Hvor mange selvmordsbombe-herrer og damer har vi hørt om i den forløbne uge? Jeg aner det ikke og hvad værre er – jeg er bedøvende ligeglad – så længe det ikke foregår i mit land og går ud over mine landsmænd. Det er virkelig sandt – så langt ud er jeg kommet.
Tingbjerg er kun endnu et eksempel på den omsiggribende politiske naivitet, der kommer af mangel på historisk viden.

En lille artikel- http://jp.dk/indland/article1862602.ece – om søndagens begivenheder i forbindelse med Tingbjerg kirke ser jeg som yderligere bevis på den manglende sammenhængskraft, der uforstyrret har kunnet brede sig i mange år.

Ægteparret Jørgensen, som elles ikke kommer i kirken var mødt op for at ”støtte op om arangementet, som de havde hørt om via Søren Pinds Facebookinvitation.”
Hr og fru Jørgensen var ikke forberedt på statsministerens tilstedeværelse, men synes det er godt politikerne ”bakker op om sognepræst Ulrich Vogel.”
Parret ved ikke om ændrer noget for ”ballademagerne”, som de unge betegnes. I lyset af, hvad de har foretaget sig uforstyrret i årevis, må der findes ny betegnelser for udøverne af voldsomme indbrud, groft tyveri, destrukttivt hærværk.
Ballademagere rækker ikke rigtigt,vel? Vi har vel vænnet og og fundet os så længe, at vi ikke længere regner mennesker med den ‘kultur’ for rigtige i hovedet. Det vil sige alle andre end venstrefløjen og alle andre som mener ”integration” er danskernes ansvar. I grunden er det jo, at betragte fremmede som evnesvage.

Ægteparret Jørgensen er, som før nævnt, ikke kirkegængere og kom kun for at demonstrere opbakning til fordel for den plagede præst. Det går de så ud fra alle andre også burde. Sært, for de kom inspirerede af Søren Pinds opfordring på Facebook.
“Det var en helt almindelig søndagsgudstjeneste, og det var som det skulle være,” fortæller Søren Pind.
Sidste citat: ”Utilfredse med prædiken
Else og Flemming Jørgensen var dog ikke tilfredse med dagens prædiken.

“Det er for dårligt, at der slet ikke blev nævnt noget om anledningen i dag. Det er rigtig dårligt,” siger Flemming Jørgensen.

“Hun kunne i det mindste have sagt tak til alle de fremmødte, der var kommet for at støtte Ulrich. For det er jo derfor vi er her,” siger Else Jørgensen.”

Skuffelsen over den fraværende demonstration er lidt rørende. Mangel på forventet ‘gang i gaden’.
Måske har Else Jørgensen tidligere givet sin støtte og vist loyalitet i arbejdskonflikter og ved lignende lejligheder.
Jeg kan ikke lade være med at tænke på,hvor stor forskellen mellem at være ”kirkegænger” og ikke at være det kan være – alle gode viljer uforsagt.

Er det generne, der er indrettede til at gå på næsen?
En fod i nakken er åbenbart en livsbetingelse.
Født til et eneste facit.
Ingen spørgsmål for alt er givet på forhånd.
Sygelig trang til absurde straffe og bizar vold.

Det lyder som en uomgængelig diagnose.

Demokratiske muslimer???
Moderate muslimer???

Chancerne for at bevise, der kunne være noget om snakken har været legio i tredive år. Det er umuligt for værtsfolkene, at gennemskue om der kunne være en og anden det var værd at satse på, så derfor vil slutresultatet blive, at vi ikke længere har råd til at lade tvivlen komme nogen til gode.
Vi er ved at lære, at vi må skære alle over en kam, hvis vi vil overleve som land og som folk. Den flinke nabo, den søde kioskejer! Desværre! Andre troede på de fremmede og døde af det.

For mange er løbet kørt for længst og kun den absolutte nederste venstrefløj klamrer sig til diverse nedslidte mantraer om at sejle op ad Aaen og navlig nedad igen.

Tingbjerg og mange ordentlige landsmænd har på en time gjort det klart for alle ikke skæve og døddrukne nasserumper og landsforrædere, hvem der ser Danmark som deres fædreland, og for hvem der blot er tale om en pengekasse, som for øvrigt snart er tom.

Udelukkelsesmetoden er suveræn her: Hvem var ikke til stede eller repræsenteret af partisoldater ved gudstjenesten i søndags???
Helle Thorning? Willy Søvndal? Margrethe Vestager og hvad de nu hedder – de andre – I ved? Foruden alle Demokratiske muslimer og Moderate muslimer. Dem er der jo så langt flest af – hedder det sig.

Var de nervøse for der ikke var plads?
Tror I de kommer næste søndag – de kaldede og de udvalgte – de gode og de retfærdige?

Næppe.