(Noget af en overskrift - hvadbehager?)
Jeg læser blogs – mange blogs. Det gør jeg fordi det er vigtigt for mig at finde ud af, hvad andre tænker og mener om det jeg tænker og mener noget om – plus en masse andet jeg ikke var nået til endnu.
Af samme årsag læser jeg altid alle Nyhedsbreve fra Sappho og glad for mit medlemskab. Der kommer virkelig mange nyheder, som ikke ses andre steder eller i alt fald forskudt.
Jeg var foreksempel nok ikke på egen hånd nået til Morten Sabros intellektuelle eliteagtige måde, at ‘udtrykke” sig på i forbindelse med Kurt Westergaards knurvorne Mullamand med hovedklud og bombe.
Sabro-citat: ”Westergaards Muhammed-tegning er amatøragtig og uden satirisk raffinement.”
Jeg er – uden egen skyld – et par gange blevet præsenteret for noget Morten Sabro har skrevet og vil ud fra det bare sige, det må være en virkelig byrde at bære det navn, som i mange år borgede for mod, sjæl, humor og begavet kvalitet.
Jeg var så heldig at træffe den Sabro der angiveligt skulle være far til Morten nogle gange og jeg siger bare – det er næsten ikke til at tro … En tur til numerolog kunne måske … Var han min sendte jeg ham til tandlæge og udpumpning.
Morten Sabro er medfabrikant på en ”mailsamtalebog” (tah ta).
Den anden s m s’ er – ligeledes på jagt efter evig pubertet er – var Jørgen Leth! (mer’ tah ta)!
Skriftet kunne således ikke komme til at hedde andet end ”Det er derfor de knepper så meget i dette land”. Er det ikke bare mindst fantastisk?
Udgivet på Politikkens Forlag, og der siger de den er vældig – tah ta.
Morten Sabro bryder sig mildt sagt overhovedet ikke om Trykkefrihedsselskabet – ældre mænd og damer og den slags! At det så ikke er korrekt rager ikke store ånder, men hvis man er bange for at dø levnes ikke plads til meget andet end andres rynker. Morten Sabro er så vidt vides fra 1947! Ligegyldig smålig detalje? Nej da – ikke hvis man lige ser hvad han har gang i roundabout.
Endelig har jeg snirklet mig frem til en foreløbig slutning. Jeg er nemlig også lidt pas på Trykkefrihedsselskabet omend på en anden led.
Som nævnt er jeg en trofast læser og vild med ytringsfrihed, så måske netop derfor har jeg lidt svært ved at forstå, der ikke er bare et lille hul igennem til et beskedent debatsted?
Fornemmelsen af ’elfenbenstårn” eller neddykkede u-båd er stigende?
Jeg kan finde eller falde over indhold fra Trykkefrihedsselskabet ude i pressen og kommentere der - hvis jeg altså har noget at sige, men direkte debat er udelukket og hvad værre er: man kan ikke stille supplerende spørgsmål. En stor del af stoffet kommer udefra, og det ville være godt at kunne få ekstra oplysninger efter behov.
Der vil med garanti være brug for en bulbidder af en ”brevkasseredaktør” eller to, når man ser, hvad seriøse blogskrivere udsættes for rundt omkring. Også hvis det kun var medlemmer der kunne kommentere, spørge og skabe sig, er ‘vagt’ nødvendig. Naturligvis kunne det lade sig gøre, hvis det var det man ville og ønskede. Altså vide hvad medlemmerne ved om stoffet, mener og har tænkt sig at gøre ved det.
Antagelig er der en årsag til at Trykkefriheden og Sappho er ‘envejs’; en jeg bare ikke kan forestille mig.
, Steffen Mortensen, Facebook
Jeg er også en varm fortaler for Trykkefriheden og Sappho, og jeg er lige som dig ret frustreret over, at det er umuligt at komme i kontakt med dem.
De kunne jo – i fest og glæde – have udskrevet en konkurrence om ny tegninger fra medlemmer af Trykkefriheden. Så kunne ARLA kåre de vindende og bruge dem på kartoner i Saudi og andre turistmål.
Jeg hader at blive sur, og samtidig vide jeg ikke kan gøre noget ved det.
Dagens post fra Sappho er så oplagt et meget vigtigt debatemne, men som sædvanlig kan det ikke lade sig gøre – i Trykkefrihedens regi. Der er ikke bemanding nok på redaktionen – jeg ved det – jeg ved det, men derfor er det nu alligevel ikke godt for buissenes og mit blodtryk.
Jeg har peget på fænomener som lady in red uden kommentarfunktion.
Da jeg for lidt siden læste om diverse holdninger til en STORMOSKE – og så sad man bare der – gik de deja vo i’en.
Al respekt for Trykkefrihedsselskabet, Sappho, biblioteket og det sidste skud på stammen “Free Press Society”. Der er udført et stort og prisværdigt arbejde, som har sat sine tydelige spor i den offentlige debat. Og det er frivillige og ulønnede, som lægger deres kræfter i det.
I har nok ret i, at der er lidt “elfenbenstårn” over foretagendet. Jeg har været medlem lige siden stiftelsen, men det er ikke lykkedes mig at deltage i ét eneste af deres arrangementer, fordi det altsammen foregår i København. Nu lever jeg jo ganske vist en noget omkringfarende tilværelse, og jeg kan nødvendigvis ikke deltage i København, hvis jeg er i Shanghai, når arrangementet afholdes. Det kan jeg sagtens se.
Men selv når jeg er hjemme er det svært, når man som jeg bor i et “udkantsområde” og har et arbejde, der skal passes. Hvis bare nogle af arrangementerne kunne afholdes i Odense, ville det give mig en fair chance for at deltage engang imellem.
Mht. kommentarfunktionen og/eller et debatforum, er jeg enig. Den mangler. Vel vidende, at det kræver sin mand eller kvinde at styre et sådant, må det alligevel være en overkommelig opgave. Man kunne jo starte med et forum udelukkende for medlemmer, der kunne kommentere, komme med oplysninger og uddybelser,debattere og foreslå arrangementer – og skabe en slags netværk.
Det ville efter min mening skærpe interessen for sagen og trække flere medlemmer til. Man kunne evt. lave et betalings-site – det ville holde de useriøse væk.
Lad os se, hvad de finder ud af. Måske vi skulle møde op til generalforsamling mv. – i Københavnstrup – og foreslå forbedringer.
**Man kunne jo starte med et forum udelukkende for medlemmer, der kunne kommentere, komme med oplysninger og uddybelser,debattere og foreslå arrangementer – og skabe en slags netværk.**
Jahh – lige netop, Estrid. Det er jo ikke endnu en blogbrevkasse for sjæls- og politisk forstyrrede, der er brug for, men jeg savner en slags – her til og hvad så. Alle de vidende medlemmer af Trykkefriheden må kunne oplyse og berige hinanden, selvom redaktionen er optaget.