Ræk hånden op – hvor mange skal i kirke på søndag?
Der er mange gode grunde til at gå i kirke. Man kan gøre det, fordi man har behov for at sidde i fred og ro i en times tid, mens man tænker over dybere sager end hverdagens jageri.
Man kan også vælge at gå i kirke i Tingbjerg for at vise solidaritet med præsten, der blev jaget fra job og hjem af en flok kulturberigere, der bekender sig til fredens religion.
Hvis man vælger at tilbringe sin søndag formiddag i kirken i Tingbjerg, kan man jo gøre det for at sende det signal, at Den Danske Folkekirke er det danske folks kirke og derfor naturligt hører til i gadebilledet. Også i Tingbjerg.
Uanset hvilken kirke man vælger på søndag, så får man på denne 20. søndag i Trinitatis en spændende historie med sig hjem. Nemlig lignelsen om de kaldede og de udvalgte. Og dem må man jo sige, der har været ikke så få af på det seneste. Altså kaldede.
Jeg er stadig lamslået over, hvor kujonagtigt bøssernes organisationer har været i denne sag. Jeg husker tydeligt i sommer, hvor enhver bøsse med respekt for sig selv og ikke ret meget for andre tordnede mod homofoberne, der ikke syntes, det var smagfuldt at blive konfronteret med billboards med kyssende og gramsende bøsser, når man – altså foberne – benyttede sig af et offentligt transportmiddel.
Bøsserne var også i det entusiastiske og og ektatiske hjørne, da der blev arrangeret et idrætsstævne for homoseksuelle og andre nicheproduktioner. Og ve den, der rynkede på næsen over granvoksne mænd med bryst- og ansigtsbehåring, der iført trikot og lyserøde tylsskørter kopierede otteårige pigers minik.
Herregud, de viste jo bare, hvem de var.
Det skal jeg love for. Og det gør de altså også nu. En flok kujoner, der ikke tør vove at udfordre fredens religion og dens udøvere.
Det er ikke kun bøsserne, der har været kaldede. Også en bekymrende stor gruppe statstjenestemænd, der er ansat til at forkynde evangeliet i folkets kirke og tage sig af dåb, konfirmationer, bryllupper og bisættelser samt deltage i menighedslivet i sognet, har glemt hvad de er ansat til.
En flok tøsedrenge, det er hvad de er alle til hobe.
Kaldede men ikke udvalgte

0 Responses
Stay in touch with the conversation, subscribe to the RSS feed for comments on this post.