Skip to content


Til gudstjeneste i Tingbjerg

Som barn kom jeg mere end ofte i kirke. Min farmor var organist og farfar sognefoged, så kirken var et sted jeg havde tilknytning til. Oppe på pulpituret sad jeg som lille på stablen af farmors nodebøger, ved siden af hendes plads ved orglet, hvor jeg kunne se ned på hele menigheden. Helt frem til restaureringen af pulpituret i 2000 kunne man se min lille tegning på væggen foran ”min” plads. Sikke en lille vandal jeg dog var!

Jeg tager ikke særligt ofte i kirke mere …

Denne søndag gjorde jeg dog, og af helt nye grunde. Og denne gudstjeneste var så vigtig, at jeg tog turen helt fra Vendsyssel til København for at opsøge den. I den anden ende af landet havde Estrid og hendes gemal taget samme beslutning.

En dansk folkepræst er blevet fordrevet fra sin kirke og sin gerning, af kræfter, der vel på de kanter nærmest har fået lov at blive en besættelsesmagt. Om det var fordi han var kristen, fordi han er bøsse, eller fordi han sagde fra overfor chikanerierne  – det ved kun han og lømlerne. Uanset har uanstændigt FÅ vist vilje til at forsvare både ham og vores folkekirke.

Hovedet på sømmet var et lille klip fra TV2s dækning i sidste uge. En af de unge lømler, på knallert stopper op og spørger på gebrokkent dansk ”Har i fået LOV at filme her?”. DANG!!! Fået lov??!!?? Med andre ord, lømlerne skal give tilladelse, det er deres territorie!

I Tingbjerg er de i knæ, det ses tydeligt, selv på lokale politikere. Som en af dem siger i interviewet i dag til DR – ”jeg bor her, jeg skal ikke have noget sagt”. Vi bor der jo så netop IKKE, og så må vi vel rykke sammen omkring dem, tænkte vi.

Så jeg kørte fra Vendsyssel, stoppede umiddelbart efter Lillebælt og fulgtes resten af vejen med Estrid og hendes gemal. Sammen gjorde vi noget så dansk, fredeligt og helt igennem almindeligt som at deltage i en gudstjeneste. – Sammen med kirkegængerne fra Tingbjerg.  

Glade blev vi, da vi opdagede, at statsministeren havde gjort samme valg, det var et vigtigt signal at få sendt! Så i Tingbjerg Kirkes lille kirkerum sad man tæt i dag, og rundt om de, der fik siddeplads stod man tæt. Imens vi lyttede til søndagens prædiken og sang om blus der bæres med glæde igennem mørke tider, fordi de lyse altid følger efter.*

De lokale kirkegængere må have følt sig helt pakket ind, i alle os der stod rundt om sæderne i det lille kirkerum.

Jeg overkommer ikke at køre tværs over landet hver søndag, men jeg håber mange i Kbh. vil vælge Tingbjerg det næste lange stykke tid, hver søndag. Lige indtil de rette forstår, at vi ikke lader os kolonisere af en flok uvorne bøller!

*Skyerne gråner, og løvet falder
Mel.: Thora Borch 1866
N.F.S. Grundtvig 1847

Posted in Samfund, Tro.

Tagged with , , , , , , .


10 Responses

Stay in touch with the conversation, subscribe to the RSS feed for comments on this post.

  1. hemeka says

    Godt I er hjemme i god behold. Tv sled sig ikke ligefrem ihjel for at raportere fra begivenheden, men kommenterede surt at det ikke var tilladt at optage gudstjenesten.

    Jarmer: Fordrevet præst fordrev selv præst

    http://politiken.dk/indland/article815379.ece

    Kan I gennemskue om Jarmer spiller eller er snot dum?

    Citat:
    »Han lader sig drille med sin afvigelse. Han har fuld ret til at være homoseksuel. Så længe han ikke er pædofil i kirken, så er der jo ingen problemer i det. Hvis han bare ville tage sig af at hjælpe menneskene til at leve et bedre liv. Det er sgu’ da det, han er uddannet til«, siger Pelle Jarmer.

