En folketingspolitiker med rødder i et land langt væk kan ikke holde det ud. På Urban-blog bobler han over med…ja med hvad egentlig?
Hvad er hans ærinde til at fortælle, at han er på rejse med Folketingets Udenrigsudvalg, og det lykkedes dem -hele udvalget? på officielt besøg? på ferie? – at få lov til at rejse ind i Gaza.
Området bærer præg af den israelske militæroffensiv for snart et år siden. Ja, det tror da fanden. Hvornår har arabere lettet popo’en og udrettet noget for ikke at tale om at bygge op? Og netop Gaza har været på bistandshjælp siden 1948.
Tænk, der er udbrændte ambulancer, og der er skudhuller i murene på det hospital, der får ærede gæster fra nord.
Hvad handler dette om? Jeg er bekendt med, at politikeren, der aldrig har afkræftet rygtet om, at han har viet sit liv til islam, er SF’er og dermed foruddestineret til at synes, at arabere er søde, og israelere er dåmme, græmme, fede og ånssvage, skratch, nå nej, det er jo DF’ere der er det, men skidt pyt, i de kredse tager man det ikke så nøje.
Politikeren glemmer at fortælle om de raketter, der fra Gaza blev sendt ind over grænsen for at falde ned i beboede områder.
Nå ja, herregud, der er ligesom ikke så mange jøder, der døde af det, så hvad skulle det betyde? Tja, politikeren, som med kendermine betragter børnetegninger og gysende konstaterer, at Gazas børn tegner andre tegninger, end politikerbørn i Danmark gør – uanset etnisk oprindelse – han kunne jo begynde at tænke lidt over, hvad det gør ved en civilbefolkning aldrig at kunne sende deres børn ud og lege af frygt for nedfaldne raketter.
Skal dette forstås som om, jeg ikke synes, befolkningen i Gaza lider? Nej, det skal det ikke, og i mine mest empatiske og rosenkindede øjeblikke synes jeg faktisk, det er synd for araberne i Gaza.
Synd at de har ladet sig spænde på gud ved hvilke vogne. Islams, broderskabers eller Arafats. Eller Hamas. Det har en pris at bruge en nyvunden demokratisk stemmeret til at stemme en terrorbevægelse til magten. Det har også en pris at være så rystende ligeglad med næste generation, som det er tilfældet i Gaza.
På det såkaldte palæstinensisk børnefjernsyn kan man se tre-årige piger, der knap har sluppet bleen og sikkert ønsker sig en tår af sutteflasken, sidde indhyllet i islamisk klædedragt og erklære, at jøder og kristne er efterkommere af aber og svin, og begge grupper – især jøderne – har fornærmet en profet, så småpigerne glæder sig til at blive gamle nok til at kunne føde soldater til allah, så de onde jøder og kristne kan blive slået ihjel.
Jo, jeg synes bestemt, at det er forfærdentligt at opleve en gruppe mennesker degenerere så hurtigt, som tilfældet har været i Gaza.
Der er ikke noget at sige til, at både Israel og Egypten har lukket grænserne så hårdt i, som det har været muligt
, Steffen Mortensen, Facebook
Jeg er rystet over Kamals beretning. Jeg har altid anset ham for at moderat (læs fornuftig) fyr.
Når Israel sender en raket, er det altid som svar på et angreb fra Gaza,
Og de sigter, så der sker minimum skade. De kan jo faktisk ramme en bil med et par meters præcision.
Hamas sender i hundredvis af raketter ind i de nærmeste byer uden at sigte. Det vil sige, at hvem som helst kan blive ramt.
Lige nu har Hamas gravet 400 tunneler langs den ægyptiske grænse. Her bliver smuglet adskilte våben fra Iran ind i Gaza. Her bliver de samlet og lagret til den næste (snarlige) krig.
Samtidig er de ved at oprette kommandocentraler i store beboelsesblokke.Det samme sker i Libanon.
Når så krigen kommer, er Israel altså nødt til at bombe disse områder med masser af civile ofre. Og næste skridt er så aviskrigen:” Se, hvad de svin gør ved vores kvinder og børn !!”. Kynisme? Ja, mon ikke.
Jeg har i Sderot én kilometer fra Gaza set resultater af Hamasbomber, og jeg har talt med folk i byen. Fordi der ikke er nogen styring på Hamasraketterne,rammer de hvem som helst, så selv bus-stoppestederne er af armeret beton.
Under sidste krig boede flere i kælderen, og børnene blev undervist uden for byen.
Hele dette forløb med civile ofre er Hamas helt klar over. Og de blæser på det. Eller udnytter det: “Israel myrder 100 uskyldige!!”
