Han er 13 og ret god til det. Han er lige ankommet til en weekend med tonse meget hygge og endnu mere computer.
Og så selvfølgelig chips og cola. Og pomfritter til aftensmad. Og selvfølgelig is til dessert.
Derhjemme er han et stakkels mishandlet barn. Tænk, han må ikke sidde foran computeren lige så meget som han vil. Hans onde børnemishandlende forældre insisterer på, at han skal ud og røre sig i frisk luft – føj i dagslys – og han skal også spise sunde madvarer.
Nu er det stakkels vanrøgtede barn ankommet, og hos farmor er der ingen smalle steder, for her kan han bare tage den bærbare, og han behøver ikke slukke den, før han drager hjem igen på søndag.
Selvfølgelig skal den bærbare stå tændt i døgndrift, for hvis man nu vågner om natten, er det rart at kunne spille et lille spil, inden man falder i søvn igen.
Behøves det at blive nævnt, at det ikke kunne falde os ind at spise dynger af grøntsager hele weekenden. De grøntsager vi skal have, får vi i remouladen.
! ……..og 1000 andet …
Længe leve farmødre!!!!!
Sådan en havde jeg også engang, gud hvor jeg dog elskede hende.
Hun levede helt op til en lille badge jeg så engang;
Farmors hus
- børnebørn spoleres imens du venter -
Farmor også var den der lyttede, imens jeg stavede mig igennem sætningerne, i den første bog, som jeg endte med at læse færdig.
Uha, det er mange år siden! Det var “Josefine Posekigger” og jeg var 8 år gammel.
Var det ikke for bedsteforældre lærte børn aldrig at skelne mellem godt og skidt med omvendt fortegn. En ret vigtig detalje i anvendt matematik.
Hils Jacob
Godt den unge mand har et fristed – med sådan nogen forældre!
Al magt til farmødre med bærbar og remoulade.