Idag skal jeg så lige finde en af mine vinterfrakker frem – jeg har een, der er pelsforet og ikke ret tung, men forleden så jeg ud af øjenkrogen, at heller ikke den hang på sin sædvanlige plads – jeg har muligvis puttet den i en dragtpose her i foråret – men nu skulle det ikke undre mig, at også den er forsvundet, men så tager jeg bare en af mine pelse istedet – Det kan godt være koldt i Prag på denne årstid, men jeg har indtil videre undgået at tage pels på dertil, da jeg gerne vil falde i med tapetet om jeg så må sige – nu får vi se!!

For år tilbage skulle jeg til udlandet og var ved at pakke. Og så kunne jeg ikke finde mit pas. Jeg rodede og rodede rundt i den skuffe, hvor jeg vidste, det skulle ligge.

Da jeg var på panikkens rand, og sveden tapløb, rejste gemalen sig, åbnede skuffen og tog mit pas frem.

Han skulle lige til at rulle med øjnene og ryste på hovedet, da jeg mindede ham om hans certifikat. Episoden lå år tilbage, hvor han ville vise en bekendt, hvor fornemt man lavede certifikater “i gamle dage”.

Certifikatet blev behørig beundret og lagt tilbage i skuffen med den slags. Et par uger senere skulle han bruge det, og det var væk. Helt væk. Både han og jeg ledte i den rigtige certifikat- og eksamensbevisskuffe, men det var væk. Der blev sagt mange ikke-stuerene ord.

Næste dag lå det eftertragtede certificat på sin plads i skuffen.

Skidt med fadet. Evigt ejes kun det tabte. Men papirerne. Fuj!

Har du haft fornemmelse af, at der har været ubudne?

Kan du have haft brug for Pas og papirer i en forbindelse du glemmer i den første forskrækkelse Netop mennesker med orden i sagerne kan gå i sort, hvis ikke alt er som de FORVENTER – hvilket ikke altid er den skinbarlige virkelighed.