Søndagens gyser er heldigvis ikke hentet i Danmark. Så uvidende kan danske elever jo ikke være med den fantastiske lærerstab og læreplaner der kendetegner den danske folkeskole.
Hovedet på sømmet
7. februar 2012 | 09:10Syrien har brug for Marianne Jelved. Hvordan får vi hende lokket derned? Torben Plesberg, JP
***
Empatiske mennesker synger aldrig – med mindre de kan
, Steffen Mortensen, Facebook-
Archive for Hovedet på sømmet »
Politiken
- Jelved: Socialist-kampagne er udtryk for dårlige argumenter 7. februar 2012
- Ekspert: Liberal Alliance har »et godt stykke ad vejen« købt sig til valgsejr 7. februar 2012
- S-borgmestre: Thorning blåstempler p-kaos 7. februar 2012
Jyllandsposten
- Riis støtter fortsat Contador 7. februar 2012
- Har Bornholm kulderekorden? 7. februar 2012
- Søvndal: Danmark bliver i Syrien 7. februar 2012
Denne gyser foregår da heldigvis i Skotland – herhjemme er der sandelig ingen mangel på historisk viden. Der forekommer kun småsvipsere, som når en 20-årig med studentereksamen ikke lige kan huske Churchill: “Var det ik’ ham, der opfandt atombomben?”
Pyha … jeg har lige tjekket. Min teenager har helt styr på hvem Hitler var.
Hans far og mor har med garanti haft EWS som lærer.
Jeg kunne forestille mig at Churchill hører til den gruppe krigsliderlige kapitalistsvin EWS fornægter og derfor ikke har villet undervise i.
Før fik studenter, om ikke andet, tillært lidt almen dannelse holder langt fra i dag. I mange sammenhænge har jeg troet de bare havde dårlige forældre, men det er ren og skær uvidenhed forstærket af mangel på lyst til at vide. Det er to årgange det drejer sig om. Ville kvaliteten af lærere og elevernes indstilling til at lære ændre sig, hvis undervisning ikke var gratis?
Gad vide om indstillingen til lærere og elever villeæ
Det har faktisk ikke været let, når man rendte ind i den slags læring, eller mangel på samme. Da jeg var sygeplejeelev i firserne havde man besluttet at bruge PBL (problembaseret læring). Et udmærket koncept at lave projekter og opgaver ud fra, men håbløst som undervisningsfilosofi.
“Hvad føler du selv?” – var standardsvaret, når man blev lidt for videbegærlig.
Da vi kom ud i vores første praktik på sygehuset var vi mildest talt prægede af trenden. Vi var SINDSSYGT empatiske, vildt dygtige til at holde i hånd og kunne afsynge samtlige vers af “Kringsat af Fiender” frit efter hukommelsen – til gengæld havde vi ikke begreb om hvordan man tog et blodtryk.
Gud ske tak og lov for de dygtige sygeplejersker man rendte ind i igennem de år!!!!!!!
Behøver jeg at sige, at der mildest talt var meget der skulle læres hjemme, om aftenen og i weekends?
Gasse – jeg griner højlydt ved din beskrivelse. Jeg har også været konfronteret med resultatet af sådanne pædagogiske varm-lufts-tiltag.
Da jeg for mange år siden arbejdede i det offentlige, havde jeg en del studerende som dels elever, dels som vikarer. Søde, begavede og dygtige unge mennesker, de fleste med studentereksamen. Men jeg siger dig – jeg slog mere end 7 kors for mig, når jeg igen og igen stødte på deres mangel på både historisk og almen viden og så deres manglende stavefærdighed. Så jeg tog mig tid til at fortælle og lære fra mig.
Men ind imellem blev jeg f….. harm. Ikke på dem – men på den forsømmelse, de havde været ofre for.
Hvor er der spildt megen kostbar tid i mange børn og unges tilværelser. Spildt på afprøvning af alskens fortænkte pædagogiske eksperimenter. “Ansvar for egen læring” … osv.
Min fornemmelse er, at det trods alt er blevet lidt bedre!? At respekten for reel viden og kunnen er tilbage igen. Hvad siger I? Jer med børnebørn i skolen?
Indlæring bærer meget forskelligt i sig.
Der var en undersøgelse af HVEM der skrev lærebøger regnet fra årti til årti. Det var en gyser, fordi de afhang af hvem der kendte hvem og sjældent af hvorvidt det var toppen af lærebogsforfattere man gik efter.
Jeg kan da også huske der var stor forskel på lærebøger i min skoletid, men de var ikke politiske – ikke engang, når det ville have været en ‘hjælp’ til at fatte stoffet.
Den lærer der er vild med sit stof og som kan kunsten at lære fra sig får livslang værdi for den lydhøre og videbegærlige elev. Taler af skøn erfaring.
Jeg synes ikke min Fine på femten VED ret meget fra skolen. Der er for meget gruppearbejde og for lidt personligt ansvar for hvad der undersøges og siver ind. OG de ved ikke rigtig HVAD SKAL DET BRUGES TIL?
Jo, jeg synes egentligt, at børnebørnene lærer ikke så lidt i skolen. Mit ældste barnebarn, en super dreng på 14, ved mere om historie og om Anden Verdenskrig end de fleste. Hans lærer må stå lidt på tæer for at følge med.
Hans 13-årige fætter har skrevet projektopgave om Big Bang, og den er fyldt med referencer til anti-stoffer og andet af den slags. Det meste af det anede jeg ikke eksistensen af.
Det var i øvrigt ham, der for to år siden afslørede et rystende ukendskab til Europas lande og hovedstæder, så jeg begyndte at herse og regere med ham. Han troede, at hovedstaden i Finland hed Barcelona, og London lå vistok i Norge.
Da jeg forklarede ham, at det jo var helt vidt at tænke på, at han ville køre mod nord, hvis han ville til Barcelona, svarede han, at han selvfølgelig ville bruge GPS’en.
Jeg checkede ham i øvrigt for et par uger siden, og nu har han meget bedre styr på hpvedstæderne. Så vidt jeg husker, så tog han ikke fejl en eneste gang.
Pigerne, der gå i henholdsvis første, femte og sjette klasse, ligger godt og solidt fagligt. De har ikke udviklet nicheinteresser som Anden Verdenskrig eller Big Bang. Endnu. Men det kan jo komme.
Jamen, hvad ved dit barnebarns klasse om Anden Verdenskrig? Han har i en tidlig alder specialiseret sig – men på hvilket niveau befinder de andre sig?
I 2. real var jeg væk i Sokrates. De bedst fundrede af klassekammeraterne vidste, at der var en der hed Xansippe. Og så var der en masse jeg ikke var inde i.
Jeg er ikke imponeret af mine to femtenårige børnebørns paratviden. Og med det mener jeg: viden nok til at kunne lede videre.
Hmm – Sokrates – Så vidt jeg ved er Sokrates en af Platon frit opfundet figur, en slags talerør for Platons tanker.
Platon lader Sokrates bruge den “majøvtiske metode” (fødselshjælpermetoden), idet han mener – hvis man stiller de rigtige spørgsmål, får man også de rigtige svar (hjælper dem til verden, så at sige).
Deraf kommer også historien om at Xantippe skulle have værer jordmoder.
Nå men undskyld – det var en digression!
Man kan jo tro, hvad man vil.