Og byen er også spærret indefra. Folk fra Gaza vil meget gerne væk, men den går bare ikke, kammerat.
Gaza har jo fået selvstændighed, så hvis de holdt sig i ro og koncentrerede sig om opbygning, ville de få hjælp både fra udlandet og fra Israel. De får jo bl. a. vand fra Israel.
Og så burde de indse, at de aldrig vil vinde noget helst ved krig.
Golda Meir sagde i sine erindringer: “Vi er nødt til at blive så stærke, at det er dem og ikke os, der beder om fred”.
Og det er de blevet.
Jeg sidder her og kradser mig i hovedbunden med den femte strømpepind. Det er din bemærkning om, at du altid har opfattet Qurashi som moderat.
Jeg forstår egentlig godt, at man kan få det indtryk, for manden virker umiddelbart sympatisk.
Et faktum er det, at han aldrig har benægtet sit engagement af Minhaj ul Quran – På koranens vej – der er en organisation, der især tiltrækker pakistanere. Ikke udelukkende men hovedsagligt.
Et andet faktum er, at han snød til eksamen og “blev idømt” at gå et semester om. Det skal lige siges, at det ikke var et plat snyderi til niende klasses afgangsprøve men lægeeksamen.
Et tredje faktum er, at han under navnet Oliver plattede med boligudlejning.
Et fjerde faktum er, at han mødte op til hofbal hos dronningen iført pakistansk folkedragt. Det ville en dansk til hjertet immigrant aldrig gøre. En ægte integreret ville som et minimum følge sit nye lands skik og brug.
Et femte faktum er, at du ikke kunne se hans bagparti for bare skosåler, da Pakistan blev ramt af et voldsomt jordskælv.
Misforstå mig endlig ikke, for selvfølgelig skulle der nødhjælp frem til ofrene, der i vinterkulden sad på den bare jord. Og det var jo dejligt, at vores ven med en helt ny og aldrig brugt lægeeksamen i baglommen var parat til at ofre sig.
Interessant nok var samme Qurashi ikke at se, da Gud ved hvor mange amerikanere blev ofre for orkanen Katrina. Men det var jo også amerikanere, og sådan nogle kan en rettroende SF’er og muslim ikke lide.
Hvis du har set Qurashi på vej til Haiti for med sin snart ikke så nye men stadig aldrig brugte lægeeksamen i baglommen, så har jeg også.
Nå men. Tilbage til Gaza.
Terrororganisationerne, der har taget magten i Gaza bruger bevidst civile som skjold. I den seneste konflikt med Israel benyttede man sig af bulder og brag til at få gjort gamle regnskaber op med Fatah-folk. Skolebørn – ja selv småbørn placeres der, hvor man venter, at bomberne rammer, så man kan vise døde børn frem til den glubske verdenspresse.
Israel trak sig helt ud af Gaza. Jeg forstår godt, at man hellere ville opgive en række bosættelser og kibutzer og spare de mange penge, der blev brugt til at beskytte bosættere og kibutznikere mod tilhængerne af fredens religion.
Gods Meir var en klog dame, og det smerter mig dybt, at hun ikke havde ørerne længere nede mod jorden, så Israel ikke blev taget næsten med bukserne nede i Yom Kippur-krigen.
Terrororganisationerne, der har taget magten i Gaza…………..
Jamen, det er jo det, jeg lige har sagt.
Israel ville meget gerne af med Gaza, og der er flere steder, de også gerne vil af med. Der er simpelthen for mange muslimer. Det gælder jo om for Israel at holde balancen, så forholdet kan bibeholdes på 85 -15 (ca) eller mindskes.
Jeg tog til Nazareth en søndag, fordi det jo er hverdag i Israel. Men lige der var der altså lukket. “Hvorfor?” spurgte jeg. “Fordi det er søndag” lød svaret.Flertal af muslimer.
Israel står i den situation, at om fyrre år vil jøderne med den nuværende fødselsudvikling være i mindretal.
Derfor har man også udvidet hjemvendelsesloven, der giver alle, som har en jødisk mor, ret til uden videre at rejse til Israel, således, at også hvis faderen er jøde, har man den ret.
Er det ikke lidt negativt kun at tale om Golda Meir´s nederlag.
Israel har hele tiden gerne villet af med Gaza. I forbindelse med fredsslutningen med Egypten i 1979 afleverede Israel den erobrede Sinai-halvø tilbage til Egypten, og man ville også så hjertensgerne give egypterne Gaza tilbage.
Men se om de utaknemmelige egyptere ville eje eller have Gaza. De gik så langt som til at true med krig, hvis de fik prakket Gaza på.