    Bevares – han er socialdemokrat og i alle måder forhenværende – heldigvis, men alligevel. ? Homoseksuel = pædofil og uddannet … – sku´ – til at osv. Hvordan vælges en på det niveau til borgmester?

    I artiklen i artiklen om at politikerne misbruger de unge i Tingbjerg til at skorer stemmer citeres: »Vi er fremstillet som kriminelle, men vi har ikke samme muligheder som unge i Hellerup«, siger unge på gaden i Tingbjerg.

    Disse arme ”ofre” mener også det er dem som bestemmer om der å fotograferes.

    Nu står der smart nok ikke noget om, hvad de fremragende integrationsformål indeholdt. Mistanken om, at det ikke har haft noget med folkekirken at gøre kan jeg ikke frigøre mig fra.

  2. vikingmama says

    Imens Gasse og Estrid med gemal drog fra hver sin ende af Jylland til hovedstaden for at give en åben støtte til Tingbjerg-præsten, blev jeg hjemme i mit beskedne domicil, hvor jeg hyggede mig med mit 13-årige barnebarn.

    Jeg havde også ventet at se en fyldig dækning af den massive støtte til Tingbjerg-præsten, men det var tydeligt, at medierne følte sig forpligtet til at lave et rutinepræget indslag, fordi både statsministeren og flere højt profilerede politikere var til stede.

    Hvad sker der nu? Kunne man forestille sig, at Kirkeasyl, Fredsvagten og Bedstemødre for Fred tager initiativ til en stille og rolig demonstration i Tingbjerg? Altså til støtte for en kristen præst. Og dansk kultur midt i den danske hovedstad?

    Kunne man forestille sig, at der blev sat en fredsvagt foran kirken?

    Kunne man forestille sig, at Tingbjerg bliver vendepunktet, og at der nu sættes en streg i sandet. Nu er det nok. Og at helt almindelige danskere søger mod Tingbjerg i så stort tal, at kulturberigerne, der bekender sig til fredens religion, må opgive?

    Kunne man forestille sig, at denne folkelige manifestation ville brede sig til Nørrebro, til det københavnske nordvest-kvarter, til Vesterbro med for den sags skyld, til Vollsmose, til Gellerup, til Slagelse Nordby, Til Klosterpark-kvarteret i Kalundborg, til ….?

  3. Estrid says

    Nu har jeg ikke haft mulighed for at se alle mediers dækning af begivenheden, men det forekommer mig, at dækningen har været MEGET sparsom, og at den har koncentreret sig om “kändissernes” udtalelser.

    Det var en tilfredsstillelse, at statsministeren også deltog, men hans noget vævende og vattede udtalelser efterfølgende, imponerede mig ikke. Den sædvanlige “katten-om-den-varme-grød”-udtalelser.Det samme gjalt Bertel Haarder. Mens Pia Kjærsgaard var anderledes kontant, og også mere præcis.

    For gudstjenesten var først og fremmest en FOLKELIG protest mod, at en præst chikaneres og terroriseres ud af sit hjem og bort fra sit sogn og embede.
    Der var en del “kendte” tilstede, men først og fremmest en masse ukendte. Og det var det aller, aller vigtigste.

    Jeg tror og håber, at Ulrich Vogel og de lokale sognebørn følte solidariteten og opbakningen. Og at præsten får mod til at vende tilbage.
    Som Havgassen skriver: Vi vil ikke tolerere at landet koloniseres af
    bøller – og for egen regning: muslimer med deres uhyggelige ideologi.

  4. Estrid says

    Læste Michael Jalving i JP idag. Og jeg kopierer et afsnit her, fordi det refererer, hvordan “de unge” i Tingbjerg ser på sagen:

    “Blot få kilometer fra Said Mansours hjem i Brønshøj ligger Tingbjerg, præsentation unødvendig.

