og ikke mindst den ydmygende fredsaftale.
Da de første bøllespirer rendte rundt i de store byer og opførte sig, som bøller plejer at gøre, lænede det store tavse flertal sig trygt tilbage og lod det ske. Pludselig var det ikke kun nogle vildledte bøller, der smadrede butiksruder – pludselig var nazismen noget, som alle tyskere måtte forholde sig til, og vi har jo alle set filmklippene af de enorme menneskeskarer i gaderne, der på kommando skreg heil og løftede højre arm, som om det var en romersk kejser, der blev hyldet og ikke en lavstammet malersvend.
Sovjetunionen blev muligt, fordi fredelige russere, der intet andet ønskede sig end fred, mad på bordet og håb om, at deres børn overlevede. Det tavse flertal så tavst til, mens 20 millioner mennesker blev myrdet.
De kinesiske masser var også fredselskende, og alligevel stod de kinesiske kommunister bag drabet på 70 millioner mennesker.
Japanerne var før Anden Verdenskrig var ikke krigsliderlige sadister, og alligevel drogjapanerne gennem Sydøstasien i et orgie af nedslagtninger af andre mennesker – blandt andre 12 millioner civile kinesere, der blev slagtet med sværd, skovle og bajonetter.
Nu er det islam, der marcherer, og de fredselskende muslimer gør sig selv irrelevante med deres tavshed. Fredselskende muslimer kan en dag vise sig at være livsfarlige – ikke bare for os men også for sig selv.
Det er fanatikerne, der truer os og vores måde at leve på. Og de fredselskende bøjer nakken, holder mund og lader fanatikerne marchere.
, Steffen Mortensen, Facebook
Hej vikingmama
At du skulle så had imod muslimer, ja den er langt ude, er der nogen der har had til muslimer, ja så er muslimerne selv ude om det, deltager man i en debat om muslimer, så er det tit, at man bliver beskyldt for, at være racist, eller nazist, der er ingen forståelse for, at det man siger, og er træt af er, at vi her i landet skal finde os i, at muslimer forlanger særrettigheder, og de af dem der kalder sig for moderate muslimer de har en opfattelse af, at Danskerne skal finde sig i alt hvad de byder os, jeg tænker her på den der tier samtykker.
Godt nytår til jer alle
taby 1
Godt nytår til dig også Taby.
Mange misforståelser er opstået, fordi der er så mange, der ikke læser hvad der står. De forveksler Islam og islamisme og tror, at fordi man fordømmer mordere og terrorister, så fordømmer man muslimer, der lever stille og roligt.
Jeg ville gerne, men tør ikke tilslutte mig de forstående og sikkert rigtige ord om de stille og rolige muslimer.
Der har være for mange ”søde og hjælpsomme” naboer, som enten kunne noget med gødningspræparater, hoppede fra flyveundervisning inden de havde lært at lande eller lader sig mullaovertale til via bælte at ”gå efter jomfruer”.
Jeg er ikke i stand til at skelne den ene slags fra den anden. Brødre, onkler, fætre. Det er et samlet hele med én fællesnævner, der tager sit udspring i 1400 års vold og fravær af ligestilling.
Hvordan kan de mon være at muslimer (flygtninge) ikke vender hjem, når ”krigen” er forbi rundt omkring. For eksempel i Bosnien-Hertsegovina? Det er forresten tankevækkende, HVOR forskelligt muslier og kristne opfatter årsag og virkning til den bid af historien. De kristne er nogle skrækkelige nogen. Som der står i en gammel historiebog: Muslimerne kom syd fra OG SLOG SIG NED.
Minder det om noget kendt i nutiden?
Det kunne være interessant hvis man “fik lov” til at pille lidt ved koranen, den er trods alt menneskeskabt.
Hvis jeg skulle skrive en religionsbog i dag, ville jeg måske også være fristet til at putte lidt hævn ind, om dem jeg ikke kan lide. Vi er trods alt kun mennesker med alle de fejl og mangler dette indebærer.