Scenariet:
En 32-årig mand går på nettet, hvor han leder efter og finder en sød 15-årig pige at chatte med. Han udgiver sig for at være caster til et modelbureau, hvilket han på ingen måde er! Det lykkes ham at overtale pigen til et møde – det er jo hørt før.
Imellemtiden har pigens far fundet ud af datterens aktiviteter og han er en handlekraftig herre! Da den forhåbningsfulde mandlige chatter ankommer venter der ikke en yndig ung pige på 15 – til gengæld møder han sit livs røvfuld, hvorefter han tages i hoved og røv og kyles i en kanal.
For at sige det rent ud … havde det været min 15-årige datter havde jeg også ønsket at han fik en røvfuld og en afkølende dukkert!
Faktisk kan jeg ikke sige mig fri for – at jeg grinede noget af historien 
Hvad siger I? Selvtægt er det jo … men jeg kan ikke finde ud af, at forældre ikke skulle have lov at stikke en røvfuld i sådan et tilfælde.
, Steffen Mortensen, Facebook
Helt enig gasse!
Nogen gange er det kun tørre tæsk, der virker!
Long live bang tju happy ending, men pigebarnet er nu ikke for kvik. Det her er sket igen og igen.
Hvordan trænger man ind til en eller anden form for fornuft, der ikke overdøves af: Det sker aldrig for mig.
Mødes med en carster på åben gade.
Hallo!
Havgasse – Du ved jo godt selvtægt ikke er tilladt – gør du ikke. Med nødværge stiller det sig lidt anderledes.
For tredive år siden havde min familie og jeg en lille ombygget kutter liggende i Bisserup. Bisserup havn er en gammel grevehavn, med træbroer til lystsejlerne og en beton/cement ditto til fiskerne. Fiskernes bro var så bred og lang, så det var muligt for lastbiler (og turistbusser) at køre til og vende. Belægningen var en trist blanding af eroderet asfalt, sand og småsten.
En lille flok bisserupdrenge morede sig med at komme drønende og lige før det gik i bølgen den blå bremsede de og lod baghjulene lette fra underlaget. Det støvede på tørre dage, men men men de morede sig og opøvede visse færdigheder, så vi fandt ud af det. Så kom Orla. En tilflytter fra hovedstaden, hvis forældre ikke kunne finde på mere.
Orla var ligelad med støv og aftaler. Et forbud fra politiet mod at befinde sig på havnen ragede ham en fjer.
En søndag med mange turister der spadserede rundt på havneområdet og hyggede sig skulle Orla også lige ned for at se om der var noget han kunne gøre. Det var der!
En ung pige i kørestol var på vej ud over fiskermolen ved egen kraft. Orla speder op, slipper koblingen, suser skråt ind foran pigen og lader baghjulet raspe småsten, støv, sand lige op i hovedet på pigen.
Vi, med båden HEMEKA, havde fået lov at få en af pladserne på indersiden af fiskermolen, så vi havde orkesterplads til ovennævnte forestilling. Alligevel nåede jeg først op på molen efter anden akt. Orla holdt helt henne ved bolværkskanten, wrum-wrum, og grinede, som den onde dreng i en dårlig film.
Hvad vejer en knallert og en mager københavnerunge? Jeg så skam efter ham, da han gik under på 2½ meter. Hele vejen ned sad han og holdt fast i styrets håndgreb – lige til han ramte sandbunden.
Det var så sådan set det. Men når jeg nu alligevel har trættet jer med mineerindringer om nødværge kan I lige så godt få efterspillet. Orla voksede sammen med sin knallert igen, da den havde været skildt ad for at ligge i petrolium. Han opførte sig som en engel, og når vi af og til mødtes rejste han sig op i twinsadlen og bukkede.
Hvis I vil vide, hvad der ellers hændte Orla, så sig til.
Ja tak. Hvad skete der med Orla. Pleaseeeeee.
Vel er selvtægt ikke lovligt – heldigvis! Alt andet ville jo være indbegrebet af anarki, lovløshed og det rene Wild West.
MEN … havde det været min 15-årige datter … osv.!
En 15-årig er slet ikke klædt på til at gennemskue en dygtig 32-årig manipulator. Hvem af os er i grunden gode nok til at gennemskue den slags, også senere i livet?
Som regel, hvis man ellers fungerer forholdsvist normalt/sundt, så tror man jo på hvad mennesker fortæller – som udgangspunkt.
Det starter måske bare med et hejsa .. to dage efter er de måske på fornavn (istedet for kaldenavnet).
“hvad laver du så?” “Jeg arbejder for sådan et firma der … “. “Nej hvor skægt, jeg så også forleden at ..” “Nååå jamen det er ligesom …”. “Min lillebror sagde også at …” “Der er mange der møder de helt forkerte og bliver snydt .. ” “Aii hvor spændende!” “Jeg vil ikke ha’ min mor med, hun forstår ikke en skid af .. ”
Han viser hende interesse, på den måde en 32-årig kan .. og ikke ret mange 15-årige kan gennemskue det.