    Her var der fredag foranstaltet et møde mellem 40 unge muslimske mænd i alderen 16-23 år og kommunens socialborgmester Mikkel Warming fra Enhedslisten. De unge vil ifølge Politikens reportage have en klub, en klub med aktiviteter, billard, lektiehjælp og computere. Ellers bliver der mere ballade. “For vi står ude på Ruten, og vi keder os, og så er det, at det sker”, som en af de raske ungersvende formulerede det.

    Men han og de andre vil ikke bare have en normal, kommunal klub, som der findes andre af rundt omkring i Danmark.

    Tingbjergs sønner stiller to betingelser: Der skal ikke være noget etnisk dansk personale. De unge vil have deres egen klub, uden opsyn, uden indblanding. Klubben skal være halal, ellers kan det være lige meget. Og for det andet: De vil have den klub nu, ikke i morgen. “Mikkel. For et år siden havde vi også sådan et møde her, men der skete ikke noget”, lød det fra salen.”

    Jamen SELVFØLGELIG skal “de unge” da ha’ deres helt egen muslimske klub som belønning – fri for dansk indblanding. Det manglede da bare. Danskerne, som de idioter og urene, de er, skal sådan set kun én ting – BETALE.

  5. hemeka says

    Said Mansour – oplagt eksempel på, hvorfor lov om statsborgerskab skal ændres.

    Lige for tiden har jeg lidt travlt med at være ‘selvoptaget’, men derefter er min plan at prøve om jeg – med god hjælp forhåbentlig – kan gennemskue, hvem der sidder og lumrer på de såkaldte menneskerettigheder fra forrige århundrede. Og hvad er det for nogle konventioner, politikerne ”løbende” (ha ha) skriver under på uden at vælgerne er blevet spurgt nogensinde?

    Alle er født lige, siden 48. Jaså! Det vil jeg se bevist eller modbevist. ”Vi skal være her alle sammen”, hedder det også. Det står heldigvis ingen steder. Grænsen for vås var vel overskredet.

    I ”mit tidligere liv” fik jeg mange forskellige ”erhverv” til bords. Blandt andet et skår af en professor i noget der kunne oversættes til MODERNE FOLKEVANDRINGER i både stor og mindre målestok. Folkevandringerne altså!

    Han var dejligt fri for empatilegéret sødsuppe og sagde, blandt andet, at før menneskerettigheds-idéen blev opdateret til den nuværende og eskalerende virkelighed, ville Europas oprindelige befolkninger blive fremstillet som racister og Hitlertilhængere. Beskyldningerne ville ikke kun komme fra de involverede udlande, men i høj grad også fra ekstreme venstreorienterede i hjemlandene. (UNDERHYLERE kaldte han dem.)
    Det var første gang jeg hørte en fagmand gøre logisk rede for forskellen på indvandring af nød og lyst og koldblodig besættelse. Og ved I hvad? Efter et større regnestykke kan jeg fortælle, at det er seksten år siden. SEKSTEN ÅR!!!

    Han sagde en masse andet jeg dengang ærlig talt syntes måtte være ”overdrivelse for at fremme forståelsen” hos borddamer – om nazistisk betagelse af Islam og omvendt, og om hr. Hitlers møder og samarbejde med Stormuftien af Jerusalem, dazumahl – eksempel:

    ”BESKRIVELSE
    Halvmåne og hagekors
    Det Tredje Rige, araberne og Palæstina
    Klaus-Michael Mallmann og Martin Cüppers
    Oversat fra tysk af Andreas Harbsmeier

    Sensationelt historisk emne – rystende beretning om samarbejdet og venskabet mellem Nazitysklands top og arabiske anitisemiter i bl.a. Palæstina under 2. verdenskrig. Hitler blev beundret i Mellemøsten og en overgang sågar sidestillet med profeten.

