Under en tur på Urbanblogs faldt jeg over en tilvandret med stor vrede overfor og utilfredshed med Danmark og næsten alt, hvad det står for. En prototype på fejlslagen dansk tiltro og venlighed.
Bloggerens hjemland er ”Bosnien-Herzegovina”, men af en eller anden grund har skæbnen drevet sit spil med hende, så hun nu sidder i dansk statsborgerskab til halsen. Stakkels pige – bare 28 og allerede så hårdt ramt. En uddannelse har hun også fået – så ak – hjerteløsheden kender ingen grænser.
Denne person bekræfter mig i min formodning om, at man ikke skal blande sig i andres konflikter – ligegyldigt hvor logisk en hjælpende hånd tager sig ud. Og har konflikter desuden noget med religiøse uoverensstemmelser at gøre, så er det om at smække døren.
For at ilustrere har jeg hentet to blogs.
, Steffen Mortensen, Facebook
Ikke om jeg fatter en bjælde af, hvad der sker med mennesker, der har lidt nød, kommer hertil og ender på den der måde. På sæt og vis tror jeg “vi” selv er skyld i det. Straks de ankommer bliver de pakket ind i empater, pædagoger og bedstemødre med for store hjerter. Og lige så straks bliver de vaccineret med et had til Danmark, der allerede fra starten sikrer at integration mislykkes. Og så er bosnierne endda nogle af dem, der kan gøre sig her, dem der vil.
Jeg er enig, i hvert fald så langt, at jeg er enig i, at vi ikke skal importere indlysende problemer. Og i tilfældet med netop bosniere, så er de nogle af dem, vi netop burde hjælpe HJEMME. Mange af dem er muslimer, som vi er kristne – nogle ville kalde det “ikke praktiserende”. At bringe dem hertil og lade Bedstemødrene og CO. vaccinere dem er det glade vanvid.
Hver måned sender jeg en kasse til en venskabsfamilie i Bosnien, med brugt tøj, skoleting til ungerne og andet habbengut. Alt sammen ting jeg kan undvære og de mangler. Den slags hjælp kan jeg forholde mig til. Til gengæld åbner jeg ikke døren for indsamlinger fra Røde Kors eller nogle af de andre fra godhedsindustrien. Det overskud jeg har skal bruges på de flygtninge der IKKE blev importeret og det skal ikke kunne omsættes til krudt og kugler.
Den blog læste jeg også nysgerrigt. Gud fri og bevar mig vel for et aggressivt kvindemenneske.
Hun mener blandt andet, at det er helt ok at klatre til vejrs i lygtepæle og tegne grisetryner og overskæg på politiske kandidater, hun ikke har sympati for. For vi har jo en hæjtbesungen ytringsfrihed, galper hun.
Damen har desværre ikke lært det vigtigste. Hun er født og har levet de væsentligste år i et underligt land, og det er hun selvfølgelig præget af.
Jeg synes selvfølgelig, at bosnierne skulle have ly her, da alt stod i flammer. Men jeg forstår ikke, hvorfor denne dame, der endog har fået en uddannelse finansieret af de danskere, hun ikke har så meget til overs for. Hun er ikke begejstret for Danmark og danskerne, og på trods af det har hun bedt om et dansk statsborgerskab.
Det bør hun aflægge, og så kan hun passende rejse hjem og bygge sit land op. Der er ikke konflikter i Bosnien lige nu.
Den måde du fortæller om, Gasse er den eneste, hvor man kan være nogenlunde sikker på hjælpen kommer frem til de der har behovet.
For en tid siden var der nogen, som havde gravet i hvor penge og nødhjælp gik hen når det galt. Ret overbevisende, hvis man angler en forklaring til indsamlerne.
Gasse – jeg deler din undren. Er man i nød og fare i sit hjemland, og et andet land og folk åbner sine grænser og giver én sikkerhed og økonomi, ja uddannelse og alle muligheder – hvordan ender man så i denne permanente fornærmethed og forurettethed mod samme land og folk?
Som jeg har beskrevet andetsted på sajdet, så er det jo heller ikke alle flygtninge, der reagerer sådan.
Skal vi være ærlige, så er det jo uanset hvilket land de så kommer fra, udelukkende muslimerne, der har den konstant forurettede attitude.Er det i virkeligheden den evigt uderliggende foragt for vantro, der jo per definition i Koranen er mindreværdige og urene?
Det er aldeles slående, at offerretorikken, foragten for danskerne og demokratiet udelukkende kommer fra lige præcis den gruppe.
Jeg kan ikke forstå, at den unge, forurettede dame ikke pakker sydfrugterne hurtigst muligt og ser at komme hjem til det land, hun har forladt. Hvorfor går hun her i Danmark og lider, når hun kan være i Bosnien og hjælpe med at opbygge sit land? Hvad holder hende her?
Hvorfor har hun søgt statsborgerskab i et demokratisk land, hun så tydeligt foragter?
Det skulle vel aldrig være den bekvemme tilværelse, hun har opnået her i landet? Alle de sociale goder og friheden, som hun jo ikke kan finde derhjemme?
Jo, hun har sandelig meget at være forurettet over.
Et lysende eksempel på det fejlslåede eksperiment, som vores uansvarlige og naive politikere så letfærdigt kastede landet ud i.
Jeg håber ikke hun opnår dansk statsborgerskab. Hun har ikke fortjent det. Og vi har heller ikke.
Hun HAR fået statsborgerskab (se overskrift)og det er hun også ‘sur’ over.
Så kan hun ikke få 100.000 for at tage hjem bla bla bla.
Ironi er ikke noget medfødt hos hende.
Gosh – det overså jeg!!! Så meget desto værre!!
Jeg forstod det, som om hun var igang med det.
Det er rædselsfuldt at tænke på, HVOR uendeligt mange af hendes slags, og de der er endnu værre, Danmark skal stå model til.
Et er ‘samarbejdsvanskeligheder’ – noget helt andet er nul kontakt.