Hemeka … hvad skete der med Orla??????????
Gasse, du har da ret i, at en femtenårig ikke kan gennemskue en dobbelt så gammel buksetrold eller som min mand benævnte den slags ungersvende ”pikvampyrer”.
På den anden side, så er der ikke meget at gøre, hvis piger ikke vil tro på de erfaringer deres jævnaldrende kan komme med.
Jeg ved det naturligvis ikke, men når pigen ”ikke vil have mor med” i den alder, så er det måske ikke ”carsting” hun brænder for.
Alt det der tekst imellem citationstegnene var rent tankespin .. udsprunget af erfaring som pige, mor, partner og 20 år i psykiatrien.
Og sætningen “jeg vil ikke ha’ min mor med” – kan snildt komme i enden af en lang dialog, med det udgangspunkt at hun netop skal ha’ mor med, efterfulgt af en samtale om hvor dumme mødre er – hvor efter de bliver “enige” om, at mor nok skal blive hjemme. Hvis han er dygtig nok, så ender hun med at foreslå det selv.
Alt sammen fordelt over flere dage/uger, alt efter hvor målsat han er.
Den rigtig dygtige manipulator kan faktisk få sine “ofre” til selv at foreslå, hvad han selv oprindeligt havde i tankerne.
Det der gør den her “røvfuld” tålelig for mig er – at det netop var en røvfuld!
Der var ingen knive, skydevåben eller andet af samme skuffe. Han fik nogle dedigne klø og en kold afvaskning.
Læg mærke til ordet tålelig ….
Ja, Orla den drønnert.
Vi har aldrig vekslet et eneste ord, men mange venlige smil.
Ved et tilfælde fik jeg at vide han var blevet mekaniker. Hamrende dygtig. (Det tror da Fanden, når han først skulle skille sin knallert ad, vaske delene i petroleum og derefter samle den igen.)
Jeg har en veninde Alice, som kan dramatisere bilskift på en sublim facon
- Der må ikke være noget galt. Det er trods alt min sidste bil, hujer hun til brugtvognsforhandleren. – Tag Dem nu sammen.
Det har været hendes ”sidste bil” de sidste ti år og hun truer ind i mellem med FDM bare for en sikkerheds skyld. Nu har hun lige købt en ny ”sidste bil” – kileremmen peb og sådan og så trak hun FDM-kortet. Det blev nu ikke til noget, men så kom hun i tanke om at hun havde været hos FDM ved forrige ”sidste bil”indkøb.
Der var hun rendt ind i Orla, som havde en eller anden direktørstilling. Han var på rundtur til diverse værksteder for at hilse på de ansatte.
Om Orla blev klogere af lige den tur i baljen er vel svært at gætte på. Men det er da tydeligt, at han sikkert ikke blev dummere!
Det er lidt pudsigt med den slags minder.
To af de absolut stille drenge i min skoleklasse har klaret sig mere end godt (direktørstillinger i internationale selskaber, begge idag bosat i udlandet), og netop DE to har ikke meldt sig til vores 30-års jubilæum til næste år.
Gad vide om deres oplevelser fra dengang har betydet noget for deres fremtid/nutid ????
Der kan vel være mange grunde til at tilhøre de stille elever. Færre evner end gennesnittet behøver ikke være de overvejende.
Jeg havde en kammerat der var hamrende rødhåret, ordblind, men flink til færdighedsregning – tror jeg det hedder i dag. Alminelig matematik, fysik/kemi og biologi sagde ham ikke noget som helst.
Så fik vi astronomi som tilvalg fredag efter skoletid. DET havde han ikke et eneste problem med. Tværtimod. Han var SÅ inspirerende at sidde ved siden af. Vores lærer – fantastiske Fieldskov – (det var ham der konstaterede jeg var talblind)morede sig over konstellationen. Hægte og Malle kaldte han os.
Vi holdt ikke forbindelsen, men mange år senere fandt jeg ved et tilfælde ud af, han havde startet en af de her herretøjskæder. Og ved I hvad – jeg kan simpelthen ikke huske, hvad han hed. BiB BiB BiB
I visse tilfælde syntes jeg det er ok at give en røvfuld og så er jeg bedøvende ligeglad med hvad ordensmagten siger.
Har lige fornyligt fået stjålet min cykel og kan garantere, at hvis jeg finder tyveknægten, så står han til en ordentlig røvfuld.
Natteravn dog! Hvor er din empati! Cykeltyve er traumatiserede ofre for overflodssamfundet og TIVOLIs åbningstider.
Jeg skal sgu give dem overflod, med åbne hænder (ikke knyttede).
Ikke fordi det kan hjælpe dig, men et par huse nede, nej oppe ad vejen må det være, havde en gæst låst sin cykel fast til en tagrende. Da han skulle køre hjem var både køretøj OG tagrende borte.