http://www.sappho.dk/tingbjeg-emirat.htm
Hedegaard er ikke bare indigneret – han er rasende – som de fleste normale danskere.
Skaarup får på hattepulden for sin æh-bæ-bø holdning til skandalen – denne gang i Tingbjerg.
Til benefice for hvem?
Hverken han eller andre politikere kan ikke gøre en s… Toget satte igang for tres år siden.
1947 blev menneskerettighedskonventionerne konstrueret i en forhåbningsbrannet. Aldrig mere krig og alt det der. Det var smukt, men læg venligst mærke til, at INGEN af de velmenende og sjælfulde idéfangere dengang havde taget højde for MUSLIMER. Ikke for én eneste. Herregud! Det var så længe siden de sidst var på erobringstogt. ”Vi skulle jo bare allesammen være her” – ikke sandt? Og være gode ved hinanden. Så gode.
Den eneste kur for Tingbjerg og resten af landet er udsendelse af den voksende gruppe, der ikke kan finde ud af ret meget, og det ‘må man ikke’.
på grund af konventioner fra en helt anden tid.
Det officielle Danmark kan ikke gøre andet end end det sædvanlige; poste lovlydige borgeres penge i disse, for evigt, vildt fremmede, der ikke ville kunne begå sig NOGEN steder i den civiliserede verden. Ikke fordi det nytter noget, men det skulle jo nødigt hedde sig …
Hvad står der forresten i konventionerne; hvem har skrevet dem under og hvornår blev de sidst opdateret? Det må være til at finde ud af, men der skal fart på. Klokken er et minnut i tolv.
, Steffen Mortensen, Facebook
Nu har jeg læst Hedegaards indlæg, og det er som altid sublimt.
Jeg synes, det er dejligt, at flere og flere får øjnene op for, hvad der sker lige under vores næse. Hedegaard gør ret i at være ikke bare vred men rasende.
Vi kan selvfølgelig tage en runde mere og gøre opmærksom på, hvem der står bag balladen i Tingbjerg, på Nørrebro, I Gellerup, I Vollsmose, I nordbyen i Slagelse, i … you name it.
Men jeg er enig hed Hedegaard i, at lømlerne kun kan drive dres ckikaner og terror, fordi de får lov. Hvis imamerne ikke brød sig om udviklingen, så blev den stoppet fra det ene minut til det andet. Hvis familierne meddelte deres sønner, at de fanden galemig bare havde at opføre sig ordentligt, så ville balladen også stoppe.
Hvis det officielle Danmark ikke kan lide udviklingen, så må det officielle Danmark stoppe den. Det kan gøres ved at pågribe de værste, samle dem og deres familier sammen og fra en hemmelig lufthavn sende dem tilbage til oprindelseslandet, hvor de kan få al den islam og sharia, de vil have. For min skyld kan de godt få tre måneders kontanthjælp med hjem. Man er vel empatisk og menneskekærlig.
Det er fristende let at harcellere over DENNE REGERING, for hvis regeringen blev skiftet ud, ville det ikke ændre noget. Nå jo, måske nok til det værre. Altsammen i humanismens og den pæne tones navn.
På et andet sted har jeg fulgt debatterne om Tingbjerg og afledte emner. Jeg bed mærke i en debattør, som jeg husker som velafbalanceret, fortælle, at han bor lige midt i området, og at han forudser en voldsom konfrontation inden længe. Det rystende var, at han nærmest bød en sådan konfrontation velkommen.
Det rystende er ikke, at han mener, som han gør. Det rystende er, at vattede politikere af alle observanser har ladet situationen udvikle sig.
For cirka to år siden var der en, der sagde til mig, at vi kunne risikere at ende i en borgerkrig. Jeg gav pågældende ret, men dengang havde jeg stadig en tiltro til, at vores regering og vores embedsværk ville skride til handling og beskytte danskere i Danmark.
Tro nu ikke, at jeg kan finde på at stemme S eller SF ved næste valg. For ikke at snakke om de radikale eller de skøre i Enhedslisten. Men jeg synes, der mangler alternativer.
Hemeka, du har ret i, at alt det der med menneskerettigheder blev skrevet ned i euforien efter en forfærdende verdenskrig. Nu skulle alle have det så godt, ja de skulle.
Man kan jo ikke sige, at der er noget galt i at ville, at alle mennesker skal have fred og frihed. Det er først, når nogen definerer fred og frihed på en anden måde end flertallet, at det går galt.
På kanten af det filosofiske undrer jeg mig over, hvordan det er gået til, at det på ganske få måneder er blevet utrendy, at skrige racist, nazist og og og efter mennesker, der ikke ønsker sig et multikulturelt samfund eller hylder en voldsreligion/kultur.
Nåh ja, der skriges stadig, men af færre og færre. Mængden af kulturforræddere skrumper eller er sendt på genopdragelse. Til at skrige og lytte er snart kun de, som for evigt vil kunne fyre følgende af:
*Man skal lytte til indvandrerbanderne og forstå hvorfor de opstår – se dem som udstødte og diskriminerede – se deres sociale baggrund og sætte en hel masse igang for at få dem væk fra banderne.
Deres modstandere er derimod simple forbrydere.*
For få måneder siden forlod jeg et ‘kommunnety’, der var totalt smadret af offerdyrkerne. Der foregik ikke normal samtale eller diskussion længere og tiden gik med at hade Danmark, danskerne og dansk kultur og de, der IKKE hadede Danmark, danskerne og dansk kultur.
”Kommunnetyet” kan ikke komme sig, for ‘hylerne’ er der stadig, og de forsøger at holde liv i deres landsskadelige virksomhed, men vinden vendte også der. De blev næsten ‘over night’ med ét anset for – og behandlet som småtbegavede landsbytosser af deres tidligere debatpartnere, kramze- og møzzevennerne, og af eliten. Nogle af ‘kovendingerne’ er øh … bemærkelsesværdige. Der er vist kø ved kassen med ”ARMBIND”
Sker ændringerne i rigtig mange sammenhæng, fordi kulturberigerne, fans af ”fredens religion”, mente at se Danmark besejret og klar til overtagelse l i g e tidligt nok, og derved har gravet de første grave af egen avl?
Deres ageren ”Det er vores område” accelererede i løbet af sommeren, og det har været interessant at følge debattører, der som kamelæoner, skiftede og stadig skifter farve. Ordet – dialog – fortoner sig let lallende og latterligt i de fora, der før var dets væksthus.
Jeg prøver at følge med i blogs og kronikker i aviserne, og det er faktisk de mest umiddelbare fugtmålere pt. Kultuberigernes støtter taler meget lidt om kulturberigere efterhånden. Det er kronikører og bloggeres menneskelige værdier – eller rettere det modsatte – der er trendy.
Enhver, der giver sig af med daglig kommunikation ved, at hvis vi først forfalder til at gå op i fru Hansens gardinsmag, taljemål, alder eller andre VIGTIGE sager, har der i længere tid ikke været mere at tale om. De som til trods alligevel insisterer må også tage konsekvensen. Det skaber en del surhed, men ingen debat.