Hoppe hoppe hoppe. Vi har det, åh åh, så dejligt, åh åh åh åh. Og hoppe hoppe hoppe.
Har mennesket et hoppe-instinkt, der sættes i gang, når der skal demonstreres forventning og glæde?
Jeg har lagt mærke til det gennem længere tid. Når mennesker samles over glædelige eller festlige anledninger, så hoppes der. Hoppe hoppe hoppe.
Yes, vores hold vinder fodboldkampen. Hoppe hoppe hoppe.
Yes, vores by bliver vært for OL. Hoppe hoppe hoppe.
Wow, vi kunne se toppen af Obamas limosine. Hoppe hoppe hoppe.
Vores by skal vinde, for det er vores tur. Hoppe hoppe hoppe. Og indtil vi har resultatet, så fester vi igennem for at vise vores glæde. Hoppe hoppe hoppe.
I dag blev det først til et overraskende øv til Chicago. Så blev det til et øv til Tokyo.
Så måtte vi vente i en pinefuld time, inden kuverten blev åbnet, og det blev afsløret for alverden, at Rio de Janeiro skal holde OL i 2016.
Gvordan reagerede mon de begejstrede brasilianere på Copa Cabana og på Rådhuspladsen?
Hoppe hoppe hoppe.
! ……..og 1000 andet …
Ja – og du kan tilføje, X-factor, og talent 2009, hvis du ser det skidt!
Som I ved er jeg noget af en tv-freak, jeg har jo masser af fritid, men da jeg står tidligt op – endog meget tidligt, går jeg også iseng tidligt, som regel da, for at falde i søvn til tv – som er den bedste sovepille overhovedet!
Igår var det stort set umuligt at se noget andet end Obama med vedhæng, og jeg kom dermed også for skade at se lidt af “hopperiet”, da det var nærmest umulig at se noget som helst andet.
Hele dagen og den halve aften på samtlige danske kanaler, så jeg var jo henvist til tv4 og tv3 puls, og det er jo også temmelig ulideligt pga. reklameblokkene, der dukker op hvert kvarter.
Nå men jeg skal ikke udbrede mig yderligere, bortset fra, at det undrer mig ikke så lidt endda, at div. tv-stationer ikke kan finde ud af at samordne programmerne, så der er en smule mere at vælge imellem.
Hoppe, hoppe, hoppe.
Hvad er der nu galt med det? Du er da en værre surling!!! Lidt livsglæde eller meget fremvist på det fællessprog, der er så nødvendigt i den globaliserede verden. Det skal være helt enkle symboler alle kan fatte – ellers har vi tredje verdenskrig.
Mindre børn hopper også ved udsigten til noget godt, men ikke i timevis.
Dette udtryk for fællesskabsfølelse ses mest blandt sportsentusiaster og såkaldt venstrefløjser. (citat: carl m. lille)
Ret mig hvis jeg tager fejl, men jeg mindes ikke at have set nazisterne hoppe noget videre?
Faktisk tror jeg du har ret i, at mennesket har et fælles hoppegén/instinkt. Det er da altid en begyndelse.
Jeg husker fra flere autonome demonstrationer, nogle ivrigt hoppende unge menneskelignende skikkelser. De hoppede, så hår,skæg, piercinger og rygsække svinglede mens de råbte: Dem der ikke hopper, de er racister!
Det er jo nok dét, det drejer sig om. Ingen vil vel være racister, så alle hopper nu om dage.
Da jeg gik i 1. klasse var der nogen der sagde: Alle der har lyserøde underbukser må sidde herrrrrrr!
Forskellen er forbløffende lille – rent intulektuelt. Men tak, Estrid! Nu ved vi hvem der hopper og hvem der har lyserøde underbukser.
Nej NU må jeg lige … altså!
Jeg hopper ikke synderlig tit, det klæder ikke midaldrene damer (enkelte ville måske også udfordre deres blærekontrol ud over dens præstationsevne), – men! Jeg har skam hoppet, endda også for nylig.
Som jeg har skrevet andet steds, så tog jeg datteren med til Den Smukke Festival dette år. Det afstedkom, at jeg hørte temmelig meget musik, som jeg ikke selv havde opsøgt. Så omgivet af hende og tusinder af andre unge mennesker (og (for)ældre) så hoppede jeg med! Det var ren livsglæde!
Nå ja … vi hoppede vist også den aften i 1992, da Danmark blev europamestre i fodbold. Og guddødme om jeg ikke også hoppede i 1999, da Aab blev danmarksmestre (da hoppede vi i Kildeparken, foran en storskærm).
Det var da TRE gange, hvor jeg kunne huske, at jeg havde hoppet
Hø – jeg mindes ikke at jeg nogensinde har hoppet frivilligt altså.
Jeg har altid fundet, at skolens gymnastikprogrammer var yderst irriterende og ubehagelige, ja nærmest pinlige, så min opfindsomhed kendte ingen grænser, for at undgå det.
Ellers har jeg vist kun hoppet i poolen fra bassinkanten, og det tæller ikke rigtigt.
Citat: ”Det var da TRE gange, hvor jeg kunne huske, at jeg havde hoppet”.
Gasse – Det gæls overhovedet ikke.
Timmertosserne hopper til de dratter, for ikke at blive taget for racister eller fober.
Oceans forholden sig til gymnastikkommandoer er også et hfhfyrgbv-eksempel.
Tilhørende samme glimrende årgang kan jeg lige berette, at da jeg første gang modtog ordren: Hop og hop og hop på stedet – tre-fire – nu – spurgte jeg den fortræffelige frk. Gretha Jöhnson fra Rønne: Hvorfor det? – Og fik en seddel med hjem, som mine forældre aldrig har kommenteret. Ikke engang i festsange.
Forresten har man scannet sig frem til at den slags hop – gung gung gung – socialistiske såvel som musikalske og sportsudløst – tærer på et eller andet ‘hjerneophæng”.
Igen hø hø – Masaiernes dans består udelukkende af hopperi – jo højere jo bedre og jo længere tid –
tærer på hjerneophæng – hmm – det tror jeg gerne!