Skip to content


Kirkebøsse

Ja, ja jeg ved det godt. Jeg er både indbildsk og højnumset, og så synes jeg, at jeg sommetider rammer helt godt. Derfor poster jeg lige denne kommentar her, som jeg netop har lagt på min blog ovre på Urban.

Here goes:

Jamen, det er jo hele tre ting. Det går virkelig ikke.

Det gjorde det heller ikke for Tingbjergs flygtende præst, Ulrich Vogel.

Et er, at han er kristen. Noget andet er, at han er bøsse. Noget tredje er, at han ikke gjorde en hemmelighed ud af den side af sit liv.

Hvorfor skulle han da også det? Omkring en halv snes procent af befolkningen er homoseksuelle, vi lever i et land, der som det første i verden gav homoseksuelle rettigheder i forbindelse med ophævet samliv eller arv efter partner.

Det er ikke længere siden end i sommer, at man i vores hovedstad kunne rende ind i bøsser med fuldskæg, tarzan-slips – og lyserøde tylsskørter. Fjollet og skabagtigt? Ja, det synes jeg, men det kunne aldrig falde mig ind at synes, at sligt skal forbydes. Forbud overlader jeg til de tolerante og de menneskekærlige. De ved nemlig ikke noget bedre.

De tolerante og de menneskekærlige har også i en menneskealder ikke forsømt nogen lejlighed til at plædere for fredens religion og dens tilhængere – kulturberigerne. Disse fredelige mennesker, der intet andet ønsker sig her i livet end fredelig sameksistens mellem mennesker af alle slags opfattelser.

Så er det, jeg ikke fatter et suk. Hvordan kan det være, at præsten fra Tingbjerg Sogn i årevis har måttet leve med chikane og indbrud/hærværk i sin embedsbolig? Netop kulturberigerne, der bekender sig til fredens religion må jo være entusiastiske ved lejligheden til at bevise, hvor fredelige og tolerante, de er. Ikke sandt?

Hvad er det, jeg ikke forstår? Hvis man synes, det er rimeligt, at Vogel er blevet chikaneret væk fra sit embede og ditto bolig, så må det jo være, fordi nogen finder det provokerende at være enten kristen eller bøsse. Eller begge dele. Eller at fortælle om det.

Hvem er det, der synes, det er provokerende at være præst og bøsse? Og hvem er det, der til stadighed har forsøgt at tie det faktum ihjel, at netop bøsser og erklærede kristne ikke er kulturberigernes livret?

Posted in Samfund, Tro.

Tagged with , , , , .


7 Responses

Stay in touch with the conversation, subscribe to the RSS feed for comments on this post.

  1. Estrid says

    Kristen og erklæret bøsse – kan det blive værre i øjnene på herrefolket? Han er lovligt bytte – eller måske har man ifølge lovbogen ligefrem pligt til at terrorisere “sådan én”?

    Mon überbøsse-chefideologen Peeer Pluuus vil tage sagen op i sin blog på Urban? Det ville være et indlysende emne for ham! Jeg sætter 2 flasker god rødvin på, at han forholder sig tavs!

  2. vikingmama says

    Mon überbøsse-chefideologen Peeer Pluuus vil tage sagen op i sin blog på Urban? Det ville være et indlysende emne for ham! Jeg sætter 2 flasker god rødvin på, at han forholder sig tavs!

    Tavs? Næh du, han er ude med riven efter alskens FOBER. For det er den rene og skære indvandrerfjendskhed at gøre opmærksom på, hvad der sker på Tingbjerg, og modbydelige kræfter på den ekstreme højrefløj tager homoer som gidsler i deres had til fremmede.

    Ikke nok med det. At DF har påstået, at det skal bekæmpes, at homoseksuelle er under stigende pres fra intolerante islamiske grupper, men alligevel kan homoer ikke BLIVE GIFT, lesbiske kan ikke blive insimineret og homo-par må ikke adoptere børn. Har man hørt mage.

    Den katolske kirke har i århundreder FØRT KORSTOG mod homoer. Men det har ikke afholdt hundredvis af katolske præster fra af voldtage små katolske kordrenge.

    Ruth Evensen har OUTET BANDBULLER mod homoseksuelle, så der er ikke noget at sige til, at en præmiebøsse bliver sur, når MAN bliver spændt for en fremmedfjendsk vogn.

