Højnumset som jeg er, så har jeg også lagt dette indlæg på min blog på Urban:
Lige som så mange andre havde jeg svært ved at forstå foreningen Kirkeasyl og de andre foreninger i kølvandet på den. Og jeg erkender, at jeg har taget grusomt fejl, for jeg havde dem mistænkt for at ville noget helt andet, end de i virkeligheden er skabt til.
Således nedbøjet i støvet af ydmyghed og underdanighed sender jeg min beundring og respekt til foreningerne. For de er selvfølgelig stiftet for at komme kristne til hjælp.
Ligesom Egyptens oprindelige befolkning, de kristne koptere, lever under horrible forhold i deres eget land lige som assyrerne og alle de andre kristne folkeslag, der blev underlagt kulturberigerne fra fredens religion. Således ser vi de første tendenser i Danmark. Nu har vi sagen fra Tingbjerg, hvor en kristen præst, der endog har dristet sig til åbent at erklære, at han er bøsse. Vi kender sager fra Gellerup, hvor der har været hærværk på kirken, og hvor kirkens præster har været chikaneret af fredselskende kulturberigere.
I Vollsmose har en socialdemokratisk præst fået trumfet igennem, at sognehuset også skal være et multikulturelt center med det resultat, at der ikke er meget multi over kulturen. Kirkens personale er på tålt ophold, og etniske danskere med ærinde på kirkekontoret føler sig intimiderede.
Gudskelov så har vi en empatisk og menneskekærlig forening som Kirkeasyl. De påtager sig at skjule flygtende præster fra kulturberigede områder.
Skal vi gætte på, at Vogel beværtes af Ramsdal og at rosenkindede fredsvagter med havfruehår for ikke at snakke om bedstemødre med for store hjerter og for små hjerner samt skabagtige bøsser med sand i den vandbaserede sørger for, at intet ondt rammer pastoren?
Eller er sandheden en helt anden? Det kunne jeg godt lide at vide.
, Steffen Mortensen, Facebook
0 Responses
Stay in touch with the conversation, subscribe to the RSS feed for comments on this post.