Det er spændende, at du har været i Nazareth. Hvornår var du det, hvis jeg må være så fri at spørge? Nazareth – og Bethlehem – har jo traditionelt været beboet af kristne arabere, der nok oprindeligt slog sig ned nær de kristne hellige steder.
Situationen har ændret sig drastisk gennem den sidste halve snes år. De kristne er chikaneret ud af ihvertfald Bethlehem, og der har været verificerede historier fremme om kristne piger, der bortføres på åben gade og i dagslys for at blive tvangskonverteret til islam og bortgiftet til muslimske mænd. Andre piger er fundet voldtagne og maltrakteret med en tydelig besked om, at kun tildækkede muslimske piger er ærbare – alle andre beder selv om det, når de udsættes for overgreb.
Det ender galt. Grueligt galt. Jeg har fire pige-børnebørn, og jeg er bekymret.
Du må ikke opfatte mig som anti-Golda Meir, for jeg er en af hendes meget varme beundrere.
Du vil sikkert nyde dette klip med Barbra Streisand og Golda Meir.
http://www.youtube.com/watch?v=8uPHaioopKM
Den største bygning i Nazareth er katolsk og jeg fandt også et kloster, men dem, jeg talte med, kaldte byen for muslimsk.
Jeg er ateist, men alligevel var det med en mærkelig æresfrygt, jeg gik rundt i byen, hvor udspringet til en så stor religion er sket.
Tak for videoen. Hvor er den smuk.
Velbekomme.
Du vil måske også kunne lide
http://www.youtube.com/watch?v=5hQ0OkcLKuE
Det er Ofra Haza, der sang Kaddish, der er den bøn, der bedes i forbindelse med dødsfald. Altså i jødedommen.
Tragisk nok døde Ofra Haza selv i en alder af nogle og tredive for omkring fem år siden. Hun døde af aids, som hun var smittet med af min ægtemand, og der var næsten landesorg i Israel, da hun døde.
Der bredte sig også en lynchstemning mod ægtemanden. Man skulle tro, der var 24.dk.
Hvis du nød Ofra Haza’s Kaddish, vil du også nyde Yerushalaim shel shahav.
Sangen er egentlig gammel, men i forbindelse med Israels overvældende sejr i seksdages-krigen i 1967, hvor man fik kontrol over hele Jerusalem, blev sangen indsunget af Shuli Natan, og den gik på en time til tops på hitlisten.
Shuli Natan er en dejlig sanger, men bortset fra sit store hit fik hun ikke den berømmelse, man skulle tro, hun havde fortjent. Hun har blandt andet lavet en LP (nu på cd) med sange af Moshe Carlebach, der blev kaldt den kunstneriske rabbiner. På en anden LP (der ikke længere er i handelen) har hun indsunget en række jødiske bønner, der er sat i musik. Det er ret almindeligt at gøre sådan.
Her er linket til Shuli Natans udgave af Jerushalaim shel shahav. Som du kan høre, så er det en ældre indspilning.
http://www.youtube.com/watch?v=Z_or1XuBY9o
Jeg glemte at kommentere Nazareth som muslimsk by. Der er sket det samme i Nazareth som i Bethlehem. Kristne fordrives.
oj oj, jeg gav en forkert oplysning. Carlebach hed ikke Moshe men Shlomo til fornavn. Han blev født 14. januar 1925 i Berlin, og han døde 20. oktober i Canada.
Tragisk nok døde Ofra Haza selv i en alder af nogle og tredive for omkring fem år siden. Hun døde af aids, som hun var smittet med af min ægtemand, og der var næsten landesorg i Israel, da hun døde.
——
Uha, jeg er lige blevet gjort opmærksom på en slåfejl. Ikke bare en ordinær slåfejl, men en slem, meningsforstyrrende og meget injurerende en af slagsen.
Min ægtemand havde IKKE noget at gøre med, at Ofra Haza blev smittet med aids. Det var hendes egen ægtemand, Doron Ashkenazi, der havde smittet hende.
Han blev til gengæld udsat for chikane og lynchstemning. Der var endog nogle, der offentligt og i ramme alvor kaldte ham morder, selv om man fra officiel side prøvede at dække over sagen ved at sige, at Haza døde af organsvigt. Hun døde den 23. februar 2000. Og så var hun ikke nogle og tredive, som jeg havde påstået tidligere. Hun var 42, da hun døde.
Haza og Ashkenazi, der var forretningsmand, giftede sig i 1997. Parret havde ingen børn.
I øvrigt døde Doron Ashkenazi den 7. april 2001. Angiveligt af en overdosis, men ingen ved det nøjagtigt.