Dagen igår blev aldeles rædselsfuld – nærmest sådan, som man oplever i de værste maridt – men dette var ikke en drøm – det var virkelighed.
Det kræver en smule forhistorie.
For det første har jeg næsten lige holdt et mindre, pænt selskab i anledning af min fødselsdag, som iøvrigt var meget vellykket.
Jeg holdt det hos min svigerfar, da han så ikke behøvede at stige op af alle mine trapper og ligeledes min gamle mor.
Jeg fik en hel del gaver, men min søde svigerfar begavede mig yderlige med et større beløb (efter min målestok), og nu kommer vi så til anden del af historien, nemlig at min kære veninde og jeg tager på vores årlige tur til Prag på lørdag, og så synes han at jeg skulle have noget at “snolde” for, det kære menneske.
Nu ligger det imidlertid sådan, at jeg har forelsket mig i et stort fad, og det ville jeg købe, så der ligesom var en ting, til syn for sagn, istedet for bare at klatte pengene væk.
Igår gav jeg mig så småt til at pakke kuffert, og vile finde mit pas frem, der eller har sin plads i mit pengeskab.
PASSET VAR VÆK!!!
Jeg ledte og ledte, medens jeg tænkte – hva´ gør jeg??
OK, jeg kunne måske få udstedt et midlertidigt pas, og så gav jeg mig til at lede efter mine private papirer – I ved attester, eksamenspapirer o.lign. – De var også pst. væk.
Jeg plejer at have pinlig orden i mine sager og ved ganske nøje hvor alt befinder sig, men nu var det hele kaos og jeg blev mere og mere panisk.
Så greb jeg telefonen og ringede til “borgerservice” og forelagde dem sagen.
Det var ikke noget problem at få udstedt et midlertidigt pas, jeg skulle bare komme, så kunne de orde det med det samme.
Det koster naturligvis 600,- kr. + et nyt billede, så summa sumarum, der bliver ikke noget fad i denne omgang.
Jeg fik et midlertidigt pas, men hvor i himlens navn er mine private papirer?
Jeg leder stadig!

Tillykke med fødselsdagen. Er du Vægt?
Skidt med fadet. Evigt ejes kun det tabte. Men papirerne. Fuj!
Har du haft fornemmelse af, at der har været ubudne?
Kan du have haft brug for Pas og papirer i en forbindelse du glemmer i den første forskrækkelse Netop mennesker med orden i sagerne kan gå i sort, hvis ikke alt er som de FORVENTER – hvilket ikke altid er den skinbarlige virkelighed.
Ocean – kig i køleskabet! Dér har jeg fundet så spændende sager som min pung, mine vanter og hullemaskine
Det lyder uhyggeligt, men jeg håber, du finder alle dine papirer – og at du tager dig til hovedet og stønner “Åh Gud, ja selvfølgelig”.
For år tilbage skulle jeg til udlandet og var ved at pakke. Og så kunne jeg ikke finde mit pas. Jeg rodede og rodede rundt i den skuffe, hvor jeg vidste, det skulle ligge.
Da jeg var på panikkens rand, og sveden tapløb, rejste gemalen sig, åbnede skuffen og tog mit pas frem.
Han skulle lige til at rulle med øjnene og ryste på hovedet, da jeg mindede ham om hans certifikat. Episoden lå år tilbage, hvor han ville vise en bekendt, hvor fornemt man lavede certifikater “i gamle dage”.
Certifikatet blev behørig beundret og lagt tilbage i skuffen med den slags. Et par uger senere skulle han bruge det, og det var væk. Helt væk. Både han og jeg ledte i den rigtige certifikat- og eksamensbevisskuffe, men det var væk. Der blev sagt mange ikke-stuerene ord.
Næste dag lå det eftertragtede certificat på sin plads i skuffen.
Ja det er altså mystisk – mon det er “Sokkevenderen” der er på spil? – I ved ham der vender sokkerne og putter alle ting ind i dynevårene i vasekmaskinen?
Idag skal jeg så lige finde en af mine vinterfrakker frem – jeg har een, der er pelsforet og ikke ret tung, men forleden så jeg ud af øjenkrogen, at heller ikke den hang på sin sædvanlige plads – jeg har muligvis puttet den i en dragtpose her i foråret – men nu skulle det ikke undre mig, at også den er forsvundet, men så tager jeg bare en af mine pelse istedet – Det kan godt være koldt i Prag på denne årstid, men jeg har indtil videre undgået at tage pels på dertil, da jeg gerne vil falde i med tapetet om jeg så må sige – nu får vi se!!