Hvis der fandtes sådan en pris, så er Ulrik Hauger en oplagt kandidat! Herren er også kandidat for Enhedslisten i Vejle.
På et af de lokale plejehjem fornøjede nogle af de ældre damer sig med, at vandre ned i køkkenet og deltage i madlavningen. For nogle blev det til at skrælde et par kartofler, men de hyggede sig med det.
Nu har Hr. Hauger så forlangt, og retten har vedtaget, at damerne ikke skal betale for tilberedningen af maden (altså bidraget til løn) de dage de deltager i fremstillingen. Nu er det jo sådan, at man ikke kan have to ansat i køkkenet den ene dag, tre den næste og en den tredje – alt efter hvor mange kartofler Fru Jensen og Fru Nielsen kan skrælde de pågældende dage.
Så udkommet af den dom er ikke svær at regne ud – damerne er bortvist fra køkkenet fra årsskiftet. Gæt lige om de er Hr. Hauger taknemmelig.
Sikke et fjols!
! ……..og 1000 andet …
Kan da kun give dig ret, manden er en ægte klaphat.
Statsforvaltningen er den afgørende magt i dette cirkus, der er sat i scene af Ulrik Hauger fra det humanistiske ”Enhedslisten”. (Bare navnet.) Han er ‘pårørende’ og har, her op til kommunevalget, fundet ud af, det må være hans pligt at smadre en velkendt gammel terapiform der bruges for, at vedligeholde færdigheder og holde demens på afstand så længe som muligt.
Når mennesker kommer på plejehjem er det SÅ vigtigt at fastholde en kendt virkelighed for beboerne. Det er langt fra nemt at blive visiteret til en plejehjemsplads, så er man først blevet BEBOER er det sikkert og vist noget virkelig er out of order. MEN for især mange kvinder har det vist sig at køkken, mad, potter, pander,køkkenværktøj, maddufte og så videre kan fastholde, de som ellers er på ‘vej væk’. Vel at mærke en fastholdelse i noget godt og beroligende fyldtmed sjov og latter.
Og så kommer sådan en noksagt og ødelægger for at blive valgt. Og han får forvaltningen med på den!!! Så blev det da klarlagt, det er en meget, meget uvidende og uduelig forvaltning.
Slut med at skrælle en kartoffel eller to i godt selskab. Det kommer nemlig sjældent længere end til knoldene. En kartoffelskræller kan man nemlig ikke skære eller brænde sig på. Det samme gør sig gældende for. borddækning.
Repræsentanten for enhedslisten må jo se for sig, at der kan spares køkkenpersonale i stor stil, hvis Maren Hansen og Oline Pedersen skræller en kartoffel eller to, når de har lyst. For det er det det handler om at HUSKE OG VÆRE LEVENDE!!! ikke om at arbejde FOR FÆLLESSKABET.
Hvem stemmer forresten på marchkompagniet ENHEDSLISTEN?
Ja, det er en komplet latterlig situation. Fakta er jo netop, at trækket på personale er lige omvendt, imens Maren og Oline er i køkkenet går der en ansat fra til at tage sig af dem.
De aktiviteter der kan være omkring dagligdagns små sysler giver hundrede gange mere mening, end pettigrør. Og så skal de ikke sættes i scene, de findes så at sige lige ved hånden. Hans gamle bedstemor må sikkert heller ikke selv lægge sine bluser sammen eller vande sine blomster.
Jeg kender to der stemmer på marchkompagniet, søde men MEGET verdensfjerne mennesker begge to. Er det mon kendetegnende?