    Bogen giver ny indsigt i baggrunden for jødeudryddelser: Stormuftien Amin el-Husseini fik afgørende indflydelse på Endlösung-projektet, idet han påvirkede nazisterne til at stoppe med at drive jøderne ud af Europa og i stedet indføre en konsekvent udryddelsespolitik, idet han ville hindre endnu flere flygtende jøder i at slå sig ned i Palæstina.”
    Ja, vist er det ækelt – mildt sagt – men vi bliver jo pålagt ‘at alle mennesker er lige’, ikke? Alle undtagelserne med syge hjerner og politiske og religiøse ticks all over må vi selv erfare. Når vi så fortæller om de erfaringer bliver vi kaldt racister og …
    ——————————————
    Inden for de seneste få måneder vover flere og flere plagede danskere at tage bladet fra munden og tale skræmte politikerpjok midt imod. Det dæmrer så småt, men der vil gå en tid endnu før det siver helt ind, at danskerne har fået nok af forældede ”menneskerettigheder”, som beskytter ubudne gæster med forbryderiske gener og lader almindelige borgere i stikken. Vi gider ikke betale for at holde æreløse, værdifri forbrydere i live.

    Giv hver eneste nyfødt på jorden et ”KLIPPEKORT”. som velkomsgave.
    Det er så i første instans forældre eller værgers opgave at holde ”kortet” fri for klip. Det hedder opdragelse!!! Siden overtager den ‘velopdragne’ ansvaret.
    For hvert klip man, UPS, vælger at kvaje sig til – mistes en eller flere af de menneskerettigheder vi menneskebestemt fødes med. Der er ikke de sædvanlige sikkerhedsnet.

    OJ oj oj – Der vil lyde hyl om RETSSAMFUND.
    Bah!
    Fiktion er hvad det er. Det har skiftende lovgivere og dømmende instanser sat over styr for l æ n g e siden, så pyt med det. Kafka rules og tilliden til retfærdighed gik fløjten for tyve år siden!!!
    Forbrydere ”kender deres rettigheder” bedre end nogen, MEN hvad nu hvis de ikke har nogen rettigheder tilbage – ikke flere klip?
    Ingen arme, ingen småkager.
    Så skal der altså til at ”optjenes rettigheder”!!!
    Hva’beha’r?

  6. kira says

    Jeg læste først din fine rejsebeskrivelse for et par dage siden. Flot at I tog tværs over landet for at deltage i støttegudstjenesten. Vi er nogle stykker her fra hovedstadsområdet som er fortsat med at komme i de forløbne måneder. Præsten kom tilbage 1. januar, og jeg overbringer jer hans hilsener.

  7. Havgassen says

    Kære Kira

    Det var vel nok dejligt nyt! Både at præsten har kunnet vende hjem, men sørme også, at han stadig får opbakning fra gode lokale kræfter. Jeg håber det bliver ved rigtig længe. Det var trist siden hen at finde ud af, at han ikke var den eneste danske præst, der var blevet fordrevet fra hjem og kirke. Jeg håber der er samme opbakning til de andre.

  8. vikingmama says

    Kira – mange tak for din kommentar – og for hilsner fra Tingbjerg-præsten. Vi har stået ham bi hele tiden. Fortæl ham, at han har en platform hos os, hvis han har lyst.

  9. kira says

    Det er rart at han er tilbage igen ved gudstjenesterne. Han er meget afholdt af sin menighed, som sætter stor pris på ham, og han havde også set frem til at se dem igen. Med hensyn til hans tidligere præstebolig, så er den i øjeblikket til salg. Den er ved at blive indrettet til almindelig lejlighed, adskilt fra kirken.

  10. vikingmama says

    Dete er dejligt at høre at han er tilbage på jobbet, og bare han nu magter at stå fast.

    Det er altså helt utilbørligt, at en kristen præst udsættes for en sådan behandling i et kristent land – af tilvandrede kulturfremmede.

    Jeg har læst et eller andet sted, at præsteboligen er til salg. Der er nok ikke andet at gøre i den situation, men som samfund har vi igen bøjet nakken og accepteret, at vi er dhimmier.

    Hils den gode Tingbjerg-præst fra sajd-striglerne :)



Some HTML is OK

or, reply to this post via trackback.