    Og glem så ikke, at indvandrerfjendske medier og bloggere er ved at gøre Tingbjerg-sagen til et særligt muslimsk problem.

    Og DF er DÅM, æv bæv.

    Al intolerance bør bekæmpes, råber præmiebøssen.

  3. Estrid says

    OK – vi deler de to flasker!!
    Jeg gik lige ind og læste hans blog – haha – jamen, det er jo fantastisk! Han fægter og slår store huller i luften i kampen mod imaginære og ufarlige fjender, mens han stopper blår i øjnene på sig selv med begge hænder.

    Det er tragikomisk og latterligt, men det er sgu også forargeligt. Han burde være den første til at støtte op om præsten, men med behændig fejhed snor han sig udenom sandheden som en ål på en stegepande.
    Ikke den mindste solidaritet kan han mønstre til en kammerat, som er nedbrudt af reel, konkret forfølgelse fra muslimske unge og må opgive arbejde og hjem –
    Føj, sir jeg bare.

    Iøvrigt – HVAD har det katolske påståede KORSTOG(?)mod homofile med denne sag at gøre? Retfærdiggør det muslimsk forfølgelse af en præst,
    der tilfældigvis er bøsse?
    Hvad har DFs og Ruth Evens mange synder at gøre med denne sag?
    Der skal virkelig u-vilje til at se nogensomhelst sammenhæng.
    Er dette virkelighstwist dybest set en angst-reaktion fra Überbøssen? Jeg tror det, og jeg kan måske godt forstå, han er ræd. Det har han god grund til.

  4. vikingmama says

    Solidaritet med en mand, der psykisk nedbrudt må forlade job og bolig? Jamen Estrid, er du fra forstanden. Sådan noget kan man da ikke forlange, for det vil være ekstremistisk højreorienteret og indvandrerfjendsk.

    Næh du, hellere kaste en mand for ulvene end risikere at komme til at gøre eller sige noget, som kan fortolkes til atomer og ende med at blive til en kritik af kulturberigerne fra fredens religion.

    Debatten om Tingbjerg-præsten er for alvorlig til, at Überbøssen bør spille nogen rolle. Den rolle han på noget tidspunkt har spillet, har han samtidig udspillet.

  5. hemeka says

    *”Debatten om Tingbjerg-præsten er for alvorlig til, at Überbøssen bør spille nogen rolle. Den rolle han på noget tidspunkt har spillet, har han samtidig udspillet.”*_________________________________________________________

    Kom til at tænke på og sammenligne Der Überbøsses attituder med kriminelle muslimers ditto.
    Hvis ingen af parterne eksisterede ville der blive slidt mindre ukyndigt på væveudtrykket ”at skære – eller ikke skære – over en kam”.
    !!!Ligge over én kam.
    Samle under én kam!!!
    !!!Putte sammen i én kam, osv.
    Det er meget generende for mit gamle fag og fornærmende overfor dansk sprog.

    Men endnu mere generende må det dog være for de bøsser og muslimer, som er helt almindelige ordentlige mennesker, at blive slået i hartkorn med …

  6. Estrid says

    “Næh du, hellere kaste en mand for ulvene end risikere at komme til at gøre eller sige noget, som kan fortolkes til atomer og ende med at blive til en kritik af kulturberigerne fra fredens religion.”

    Det viser sig, at både biskop og provst længe, længe har været orienteret om forholdende i Tinglev. Har nogen hørt de kristelige herrer udtale sig eller råbe vagt i gevær?? Næh – de kristelige med biskopperne i spidsen er øredøvende tavse, når det gælder en kollega i nød. Eller når det gælder evangeliets forkyndelse i en kirke hærget af mulimer.

    Også de kaster hellere en kollega for ulvene end bryder den politisk korrekte tavshed.

    Nøjjjj, hvor vi mangler mænd af mod – bøsser eller ikke bøsser.

  7. hemeka says

    http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-25790943.html

    Herren se i nåde til landets præster, provster og biskopper – hvis han har tid – og gider.

    Jeg er spændt på at se, hvad BRH har tænkt sig at foretage sig – om overhovedet. Der var engang, men det er ved at være for sent.

    Jeg spekulerer på hvad der kommer først ‘borgerkrig’ eller generalstrejker. Borgerkrigen er så småt i gang, men der er ikke noget så skønt, som når alt går i stå.
    Hvem bestemmer i Danmark. Det er på tide vi finder ud af det.



Some HTML is OK

or, reply to this post via trackback.